Fossiler af tempeltræet er dateret tilbage til permtiden, som løb fra 299 – 248 mio. år siden. Det er den yngste tid i jordens oldtid og tempeltræet regnes for jordens ældste nulevende træart.
Der skulle dog gå en hel del århundreder før træet kom til Europa – det skete i 1730. Her blev der plantet et træ i en hollandsk botanisk have, og træet står der endnu og runder snart de 300 år!
Tempeltræer kan dog blive endnu ældre – man mener, at de kan nå en alder på omkring 1000 år.
Frø eller podning
Den almindeligste opformering af tempeltræer foregår ved at så et frø. I de små potter har et fynsk gartneri fundet en metode, hvor de ophæver frøhvilen og fremspirer de små søde tempeltræer. Genetikken i frøene vil variere og giver om mange år træer, der enten er smalkronede, har brede kroner, er kompakte eller langstrakte.
Derfor har kløgtige gartnere udvalgt forskellige genetiske former hos frøplanter af tempeltræet og podet dem, så man netop opnår det slanke, det bredkronede eller det kompakte kugleformede tempeltræ. Netop disse podninger gør det muligt at plante tempeltræer i små haver og sågar også i krukker, hvor de opstammede kuglerunde tempeltræskroner er særdeles dekorative.
Lysende søjle
I min have er vi så heldige, at der er plantet et frøformeret træ, som nu er omkring 8 – 10 m højt. Det søjleformede træ står netop lige nu med helt fantastiske gule blade. Holder frostvejret sig væk, vil vi kunne nyde de stærke høstfarver i endnu nogle uger. Rammer frosten, vil de hurtigt løsne sig fra grenene og falde til jorden.
Tempeltræet vokser meget langsomt, og man har målt 100 år gamle træer til at være 20 m høje med et stammeomfang på 2 – 3 m.
Han- og huntræer
Botanisk set er tempeltræet tvebo, hvilket betyder, at der både er hantræer og huntræer. Befrugtningen er helt speciel, men når det lykkes, er frugten forholdsvis stor og rund med en noget ækel lugt af sure sokker. Frøet er en hård sten, der er omgivet af frugtkød. Inden i stenen ligger en spiselig kerne. Det er sjældent at se frugter på tempeltræer i Danmark (endnu).
I Asien spiser de kernen på samme måde, som vi nyder peanuts fra dens skal.
Det er sensommer, men magnolien blomstrer allerede
Hvorfor blomstrer magnolien igen?
I den frodige sensommerhave dukker der pludselig de fineste lyserøde blomster frem. Det er magnolietræet/busken som ikke kan vente og derfor allerede nu sender en lille sød hilsen i alt det grønne.
Remotante planter
Mange af vores forårsblomstrende træer og buske har allerede nu dannet de blomsteranlæg, som de skal bruge til forårets blomstring. Almindeligvis vil blomsterne være i dvale og først åbne deres knopper, når det bliver forår. Ind imellem sker det dog, at planten lige får behov for at bryde med et par blomsterknopper – dem kan man kalde for remontante planter. Altså planter, der ikke normalt blomstrer to gange, men som indimellem gør det.
Hvorfor?
Ofte vil planter, der er stressede eller i fare for at dø reagere ved at blomstre ivrigt og lidt uden for det normale. Blomstringen afstedkommer nemlig en frøsætning og dermed sikring af en ny generation. Tilbage i årene, hvor der var længerevarende tørke, reagerede flere planter ved at blomstre en ekstra gang.
Sådan er det måske også for magnolietræet – det skal jeg ikke gøre mig klog på, men i år er vores haves magnolietræer utroligt frodige og på ingen måde stressede, så jeg er helt rolig og nyder blot de fine blomster.
Bliver vi snydt til foråret?
Den blomsterknop som har udviklet sin blomst her i sensommeren, vil ikke være i stand til at udvikle endnu en blomst til foråret – det kan den ikke nå. Planten har på en måde allerede brugt kvoten for antal af blomster og der vil være de færre blomster til forårsblomstringen. Så lidt snydt bliver vi, men mon ikke der er rigeligt med uudsprungne blomsterknopper, som først venter med deres ynde til april?
Spiselige blomster
Hvis du ikke allerede ved det, så er magnolieblomsten spiselig og den smager faktisk godt. Den kan med fordel anvendes på en grøn salat, som pynt på en kage eller bare som havesnack. Prøv også at bruge blomsterbladene som smagsgiver til eks. mælk eller is.
PS jeg har observeret forskellig smag afhængigt at sorten. Nogle er mere søde, mens andre har toner af purløg
Se den helt nye video, hvor jeg fortæller om de mange blomster udenfor den normale blomstersæson.
Søndag d. 8. september fejrer havecentre og planteskoler landet over Havens Dag med masser af aktiviteter og konkurrencer. Haven kan med fordel plantes til her i efteråret, hvor jorden er lun og fugtig. I havecentrene er der netop nu et stort udvalg af friske planter fra planteskolerne, som producerer planterne, og du kan stort set få lige de planter, som du drømmer om.
Smuk spiralbundet sensommerbuket fra Annette von Einem
Haven i vasen – dekorér med ting fra haven
Gennem mere end 30 år har vi fejret Havens Dag og hvert år med et nyt tema. I år handler det om den nytteværdi af planter, som vi ikke altid er klar over er der. Du kan nemlig næsten bruge alle planter til dine blomsterarrangementer. Du kan lave en buket, bruge blomsterfakir og sætte enkelte stængler af planter i en dekoration eller du kan binde en krans. Får du gæster vil lidt hortensiablomster eller en ranke fra efeu eller vildvin gøre en stor forskel til borddækningen.
Du kan tørre mange af havens planter til senere brug, og frøstande fra mange af planterne er særdeles anvendelige.
Her finder du de 29 havecentre og planteskoler, som deltager i årets konkurrencer
Vind fine præmier
Find et havecenter eller planteskole i dit nærområde, som er med i kampagnen. Du finder landkortet og listen her
præmien er landsdækkende og du kan vinde et Halls Qube 66 drivhus fra Juliana inkl. sokkel til en værdi af 10.698 kr.
præmien er en skærehavepakke med en god kniv, en god saks, jutegarn, træskilte, en fin kurv og Plantelivs nye bog ”Skærehave” til en værdi af 1.400 kr. Der udloddes en skærepakke i hvert af de 29 havecentre.
præmien er et gavekort til havecentret på 500 kr.
Håber du har lyst og tid til at kigge forbi og få en snak og god inspiration til nye planter i din have.
Det hele går lidt Black-amok i disse dage, så hvordan mon fredagens nyhedsbrev hos Haveglæder skal se ud? Vi er trods dårligt havevejr ikke gået helt i sort, for på redaktionen arbejdes der på højtryk for at fylde indholdet op til næste års Haveglæder magasiner.
Én af disse emner kunne jo handle om sortløvede planter. Der er nemlig noget dramatisk over de planter, som har så mørke blade, at de næsten bliver helt sorte.
Sortbladet hyld, Sambucus ’Black Lace’
Skønt hyldeblomsttræ med næsten helt sorte blade og meget dekorative rosafarvede blomsterskærme. Selvom vi kalder planten for et træ, så udvikler ’Black Lace’ sig til en stor busk med kraftige grene fra basis af planten. Den er god til at fylde op i bedet, men lader også andre planter få plads omkring den.
Sort slangeskæg er en nær slægtning til liljekonval og breder lig ganske langsomt med udløbere. De aflange græslignende blade vokser fra en tue, og bladene bevares vinteren igennem. Planten når en højde på ca. 15 cm. Blomsteraks fra juli – august med lilla blomster, der efterfølges af blålige bær.
Sølvlys, Actaea ’Brunette’
Opret staude, der med blomsterstande kan nå en højde på 1,8 m. Fligede blade, der holder den purpurrøde farve fint, når blot planten ikke står for skyggefuldt. Kraftigt duftende hvide blomster på de oprette aflange blomsteraks fra september – oktober
Alunrod, Heuchera – flere sorter
Det er oplagt at søge efter sorter af alunrod, når der skal leges med de mørke løvfarver til havens bund. Alunrod er en dejlig bunddækkende plante, der med sine dekorative blade sørger for, at der året rundt er noget at se på. Afhængigt af sorten, så bliver de omkring 15 – 25 cm høje, men når blomsten dannes fra juni – september, så øges højden til ca. 70 cm. Du kan plante alunrod med næsten helt sorte blade, med mørke purpurfarvede, brunlige nuancer eller mørke blade med sølvfarvede tegninger.
Japansk kirsebær, Prunus ’Royal Burgundy’
De meget mørke blade på denne sort af japansk kirsebær står fin i kontrast til de rosafarvede blomster, der springer ud i foråret. Resten af året kan du nyde de meget mørke blade på træet. Træets grene vokser opret og danner en let udbredt krone. Det bliver 4 – 6 m højt og ca. 2 – 4 m bredt.
Plant gerne nu
Det er slet ikke for sent at plante nyt i haven – eller for tidligt. Så længe jorden er fugtig og uden frost, så er det godt at plante nyt. Lad dig inspirere af disse fem forskellige planter med næsten sorte blade og tænk over at placere dem sammen med planter, der har lidt lysere løv – måske endda gult eller gråligt løv. Det giver ekstra meget kontrast og fremhæver de mørke blade.
Når du planter træer og buske er du med til at dræne overskydende vand væk fra haven
Foranderlige tider
Det er næsten ikke til at forstå, at vi tilbage i maj og juni sukkede efter regn. Danmarkskortet var glødende rødt med høje tørkeindekser. Europas store floder tørrede ud og afgrøderne på markerne kunne ikke finde vand til fremspiring.
Nu er det nærmest lige stik modsat. Alt er gennemvandet, vådt, mudret, klistret og ganske ubehageligt. Hvis man ikke lige trækker vejret dybt og ser alting lidt på afstand, minder det rigtig meget om kaos. Apropos kaos, så læste jeg en kommentar fra trendvirksomheden PEJ-gruppen. Teksten egner sig ikke direkte til et nyhedsbrev om haven, men essensen af Louise Byg Kongsholms ord er, at vi skal navigere i kaos, som søfarerne navigerede med kompas, når de befandt sig på ukendte farvande. Vi skal lære at se muligheder midt i alt det uoverskuelige. For man kan godt blive lidt havefrustreret, når vejret i den grad udfordrer havelivet.
På kort sigt
Lige nu er det vigtigt at undlade at trampe alt for meget rundt i haven, hvis den er total vandmættet. Lad endelig jorden opsuge og dræne al nedbøren i ro og mag. Der er plads til vandet og det skal nok fordele sig ned gennem jordlagene, det tager bare tid. Vent lidt med at rive bladene af plænen – den tager ikke skade af nogle dage med bladdække.
Har du et sted på plænen, hvor du ofte går – hvor jorden er sammenpresset og nu står under vand, så kan du med fordel bruge en spidsgreb og bore lodrette huller ned i den komprimerede jord.
På længere sigt
Er der områder i din have, hvor der kun er jord, og står jorden gentagne gange under vand, så er det en god idé at overveje, om der ikke skal planter i jorden. Planternes rødder fungerer nemlig som vandledende kanaler. Rødderne åbner jorden og sikrer, at der kan passere vand – også her uden for sæsonen, hvor planternes vandforbrug er minimalt.
Samme gode råd gælder også, hvis du på plænen har gentagne oplevelser med vand, der ikke kan trænge ned. Græsplænens planter har ikke et særlig dybdegående rodnet, og færdsel på plænen er med til at hindre dybdegående dræn. Det vil derfor være mere givtigt at plante buske eller træer for at bryde jordens dybere jordlag.
Hvad med planterne – tager de skade af for meget vand?
Ja nogle vil tage skade, hvis de står 100% vandmættet over længere tid. Slemt bliver det, hvis vandet også når at fryse til is, og planten derfor står i en stor isterning – det er ikke godt.
Her i haven har vi gennem årene mistet planter i den del af vores have, hvor der er mest vandmættet. Nogle planter tåler bedre fugtigheden end andre, men jo flere år de står under ikke optimale forhold, des mere svækkede bliver de.
Den bedste navigering i havens fugtige kaos var, da vi besluttede at få gravet et aflangt lille vandhul eller dam, der aftager en del af det overskydende vand. Det har både gavnet planterne, græsplænen og ikke mindst hjulpet både insekter og fugle (og husets kat), at der er adgang til vand.
Der er en lang række stauder, buske, træer og klatreplanter som klarer sig godt på fugtige jorde. Hvis du har brug for vejledning, så tag forbi dit lokale havecenter og få mere at vide.
Om syv uger er året gået, og om 20 dage begynder den første vintermåned. Jordtemperaturen ligger stadig omkring 10 grader og det regner. Jeg talte med en planteskolemand den anden dag, og han undrede sig over, at trods den høje temperatur og det manglende løvfald, så vokser græsplænerne faktisk ikke ret meget. Vi blev enige om, at det er al nedbøren, som stresser græsrødderne så de bliver inaktive.
Ser jeg tilbage i min fotos fra samme tidspunkt sidste år, så er der kun få dages forskel på løvfaldet, så alt er nok som det plejer at være.
Gråt i gråt
Kigger man ud gennem vinduet, så kan en regnvejrsdag godt virke noget tung at komme igennem. Tager man derimod regnjakke og gummistøvler på og konfronterer det grå, så opdager man hurtigt, at der er mange brune, orange, røde og gule farver i efteråret.
På mine bilture gennem landskabet møder jeg de mest maleriske scenerier, hvor der er plantet skov. Især bøgetræerne er imponerende flotte lige nu. Havernes bøgehække lader sig da heller ikke fornægte, når det gælder om at vække opmærksomhed, men hvordan er det muligt for planterne sådan at skifte farve?
Høstfarverne er gemt væk
Idet træer, buske og stauder springer ud i foråret, så er alle efterårets farver allerede dannet i bladene. Først når vi rammer jævndøgn og dagene bliver korte, bremses væksten og planterne trækker deres sukkerstoffer tilbage til grene, knopper, stamme og rod. Vi ser denne forandring tydeligst hos de løvfældende planter, men det er faktisk ens for alle planter – de går i hvile.
Klorofylmolekyler giver bladene den grønne farve. Planternes fotosyntese udføres med klorofyl som motor. Fotosyntesen danner energi og får plantens vækst i gang. Der er også klorofyl i planter med mørke blade og planter med gule blade, men her er mængden ikke så stor – den grønne farve dominerer ikke.
Klorofylindholdet falder
Når årets vækstperiode lakker mod enden, så produceres der færre klorofylmolekyler. De sidste rester af klorofyl nedbrydes af solens stråler, og når klorofylindholdet falder i bladene, så bliver de bagvedliggende orange, brune og røde pigmenter synlige.
Gule pigmenter hedder Xantofyller.
Orange pigmenter er Carotener.
Røde og lilla farver dannes af Anthocyaniner.
Brune farver er tanniner.
De gule, orange og røde pigmenter bliver også langsomt nedbrudt af solens stråler – det er kun de brune farver, tanniner, der forbliver brune vinteren over.
