JAS er et begreb, som handler om, hvornår det er mest optimalt at beskære planter. Juli, August og September er et godt tidspunkt at beskære følgende træer:
Æble
Pære
Kirsebær
Blomme
Nektarin
Fersken
Abrikos
Mandel
Ahorn
Prydkirsebær
Magnolie
Hjertetræ
Røn
Hyld
Bærmispel
… og mange flere.
Der er flere grunde til, at beskæring netop nu er en god idé:
Planterne er stadig i vækst, men tilvæksten er begrænset
Du kan netop nu afgøre, om det er nødvendigt at kontrollere planternes vækst
Planterne reparerer sig bedst, når det har saftspænding
Har træet skader – knækkede grene eller skud, så kan du renskære disse skader
Hvis træet er vokset for tæt på bygninger eller andre planter
Beskæringen er med til at give mere lys og luft i træets krone
Udtynding, reparation eller opstamning
Selvom det kan være vanskeligt at se træets hovedgrene når der er masser af løv, så prøv alligevel at kigge ind i træets krone. Er der god balance mellem grenene? Krydser nogle af grenene eller gnider de op ad hinanden? Når træets nederste grene så langt ned, at det er svært at færdes under træet? Skygger træet for meget?
Hvis du selv har svært ved at se, om der skal beskæres, så invitér en god ven eller veninde hjem til et beskæringssyn. Ved beskæring af især meget store og gamle træer kan det være lidt angstprovokerende at tage beslutning om at fjerne store grene og dermed ændre træets form.
Vedligeholdelsesbeskæring
Nemmere er det, hvis du hvert år gennemgår havens træer og laver mindre drastiske beskæringer. Her rettes til og tyndes ud i grene, som kun er et par år gamle. Faktisk er det sådan, at selv gamle veletablerede træer reagerer på, at vi fjerner et par grene eller reducerer højden i kronen. Året efter vil træet helt naturligt reagere ved at danne flere skud for at kompensere for de manglende grene. Derfor vil du opleve, at beskæring af træer i haven er en tilbagevendende opgave og en kærkommen lejlighed til at gennemgå havens grønne parasoller denne ene gang om året.
Er naboens træer til gene?
Der er ingen lov i Danmark som giver klare regler for, hvor meget naboens træer må genere. Der er en klar lov i forbindelse med hække i skel (Hegnsloven), men ikke når det gælder træer. I tilfælde af, at naboens træ generer væsentligt, vil en domstol tage hensyn til de naboretslige regler – om generne overstiger det, man med rimelighed kan tåle som nabo. Det er også vigtigt at du ikke selv skærer grene af naboens træ af selvom de vokser ind over din matrikel. Beskæring af naboens træ skal udføres af naboen. Dialog og samarbejde kommer man altid længst med, så kontakt naboen og lav en aftale som passer begge parters behov.
Jeg har været en tur rundt i egen have for at vurdere, om det kan være en god idé at beskære netop nu.
Månedens Plante er valgt af Haveselskabet efter indstilling fra de danske produktionsplanteskoler. Alle planter i 2026 er udvalgt for at være særdeles klimastærke og robuste. Planterne sættes til salg hos Danske Havecentre og september måneds plante vil være med i kampen om at blive årets plante. Årets plante vælges på baggrund af stemmer, som Haveselskabet samler sammen.
De fleste har nok bemærket, at insekterne har haft gode vilkår i haverne i år. Selv om luseangrebene så småt er ved at aftage, er der stadig rigtig mange lus i bøgehækken, på roserne og snart også i køkkenhavens afgrøder.
Et andet af årets skadedyrsangreb handler om spindemøl. Særligt æbletræer er flere steder voldsomt plagede af spind med larvekolonier. Udover æble, så har æblespindemøl tjørn og blommer som værtsplante. I benved er det benvedssmindemøl, mens slåen har sin egen spindemølart som uønsket gæst.
En værtsplante er en plante, som insekter er afhængige af for at kunne videreføre nye generationer. Nogle insekter kan anvende flere forskellige værtsplanter – som eks. spindemøl, mens andre har meget specifikke værtsplanter. Eksempelvis kan citronsommerfuglen kun formere sig på tørst eller vrietorn.
Beskytter sig selv
De mange spindemølslarver lever trygt indhyllet i et tæt fællesspind. Det er ret praktisk, for på den måde undgår de, at deres naturlige fjender (fugle) æder dem. Her kan de i fred og ro æde sig store og robuste, inden de forpupper sig og den magiske forvandling til den voksne spindemøl sker.
Kun én generation om året
Spindemøllet lægger sine æg i værtsplanterne i juli måned. Efter nogle uger klækker æggene, og larverne etablerer sig i planten. De er dog stadig små og går i en form for dvale resten af året og gennem vinteren. Først med forårets varme og sol vækkes larverne og spinder nu deres beskyttende spind.
Det kan du gøre
Havens fugle – især mejser – er spindemøllarvernes naturlige fjender. Hvis de kan prikke hul på spindet, får de let adgang til de lækre larver. Også snyltehvepse kan hjælpe ved at parasiterer larverne. En have med mange forskellige planter skaber biodiversitet – og dermed også flere nyttedyr, der kan holde skadedyrene i skak.
Hvis du selv vil hjælpe havens træer, kan du prikke hul i spindemølskolonierne, så fuglene nemmere kan komme til. Er angrebet voldsomt, kan det være nødvendigt at klippe skuddene af og fysisk klemme larverne, så de ikke angriber nye skud. Nogle har succes med at spule spindet med en hård stråle vand.
Minimal skade
Spindemølslarverne æder bladene, men det er sjældent så voldsomt, at hele træet afløves. Når larverne er klar til deres puppestadie, stopper de med at æde, og træet får ro til at vokse videre. Er træet kraftigt angrebet af spindemølslarver, så kan det have indflydelse på næste års frugtsætning.
Fossiler af tempeltræet er dateret tilbage til permtiden, som løb fra 299 – 248 mio. år siden. Det er den yngste tid i jordens oldtid og tempeltræet regnes for jordens ældste nulevende træart.
Der skulle dog gå en hel del århundreder før træet kom til Europa – det skete i 1730. Her blev der plantet et træ i en hollandsk botanisk have, og træet står der endnu og runder snart de 300 år!
Tempeltræer kan dog blive endnu ældre – man mener, at de kan nå en alder på omkring 1000 år.
Frø eller podning
Den almindeligste opformering af tempeltræer foregår ved at så et frø. I de små potter har et fynsk gartneri fundet en metode, hvor de ophæver frøhvilen og fremspirer de små søde tempeltræer. Genetikken i frøene vil variere og giver om mange år træer, der enten er smalkronede, har brede kroner, er kompakte eller langstrakte.
Derfor har kløgtige gartnere udvalgt forskellige genetiske former hos frøplanter af tempeltræet og podet dem, så man netop opnår det slanke, det bredkronede eller det kompakte kugleformede tempeltræ. Netop disse podninger gør det muligt at plante tempeltræer i små haver og sågar også i krukker, hvor de opstammede kuglerunde tempeltræskroner er særdeles dekorative.
Lysende søjle
I min have er vi så heldige, at der er plantet et frøformeret træ, som nu er omkring 8 – 10 m højt. Det søjleformede træ står netop lige nu med helt fantastiske gule blade. Holder frostvejret sig væk, vil vi kunne nyde de stærke høstfarver i endnu nogle uger. Rammer frosten, vil de hurtigt løsne sig fra grenene og falde til jorden.
Tempeltræet vokser meget langsomt, og man har målt 100 år gamle træer til at være 20 m høje med et stammeomfang på 2 – 3 m.
Han- og huntræer
Botanisk set er tempeltræet tvebo, hvilket betyder, at der både er hantræer og huntræer. Befrugtningen er helt speciel, men når det lykkes, er frugten forholdsvis stor og rund med en noget ækel lugt af sure sokker. Frøet er en hård sten, der er omgivet af frugtkød. Inden i stenen ligger en spiselig kerne. Det er sjældent at se frugter på tempeltræer i Danmark (endnu).
I Asien spiser de kernen på samme måde, som vi nyder peanuts fra dens skal.
Det er sensommer, men magnolien blomstrer allerede
Hvorfor blomstrer magnolien igen?
I den frodige sensommerhave dukker der pludselig de fineste lyserøde blomster frem. Det er magnolietræet/busken som ikke kan vente og derfor allerede nu sender en lille sød hilsen i alt det grønne.
Remotante planter
Mange af vores forårsblomstrende træer og buske har allerede nu dannet de blomsteranlæg, som de skal bruge til forårets blomstring. Almindeligvis vil blomsterne være i dvale og først åbne deres knopper, når det bliver forår. Ind imellem sker det dog, at planten lige får behov for at bryde med et par blomsterknopper – dem kan man kalde for remontante planter. Altså planter, der ikke normalt blomstrer to gange, men som indimellem gør det.
Hvorfor?
Ofte vil planter, der er stressede eller i fare for at dø reagere ved at blomstre ivrigt og lidt uden for det normale. Blomstringen afstedkommer nemlig en frøsætning og dermed sikring af en ny generation. Tilbage i årene, hvor der var længerevarende tørke, reagerede flere planter ved at blomstre en ekstra gang.
Sådan er det måske også for magnolietræet – det skal jeg ikke gøre mig klog på, men i år er vores haves magnolietræer utroligt frodige og på ingen måde stressede, så jeg er helt rolig og nyder blot de fine blomster.
Bliver vi snydt til foråret?
Den blomsterknop som har udviklet sin blomst her i sensommeren, vil ikke være i stand til at udvikle endnu en blomst til foråret – det kan den ikke nå. Planten har på en måde allerede brugt kvoten for antal af blomster og der vil være de færre blomster til forårsblomstringen. Så lidt snydt bliver vi, men mon ikke der er rigeligt med uudsprungne blomsterknopper, som først venter med deres ynde til april?
Spiselige blomster
Hvis du ikke allerede ved det, så er magnolieblomsten spiselig og den smager faktisk godt. Den kan med fordel anvendes på en grøn salat, som pynt på en kage eller bare som havesnack. Prøv også at bruge blomsterbladene som smagsgiver til eks. mælk eller is.
PS jeg har observeret forskellig smag afhængigt at sorten. Nogle er mere søde, mens andre har toner af purløg
Se den helt nye video, hvor jeg fortæller om de mange blomster udenfor den normale blomstersæson.
Søndag d. 8. september fejrer havecentre og planteskoler landet over Havens Dag med masser af aktiviteter og konkurrencer. Haven kan med fordel plantes til her i efteråret, hvor jorden er lun og fugtig. I havecentrene er der netop nu et stort udvalg af friske planter fra planteskolerne, som producerer planterne, og du kan stort set få lige de planter, som du drømmer om.
Smuk spiralbundet sensommerbuket fra Annette von Einem
Haven i vasen – dekorér med ting fra haven
Gennem mere end 30 år har vi fejret Havens Dag og hvert år med et nyt tema. I år handler det om den nytteværdi af planter, som vi ikke altid er klar over er der. Du kan nemlig næsten bruge alle planter til dine blomsterarrangementer. Du kan lave en buket, bruge blomsterfakir og sætte enkelte stængler af planter i en dekoration eller du kan binde en krans. Får du gæster vil lidt hortensiablomster eller en ranke fra efeu eller vildvin gøre en stor forskel til borddækningen.
Du kan tørre mange af havens planter til senere brug, og frøstande fra mange af planterne er særdeles anvendelige.
Her finder du de 29 havecentre og planteskoler, som deltager i årets konkurrencer
Vind fine præmier
Find et havecenter eller planteskole i dit nærområde, som er med i kampagnen. Du finder landkortet og listen her
præmien er landsdækkende og du kan vinde et Halls Qube 66 drivhus fra Juliana inkl. sokkel til en værdi af 10.698 kr.
præmien er en skærehavepakke med en god kniv, en god saks, jutegarn, træskilte, en fin kurv og Plantelivs nye bog ”Skærehave” til en værdi af 1.400 kr. Der udloddes en skærepakke i hvert af de 29 havecentre.
præmien er et gavekort til havecentret på 500 kr.
Håber du har lyst og tid til at kigge forbi og få en snak og god inspiration til nye planter i din have.
