04 | Artikler om haven, Forår, Gødning, Gøremål i haven, Planter
Havearbejdet står i kø
Man kan godt blive lidt forpustet over alle de jobs, der er i haven
Græsset gror – ukrudtet gror, planterne i drivhuset skal vandes og køkkenhaven skal sås til. Der er nok at tage fat på her i slutningen af april måned, men vejret er med os, så der er ingen undskyldning for ikke at blive klar til at kunne nyde alt de smukke i haven.
PLANTNINGER OG VANDING
Vi har altid nogle projekter, som vi gerne vil have ordnet. Områder i haven, som blev ryddet i efteråret, men som vi ikke fik plantet til, da det bare regnede og regnede. Dem har vi fået taget hul på nu, og det er spændende at se, hvordan planterne tager fat og springer ud og vokser sig store. Indtil nu har jorden været fint vandmættet, men det tyder på, at vi går et tørt forår i møde, så alt det nyplantede skal passes med vand.
Vi vander ikke hver dag. Vi vander én gang om ugen, men så får de lidt større træer og buske ca. 10 l hver og bunddækkende stauder og småbuske får ca. 20 l pr. kvm. Det lyder måske af meget vand, men vand er helt nødvendigt for at få planterne til at etablere sig med deres egne rødder. Hvis jorden ikke holdes fugtig ned i jorden, så kommer rødderne ikke i gang og dermed mistrives de nye planter.
STYRK GRÆSSET I PLÆNEN
Den fik en god portion gødning for ca. 4 uger siden, og nu står den mørkegrøn og frisk. Vi slår plænen ca. hver 5. dag, for vi klipper den lidt højt. Det gør vi for at styrke græssets rodnet, så det er stærkt og robust.
Nu varer det ikke så længe inden klippehøjden sættes ned – dermed kan der gå lidt længere tid mellem klipningerne.
Vi har haft – og har stadig – en del mos i plænen. Alligevel så mindskes mængden i takt med at græsset får kræfter og gror godt. Enkelte områder er meget mosbefængt, så her skal vi i gang med at rive mos af og reparere pletten.
På Haveglæders hjemmeside ligger en række videoer, som viser diverse gøremål i haven.
Jesper viser i denne video, hvor enkelt det er at lappe huller i plænen.
LUGNING
Når dagens job er passet, så giver det tid til et par timer i haven. En spand og håndredskab, som kan stikke eller grave giver rig lejlighed til at få luget ukrudt. Måske er målet at få fyldt spanden – måske skal hele trillebøren være fyldt?
Faktum er, at jo mere ukrudt vi får ud af havens bede nu – des mere plads, vand og næring er der til de planter, som vi har valgt skal vokse der.
04 | Artikler om haven, Beskæring, Forår, Gøremål i haven, Planter, Roser
Lunere vejr på vej – nu kan roserne beskæres
FROSTSKADER
De seneste mange dages nattefrost har været hård ved mange af årstidens tidlige blomster. Mange steder er f.eks. magnolieblomsterne blevet grimme og brune, men nu ser det heldigvis ud til at være ovre – for denne gang.
NU KAN ROSERNE BESKÆRES
Som haveejer kan det godt være udfordrende, når vejret i foråret kommer fra nord. Der bliver garanteret tjekket vejr på diverse vejrtjenester, for hvornår er risikoen for nattefrost ovre? Det har været en lang periode med mange dages nattefrost og heldigvis masser af sol om dagen. Nu er vejret “det gamle kendte” fra vest med vekslende skyer og sol. En lille byge og blæst får vi også.
Det betyder så også, at det nu er muligt at få klippet roser, lavendel og sommerfuglebuske tilbage.
Det kølige vejr vender nok tilbage. Ofte følger det tidspunktet for fuldmåne, så hold øje med d. 8. april og 7. maj (her er det fuldmåne).
I dette tidligere nyhedsbrev beskriver jeg kort, hvordan roserne skal beskæres.
HORTENSIA
Jeg er ikke sikker på, at mine hortensiabuske vil blomstre så meget i år. De havde nemlig mange nye grønne skud inden perioden med nattefrost, og disse grønne skud er blevet meget brune. Om nogle uger vil det vise sig, om frosten har skadet det inderste af skuddet – der hvor blomsteranlægget er. Jeg krydser fingre for, at planten har formået at beskytte de vigtige blomsterknopper, så busken vil blomstre fint til sommer.
Det gælder kun for almindelige hortensia, Hydrangea macrophylla, de øvrige typer af hortensia danner først deres blomster når de begynder at vokse – her skades blomsterne ikke af frost.
Derfor er det også rigtig vigtigt at holde saksen i lommen, for beskærer du dine almindelige hortensia, så klipper du blomsterne af.
Jeg lagde en kort video op om beskæring af alm. hortensia – videoen finder I på haveglæders facebookside
FRUGTHAVEN
Jeg mangler stadig at få beskåret brombær, blåbær, ribs og solbærbuske. Tiden i haven er nemlig blevet brugt på at rydde op i blomsterbede, klippe ned og luge ukrudt!
Beskæring af frugtbuske kan udføres over de næste uger – derefter vil planterne være langt fremme med deres blade, og så bør du lade planterne stå i fred og ro.
Brombær beskæres, så der kun er de grene tilbage, som endnu ikke har båret frugt.
Ribs, solbær, blåbær og stikkelsbær beskæres, så buskenes grene tyndes ud. Jeg fjerner hvert år ca. 1/3 af alle grenene, og det er vigtigt altid at fjerne de ældste grene – på den måde forynges buskene hele tiden og det giver masser af god frugt – selv på meget gamle buske.
Desuden fjerner jeg de grene, som ligger henad jorden. Der er ikke meget ved at kravle rundt og plukke frugt med jord på.
Jeg beskærer ALDRIG helt unge buske. Først når de er ca. 3 år gamle begynder jeg at tynde ud i de ældste grene.
03 | Artikler om haven, Forår, Gøremål i haven
Behold haveaffaldet i egen have
GENBRUGSSTATIONER LUKKER OP IGEN
Du har sikkert også erfaret, at portene har været lukkede på de lokale affaldsstationer. Rigtig mange haveejere benytter muligheden for, at kommunen tager sig af planteaffaldet og laver det til kompost. Denne mulighed bliver aktuel fra i morgen. Det er nemlig oplagt at få ryddet lidt op i haverne og gjort klar til det forår, som vi med mange solskinsdage har fået en dejlig forsmag på.
Overvej at beholde haveaffaldet i din egen have – faktisk er det jo haveguf eller haveguld?
LAV DIN EGEN KOMPOST
Du har måske allerede en kompostbeholder, som du hælder rester af grønt fra husholdningen i? Det kan også være, at du har bygget en større kompostbeholder, så der både er plads til spanden fra køkkenet og ukrudtet fra din have? Det er under alle omstændigheder en god idé at beholde det grønne affald på egen matrikel, for affaldet omdannes til en dejlig muld, som kan komme retur i haven.
At lave kompost er der skrevet mange bøger om, og jeg skal ikke gøre mig til ekspert, men her i haven har vi altid fordelt vores haveaffald i hjemmebyggede trærammer, hvor der er hul mellem brædderne, så der kan komme ilt ind i nedbrydningsprocessen. Beholderne fyldes hele tiden op, og selvom de den ene uge bugner af affald, så går der ikke mange uger, før der igen er plads til mere – nedbrydningen går rimeligt stærkt, og i bunden opbygges en dejlig sort muld.
Vi burde nok stikke bunkerne om et par gange om året – det får vi ikke gjort. Når bunden trænger til at blive tømt, så fjerner vi et par af brædderne og skraber mulden ud, skruer brættet på igen og træder så toppen sammen, så den kan fortsætte sin kompostering.
Det skal dog siges, at vi kombinerer ukrudtet fra haven med visne staudetoppe og affald fra køkkenhaven, så det ikke bliver en stor smattet mængde haveaffald, men netop får bygget en struktur op, så der er mere luftfyldte lag imellem.
PS Jeg har en sæk, hvor jeg fylder rodukrudt i – det kommer ikke på komposten, for så får jeg spredt kvikgræs, brændenælder, skvalderkål, snerler, mælkebøtter og tidsler, når jeg bruger kompostens muld i haven bagefter
Sækkens indhold lægger jeg ud i et tyndt lag på et solrigt sted i haven – så brænder ukrudtet sammen og dør, inden det kan komme med i komposten.
KVASBUNKE
Ikke alle dele af haveaffaldet egner sig til komposten. Hækaffald fra liguster er ok, men når bøgehækken klippes, så kører vi det et andet sted hen – nemlig hen i en bunke af kvas. Her kan pindsvin, insekter og andre dyr fra haven søge ly og gemme sig. Småfugle som gransanger og løvsanger bygger rede på jorden – de er også meget velkommen i kvasbunken.
Du kan også bygge et naturligt udseende hegn ved at banke hegnspæle ned i et forskudt mønster og så lægge grene og kvas ned mellem dem.
AFBRÆNDING
Skulle du få den tanke, at du jo bare kan brænde dit haveaffald (tørre toppe) af, så skal du vide, at der er en lov om afbrænding.
Den siger, at du ikke kan få lov at brænde dit affald af.
Alt peger altså på, at det bedste er at beholde affaldet i din egen have, og set ud fra miljøhensyn, så gør du miljøet en tjeneste, når du beholder dit haveaffald i egen have og ikke kører det hen til genbrugspladsen.
03 | Artikler om haven, Blomsterløg, Forår, Gøremål i haven, Planter
Lav din egen ramsløgssalt
Frisk blendet ramsløgblade med groft salt
Lige nu kan du høste ramsløg
Måske har du selv ramsløg i din have? Det har jeg, for i mit område er der ikke naturlige plantninger med ramsløg. Vil du på jagt efter ramsløg i naturen, så skal du finde en skyggefyldt og fugtig skovbund. Her i min have har jeg for ca. 5 år siden plantet fem potter med ramsløg. De står mellem mit drivhus og en bøgehæk, og her har de det godt. Langsomt spreder de sig og klyngen bliver større og større. At ramsløg spreder sig, vil man nemt få fornemmelsen af, hvis man finder dem i naturen. Her er der store områder med de fine grønne planter. Spredningen er jeg nu ikke nervøs for. De friske forårsramsløg går nemlig ned allerede i maj måned, så de når aldrig at genere havens øvrige planter.
Allium ursinum
Ramsløg hører til løgfamilien, og den kan tydeligt kendes på den karakteristiske hvidløgssmag og ikke mindst duften. Det er en sund krydderurt med et 20 – 40 gange højere indhold af C-vitamin end citroner. Ramsløg kan bruges i alle retter, hvor du i forvejen anvender hvidløg eller løg.
Ramsløgssalt
Da ramsløg jo ikke vokser hele året rundt, så kan du med fordel forarbejde de velsmagende blade, så du senere kan få glæde af smagen. En af disse måder er at lave salt, og det er ganske nemt at gøre.
5 spsk. groft kokkesalt (ikke flagesalt)
10 blade skyllede og tørre ramsløgsblade
Salt og blade kommes i en minihakker eller blender. Når bladene er finthakkede og saltet har fået en fin grøn farve, så skal det fordeles på en plade og tørre ved 50 g i varmluftsovn i ca. 1 time.
Portionen kan sagtens dobles mange gange – saltet har en meget lang holdbarhed.
Mangler du ramsløgplanter, så kig ud i dit nærmeste havecenter
03 | Artikler om haven, Beskæring, Forår, Gøremål i haven, Planter, Stauder
KLIP STAUDER OG GRÆSSER NED
Jeg nyder de sidste dage
For nu er det på høje tid at få klippet stauder og prydgræsser ned, så de grønne spæde nye skud kan få plads, lys og luft til at gøre deres entré.
Nogle af havens stauder har jeg allerede befriet for visne blade og tørre staudetoppe, men der mangler stadig en del. Det er især i den del af haven, hvor prydgræsserne står. De er stadig utroligt smukke med deres visne frøstande, og det bliver nu engang lidt bart, når saksen har været der.
- Saksen skal slibes
- Nogle stauder kan knækkes af, mens andre helst vil klippes
- Græsserne kan man ikke knække – de skal klippes, og det kan være noget af et job, hvis man har mange. Har du en skarp hækkeklipper eller måske endda en buskrydder, så kan arbejdet lettes
- Jeg klipper græsserne langt ned – gerne helt ned til jordoverfladen. UNDTAGEN er pampasgræs og japanske star, som får lov at stå med det meste af den toppen på
- Al afklip kommer jeg i komposten. Især opstart af ny kompost fungerer rigtig godt, hvis bunden dækkes af staude og græstoppe
02 | Artikler om haven, Gøremål i haven, Græsplæne, Kalkning, Vinter
Hvornår skal plænen have kalk?
Kalk til græsplænen er en god investering, men hvorfor?
Når man beskæftiger sig med have og planter, så risikerer man at få orakelstatus, når man møder op til en fejring af fødselsdag eller i andre forsamlinger, hvor samtalen nemt går i retning af, hvad man beskæftiger sig med. Sådan var det også i sidste weekend til familiefesten. Det milde vejr blev der selvsagt talt om, og så faldt snakken på græsplænen (nogle af gæsterne spiller nemlig golf). Og jeg behøver ikke finde luppen frem for at konstatere, at vores græsplæne ikke kun består af græs!
Mos er igen i år et kæmpeproblem, og mit “middags” råd lød på at få kalket plænen.
SUR JORD
Uden at komme med det store foredrag om planternes ernæring og pH-værdier, så er det et faktum, at jorden, hvor græsset vokser mister lidt af pusten. Jorden bliver mere og mere sur, og netop de lidt sure forhold fremmer mosvæksten. Når jorden er sur, så er pH-værdien lavere end 7, mens den vil være basisk, når værdien er over 7. Når jordens surhedsgrad falder over årene, er det derfor ikke noget, som du gør forkert – det er almindeligt at græsvækst får jordens “kemi” til at indeholde flere ioner, der er + ladede og derfor bliver jorden sur.
KALK
For at rette op på jordens surhed, så kan man tildele den kalk. Kalken snupper de frie + ladninger, og nu er jorden mere neutral. Det hæmmer mængden af mos, men det slår ikke mosset ihjel. Kalk kan du med fordel strø ud på din græsplæne her i det tidlige forår inden du skal i gang med at klippe den. Har du allerede givet plænen kalk i efteråret, så er du bare foran på point.
FLERE TYPER KALK
Der findes flere forskellige typer kalk. I dit havecenter kan du få vejledning i dosering og høre mere om forskellen mellem de enkelte typer. Selv synes jeg at det forholdsvis nye produkt Aqua kalk, som er granuleret og derfor ikke støver, er lettere at anvende. Det er nemmere at fordele, og man kan færdes på græsplænen uden at få kalken på fodtøjet. Fordelen ved Aqua kalk er også, at det virker over en længere periode og produktet indeholder desuden lidt mikroorganismer, der er med til at øge livet i jorden under græsdækket.
SÅDAN FINDER DU DIN PLÆNES PH-VÆRDI
Hvis du er i tvivl om, hvor din egen plænes surhedsgrad ligger, så er det muligt at måle den. Dit havecenter kan hjælpe dig med at få det målt eller vejlede dig i at gøre det med en simpel pH test. Når man har givet plænen kalk vil der gå 1 – 2 måneder inden effekten af kalkningen igen kan måles.
NÆSTE SKRIDT I KAMPEN OM EN FLOT GRÆSPLÆNE
Nu løste det jo ikke udfordringen med mos i plænen, men lige nu er der ikke så meget mere man kan gøre for at rette op på problemet. Mosset må vi vente lidt endnu med inden det skal fjernes. Græsset er endnu i en sårbar fase, så går du hårdhændet til værks med vertikalskærer og mosrive, så skader det mere end godt er.
Fortsætter det lune vintervejr og er temperaturen i jorden oppe og ramme de 7 – 10 grader, så er det tid til at sprede den første portion gødning.
Hvis du vil vide, hvor høj jordtemperaturen er i dit område, så kan du selvfølgelig selv måle det, men du kan også søge dit postnummer i landbrugets måling og prognose – prøv at klikke her
