Der er generelt mange frugter på vores træer i år. Blommetræer bærer klaser af saftige blommer, pæretræer er dekorativt besat med dråbeformede pærer og æblerne sidder i store antal – tynger grenene med de tunge frugter.
Træer, som får lov til frit at vokse til (uden beskæring) er generelt bedre til at regulere mængden af frugt, så træet ikke overbelastes. Når vi beskærer træerne, vil flere grene være i stand til at producere blomster og frugt. Hermed risikerer vi, at der kommer for mange frugter på træet – at det derved overbelastes.
Derfor er det en god idé at tynde ud i frugten. Det giver desuden langt større frugter.
”Kan du ikke skrive noget om det der persille, der bliver gult”?
En lille flue har været på spil
Øv – nu gik det lige så godt. Persilleplanterne groede godt til, og sommerens salater og kartofler fik selskab af en grønt friskt drys af persille. Men så er der lige pludselig enkelte planter, som bliver gule og dør? Andre planter har lidt gule stængler, men hvad skyldes det?
Således hjulpet på vej af Martin, får du her en gennemgang af, hvordan du dyrker persille og undgår angreb af den lille gulerodsflue, hvis larver ynder at yngle i rødderne.
Persille er en nem plante
Frøet er meget længe om at spire, men planter du udplantningsplanter, så er du hurtigere i gang. Persille hører til skærmplantefamilien og den er toårig. Til foråret vil den sidst i maj måned danne blomster og gå til.
Derfor skal der sås persille hvert år.
Du kan så fra april til slutningen af juni. Frøet skal ned i 1 cm dybde og helst på en rækkeafstand på 35 cm. Hver enkelt plante bør stå med 5-10 cm mellem sig.
Du kender sikkert kruspersille, men findes jo også den glatbladede persille.
Gulerodsfluen
Gulerødder og persille er nært beslægtede. De er ligeledes toårige og sætter rod det første år og blomstrer det følgende.
Gulerodsfluen efterlader mørke gange i rødderne, så hvis du overfører det billede til rødderne på dine persilleplanter, så har du et billede af, hvor stor larven er, og hvilke skader den kan forvolde.
Gulerodsfluen er mindre end stuefluen. Den lægger sine æg ved planterne og når ægget klækkes kravler den gullighvide larve gennem rødderne for at få føde.
Første generation flyver ofte i sidste halvdel af maj, og de angrebne planter kan helt gå i stå.
Anden generation begynder sin flyvning i sidste halvdel af juli og august. Derfor ser vi nu gule blade i persillen og mistrivsel hos især de svageste planter.
Hvis alle dine planter er angrebet og gule, er der desværre ikke meget at gøre. I min persillerække er der planter, som ikke længere gror, men der er også planter, så er så kraftige, at de er mindre generet af larveangrebet. Ny vækst er heldigvis på vej.
Til næste år er det en god idé at:
Vente med at så/udplante persille til efter første generations flyvning (maj)
Dække persillen fra midt juli, så fluen ikke kommer i nærheden af persillen og lægger æg.
Det er lidt af en sejr, når det lykkes at dyrke basilikum
Jeg får tit spørgsmålet ”hvordan kan jeg lykkes med basilikum?”.
Den elskede krydderurt, som smager så godt, men som også er umådelig sart og derfor tit går til, når vi selv forsøger at få den til at lykkes.
Sårbare stængler
De meget urteagtige stængler er så sprøde og sarte, at der blot skal få svampesporer til før de bliver brune og får hele stænglen til at knække.
I væksthusgartnerierne vander de deres planter på borde, der fyldes med vand. Planterne sørger selv for at trække det vand op i potteklumpen, som de har brug for. Her sikrer man, at planternes rodhalse står i et tørt klima og dermed undgår at blive dårlige.
Vand med forsigtighed
Når du selv vil dyrke basilikum i en krukke, så er det ikke altid muligt kun at vande planterne fra bunden. Hvis du følger disse tre rettelinjer, vil planterne nemmere kunne klare sig:
Vælg en forholdsvis stor krukke, så du ikke skal vande så ofte
Vand med tempereret vand (undlad iskoldt vand)
Vand med en kande, hvor du kan styre vandtilførslen – en tud, hvor du kan undgå at ramme planterne
Vand kun, hvis planterne har brug for vand. Hellere lidt og ofte, end en hel masse på én gang
Har du plantesække med selvvanding, så undgår du at vande planterne ovenfra
Placering
Basilikum skal stå varmt og i læ. Især i opstarten af plantens liv, hvor den skal bruge mange kræfter på at danne rødder i krukken eller plantesækken.
Høst
Du må aldrig klippe hele toppen af på én gang. Planten har brug for grønkorn for at kunne vokse. Hvis du høster plantens toppe, så danner planten nye sideskud og væksten fremmes. Vær derfor ikke ked af at tage topskuddene, når du skal bruge basilikum.
Ny video
Jeg har netop lavet denne nye video, hvor jeg både viser hvordan forspirede frøplanter prikles ud i plantesække, og hvordan jeg planter en stor plante ud i en krukke
I min have har havens frugttræer – især æbletræerne – blomstret overdådigt og nu kan jeg se, at der kommer ekstra mange æbler på træerne til efteråret. Jeg har gået og holdt øje med junifald. Det er her i juni, at træerne selv afstøder de frugter, som ikke er godt nok bestøvet eller som har mindre grokraft. Ret smart synes jeg.
Nu kan jeg gå i gang med at tynde de resterende frugter ud.
Hvorfor fjerne frugter?
Det kan synes helt forkert at fjerne helt raske og sunde små grønne æbler fra træet. Er det ikke synd at snyde sig selv for ekstra meget frugt?
Jeg har valgt at anskue mit æbletræ som en ”æblefabrik”, hvor der maksimalt kan produceres en vis mængde per træ. Hvis mit æbletræ kan give mig 10 kg æbler vil jeg så have 100 små æbler, der vejer 100 g eller vil jeg hellere have 40 æbler, der vejer 250 g?
40 store flotte æbler på et enkelt træ er nok for mig, så jeg vælger at fjerne de ekstra æbler, og det kan gøres her i juni måned.
3-2-1 og 5 cm
Herover viser jeg, hvordan en klase med tre æbler bliver til et enkelt æble. Kig godt på de enkelte frugter og fjern først dem, der har en skade eller ser mindst ud.
Der skal nu være minimum 5 cm til næste æble på træet.
Et ungt frugttræ bør ikke modne mere end 40 – 50 æbler, mens ældre æbletræer godt kan give mange flere. Det er ikke altid muligt at fjerne overskudsfrugter på høje træer, så denne udtynding er vigtigst i unge træer og i træer på svage grundstammer.
Der har været langt mellem forårets regnbyger. Det er ellers regnen, som får mig i ly i drivhuset, hvor der både vokser vin, tomater og agurker. I drivhuset er der nemlig en del småjobs, som løbende skal klares netop med disse planter.
Der kunne også vokse aubergine, meloner og peber samt chili, men i år bliver det vist ”bare” til tomater og agurker.
Hvorfor er det vigtigt at beskære vinranken?
Lader du planten vokse, som den lyster, så danner den meterlange sideskud, som også når at buske sig med nye sideskud. Der vil dannes vindrueklaser på alle grenene og til sidst vil planten fylde så meget, at den helt skygger for sig selv. Det giver både små og umodne druer.
Druerne skal nemlig have masser af sol for at blive søde og lækre.
Sommerbeskæring er en løbende proces, men især her i foråret gør jeg en del ud af at standse skuddene efter 2 – 3 blade efter klasedannelsen.
Du kan se med her i videoen, som jeg lavede for nogle år siden.
Hvorfor er det vigtigt at fjerne sideskud på tomatplanter
Der findes rigtig mange forskellige sorter af tomater. Nogle danner ret hurtigt små skud i bladhjørnerne, mens andre blot vokser op i vejret. Hvis dine tomatplanter danner små sideskud i bladhjørnerne, så kan du enten vælge at beholde dem (eller et par stykker af dem) og så binde skuddene op, så du får flere toppe, der kan levere tomater – eller du kan fjerne dem, så din hovedtop får fuld styrke og kræfter til levering af de flotteste tomater.
Jeg beholder ofte 1 – 2 skud på de tomatsorter, som giver cherrytomater eller blommetomater. Sorter, som giver store bøf-lignende tomater fjerner jeg alle sideskud på, så de kun danner en enkelt top. Når jeg har udset mig de toppe, som jeg vil have, sørger jeg for at fjerne alle øvrige sideskud. På den måde sikrer jeg mig, at plantens rodnet har kræfter nok til at forsyne de udvalgte plantedele.
Planten vil hele tiden forsøge at forgrene sig, så opgaven med at fjerne sideskud foregår helt frem til efteråret. Jo hurtigere du fjerner sideskuddene, des mindre kræfter bruger planten. De små spæde skud er desuden nemme at brække af med fingrene, og så er det ikke så ofte, at der kommer nye sideskud i samme bladhjørne.
Vi har taget hul på årets sidste forårsmåned med alt, hvad haven og gøremålene byder på. Det gode vejr har givet alle planterne et boost med grønne blade og farverige blomster
Lugning og brug af hakkejernet kan sagtens føles som ren fornøjelse, for det hjælper!
”Hvis du mister en times ukrudtsjagt i april kan nemt blive til 20 timers (eller dages) lugning i august”, fik jeg refereret den anden dag. Der blev talt om rettidig omhu og økologisk landbrug, som i denne tid har travlt med at passe de nye afgrøder. Her må ukrudtet ikke blive så højt, at det når at kaste nye frø – så kan en times manglende radrensning i marken nemt blive til 20 timers eller 20 dages lugning i august.
Forårets solrige dage har givet os mulighed for at komme foran med lugearbejdet i haverne. Enten som fingerlugning eller med hakkejernet. De små nye ukrudtsplanter er nemme at luge væk og visner, når roden hakkes over. Man kan nemt blive helt optaget af at få bugt med det uønskede plantedække mellem buske, roser og stauder. Sådan kan jeg nemt glemme, hvad klokken er – glemme at klokken blev 15, uden at jeg fik spist frokost. Den tilstand kaldes at være ”i flow” – at være så optaget af en opgave, at man glemmer alt andet. Og det er sundt for alle, der har travlt og har mange indtryk og tanker, som skal bearbejdes.
Planterne gror
Således opløftet af nyttige gøremål nyder jeg at følge med i planternes udspring. Især i aftenlyset træder de mange nuancer af farver frem. For der skal være plads til at nyde haven. Går du meget alene i haven, så invitér naboen eller veninderne på besøg. Når du viser din have frem, ser du den men andre øjne – nærmest som en gæst i egen have.
Er du flittig med at så nye planter til køkkenhaven og blomster til skærehaven, så er der travlhed i den kommende tid. Planterne skal afhærdes, jorden gøres klar til udplantning, og når de spæde planter er lukket ud under åben himmel, skal de passes med vand.
Det du kan spise
De første asparges ligger godt i maven, og rabarberdesserter og -kager er bagt og smagt. Begge grøntsager kan du høste af helt frem til Sankthans. Krydderurternes nye skud er smagsfulde og pifter salaten eller rugbrødsmadden op, og de mange gule mælkebøttehoveder kan du bruge, hvis du vil lave en velsmagende sirup.
Opskrift på mælkebøttesirup
500 g mælkebøtteblomster
2 økologiske citroner
2 l vand
2 kilo rørsukker
Citroner vaskes og skæres i tynde skiver. Sammen med mælkebøttehovederne koges de i 2 l vand i 10 min. Saften sies gennem en saftpose.
Rørsukker tilsættes og væsken småkoger i ca. 1½ time, så det til sidst tykner. Når væsken er så tyktflydende som du ønsker, hældes den på skoldede glas.
Magnolieblomstens aroma kan du fange, hvis du tørrer den i sukker, laver lemonade eller lægger bladene i mælk til bagværk.
Syrenerne er ved at springe ud – også deres aroma, kan du omsætte til sirup eller saft.
Find opskriften på syrensaft her – eller se videoen, hvor jeg laver saften fra de smukke syrenblomster og giver tips til, hvordan du får buketten med syrener til at holde længe i vasen.
