‘Our Last Summer’ og ‘New Dawn’ er begge slyngroser
Hvornår beskærer du dine roser i år?
Det spørgsmål er både relevant og samtidig lidt mærkeligt. Vinteren 2024/2025 har generelt været meget mild, uden lange frostperioder, men stadig med moderate temperaturer. Jorden er stadig meget kold, og rosernes rødder er derfor i hvile. Alligevel ses de nye skud på roserne. Det er kraften fra grenene, der får knopperne til at bryde – ikke de inaktive rødder.
Jeg har allerede beskåret nogle af de kraftigtvoksende rosenbuske og slyngroserne, som vokser på husgavlen. Jeg mangler stadig de storblomstrede og buketroserne. Deres grene er ikke så kraftige, og der er en del skud, som er visne og døde over vinteren. Derfor har jeg valgt ikke at klippe dem ned nu – jeg venter med at beskære, til de viser lidt mere livstegn.
Rosenbeskæring er for mig ikke så vigtig i forhold til blomsterne – jeg mener, at roserne skal beskæres for at holde dem sunde. Altså saneres, så alle grene med grimme pletter fjernes, og rosen står sund og frisk tilbage. Der skal nok komme masser af smukke blomster til sommer.
Har klimaets ændringer indflydelse på tidspunktet?
Selvom jeg er en halvgammel garvet havedame, så kan jeg ikke huske vejret for 50 år siden. Der har sikkert været vintre, som har beskyttet roserne for frostskader, og andre vintre, hvor de er frosset helt tilbage. Min farmor beskar roserne, når hun fik tid – nogle år slet ikke. Alligevel havde roserne i hendes have altid de fineste velduftende blomster.
Når det er sagt, så har de milde vintre den effekt, at vores planter springer tidligere ud om foråret. Det gør roserne også. Og ja, det gør da lidt ondt at klippe grene med nye blade af, hvis jeg venter til 16. april (Dronningens fødselsdag), men jeg tror faktisk, at roser, der har mindre vækstkraft bedre kan klare at blive beskåret, når deres saftstrømme er i gang.
Lavendel og sommerfuglebuske
Disse to skønne gråbladede buske med livgivende blomster hører til de planter, som jeg er forsigtig med at klippe for tidligt på året. Sommerfuglebusken har dannet nye skud hele vinteren og ligner ikke ligefrem en plante, man så skal klippe i. Det gør jeg nu alligevel – for beskæring giver mere kompakte planter med flere blomster.
Lavendelbuskene bliver let ”bare” i bunden. Det kan man forhindre ved at beskære dem i foråret. Igen venter jeg til midt april. De skal nemlig vise, hvor langt nede i planten de bryder med nye knopper. Klipper man under dette punkt, risikerer man, at planten dør.
En tur rundt i haven kan godt gå hen og virke helt modsat af, hvad den burde virke som. De mange dage med sol og varme får alting til at røre på sig. Knopskællene løsnes på træer og buske, rosernes første blade folder sig ud, ferskentræet i drivhuset blomstrer, de tidlige stauder blomstrer og snart gror græsset og skal klippes!
Der vil inden for de næste par uger ske en kæmpe forvandling fra alt det brune og grå til grønne farver og skønne forårsblomster i vores haver. Og det vil ske, uanset om du når i bund med alle gøremålene eller ej. Naturen går sin gang, og det er på ingen måde hensigtsmæssigt at gå i panik og få stress over ikke at nå det hele til tiden.
Der er mange, som er styret af, at roserne skal skæres ned på Dronning Margrethes fødselsdag, at kartoflerne skal lægges inden 1. april, og at man først må betræde græsplænen, når den gror. Men betragt det som retningslinjer – og skab dine egne erfaringer i din egen have. Så undgår du, at haven bliver som et stressende sted – den skal helst være et frirum, hvor du, din familie og venner hygger Jer og slapper af.
Klargøring – når du får tid
Når det er sagt, så ligner meget af min haves bede noget rod. De visne staudetoppe ligger lidt hulter til bulter, visne blade fra hækken dækker for nye skud og mange af rosenbuskene har en del visne grene.
Jeg hører selv til dem, der har stor fornøjelse af at få ryddet op, så bedene står fine og klar. Det er en stor tilfredsstillelse at se de mange nye grønne skud, der for hver dag, vokser sig større og større. Kompostbunken vokser i takt med, at blade og visne toppe fra stauderne fyldes på. Jeg tænker altid på, hvor mon det bliver af – for når der er gået et år, og formuldningen er fuldført, så fylder det nærmest ingenting.
Kroppens led og muskler er ømme flere dage efter timers havemotion – en rar følelse af at bruge kroppen på nyttige gøremål. Hovedet tømmes for tankemylder og hud og hår emmer af frisk luft. Neglebørsten bliver flittigt brugt, for selvom handskerne beskytter noget, sniger alle små jordpartikler sig alligevel op under neglene.
Beskæring af prydbuske
En af de buske, jeg altid beskærer, er den syrenblomstrende hortensia. Vi har flere sorter i haven og er glade for den lange blomstringstid fra juli til oktober. De visne blomsterstande er desuden dekorative hele vinteren. For at bevare plantens kompakte form og sikre mange nye blomster, klipper jeg dem hvert forår, inden de bryder med nye grønne knopper.
Det har jeg lavet en helt ny video om. Den varer 4 min. og 40 sekunder og du kan se den her.
Jeg så, at en af haveejerne i mit nærområde i sidste weekend var i gang med at forberede jorden i køkkenhaven ved at dække den med plastik. Han ”varmer” jorden op, så kartoflerne snart kan komme i jorden. Jeg ved godt, at han sælger nogle af de tidligste kartofler i vejboden, og så gælder det jo om at være først for at få den bedste pris.
Læggekartofler
Det mindede mig om, at jeg skal i havecentret for at se efter spændende sorter af kartofler til lægning. Det er sjovt at eksperimentere med blå kartofler, rosafarvede kartofler og hvad jeg ellers kan være heldig at få. En enkelt pose læggekartofler giver mange måltider med faste velsmagende hjemmedyrkede kartofler. Her i huset dyrker vi kun dem, vi selv kan spise – og det gør vi med største velbehag.
Vi forbereder læggekartoflerne ved at forspire dem. Det kan du læse mere om i Haveglæders blogindlæg om emnet. Klik på dette link
Andre forårssysler
Ramsløg er klar til salaten, men tilvæksten er stadig lille, så den store høst til pesto og kryddersalt må vente lidt endnu.
Forspiring begynder først i marts hos os. Vi kan ikke nå at få passet de små bakker godt nok, hvis de spirer for tidligt. Marts måned er også fin til forspiring af de fleste grøntsager og blomster.
Vinterens beskæring af for store træer og buske har været gøremål, som nu må afsluttes, så der kan blive tid til at klippe stauder, græsser og bregner ned.
Drivhuset er ryddet, men det mangler stadig at blive rengjort. Ikke just en fornøjelse i processen, men bestemt en fornøjelse bagefter.
Havemøblerne skal snart ud, så måske skal de kigges efter for manglende vedligeholdelse med maling eller olie.
Meget af ukrudtet er frosset væk, men der vil helt sikkert dukke tuer af græs og andet godt frem, når stauderne er klippet ned.
Ønsket om en kanelbusk, en papirbarkløn, den gule magnolie eller det opstammede japanske kirsebærtræ kan du også nå at få opfyldt inden havetravlheden for alvor tager fart. Marts måned er en god måned til plantning i haven.
Jeg venter med
At beskære roser
At beskære lavendler
At beskære sommerfuglebusken
Lad dig inspirere af beskæring
Vinterbeskæring af prydbuske kan med fordel udføres som en foryngelsesbeskæring. Derved opretholder man buskens naturlige vækstform og samtidig sikrer man sig, at busken hele tiden producerer nye grene med masser af blomster. Vinter er en god tid at lave denne beskæring, da det er meget nemmere at se, hvilke grene, der skal fjernes.
Vi har taget hul på den sidste officielle vintermåned og om kun 22 dage er vinteren ovre. Gårsdagens temperaturer nåede 8 – 9 grader, og meteorologerne melder om temperaturer over gennemsnittet de næste mange uger.
Jeg besøgte en staudegartner i går. Han havde sandsække og vinterdække klar, for når vi rammer slutningen af februar og starten af marts, så var han sikker på, at vinteren kommer forbi med frost døgnet rundt. En sådan periode er udfordrende for staudegartneren, som har potterne stående oven på jorden. Derfor er han klar til at dække planterne til.
Men kunne han ikke bare dække dem til nu?
Stauder er urteagtige planter, som ikke bryder sig om at være pakket ind i fiberdug og plastik. De vil ofte få svamp og rådne. Planterne har meget bedre af at stå under åben himmel, hvor luftskiftet er højt og svampene ikke generer de smæde nye blade, som helt uundgåeligt dukker op, når vinteren er så mild, som den (også) er i år.
Skal roserne og stauderne allerede klippes ned i februar i år?
Da haveeksperten Louise Møller fra Haveselskabet var på landsdækkende TV den anden aften under vejrudsigten, sagde hun, at beskæringstidspunktet faktisk er flyttet. Vi har i mange år haft reglen om, at roser først skal klippes ned, når Dronning Margrethe fylder år, hvilket er d. 16. april. Den dato mente Louise Møller godt kunne rykke en måned. Fint for mig, for her i huset fylder yngste manden år d. 16. marts, så det er let at huske.
Da jeg så stødte ind i min gode rosenekspert Ole Hviid i sidste uge, så var han noget forbavset over, at flere og flere allerede havde klippet roserne ned i januar! I snakken kom vi ind på, at roser jo ikke blot er roser. Der er de kraftige historiske store rosenbuske, slyngroser, dem med buket- og storblomstrede hoveder og så er der de bunddækkende samt dem i krukker. Ole Hviid havde den holdning, at jo kraftigere roserne er, des tidligere kan de klippes tilbage. Til gengæld mener han stadig, at det er for tidligt at klippe buket- og storblomstrede roser ned i januar og februar.
Jeg vil heller ikke klippe hverken lavendler eller sommerfuglebuske ned før midt marts – hvis altså vinteren stadig holder sig væk.
Når det kribler for at komme ud og gøre haven fin
Jeg kan godt leve med, at haven ser lidt upoleret ud her i vinteren/tidlige forår. Dog har jeg saksen med og klipper eks. sankthansurt ned, for de nye grønne skud er allerede fremme. Til gengæld lader jeg de visne toppe på elefantgræs stå, for det varer rigtig længe inde de får nye grønne skud. I bede med forårsblomster som vintergækker og erantis, fjerner jeg nedfaldne blade, hvis jeg synes de tynger de spæde planter. Jeg er også i gang med at fjerne de bregner, som visner ned og hvor toppen dækker jorden omkring dem.
De ekstra to timer, som dagens længde er øget med, kan bruges til:
Jeg burde nok gøre et ihærdigt forsøg på at udrydde min skovranke, som er i gang med at dække en stor kirsebærlaurbær og nu har fået fat på tempeltræet, som står ved siden af. Clematis vitalba er en meget kraftigvoksende slyngplante som lige nu blomstrer så smukt og sender masser af sød duft ud i haverummet og tiltrækker en masse insekter med rigelige mængder af nektar.
Når blomsterne visner dannes fine sølvfarvede frøstande. Frugterne/frøene spredes med vinden – lidt ligesom mælkebøtten, der hjælpes på vej med støvfang. Spredningen er ret effektiv, hvilket godt kan foranledige bekymring hos mange.
Landskabet prydes – eller gør det?
Der vil altid være en diskussion om en plante gavner eller invaderer. Den diskussion er jeg ikke i stand til at bære igennem, men jeg nyder synet af de op til 10 m høje skovrankeplanter, som vokser op i de levende hegn langs motorvejenes skråninger. De danner en korridor af nektar, som insekter kan lave pitstop i, og blomsterne er ”vildt” smukke.
I nogle områder – kan være i byerne – vil Clematis vitalba være for vild og måske kvæle andre planter og dermed være mere invaderende end godt er. Den kan også risikere at invadere mine haveplanter, men det kan jeg jo blot gøre noget ved. Jeg har selv valgt at plante den smukke plante her i haven, og jeg må sige at den gror godt, men jeg oplever ikke, at den frøsår sig i hele haven. Måske har jeg luget en enkelt plante op hist og her, men invasiv vil jeg ikke kalde den.
Andre skovranker
Hvis du også gerne vil plante kraftigtvoksende klematis i haven, så er der et stort udvalg i dit lokale havecenter eller planteskole. Nogle af de kraftigtvoksende klematis blomstrer tidligt hver forår og i juni, mens andre først blomstrer fra slutningen af juli og i august.
Sorten ’Paul Farges Summer Snow’ kan jeg stærkt anbefale. Den vokser kraftigt, men er knap så aggressiv som Clematis vitalba. Blomsterne er næsten identiske med den almindelige skovranke og blomstringstidspunktet her fra juli – september passer også til denne sort.
I drivhusets lys og varme gror vinstokkens lange skud lystigt. Sensommerens saftige og søde druer er allerede dannet, og efter klaserne fortsætter skuddene deres vækst og dækker hurtigt et stort areal med skyggende blade.
Gavner druerne
Ligesom vinbonden hele tiden klipper og beskærer, så kan du med fordel beskære og forkorte skuddene.
find de skud, hvorpå der er dannet en klase – der behøver blot være én pr. skud
tæl nu to blade efter klasen og klip resten af skuddet af
tynd ud i antallet af skud, der bryder fra basis af vinstokken – de må ikke sidde for tæt
efter nogle uger vil der dannes nye sideskud på skuddene, som du har klippet. Disse sideskud kan du brække af med to fingre, hvis du er hurtig og ikke lader dem blive for kraftige
Med denne beskæring giver du din vindrueklaser optimale forhold og sikrer samtidig, at dit drivhus ikke udvikler sig til en grøn jungle med alt for mange skud, der skygger for både klaserne og andre planter, som du har stående.
Se eller gense videoen, hvor jeg forklarer processen
