Der hersker nærmest feriestemning i hele landet. Soltoppe, shorts og sandaler er blevet hverdag, men der skal stadig lidt mere beklædning på om morgenen, for nætterne er stadig lidt kolde. Meteorologerne melder om mulighed for lidt nedbør i den sidste halvdel af juni, men så vil juli igen byde på sommerligt vejr.
Landmændene klager over manglen på vand, og selv haveejerne begynder at få bekymrende rynker i panden – mindes 2018, hvor vi ikke fik regn i tre måneder! Vandingsforbud lurer lige om hjørnet og det kan komme til at gå ud over mange af havens planter. Med det in mente, skal man så plante nyt?
De hardcore haveentusiaster planter stadig løs
Hvis du vil plante nye planter i din have, så er det vigtigt at du beslutter dig for at passe dem ekstra godt. Du skal se til dem mindst tre gange om ugen, og du skal vande dem, hvis de trænger til vand (hvilket de jo nok gør). Jeg har for en uge siden plantet en rødbladet hyld ved mit fritidshus. Den fik vand under plantningen og vand dagen efter. Nu har den været uden opsyn og vanding i 7 dage, og stod da også og hang lidt med topskuddene. Den fik ca. 5 l vand og nu er den fuldt saftspændt igen. Hvis jeg ikke havde sørget for vand, så ville den begynde at visne og til sidst gå til.
TIPS Som du måske kan se på billedet, så har jeg blot vandet omkring planten – ikke i hele bedet. For at hindre vandet i at løbe væk, så har jeg undladt at dække jord op omkring planten. Lavet en lille vold, så vandet langsomt kan trænge ned omkring rodnettet
Hurtig etablering
Fordelen ved at plante nu er, at dagene er dejligt varme og nætterne er kølige. Planterne får ro til at vokse og udviklet et godt rodnet. Jeg er desuden meget mere ude blandt havens planter, så jeg har meget mere fokus på at få planterne til at lykkes. Jeg glæder mig til at den rødbladede hylds rosa blomsterskærme snart springer ud og nye skud får planten til at fylde endnu mere i mit bed foran huset.
Sommerblomsterne, som du måske har forspiret og priklet skal også i jorden nu. Det kræver også “grønne fingre” at få det til at lykkes uden tab pga. tørke. Er du også den lykkelige ejer af en køkkenhave, så ved du helt sikkert hvor svært det er at få frø til at spire og udplantningsplanter til at gro, når der mangler vand.
Jordbær og kartofler SKAL vandes
Jeg havde engang en skøn samtale med en grøntsagskonsulent. Hun fortalte, at de fleste grøntsager i køkkenhaven godt kan klare sig i en tør sommer, men at hun altid prioriterede at vande jordbærplanterne under bærudviklingen (lige nu) og at kartoffelplanterne også fik vand, for ellers får de skurv!
Prioritering er vel nøgleordet lige nu.
Min vandingsprioritering ser nogenlunde således ud:
drivhuset med tomat- og agurkeplanter
udplantede sommerblomster til skærehaven senere på sommeren
køkkenhaven med kål, ærter, løg m.v.
al nyplantet i bede
krukkerne med sommerblomster, hosta, stauder og hortensia
nysåede græsplæne
planter, der er plantet sidste og forrige år
rosenbedet
Jeg vil ikke sætte vand på græsplænen, der begynder at blive brun og se vissen ud. Den skal nok komme i gang med at gro igen. Jeg vander heller ikke frugttræer, der har groet i haven i mange år. Frugtbuskene (ribs, solbær, hindbær, blåbær, stikkelsbær) er relativt tørketålende, så dem vander jeg heller ikke.
TIPS til at mindske udtørring
Hvis du har mulighed for at lægge et lag græsafklip eller jordforbedring omkring dine planter, så mindskes fordampningen og din vanding holder længere. Jeg undlader at anvende træflis, da det i nedbrydningen tager næring fra planten.
Jeg nyder stilheden om aftenen, når hverdagens gøremål er ved at være afsluttet og det gode vejr inviterer til en tur rundt i haven. I drivhuset ser jeg, ca. en gang om ugen, efter om der er brug for en håndsrækning. Det er der som regel, for det gode forårs – nu sommervejr giver ekstra grokraft til de nye planter. De fleste tomatplanter har en lidt slap vækst. Det kræver opbinding, så de ikke falder om.
På billedet ser du, hvordan jeg binder mine planter op. Jeg fæstner en snor i drivhusets tag (eller på vire, hvis der er højt til loftet). Snoren sidder lige oppe over planten og er så lang, at det er muligt at snøre den rundt om planten. Snoren skal være relativt stram, men pas på med at binde den stramt om selve planten, dog skal den hæftes, så den ikke spoler sig selv op.
Hver uge kan jeg nænsomt føre toppen rundt om snoren.
Knibning er nødvendig for at få planten til at yde sit bedste – bringe mest energi til top og blomster, der senere giver tomater. Knibning går ud på at fjerne de små nye skud, som planten danner i bladhjørnerne.
Det kan være lidt vanskeligt at beskrive med ord, så det har jeg lavet en video om.
PS videoen er optaget i juni måned for et par år siden, så du skal ikke blive frustreret over, at dine tomatplanter ikke er så store endnu:-)
Jeg dåner også i mit stille havesind, når Claus Dalby dekorerer sin have eller indgangsport med et stort antal krukker med de skønneste blomster. Han er den ukronede havekonge, men for de fleste er hans værk noget uoverskuelig at nå.
Mindre kan også gøre det.
Har du spredt dine forårskrukker rundt omkring, så prøv at sætte dem sammen, så de danner et samlet billede. De kan sagtens være plantet i forskellige krukker – både størrelse og farve. De små hornvioler blomstrer længe hvert forår, og synes du de bliver lidt kedelige at se på, så er krukkerne jo nemme at sætte i en ny kombination, hvor de igen giver masser af stemning.
Nye huse med nye familier og nye haver med fliser lagt næsten på alle husets sider er ivrige efter at bløde de nybyggede flader op, og her kan det godt være svært at få det til at “ligne noget” fra start.
Det ved vi, der har haft have i mange år. Der skal mere end et par krukker til, for at få det til at syne af frodighed og blomsterrigdom. Det afhænger selvfølgelig af, hvad der er i krukkerne, men handler det om stauder, sommerblomster eller buske, så er de sammen i en gruppe langt mere synlige, end hvis de står en og en.
Lottes krukkesamling
For en uge siden var jeg til fødselsdag hos Lotte Bjarke, der bl.a. har skrevet flere bøger om at dyrke haveglæden. Hun har i mange, mange år arbejdet med planter og ikke mindst blomster i krukker. Hendes bud på krukkesamling er blevet piftet op af et par gule planter. Det er et rigtig dejligt friskt pust – og måske også et modigt indslag til mange andres også flotte samlinger.
Lotte formår at indbygge de friske gule blomster med lette hvide blomster fra nordisk fjeldavre, de noget tungere Salvia argentea (med de sølvgrå blade) og de hvide margueritblomster kommer fra en ny sort af marokkansk marguerit. Den fine gule petunia har sortsnavnet ‘Bee’s Knees’ og er vist én af de nye sorter, som Lotte er god til at afprøve i hendes have.
Tips til at gøde dine krukker med blomster
Den mest enkle metode er at tilsætte gødningstabletter
En lille krukke på 1 l har brug for 1 gødningstablet, mens en stor krukke på 12 l har brug for 6 – 7 tabletter.
1 l – 1 tablet
2 l – 1 tablet
3 l – 2 tabletter
4 l – 2 tabletter
6 l – 3 tabletter
9 l – 4-5 tabletter
12 l – 6-7 tabletter
Hvornår skal man beskære stedsegrønne planter, hvor kraftigt må man beskære, og hvordan formklipper man stedsegrønne planter?
Man vælger ofte stedsegrønne planter fordi det er godt at have noget grønt at se på hele året rundt. Selvom de fleste stedsegrønne planter vokser moderat, har de alligevel en evne til at fylde meget efter 10 år. Skal man så fælde dem og plante nyt? Eller kan man foryngre sine stedsegrønne planter for fortsat at kunne nyde dem – uden at de generer de andre planter i haven?
Formklipning
Er du frisk på at formklippe stedsegrønne planter? Det er en hyggelig måde at sætte et unikt præg på haven, når de skulpturelle planter året rundt står skarpt. Det kan være kuglerunde buksbom eller spiralformede cypresser. “Cloud” træer af taks eller fyr er nok noget af det ypperste, mens de syd på i Italien og Sydfrankrig ikke gerne klipper store figurer af giraffer og cykelryttere på racercykler.
Man kan starte med at købe formklippede planter og så fortsætte i den allerede fastsatte facon, man kan også købe et forholdsvis stort eksemplar af eks. en taks eller cypres, og så klippe den i ønsket facon. Man kan også komme på kursus i Topiary, som er en havekunstform lidt i stil med bonsai. Topiary har man praktiseret helt tilbage i romersk tid. Det går ud på at fremhæve planternes særegne egenskaber og danne former og figurer, ved gentagne gange at klippe og beskære planterne.
Reglen er simpel, for at forme skal man gennem sæsonen fra maj – september måned en eller flere gange klippe 1/3 – 2/3 af skudtilvæksten af.
Beskæring af nåletræer(gran, ædelgran, cypres, tuja, enebær, fyr)
1. Foryngelsesbeskæring:
Klip aldrig toppen af de stedsegrønne nåletræer – så mister den deres naturlige form.
Klip flerstammede til enstammede.
Klip sidegrenene af fra bunden og lav opstammede stedsegrønne.
Klip sidegrenene ind, men aldrig så langt at der ikke er grønne nåle tilbage på skuddet.
2. Vedligeholdelsesbeskæring:
Ved dannelse af flere topskud, beskæres så det kraftigste skud bevarer ”føringen”.
Knækkede grene eller grene med sygedom fjernes.
Sidegrenene klippes ind, så den kompakte vækstform bevares.
De bunddækkende stedsegrønne klippes, så de ikke breder sig.
Fyrretræernes ”lys” klippes tilbage, så 1/3 er tilbage for at få kompakt vækst.
Undtagelsen
Taks har evne til at kunne bryde fra gammelt ved. Det betyder, at den tåler så kraftig beskæring, at der ikke er synlige grønne nåle. Taks er særdeles velegnet til hække, som skal klippes hårdt. Lærk, som er et løvfældende nåletræ har samme evne til at kunne tåle tilbageskæring. Fældes et lærketræ, vil der fra stubben fremkomme nye grønne skud det efterfølgende år.
Hvornår skal man beskære sine stedsegrønne nåletræer?
Foryngelsesbeskæringen kan ske sent efterår i oktober – marts måned.
Fyrretræernes lys klippes i maj måned.
Vedligeholdelsesbeskæringen skal ske forår og sommeren frem til udgangen af september, så de nye skud, som dannes efter klipningen, kan nå at afhærde inden vinteren.
Beskæring af bladstedsegrønne planter (kristtorn, buksbom, liguster, mahonia, gedeblad og laurbærkirsebær)
Bladstedsegrønne planter bevarer deres blade om vinteren. De er gode til julens dekorationer og buketter, og så egner de sig som hække eller som solitære planter i havens bede. Mange af de bladstedsegrønne planter tåler endog ret hård tilbageskæring. Eks. er laurbærkirsebær god til at bryde fra bunden, hvis vinteren har været hård og har ødelagt toppen. Tidspunktet for kraftig beskæring af bladstedsegrønne er fra oktober – marts måned, mens klipning af hæk og justeringer kan ske løbende gennem foråret og sommeren.
Jeg kender ikke nogen, som ikke kan lide de små blomsterstande fra kæmpejernurt, der nærmest danner lilla skyer i havens bede. De høje (op til 2 m) stive firkantede stængler står strunke – selv i tørt eller vådt vejr. Blomstringstiden er meget lang og de små tubeformede let duftende blomster er gode både til haven, buketten og ikke mindst for de nektarhungrende insekter, der på denne årstid godt kan have lidt svært ved at finde blomster.
Der findes 250 arter af jernurt, som enten er enårige sommerblomster eller flerårige stauder.
Du kan kende Verbena på:
Planternes firkantede stængler
De små hår på blade og stængler, som får den til at gribe fat i dit tøj
De små tubeformede let duftende blomster
Nøddeagtige små frø
Kan kæmpejernurt klare vinteren?
Et yderst relevant spørgsmål, som der desværre ikke er et helt klart svar på. Mine erfaringer med kæmpejernurt viser, at nogle af planterne faktisk ikke dør, men skyder fra bunden – ligesom mange af stauderne gør. Har vinteren været meget nedbørsrig og kold, så sker det meget sjældent. Står planterne mere tørt, så sker der ikke så meget, når det er koldt – de gror videre året efter. Til gengæld, så er kæmpejernurt utrolig til at kaste frø, som året efter spirer som en tæt masse i bedet. Dem skal du være klar til at luge eller tynde ud i, for de kan sagtens hæmme andre planter, som du har planlagt skulle vokse der. Når du planter kæmpejernurt (Verbena bonariensis) og planter i din have, så kan du glæde dig over, at den blomstrer hele efteråret.
Giv også plads til ‘Bampton’
Én af de nyeste medlemmer af jernurt-familien hedder Verbena officinalis var. ‘Bampton’. De små juvellignende rosa blomster sidder på de lidt “vilde” stængler, og både blade og stængler har en mørkere næsten purpur farve, hvilket skaber en flot kontrast. Busken her er ca. 90 cm høj, og den har blomstret siden juni og fortsætter frem til november. ‘Bampton’ dør ikke om vinteren. Den bryder frem året efter som de fleste stauder gør. Planten på billedet har stået i en af de fugtigste områder i min have i tre år. Den er superrobust og synes heller ikke at lide, når nedbøren svigter, som den netop har gjort den sidste måned.
