06 | Artikler om haven, Gøremål i haven, Planter, Sommer
Tid til at plante Dahlia til sommerens buketter
De første blomster er ofte meget kortstilkede, så de egner sig til en en vase med huller i eller et hullet låg
Her vokser Dahlia bedst
LYSFORHOLD
Fuld sol er det bedste for georginer. Står de placeret, så der er lidt skygge i løbet af dagen, går det også an.
FROST
Dahlia tåler ikke den mindste smule frostvejr. Er der risiko for frost i juni, så må du ud og dække planterne med et let klæde eller acryldug.
JORDBUNDSFORHOLD
Georginer er udstyret med underjordiske knolde, som ikke må stå alt for fugtigt, men heller ikke for tørt. De må hverken risikere at rådne eller tørre ud. Jorden skal derfor være dejlig porøs, så overskydende vand kan dræne væk.
Georginer i krukker skal pottes i god kvalitetsspagnum, og der skal være et drænlag i bunden af krukken.
VAND OG GØDNING
I tørre perioder er det vigtigt at vande planterne – især indtil de selv har fået godt fat og rodnettet selv kan finde vand i jorden. Georginer i krukker skal vandes meget ofte, for her er vandkapaciteten begrænset.
Gød gerne dine georginer let med organisk gødning, når de er ca. ½ m høje.
OPBINDING
De fleste georginer bliver omkring 1 m høje eller lidt mere. Blomsterhovederne er tunge og vil risikere at presse hele stænglen ned, så den knækker. Bind derfor en løs snor rundt om planterne, så de ikke ødelægges
OBS – OBS
Er du udfordret med dræbersnegle i din have, så vær ekstra opmærksom. Sneglene ELSKER bare Dahlia. Lav en barriere med kobberbånd (på krukker og højbede) eller læg sneglekorn ud. Når planterne når en god størrelse, så er truslen mindre.
TIPS
Knib georginerne, når de er ca. 30 cm høje. Knibning betyder at standse topskuddet ved at klippe det af, eller knibe det af med fingrene. Når topskuddet standses, vil planten danne flere sideskud og dermed flere blomster til dig.
06 | Artikler om haven, Beskæring, Gøremål i haven, Planter, Sommer
Blåregn – byg planten op til massiv blomstring
Som et vandfald falder kaskader af hængende blå blomsterstande ned fra slyngplanten blåregn
BLÅREGN I ANDRE FARVER
Trods antydningen af, at alle blåregn er blå, så findes de altså også i hvid og rosa. Den blå farve varierer fra mørk til en helt sart lyseblå. Klaserne, som blomsterne sidder i, kan blive op mod 90 cm lange, så der er bedst at den vokser på en pergola eller op ad en husgavl, hvor der er godt med plads.
BYG PLANTEN OP
- Når du planter en helt ny plante, så skal du de første år, forsøge at skabe nogle solide sidegrene til hovedstammen. Bind dem gerne ud i vandret position.
- Hver vinter skal skuddene, som dannes på de solide sidegrene fra hovedstammen klippes tilbage til 2-3 knopper.
- Når din plante er godt etableret, skal man også beskære planten i august måned. Det er vigtigt at få dannet så mange korte skud, som muligt. Det er nemlig på disse korte skud, at de mange blomsterklaser dannes.
- Plant i almindelig fugtig, men veldrænet havejord. Når planten er godt etableret tåler den en del tørke. Gødes let hvert forår.
SORTER – et udpluk
Wisteria sinensis, blåregn fra Kina
Wisteria sinensis ’Alba’, har hvide blomster
Wisteria sinensis ‘Prolific’, lyseblå
Wisteria floribunda, japansk blåregn
Wisteria floribunda ‘Rosea’, sartrosa
05 | Forår, Gødning, Gøremål i haven, Ikke-kategoriseret, Planter
Undlad at gøde jordbærplanterne
Jordbærplanter hører blandt dem, hvor vanding i tørre perioder betaler sig
GØDNING?
Jordbær kan nemt gødes forkert. Hvis du giver dine jordbærplanter gødning i foråret sammen med mange andre grøntsager, så risikerer du at få færre bær, der sidder og rådner under et væld af mørkegrønne blade. Planten bruger den ekstra næring på at vokse i stedet for at sætte frugter.
Du skal vente med at gøde jordbærplanterne til der ikke høstes på dem længere. Planterne tager så en omgang tilvækst og slutter af med at danne blomsteranlæg til næste års bærhøst.
VAND
I maj måned blomstrer jordbærplanterne, og nu er det vigtigt at jorden er godt fugtig. Da maj måned ofte er meget nedbørsfattig, og da april måned ligeledes var tør, så er det en god idé at vande jordbærplanterne.
Du kan nedsætte mængden af vand ved at dække jorden mellem rækkerne med halm, tørt græs eller andet – jorddække mindsker fordampningen.
Når du vander jordbær fra tiden hvor de blomstrer frem mod høst, så får du større bær.
YNDLINGSSORTER
Hvilken jordbærsort smager bedst? Smag er meget svær at diskutere, og der er flere faktorer, der gør sig gældende, når smag udvikles i et bær. Mængden af vand og især antallet af solskinstimer er afgørende for, hvor søde og smagfulde bærrene bliver.
Når jordbærbedet skal plantes til, er det måske vigtigere at plante sorter, der er tidlige, middeltidlige og sene. På den måde vil der, over en længere periode, være friske bær at hente i egen have.
HVOR KOMMER JORDBÆRRET EGENTLIGT FRA?
Handelsrejsende bragte tilbage i 1600 – 1700 tallet mange forskellige planter med til Europa fra hele verden. Fra den østlige del af Amerika blev to forskellige arter af jordbær bragt til Europa, hvor der skete en helt naturlig krydsning mellem dem. Det resulterede i de planter, som vi i dag kender som jordbær, Fragaria x ananassa. Gennem årene er der videreudviklet på krydsningen, og det er der kommet en lang række spændende sorter ud af.
Det store sortsudvalg finder du i dit lokale havecenter.
TIPS
Skift dine jordbærplanter ud med nye friske og sygdomsfrie planter hvert 3. år, så sikrer du dig de bedste bær hvert år
05 | Artikler om haven, Forår, Gødning, Gøremål i haven, Planter
Husk at få gødet
Gødskning af havens planter giver grøn og frodig have
HVAD LEVER PLANTERNE AF?
I en gammel lærebog, som jeg har på min reol, skriver bogens forfatter O. Bagge Olsen, at
…Når man dyrker planter, benytter man midler og metoder, som kan forstærke eller svække. Talrige hændelser griber ind i hinanden. Næsten alt hvad vi ved er tilstede i en plante som gror. Fysik, kemi, biologi, arvelighed og astronomi. Fejlagtig brug af viden herom kan føre til hændelser på helt andre områder end ventet: sygdomme og skadedyr, forurening af miljø, død i fødekæder, drivhuseffekt, huller i ozonlaget, erosion, oversvømmelse og ørkendannelse.
VIGTIGE MINERALER OG VITAMINER TIL PLANTERNE
Der findes en lang række grundstoffer, og iblandt disse er omkring 16 af dem nødvendige for planters vækst.
Metaller: kalium, calcum, magnesium, jern, mangan, zink, kobber, moblæn
Metalloiderne: kulstof, fosfor, svovl, klor, bor
Nogle er makronæringsstoffer og skal være tilstede i store mængder, mens andre er mikronæringsstoffer.
Desuden findes et antal grundstoffer, som kan øge planters vækst uden at de dog er stengt nødvendige for planternes livsfunktioner: natrium, aluminium, silicium, cobolt, vanadium, nikkel.
NÆRINGSSTOFBALANCE
For at få et godt resultat med planterne i haven, skal planterne have mulighed for at optage næringsstofferne i et balanceret forhold. Det betyder, at næringsstofferne skal være tilstede i jordvæsken, når planterne vokser og har brug for dem. Er der for meget af nogle, vil planten have svært ved at finde dem, som den har brug for – det er derfor vigtigt ikke kun at gøde med eks. udelukkende kvælstof.
I de gødninger, som tilbydes i landets havecentre og planteskoler er der gjort et stykke arbejde ud af at tilpasse gødningerne, så de passer til havens plantegrupper. Således er rosengødningen tilpasset roser, gødning til græsplænen tilpasset, så græsset gror optimalt, og havens all round gødning passer fint til stauder, buske og træer.
Man behøver ikke øse store mængder gødning ud i haven. En vedligeholdelsesgødskning til havens blomstrende bede og frugthaven er ofte nok, mens roserne og græsplænen skal gødes flere gange i løbet af vækstsæsonen.
SURHEDSGRAD
Jordens reaktionstal eller surhedsgrad har betydning for, om du får god succes med dine planter i haven. Rhododendronbedet er ofte det sted, hvor næringsstofbalancen er under pres. Planterne vokser nemlig naturligt i områder, hvor jordens surhedsgrad er lav. Planter man derfor rhododendron i almindelig havejord (hvor surhedsgraden ofte er høj), så vil planterne mistrives – for de kan slet ikke optage de næringsstoffer, som de har brug for.
ORGANISKE GØDNINGER
Vi anbefaler ofte, at du skal bruge de organiske gødninger. I modsætning til de mineralske (NPK-gødninger), så er de organiske gødninger lavet på en bæredygtig måde, hvor gødning fra dyr er forarbejdet og tilsat eks. tang og andre næringsrige plantedele. De organiske gødninger bidrager til et øget mikroliv i din havejord.
En anden væsentlig fordel ved organiske gødninger er, at de frigiver deres næringsstoffer over en længere periode, og derved ikke udvaskes til skade for omkringliggende miljø.
MANGE MENINGER
Jeg skal lige understrege, at planterne i vores haver gror med et stort og udbredt rodnet, som netop søger ud i alle afkroge for at finde vand og ikke mindst næring. Jorden “tømmes” ikke for gødning, for den naturlige nedbrydning af nedfaldsblade m.v. frigiver mineraler og gødning, som indgår i naturens kredsløb. Der er derfor mange meninger om, hvorvidt planterne faktisk har brug for en hel masse ekstra gødning for at gro.
Gartneren i dit havecenter eller planteskoler har mange års erfaring med anbefalinger af gødning, så tag en snak med hende/ham så du får den bedste gødning til din have og dine planter.
Du finder dit nærmeste havecenter her
04 | Artikler om haven, Forår, Gødning, Gøremål i haven, Planter
Havearbejdet står i kø
Man kan godt blive lidt forpustet over alle de jobs, der er i haven
Græsset gror – ukrudtet gror, planterne i drivhuset skal vandes og køkkenhaven skal sås til. Der er nok at tage fat på her i slutningen af april måned, men vejret er med os, så der er ingen undskyldning for ikke at blive klar til at kunne nyde alt de smukke i haven.
PLANTNINGER OG VANDING
Vi har altid nogle projekter, som vi gerne vil have ordnet. Områder i haven, som blev ryddet i efteråret, men som vi ikke fik plantet til, da det bare regnede og regnede. Dem har vi fået taget hul på nu, og det er spændende at se, hvordan planterne tager fat og springer ud og vokser sig store. Indtil nu har jorden været fint vandmættet, men det tyder på, at vi går et tørt forår i møde, så alt det nyplantede skal passes med vand.
Vi vander ikke hver dag. Vi vander én gang om ugen, men så får de lidt større træer og buske ca. 10 l hver og bunddækkende stauder og småbuske får ca. 20 l pr. kvm. Det lyder måske af meget vand, men vand er helt nødvendigt for at få planterne til at etablere sig med deres egne rødder. Hvis jorden ikke holdes fugtig ned i jorden, så kommer rødderne ikke i gang og dermed mistrives de nye planter.
STYRK GRÆSSET I PLÆNEN
Den fik en god portion gødning for ca. 4 uger siden, og nu står den mørkegrøn og frisk. Vi slår plænen ca. hver 5. dag, for vi klipper den lidt højt. Det gør vi for at styrke græssets rodnet, så det er stærkt og robust.
Nu varer det ikke så længe inden klippehøjden sættes ned – dermed kan der gå lidt længere tid mellem klipningerne.
Vi har haft – og har stadig – en del mos i plænen. Alligevel så mindskes mængden i takt med at græsset får kræfter og gror godt. Enkelte områder er meget mosbefængt, så her skal vi i gang med at rive mos af og reparere pletten.
På Haveglæders hjemmeside ligger en række videoer, som viser diverse gøremål i haven.
Jesper viser i denne video, hvor enkelt det er at lappe huller i plænen.
LUGNING
Når dagens job er passet, så giver det tid til et par timer i haven. En spand og håndredskab, som kan stikke eller grave giver rig lejlighed til at få luget ukrudt. Måske er målet at få fyldt spanden – måske skal hele trillebøren være fyldt?
Faktum er, at jo mere ukrudt vi får ud af havens bede nu – des mere plads, vand og næring er der til de planter, som vi har valgt skal vokse der.
04 | Artikler om haven, Beskæring, Forår, Gøremål i haven, Planter, Roser
Lunere vejr på vej – nu kan roserne beskæres
FROSTSKADER
De seneste mange dages nattefrost har været hård ved mange af årstidens tidlige blomster. Mange steder er f.eks. magnolieblomsterne blevet grimme og brune, men nu ser det heldigvis ud til at være ovre – for denne gang.
NU KAN ROSERNE BESKÆRES
Som haveejer kan det godt være udfordrende, når vejret i foråret kommer fra nord. Der bliver garanteret tjekket vejr på diverse vejrtjenester, for hvornår er risikoen for nattefrost ovre? Det har været en lang periode med mange dages nattefrost og heldigvis masser af sol om dagen. Nu er vejret “det gamle kendte” fra vest med vekslende skyer og sol. En lille byge og blæst får vi også.
Det betyder så også, at det nu er muligt at få klippet roser, lavendel og sommerfuglebuske tilbage.
Det kølige vejr vender nok tilbage. Ofte følger det tidspunktet for fuldmåne, så hold øje med d. 8. april og 7. maj (her er det fuldmåne).
I dette tidligere nyhedsbrev beskriver jeg kort, hvordan roserne skal beskæres.
HORTENSIA
Jeg er ikke sikker på, at mine hortensiabuske vil blomstre så meget i år. De havde nemlig mange nye grønne skud inden perioden med nattefrost, og disse grønne skud er blevet meget brune. Om nogle uger vil det vise sig, om frosten har skadet det inderste af skuddet – der hvor blomsteranlægget er. Jeg krydser fingre for, at planten har formået at beskytte de vigtige blomsterknopper, så busken vil blomstre fint til sommer.
Det gælder kun for almindelige hortensia, Hydrangea macrophylla, de øvrige typer af hortensia danner først deres blomster når de begynder at vokse – her skades blomsterne ikke af frost.
Derfor er det også rigtig vigtigt at holde saksen i lommen, for beskærer du dine almindelige hortensia, så klipper du blomsterne af.
Jeg lagde en kort video op om beskæring af alm. hortensia – videoen finder I på haveglæders facebookside
FRUGTHAVEN
Jeg mangler stadig at få beskåret brombær, blåbær, ribs og solbærbuske. Tiden i haven er nemlig blevet brugt på at rydde op i blomsterbede, klippe ned og luge ukrudt!
Beskæring af frugtbuske kan udføres over de næste uger – derefter vil planterne være langt fremme med deres blade, og så bør du lade planterne stå i fred og ro.
Brombær beskæres, så der kun er de grene tilbage, som endnu ikke har båret frugt.
Ribs, solbær, blåbær og stikkelsbær beskæres, så buskenes grene tyndes ud. Jeg fjerner hvert år ca. 1/3 af alle grenene, og det er vigtigt altid at fjerne de ældste grene – på den måde forynges buskene hele tiden og det giver masser af god frugt – selv på meget gamle buske.
Desuden fjerner jeg de grene, som ligger henad jorden. Der er ikke meget ved at kravle rundt og plukke frugt med jord på.
Jeg beskærer ALDRIG helt unge buske. Først når de er ca. 3 år gamle begynder jeg at tynde ud i de ældste grene.
