fbpx
Sådan får du frugter på nektarin- og ferskentræer VIDEO

Sådan får du frugter på nektarin- og ferskentræer VIDEO

 

Fersken og pensel

 

Frugt-forsikring

Har du plantet fersken-, nektarin- eller abrikostræer i dit drivhus, så kan du lige nu nyde de smukke rosafarvede blomster. Blomster, der minder os om, at det er tid til bestøvning.

Alle sydfrugter er selvbestøvende, men skal bestøves for at danne frugter. Det betyder, at der skal flyttes pollen fra blomst til blomst, så frugtanlægget kan danne en frugt, og denne bestøvning sker lige nu, hvor blomsterne står helt åbne med det fine gule pollen på støvfangerne.

På lune dage er det oplagt at åbne drivhusets vinduer, så humlebier får glæde af nektar og pollen, som de lever godt af. De flytter automatisk pollen fra blomst til blomst og sikrer, at der kommer masser af frugter på træerne. Vigtigt er det dog at huske at lukke vinduerne, når nætterne er kolde med frost – frosten har desværre en negativ effekt på frugtdannelsen.

Hjælp bierne

Har du ikke lige mulighed for at åbne og lukke vinduerne, så er det en god idé at hjælpe bierne lidt. Helt enkelt kan en tør pensel lege bi og flytte rundt på pollen. Du kan også ryste grenene lidt og håbe, at pollenstøvet lander på nye blomster.

Ferskener i kurv

Glæd dig til egne saftige frugter

De fleste år får vi rigtig mange ferskner på træet, som jeg netop har ”bestøvet” med min lille pensel. Det er en kæmpestor fornøjelse at sætte tænderne i de helt fuldt modne frugter fra egen avl. Vores træ har stået i drivhuset en del år og jeg har forsøgt at beskære det, så de tværgående grene bærer frugterne. Det er ikke perfekt, men det fungerer.

Sydfrugter findes i mange forskellige sorter, og du kan se udvalget i dit lokale havecenter eller planteskole. Jeg synes det er nemt at passe træet. Vigtigt er det dog at vande de første år indtil træet har fået godt fat og selv kan hente vand udenfor drivhusets ramme. Plant derfor gerne direkte i jorden og langs kanten af huset – så er træet ikke så afhængig af vanding.

Når træet har blomstret giver jeg det en lille håndfuld organisk gødning.

Beskæring af sydfrugter

De grene, som tidligere har båret frugt, visner ofte selv. Dem klipper jeg af. Derudover forsøger jeg at fjerne de lodretvoksende grene, som ikke giver frugter. Tidspunktet er september, når alle frugterne er høstet og spist. Sydfrugter hører til planteslægten Prunus og her er det bedst at beskære mens træet har blade, så sårene ikke ”bløder”.

Se eller gense min video om beskæring herunder.

PS Står dine planter under åben himmel er de nok endnu i knop.
Bestøvningen på friland sker ofte helt af sig selv. Dog har du mulighed for at beskytte frugtsætningen mod frost, hvis du dækker træet med frostbeskyttende klæde, når der er risiko for nattefrost.

 

Kan jeg beskære mine roser nu?

Kan jeg beskære mine roser nu?

Roser og lavendler

Tja – det må du vel egentlig godt

Vi skriver altid, at det skal være midt april (Dronningens fødselsdag) før saksen slibes og beskærer roserne. Det er stadig en god retningslinje, for når vi kommer lidt længere ind i foråret, så vil der være mindre risiko for, at der kommer så hård frost, at toppen af roserne fryser helt ned.

Der er jo ingen garanti for, at vinteren ikke vender tilbage med hård frost. Mange kan sikkert huske et bestemt årstal, hvor der var snestorm eller isnende kulde langt inde i foråret.

Det værste, der kan ske er, at kolde vinde sprænger cellerne i rosens grene, så de bliver brune og visner ned til jorden. Har du husket at plante rosen podested 5 – 7 cm under jorden, så burde den være i stand til at bryde fra basis med nye skud, hvis frosten er ekstra hård.

Det kan selvfølgelig også ske, hvis du undlader at beskære roserne nu, men jo mere top, des mere kulde kan rosen stå imod med.

Forsytiaen blomstrer (næsten)

Jeg har – indrømmet – klippet lidt i et par af de store kraftige klatre- eller slyngroser, som står op ad vores husgavl. Der var knækkede grene og grene, der var sorte og syge. Desuden fik jeg spredt de lange grene lidt ud i en vifteform, så der kan dannes små sideskud med blomster. Et par af de store historiske buskroser er også blevet tyndet lidt ud, men jeg har ikke klippet længden af grenene – endnu.

Buket- og storblomstrende roser venter jeg med. De har ikke så mange grene, så her ”gemmer” jeg lidt til frosten.

Jeg venter også med…

Sommefuglebusken og lavendelbuskene. De er lidt drilske, for der er allerede saftstrømning i planterne, og der er dannet små nye skud. De bruger grenenes ressourcer til at danne nye blade, men er endnu ikke aktive i deres rødder (jorden er for kold).

Hvis jeg klipper i dem, så stresser jeg dem unødigt og kan risikere, at rødderne ikke kommer i gang, og at en evt. kold vejrmæssig periode ødelægger planterne.

PS der kan være geografiske forskelle som gør, at disse anbefalinger ikke passer til dit område. Bor du i en lun egn af landet, kystnært eller i byen, så vil en periode med vintervejr i foråret ikke være nær så udfordrende, som hvis du bor midt på Sjælland, i Jylland eller midt på Fyn.

Derfor skal du kun anvende certificerede læggekartofler

Derfor skal du kun anvende certificerede læggekartofler

Dreng m kartoffelplante

 

Forspiring af kartofler

Et af weekendens små haveprojekter kan med fordel handle om køkkenhavens kartofler. Tæller vi tre uger frem, så nærmer vi os 1. april, hvor jorden ofte er varm nok til at lægge kartofler i. I de næste tre ugers ventetid kan kartoffelknoldene lægges til forspiring.

Forspiringen vækker kartoflerne og de begynder at danne spirer. Spirerne er en forløber for kartoffelknoldens etablering, og er de ”tyvstartede” med nye spirer, så vil de hurtigere vokse videre i jorden med mulighed for, at vi kan høste helt nye lækre sprøde kartofler tidligt.

Kartoffelmad

Kolde kogte kartofler til frokostens rugbrødsmad er noget helt specielt

Stort udvalg i dit lokale havecenter eller planteskole

Hvert år udbyder detailhandlen poser med læggekartofler.

”Men kan man da ikke bare bruge dem med spirer under køkkenvasken”?

En kartoffel er vel en kartoffel!

Hertil er det korte svar NEJ – du skal altid bruge certificerede læggekartofler, så du ikke får sygdom i din have.

Emnet har jeg tidligere skrevet om, så du kan læse mere her.

Hungersnøden i Irland 1845 – 1849

Svampesygdommen Phytophthora infestans angreb kartoflerne og ødelagde den primære kilde til mad for mange irske familier. Sygdommen blev kaldt kartoffelpesten, og man mener, at omkring 1 million irere omkom som resultat af hungersnødens sygdomme.

Det var også på dette tidspunkt, at mange irere valgte at immigrere til lande som USA, Canada og Australien. Det efterlod et land med befolkningsnedgang på op mod 25% og en hovedafgrøde, der var plaget af sygdom.

Smittende sygdom

Så galt går det næppe i de danske hobbyhaver, men de professionelle kartoffelavlere, der dyrker store mængder kartofler, har stor respekt for bl.a. kartoffelpesten. Derfor anvender de altid læggekartofler, der er garanterede sunde og uden sygdomme, som kan smitte den jord, de dyrker i.

 

Sædskifte hvert fjerde år

En anden vigtig ting at huske på, når du vil dyrke egne kartofler er, at der skal gå fire år, inden du kan lægge kartofler i det samme stykke jord. Det kaldes sædskifte og sikrer, at din jord altid er i balance og ikke oparbejder det vi kalder for jordtræthed (som er en mere kompleks tilstand).

 

I dit lokale havecenter kan du finde et bredt udvalg af mange forskellige kartoffelsorter. Tidlige, middeltidlige, sene, asparges, bagekartofler, gule, røde og violette.

Beskær prydbusene – Ny VIDEO

Beskær prydbusene – Ny VIDEO

Spiræabusk

 

Vinter lidt endnu

Hvad laver man i haven om vinteren?

Det spørgsmål kom frem efter en hold-træningstime i det lokale fitnesscenter sidste weekend. Formiddagens svedige deltagere pustede ud efter en times intens pulstræning og solens stråler varmede lokalet yderligere op. Vi kender lidt til hinanden, så da talen faldt på havearbejde, så vendtes blikkene mod mig.

Hvad laver man i haven om vinteren?

 

Godt spørgsmål

Jeg benyttede det fine solskinsvejr til flere gøremål den lørdag:

  • Fjernede blade, som var blæst væk fra staudebedet og ud på græsplænen
  • Fjernede grene, der er blæst ned i haven med frugtbuske
  • Beskar grene i flere af de prydbuske, som står rundt omkring i haven
  • Klippede de tunge visne bregnetoppe ned – for de dækker for de nye skud fra planter, der gror omkring dem

 

 

Tegning busk

Foryngelse af buske

Da jeg skulle forklare, hvorfor jeg klipper nogle af de tykkeste grene af prydbuskene i haven, så kunne jeg godt se, at der panderynkerne trådte frem hos flere af de medlyttende. Forynge – hvad for noget?

Jeg forsøgte at forklare, hvorfor jeg hellere vil beskære buskene som en udtynding, i stedet for at fjerne de grene, som er for lange. Der blev smilet, da jeg kaldte boligselskabernes beskæring for ”varmemesterbeskæring” – den består i at runde buskene af med en hækklipper, så de fremstår tætte i grensætningen og ikke fylder mere, end ønskeligt. Denne beskæringsmetode er der ikke noget i vejen med, men det giver et helt andet indtryk, end hvis man tynder buskens grene i stedet for.

Da jeg godt kan se, at denne forklaring ikke er helt let, har jeg derfor lavet denne video, hvor jeg viser, hvordan man kan forynge prydbuskene i haven.

Sygdom i påskeklokker – VIDEO

Sygdom i påskeklokker – VIDEO

Helleborus

En stor favorit hos mange haveejere, men den kan være syg og skal derfor beskæres nu

Det er jo levende planter

Plante laver fotosyntese og omdanner luftens CO2 til ilt og kan danne nye celler. De gror og danner blade, blomster og ved. De ”ånder” også og her er processen den modsatte – de forbruger ilt. I hele dette positive forløb sker der af og til også noget mindre positivt.

Planterne kan også blive syge.

Mange har, med rette, påskeklokker som deres favorit forårsplante. De er utroligt flotte med smukke blomster i mange farver og former.

Påskeklokker omkranses af mørkegrønne blade, og det er netop i disse blade, at der kan komme en svampesygdom – bladpletsvamp eller visnesyge og den optræder med flere plantepatogene navne, så det vil jeg undlade at gå dybere ned i.

Det er lige nu, du skal kigge dine påskeklokker og juleroser ekstra igennem i din have. Har de symptomer på disse bladpletter, så er det rigtig godt, at du får dem klippet af.

 

Hvis du ikke gør noget?

Er dine planter vel etablerede og har stået i din have i mange år, så skal de nok klare at være smittet af bladpletsvampen. Ofte taber de selv bladene og så nedbrydes de af andre svampe og mikroorganismer. Planten svækkes lidt, men vil stadig danne blomster og nye blade, når vejret bliver mere forårsagtigt.

Er dine planter helt nye eller kun få år gamle, så vil jeg anbefale, at du kigger nøjere efter. De rammes meget hårdere og kan desværre gå helt til, hvis du ikke hjælper med at mindske smitten.

 

I denne helt nye video viser og fortæller jeg om sygdommen

Vinterferie med sne

Vinterferie med sne

 

 

Sneklædt bøgehæk

Sne og vinter i Danmark i vinterferien

Elsker – elsker ikke

De fleste er faktisk glade for, at den hvide sne lyser op og erstatter de grå regnfulde dage. Andre udfordres af vejret, når bilen skal nå frem til familien, færgen eller flyet i ferieugen.  Vejret spiller en STOR rolle, når vi som havemennesker nærmer os foråret. Vi både trænger til forårsvejr og det gør haven også. Opgaverne står i kø.

Beskæringsregler

Mange af beskæringsopgaverne skal stadig vente lidt endnu. Stauder, græsser, roser, lavendler og sommerfuglebusken må ”stritte” og irritere øjet nogle uger endnu. Da jeg havde en samtale med en staudegartner i sidste uge, talte vi om, hvem der mon havde fundet på disse ”regler”, og om det virkelig er så vigtigt at overholde dem.

Igen er vejret den helt store joker. Hvis vinteren er mild, så sker der ikke så meget med planterne, hvis de klippes tilbage før tid, men hvis vinteren er hård i den sidste del (marts – april), så kan planterne have så meget saftspænding, at de går til og dør.

En anden faktor har med afmodning at gøre. Her er det især græsserne, som ofte har svært ved at afmodne i efteråret. Hvis deres blomsteraks er saftspændte frem mod vinteren, er det vigtigt, at de ikke klippes. Når man klipper i græsserne er de nemlig hule indeni. Fyldes dette ”sugerør” med vand, der fryser i vinteren, så risikerer man, at hele roden sprænges og planten svækkes i så høj en grad, at den går til. IGEN er der forskel på vinterens forløb og selvfølgelig også på, hvor veletableret planten er. Er det en gammel plante med stærkt og solidt rodnet, så vil den sagtens kunne overleve vinterens hårdhed, men er det en helt nyplantet græs, så er den selvsagt mere sart.

Hvad kan du så klippe i?

Klør det for at ”gøre noget”, så kan de fleste løv- og nålebærende træer og buske rettes til og beskæres nu.

* Frugttræer som æble, kvæde og pære – men ikke blomme og kirsebærtræer
* Prydtræer som eg, bøg, hjertetræ, ask, koreakornel, paradisæbler – men ikke ahorn, birk, valnød og japanske kirsebær
* Nåletræer som taks, cypres, tuja, fyr, gran – undlad de bladstedsegrønne (buksbom, laurbærkirsebær m.fl.)
* Prydbuske som spiræa, potentil, blærespiræa, pibeved, stjernetop, syren, kornel, hassel
* Frugtbuske som ribs, stikkelsbær, jostabær og solbær – vent med blåbær, som er meget grønne i grenene og derfor kan tage skade af koldt vintervejr i det tidlige forår

 

De tidligtblomstrende buske som forsytia, ranunkelbusk og blodribs skal du nyde blomsterne på her i april måned, men derefter kan du med fordel udtynde de kraftige grene ved basis – så forynger du buskene og giver plads til de nye skud med masser af blomster.

 

VENT MED AT BESKÆRE ROSER – LAVENDEL – SOMMERFUGLEBUSK – GRÆSSER – BLÅSKÆG – RUSSISK SALVIE