fbpx
Tre ting du kan gøre i november

Tre ting du kan gøre i november

Havens visne blade er guld
Brug havens visne blade som dække

 

Nedfaldne blade er havens guld

De løvfældende træer har holdt fast på bladene ekstra længe i år. Det lune efterårsvejr har skubbet planterne naturlige tidspunkt for afmodning – deres vækstsæson har været længere. Det betyder, at der stadig sidder lidt blade tilbage på enkelte af havens planter, men frostvejret får dem til at slippe de sidste vedholdende blade.

Lander bladene på græsplænen, så skub dem ind under træerne eller saml dem sammen i en stak, så de kan kompostere. Har du en køkkenhave, så er det en god idé at dække den med de våde visne blade. Det giver god næring til regnorme og andre mikroorganismer, som til foråret skal hjælpe dig med at dyrke planterne optimalt.

 

Jule deko Haveglæder
Klip lidt af haven ind til julens dekorationer

Brug havens klip til dekorationer

Advent nærmer sig og det vrimler med inspirerende dekorationer og julede kranse på alle sociale medier og i butikker. De grønne grene fra gran, cypres, ene og cypres blander sig med kogler, nødder og frø fra træer. Der er lagt op til fri leg med de nålebærende planter i blanding med tørrede blomster, smukke bånd og flotte lys.

De fleste kan binde en krans eller sammensætte en dekoration på en klump ler – det kan både børn, børnebørn, onkler eller oldemødre. Det er tid til at mindes vores kære, som ligger på kirkegården, og her kan du selv binde eller dekorere med en bid fra din have.

Mangler du noget at binde med og af, så har havecentrene et bredt udvalg af alt, hvad du skal bruge. De har også færdige kranse og dekorationer.

 

Dæk de sarte planter
Her beskyttes “abernes skræk”

Beskyt de sarte planter

Du har forhåbentligt flyttet dine urteagtige pelargonier, nerie og lignende eksotiske planter ind i frostfrie omgivelser. Middelhavsplanter som oliven er relativt hårdføre, men alle planter der er i citrusfamilien bør stå i temperaturer over 8 grader. Hørpalmer klarer også ”den smule” vinter vi er udsat for i denne uge, men bør beskyttes, når det igen bliver koldt.

  • Flyt planterne på plantehotel

Gartnerier, havecentre og planteskoler rundt om i landet tilbyder at passe på dine sarte planter vinteren igennem. Det er en god løsning for især de meget store og dyre eksotiske planter.

  • Flyt dem i uopvarmet drivhus

Det er også en løsning, hvis du isolerer dit drivhus og evt. varmer det op, når temperaturen dykker under frysepunktet.

  • Pak dem ind i isolerende materiale

Det er også en mulighed at rykke de store krukker eller baljer ind mod husmuren, ind i carporten eller et udhus. De fleste eksotiske planter klarer sig ok uden lys vinteren igennem. Kom isolerende materiale omkring rodklumpen (evt. en vintermåtte) og investér i en isolerende hætte, som toppen kan beskyttes med, når kolde vinde truer med at skade planten.

Skal jeg fortsat slå græsplænen?

Skal jeg fortsat slå græsplænen?

Plæneklipper
Er det sidste gang du skal klippe græs?

 

Det lune efterår får græsset til at vokse

Når græsset gror skal plænen fortsat klippes. Hvor længe det er nødvendigt afhænger først og fremmes af temperaturen, men du kan selv være med til at signalere, at sæsonen for græsklipningen er ved at være ovre.

Græsplænen skal slås så længe græsset fortsat gror. Det må ikke blive så langt, at det lægger sig ned, for så opstår risikoen for, at der går svampesygdomme i græsset, som så går ud.

 

Hvorfor skal klippehøjden justeres?

Når du hæver klippehøjden, er det et signal til græsplanterne om, at de ikke længere behøver at have vanvittigt travlt med at kompensere for beskæringen – de vokser langsommere.

Nogle justerer allerede klippehøjden i september, mens andre fortsat ønsker en tæt og kort plæne frem mod november.

Har du ikke allerede sat klippehøjden op, så gør det endelig nu!

 

Hvor vigtigt er det at fjerne blade fra plænen?

Drejer det sig om nogle få blade, så hjælper græsslåmaskinen med at findele bladene. De mindre stykker blade er føde for mange mikroorganismer i jorden og for regnormene. Regnorme og mikroorganismer hjælper til med at sikre iltningen af jorden omkring græsrødderne.

Igen – hvis din plæne kan sammenlignes med en golfgreen, så ønsker du ikke en masse ”ormehuller”, og så skal de mindste nedfaldne blade væk fra plænen.

Større mængder nedfaldne blade skal fjernes så græsset får lys og luft. Lader du dynger af blade ligge på plænen, vil græsset blive gult og i værste fald gå ud.

Brug nedfaldne blade i komposten eller dæk køkkenhavens bare jord med et tykt lag.

 

Kan jeg stadig nå at så græsfrø?

Jordens temperatur ligger lige nu på ca. 12 grader og er for nedadgående.

Du kan tjekke jordtemperaturen i dit område på dette link:

En tommelfingerregel siger, at jordens temperatur minimum skal være 7 grader for at græsfrøene kan spire. Det optimale tidspunkt for såning er april – maj og igen fra august til oktober.

 

Skal jeg fjerne mos fra plænen nu?

Helst ikke.

Græsplænen har brug for ro og hvile, så planternes rødder og skud ikke forstyrres til vinteren. Vent med at rense plænen for mos til det bliver forår. Til gengæld kan du stadig nå at kalke din plæne. Kalken er med til at hæve jordens surhedsgrad, hvilket giver bedre betingelser for græsset og mindre gode betingelser for mos.

Løg til forårshaven

Løg til forårshaven

Hvidløg Haveglæder
Hjemmedyrkede hvidløg skal lægges nu

 

Løg til ganen og øjet

Hver uge henter vi hvidløg ind fra udhuset, hvor de ligger køligt og mørkt. Hvidløgene gravede jeg op i juli måned, da toppene blev gule og dermed meddelte, at nu var løgene blevet store nok. De lå til tørre i nogle uger inden de blev lagt på lager. Saften og kraften fra de hjemmedyrkede hvidløg kan på ingen måde sammenlignes med de importerede hvidløg, som mange supermarkeder sælger. Og det er faktisk nemt at dyrke egne hvidløg.

Først skal de i jorden

Her i oktober måned skal fed af hvidløg i jorden. I Danmark er vi så heldige, at der er dygtige hvidløgsdyrkere, der producerer sætteløg til os. Dem kan du altid få i dit lokale havecenter (også økologisk dyrkede). De findes i flere forskellige sorter – tror at mine på billedet her hedder ’Germidour’.

Jeg har tidligere fortalt om dyrkning af hvidløg – læs eller genlæs her.

Botaniske tulipaner
Botaniske tulipaner

Forårsbebudere til øjnene

Nogle af de allerførste blomster i haven kommer fra løg nede i jorden. Vintergækker, erantis, krokus, perlehyacinter, tulipaner, vibeæg og et væld af narcisser. Kan du heller ikke få nok forårsløg i haven, så er det lige nu du skal ud og lægge dem. Forårsløg skal nemlig i jorden, så de kan nå at danne lidt rødder og ikke mindst få ophævet den naturlige hvile, som det løg du får i en pose, netop har.

Halvårige planter

Mange af vores blomsterløg har deres naturlige blomstring i det tidlige forår. Efter blomstringen visner de langsomt ned og er helt usynlige henover sommeren og efteråret. Først når det igen bliver forår, har de samlet nok kræfter til en ny blomstring.

På Haveglæders hjemmeside ligger artikler, der handler om forårsløg

Sådan lægger blomsterløg – Tekst og video

 

Dyresikre løg

Du er også velkommen til at se videoen, hvor jeg viser, hvordan man lægger løg i flere lag i en krukke – en løglasagne!

Vildt smuk – og måske også invasiv

Vildt smuk – og måske også invasiv

 

Klematis - skovranke
Clematis vitalba – skøn og lidt vild

 

Jeg burde nok gøre et ihærdigt forsøg på at udrydde min skovranke, som er i gang med at dække en stor kirsebærlaurbær og nu har fået fat på tempeltræet, som står ved siden af. Clematis vitalba er en meget kraftigvoksende slyngplante som lige nu blomstrer så smukt og sender masser af sød duft ud i haverummet og tiltrækker en masse insekter med rigelige mængder af nektar.

Når blomsterne visner dannes fine sølvfarvede frøstande. Frugterne/frøene spredes med vinden – lidt ligesom mælkebøtten, der hjælpes på vej med støvfang. Spredningen er ret effektiv, hvilket godt kan foranledige bekymring hos mange.

Landskabet prydes – eller gør det?

Der vil altid være en diskussion om en plante gavner eller invaderer. Den diskussion er jeg ikke i stand til at bære igennem, men jeg nyder synet af de op til 10 m høje skovrankeplanter, som vokser op i de levende hegn langs motorvejenes skråninger. De danner en korridor af nektar, som insekter kan lave pitstop i, og blomsterne er ”vildt” smukke.

I nogle områder – kan være i byerne – vil Clematis vitalba være for vild og måske kvæle andre planter og dermed være mere invaderende end godt er. Den kan også risikere at invadere mine haveplanter, men det kan jeg jo blot gøre noget ved. Jeg har selv valgt at plante den smukke plante her i haven, og jeg må sige at den gror godt, men jeg oplever ikke, at den frøsår sig i hele haven. Måske har jeg luget en enkelt plante op hist og her, men invasiv vil jeg ikke kalde den.

Andre skovranker

Hvis du også gerne vil plante kraftigtvoksende klematis i haven, så er der et stort udvalg i dit lokale havecenter eller planteskole. Nogle af de kraftigtvoksende klematis blomstrer tidligt hver forår og i juni, mens andre først blomstrer fra slutningen af juli og i august.

Sorten ’Paul Farges Summer Snow’ kan jeg stærkt anbefale. Den vokser kraftigt, men er knap så aggressiv som Clematis vitalba. Blomsterne er næsten identiske med den almindelige skovranke og blomstringstidspunktet her fra juli – september passer også til denne sort.

Uægte blåbær

Uægte blåbær

Skovens blåbær
De “vilde” blåbær er blå både indeni og udenpå

 

Min store søn elsker blåbær. Dog blev han i tvivl om han faktisk spiste de ægte blåbær, eller om skålen med de mørkeblå duggede bær var dem, der er uægte.

Det gav inspiration til et indlæg her på nyhedsbrevet. Kan blåbær være uægte?

Amerikanske blåbær

Blåbær, som sælges i små bakker i supermarkedet er amerikanske blåbær Vaccinium corymbosum og det danske navn er storfrugtet blåbær. Når man skærer den over, er den hvid indeni. Det er ofte disse blåbærbuske, som mange haveejere planter i deres haver. Smagen kender de fleste og afhængig af, hvilke sorter du har plantet, vil smagen variere.

Det er altså disse storfrugtede blåbær, som nogle mener er ”uægte”. Netop fordi de har hvidt frugtkød og måske også fordi de kommer fra fjerne himmelstrøg.

Nordiske blåbær

Har du haft fornøjelsen af at gå i de svenske skove (eller få danske lokaliteter) og spise de små blåbær, så ved du også at smagen er mere intens og sød, når du sammenligner dem med de storfrugtede blåbær. De latinske navn er Vaccinium myrtillus og vi bruger ”almindelig blåbær” som det danske navn. Disse bær har blåt frugtkød og betegnes som de ”ægte” blåbær. I de fleste havecentre og planteskoler kan du købe almindelig blåbær i potter og derved selv have mulighed for at høste de lækre almindelige blåbær.

Du skal dog være opmærksom på, at den skål du skal bruge, når du høster disse bær, skal være betydelig mindre. De er nemlig ganske små og det vil kræve en god portion planter for at kunne glæde morgenbordet med blåbærdrys eller kagen med blåbær. Den almindelige blåbærbusk er forholdsvis lav og bliver omkring 35 cm høj. Planterne produceres i Danmark og der er tale om frøplanter, som er høstet på arealer med naturlige bevoksninger.

Gartnerens valg

For nogle år siden lavede jeg en artikel i magasinet Haveglæder om ”Havens sure bær” og valget af blåbærsorter – de storfrugtede. Det var Bent og Laila Poulsen, som havde testet en masse sorter og ud fra deres erfaringer listede de sorter, som de bedst kunne lide. Artiklen indeholder også råd om plantested, plantning og beskæring af blåbær.

Som Bent sagde ”det er lidt besværligt at høste blåbær, for de modner ikke på samme tid. Høster man bær, der ikke er helt modne er de sure, så det tager forholdsvis lang tid at fylde en skål. Derfor er det en fordel, at bærrene er forholdsvis store”.

Jeg har lagt artiklen ind som et link.

Laila bidrog dengang med en skefuld blåbæris, og hun gav mig også opskriften😊

 

Blåbæris

Lailas blåbæris

3 dl blåbær (storfrugtede)
3 spsk. sukker
3 æggeblommer
100 g flormelis
1 spsk. vaniljesukker
¼ l fløde

Blåbær og sukker koges, sigtes og afkøles. Æggeblommer piskes med flormelis og vaniljesukker og blåbærmassen vendes i. Pisk fløden til skum og vend forsigtigt de to blandinger sammen til den færdige is, der sættes i fryseren.

Sommerferiehaven

Sommerferiehaven

Bær fra egen have
Bærsæsonen er i gang

 

Undgå før-sommerferie-stress

 

Skolerne har haft deres sidste dag, og lige om hjørnet kan vi stemple ud og holde en pause for job, uddannelse og de daglige gøremål. Mange skal væk hjemmefra. På en rejse, i sommerhus, på besøg hos familien eller blot hænge ud på stranden eller dagsture hjemmefra.

Alt er frodigt i haven. Hækkene stritter i alle retninger, roserne blomstrer, frugt skal plukkes, græsset slås, ukrudtet luges…

Listen kan være lang og uoverskuelig, for planterne har gode vækstbetingelser og det hele kan godt se lidt rodet ud.

Ferie handler om at geare ned og være mere tilstede omkring de mennesker, som vi holder meget af. Det hjælper ikke at stresse rundt for at nå det hele på den halve tid, bare fordi vi skal være klar til ferien.

Dog er der en række opgaver, som er vigtige at tage sig af, så du ikke vender tilbage til kaos eller døde planter efter nogle dejlige feriedage.

 

  • Gød roserne
  • Høst krydderurter til tørring inden de blomstrer
  • Knib tomatplanternes små sideskud i bladhjørnerne
  • Sørg for vand og gødning til drivhusets agurk-, peber- og tomatplanter
  • Beskær vinranken, så bladmassen ikke hindrer drueklasernes modning
  • Bind hindbærbuskenes lange skud op og ind, så grenene ikke knækker
  • Pluk georginer og ærteblomster, så nye blomster dannes
  • Høst de første ærter og salat fra køkkenhaven
  • Så eventuelt ny salat, så der er friskt grønt til august
  • Klip blåregnens lange stængler, så der dannes mange blomster til næste år
  • Bind klematis op
  • Vent med at klippe hækken til fugleredernes unger er fløjet væk
  • Sæt stuens planter ud i skyggen og vand dem samlet i en bakke eller balje – så klarer de sig bedst, hvis du ikke er hjemme