Der hersker nærmest feriestemning i hele landet. Soltoppe, shorts og sandaler er blevet hverdag, men der skal stadig lidt mere beklædning på om morgenen, for nætterne er stadig lidt kolde. Meteorologerne melder om mulighed for lidt nedbør i den sidste halvdel af juni, men så vil juli igen byde på sommerligt vejr.
Landmændene klager over manglen på vand, og selv haveejerne begynder at få bekymrende rynker i panden – mindes 2018, hvor vi ikke fik regn i tre måneder! Vandingsforbud lurer lige om hjørnet og det kan komme til at gå ud over mange af havens planter. Med det in mente, skal man så plante nyt?
De hardcore haveentusiaster planter stadig løs
Hvis du vil plante nye planter i din have, så er det vigtigt at du beslutter dig for at passe dem ekstra godt. Du skal se til dem mindst tre gange om ugen, og du skal vande dem, hvis de trænger til vand (hvilket de jo nok gør). Jeg har for en uge siden plantet en rødbladet hyld ved mit fritidshus. Den fik vand under plantningen og vand dagen efter. Nu har den været uden opsyn og vanding i 7 dage, og stod da også og hang lidt med topskuddene. Den fik ca. 5 l vand og nu er den fuldt saftspændt igen. Hvis jeg ikke havde sørget for vand, så ville den begynde at visne og til sidst gå til.
TIPS Som du måske kan se på billedet, så har jeg blot vandet omkring planten – ikke i hele bedet. For at hindre vandet i at løbe væk, så har jeg undladt at dække jord op omkring planten. Lavet en lille vold, så vandet langsomt kan trænge ned omkring rodnettet
Hurtig etablering
Fordelen ved at plante nu er, at dagene er dejligt varme og nætterne er kølige. Planterne får ro til at vokse og udviklet et godt rodnet. Jeg er desuden meget mere ude blandt havens planter, så jeg har meget mere fokus på at få planterne til at lykkes. Jeg glæder mig til at den rødbladede hylds rosa blomsterskærme snart springer ud og nye skud får planten til at fylde endnu mere i mit bed foran huset.
Sommerblomsterne, som du måske har forspiret og priklet skal også i jorden nu. Det kræver også “grønne fingre” at få det til at lykkes uden tab pga. tørke. Er du også den lykkelige ejer af en køkkenhave, så ved du helt sikkert hvor svært det er at få frø til at spire og udplantningsplanter til at gro, når der mangler vand.
Jordbær og kartofler SKAL vandes
Jeg havde engang en skøn samtale med en grøntsagskonsulent. Hun fortalte, at de fleste grøntsager i køkkenhaven godt kan klare sig i en tør sommer, men at hun altid prioriterede at vande jordbærplanterne under bærudviklingen (lige nu) og at kartoffelplanterne også fik vand, for ellers får de skurv!
Prioritering er vel nøgleordet lige nu.
Min vandingsprioritering ser nogenlunde således ud:
drivhuset med tomat- og agurkeplanter
udplantede sommerblomster til skærehaven senere på sommeren
køkkenhaven med kål, ærter, løg m.v.
al nyplantet i bede
krukkerne med sommerblomster, hosta, stauder og hortensia
nysåede græsplæne
planter, der er plantet sidste og forrige år
rosenbedet
Jeg vil ikke sætte vand på græsplænen, der begynder at blive brun og se vissen ud. Den skal nok komme i gang med at gro igen. Jeg vander heller ikke frugttræer, der har groet i haven i mange år. Frugtbuskene (ribs, solbær, hindbær, blåbær, stikkelsbær) er relativt tørketålende, så dem vander jeg heller ikke.
TIPS til at mindske udtørring
Hvis du har mulighed for at lægge et lag græsafklip eller jordforbedring omkring dine planter, så mindskes fordampningen og din vanding holder længere. Jeg undlader at anvende træflis, da det i nedbrydningen tager næring fra planten.
Vi venter spændt på resultatet af forårets bestøvning
Jeg har allerede konstateret, at mit ferskentræ i drivhuset er blevet bestøvet og nu står med små hårde frugter. Spændt er jeg på at se, hvor mange æbler der kommer på træerne – blomstringen var nemlig gigantisk, og har der været insekter nok til at høsten bliver stor?
Det håber vi alle, men medierne er fyldt med artikler, der handler om, at vi mangler insekter – at vi har brug for at øge biodiversiteten i både naturen og haverne. I Danmark er der ca. 1,2 mio. huse og 230.000 sommerhuse og kolonihaver. Det giver rig mulighed for at insekterne kan trives og hjælpe os med at bestøve vores frugttræer. Mange foreninger arbejder for at vi forstår vigtigheden af at haverne bidrager til øget biodiversitet, og det kan vi som branche for havecentre og planteskoler kun støtte op om.
Mangfoldighed er vigtig
Det handler ikke om at plante mange af en slags, men om at plante få af mange slags. Det fik jeg syn for i sidste uge, hvor jeg var forbi et havecenter, som har sat et bistade op. Der kommer en biavler og passer bistaderne, og hun har aldrig høstet så meget honning og oplevet så stor forøgelse af bier før. I havecentret er der planter, som blomstrer næsten året rundt. Det giver bierne gode levevilkår. I bistaderne er det en bestemt type bi, som arbejder og producerer honning. Biologerne er ikke så glade for arbejderbierne, for de fylder for meget i forhold til de vilde bier – igen mangler mangfoldigheden, hvis der kun er én slags.
Alligevel er det et synligt resultat af, at havecentrets mangfoldighed af planter kan ses direkte i mængden af honning og bier.
Det er helt op til dig
Du kan derfor være med til at hjælpe naturen og øge biodiversiteten ved at plante mange forskellige planter. Nogle er mere bivenlige end andre. Det har videnskabelige medarbejdere ved Aarhus Universitet arbejdet på. I denne publikation kan du se, hvilke planter der understøtter biodiversiteten:
Jeg nyder stilheden om aftenen, når hverdagens gøremål er ved at være afsluttet og det gode vejr inviterer til en tur rundt i haven. I drivhuset ser jeg, ca. en gang om ugen, efter om der er brug for en håndsrækning. Det er der som regel, for det gode forårs – nu sommervejr giver ekstra grokraft til de nye planter. De fleste tomatplanter har en lidt slap vækst. Det kræver opbinding, så de ikke falder om.
På billedet ser du, hvordan jeg binder mine planter op. Jeg fæstner en snor i drivhusets tag (eller på vire, hvis der er højt til loftet). Snoren sidder lige oppe over planten og er så lang, at det er muligt at snøre den rundt om planten. Snoren skal være relativt stram, men pas på med at binde den stramt om selve planten, dog skal den hæftes, så den ikke spoler sig selv op.
Hver uge kan jeg nænsomt føre toppen rundt om snoren.
Knibning er nødvendig for at få planten til at yde sit bedste – bringe mest energi til top og blomster, der senere giver tomater. Knibning går ud på at fjerne de små nye skud, som planten danner i bladhjørnerne.
Det kan være lidt vanskeligt at beskrive med ord, så det har jeg lavet en video om.
PS videoen er optaget i juni måned for et par år siden, så du skal ikke blive frustreret over, at dine tomatplanter ikke er så store endnu:-)
Når vindrueklaserne ser således ud, så er det tid til beskæring
Sommerbeskæring af vin
Det er dejligt selv at dyrke egne vindruer, og har du et drivhus, så bliver druerne dejligt søde. Du kan også dyrke vin på friland, men i denne artikel handler det om vinstokkens beskæring i drivhus.
Nogle sorter af vin danner klaser før andre. Her er det en grøn drue, som modner forholdsvis tidligt, så billedet (der er taget i dag) viser, at det er tid til at beskære.
Det er ikke så nemt at forklare med ord, men i korte træk gør jeg følgende:
På sideskud, hvor der er dannet klase, klipper jeg resten af skuddet af to blade efter klasen
Jeg tynder ud i de mange sideskud, der bryder fra samme sted på den kraftige tykke hovedstamme (stokken)
Det er forskelligt, hvor mange sideskud, som jeg fjerner. Hvis der er 7 sideskud, fjerner jeg de tre.
Beskæringen af sideskuddene gør, at planten reagerer med at danne nye sideskud. Om ca. en månedstid, går jeg alle sideskud igennem og fjerner sideskud på disse.
Jeg dåner også i mit stille havesind, når Claus Dalby dekorerer sin have eller indgangsport med et stort antal krukker med de skønneste blomster. Han er den ukronede havekonge, men for de fleste er hans værk noget uoverskuelig at nå.
Mindre kan også gøre det.
Har du spredt dine forårskrukker rundt omkring, så prøv at sætte dem sammen, så de danner et samlet billede. De kan sagtens være plantet i forskellige krukker – både størrelse og farve. De små hornvioler blomstrer længe hvert forår, og synes du de bliver lidt kedelige at se på, så er krukkerne jo nemme at sætte i en ny kombination, hvor de igen giver masser af stemning.
Nye huse med nye familier og nye haver med fliser lagt næsten på alle husets sider er ivrige efter at bløde de nybyggede flader op, og her kan det godt være svært at få det til at “ligne noget” fra start.
Det ved vi, der har haft have i mange år. Der skal mere end et par krukker til, for at få det til at syne af frodighed og blomsterrigdom. Det afhænger selvfølgelig af, hvad der er i krukkerne, men handler det om stauder, sommerblomster eller buske, så er de sammen i en gruppe langt mere synlige, end hvis de står en og en.
Lottes krukkesamling
For en uge siden var jeg til fødselsdag hos Lotte Bjarke, der bl.a. har skrevet flere bøger om at dyrke haveglæden. Hun har i mange, mange år arbejdet med planter og ikke mindst blomster i krukker. Hendes bud på krukkesamling er blevet piftet op af et par gule planter. Det er et rigtig dejligt friskt pust – og måske også et modigt indslag til mange andres også flotte samlinger.
Lotte formår at indbygge de friske gule blomster med lette hvide blomster fra nordisk fjeldavre, de noget tungere Salvia argentea (med de sølvgrå blade) og de hvide margueritblomster kommer fra en ny sort af marokkansk marguerit. Den fine gule petunia har sortsnavnet ‘Bee’s Knees’ og er vist én af de nye sorter, som Lotte er god til at afprøve i hendes have.
Tips til at gøde dine krukker med blomster
Den mest enkle metode er at tilsætte gødningstabletter
En lille krukke på 1 l har brug for 1 gødningstablet, mens en stor krukke på 12 l har brug for 6 – 7 tabletter.
1 l – 1 tablet
2 l – 1 tablet
3 l – 2 tabletter
4 l – 2 tabletter
6 l – 3 tabletter
9 l – 4-5 tabletter
12 l – 6-7 tabletter
Det kan lyde som et kursus i naturvidenskab, men faktum er, at alle forårets nye fine planter risikerer at lide skade, hvis de ikke bliver passet ekstra godt i det flotte forårsvejr
Vand
Det tager mere end 4 år at blive udlært som gartner. Én af de færdigheder, som man skal kunne mestre er at vande. Det lyder måske meget simpelt, men det er det langt fra. Du har måske selv oplevet, at du har vandet dine nyindkøbte potter, men når du tager potten af, så er vandet kun kommet 2 cm ned i toppen af potten? En rodspændt potte er svær er vande op, så der er 100% vandmættet jord omkring alle rødderne.
Vand kan planterne også få for meget af. Du kan nemt komme til at vande så meget, at rødderne rådner. I god tro vander du hver dag og pludselig klasker planterne helt sammen!
“Grønne fingre” er måske et meget sigende begreb. Når den udlærte gartner mestrer vandingen, så lykkes det, fordi hun/han stikker fingrene i jorden og mærker efter, om den er vandet tilpas op, så planten har det godt.
Tips til vanding
Vand tidligt om morgenen
Undgå at dine planter tørrer helt ud – så er det lettere at få vand i jorden
Vand kun i stille vejr
Vand grundigt (sjatvanding er platvanding)
Bor huller i en spand og lad vandet sive langsomt ud i jorden
Brug siveslanger til nyplantet hæk
Opsaml regnvand og brug det før du tænder for haveslangen
Fyld vandkanden – der går meget vand til spilde, når haveslangen udfører vandingen
Gødning
Forårets grundgødning af planter, der allerede er plantet og gror i din have er en god ting, men ikke en absolut nødvendighed. Jeg grundgøder med en naturbaseret gødning og prioriterer disse planter:
frugtbuske
frugttræer
roser
stauder
rhododendron
græsser
græsplænen (så der ikke vokser mos)
asparges
rabarber
flydende gødning i selvvandingskasser med tomater og agurker
Havens træer og buske har ofte ikke brug for gødning, men de buske og træer, som jeg har plantet inden for de seneste 2 år får ligeledes lidt opstartsgødning når de er sprunget ud.
Det samme vil jeg gøre til en nyplantet hæk. Hækken skal gødes frem til det tidspunkt, hvor den er fuldt udvokset. Herefter kan man indstille gødskningen til hækken.
