fbpx
Kan jeg beskære mine roser nu?

Kan jeg beskære mine roser nu?

Roser og lavendler

Tja – det må du vel egentlig godt

Vi skriver altid, at det skal være midt april (Dronningens fødselsdag) før saksen slibes og beskærer roserne. Det er stadig en god retningslinje, for når vi kommer lidt længere ind i foråret, så vil der være mindre risiko for, at der kommer så hård frost, at toppen af roserne fryser helt ned.

Der er jo ingen garanti for, at vinteren ikke vender tilbage med hård frost. Mange kan sikkert huske et bestemt årstal, hvor der var snestorm eller isnende kulde langt inde i foråret.

Det værste, der kan ske er, at kolde vinde sprænger cellerne i rosens grene, så de bliver brune og visner ned til jorden. Har du husket at plante rosen podested 5 – 7 cm under jorden, så burde den være i stand til at bryde fra basis med nye skud, hvis frosten er ekstra hård.

Det kan selvfølgelig også ske, hvis du undlader at beskære roserne nu, men jo mere top, des mere kulde kan rosen stå imod med.

Forsytiaen blomstrer (næsten)

Jeg har – indrømmet – klippet lidt i et par af de store kraftige klatre- eller slyngroser, som står op ad vores husgavl. Der var knækkede grene og grene, der var sorte og syge. Desuden fik jeg spredt de lange grene lidt ud i en vifteform, så der kan dannes små sideskud med blomster. Et par af de store historiske buskroser er også blevet tyndet lidt ud, men jeg har ikke klippet længden af grenene – endnu.

Buket- og storblomstrende roser venter jeg med. De har ikke så mange grene, så her ”gemmer” jeg lidt til frosten.

Jeg venter også med…

Sommefuglebusken og lavendelbuskene. De er lidt drilske, for der er allerede saftstrømning i planterne, og der er dannet små nye skud. De bruger grenenes ressourcer til at danne nye blade, men er endnu ikke aktive i deres rødder (jorden er for kold).

Hvis jeg klipper i dem, så stresser jeg dem unødigt og kan risikere, at rødderne ikke kommer i gang, og at en evt. kold vejrmæssig periode ødelægger planterne.

PS der kan være geografiske forskelle som gør, at disse anbefalinger ikke passer til dit område. Bor du i en lun egn af landet, kystnært eller i byen, så vil en periode med vintervejr i foråret ikke være nær så udfordrende, som hvis du bor midt på Sjælland, i Jylland eller midt på Fyn.

Beskær prydbusene – Ny VIDEO

Beskær prydbusene – Ny VIDEO

Spiræabusk

 

Vinter lidt endnu

Hvad laver man i haven om vinteren?

Det spørgsmål kom frem efter en hold-træningstime i det lokale fitnesscenter sidste weekend. Formiddagens svedige deltagere pustede ud efter en times intens pulstræning og solens stråler varmede lokalet yderligere op. Vi kender lidt til hinanden, så da talen faldt på havearbejde, så vendtes blikkene mod mig.

Hvad laver man i haven om vinteren?

 

Godt spørgsmål

Jeg benyttede det fine solskinsvejr til flere gøremål den lørdag:

  • Fjernede blade, som var blæst væk fra staudebedet og ud på græsplænen
  • Fjernede grene, der er blæst ned i haven med frugtbuske
  • Beskar grene i flere af de prydbuske, som står rundt omkring i haven
  • Klippede de tunge visne bregnetoppe ned – for de dækker for de nye skud fra planter, der gror omkring dem

 

 

Tegning busk

Foryngelse af buske

Da jeg skulle forklare, hvorfor jeg klipper nogle af de tykkeste grene af prydbuskene i haven, så kunne jeg godt se, at der panderynkerne trådte frem hos flere af de medlyttende. Forynge – hvad for noget?

Jeg forsøgte at forklare, hvorfor jeg hellere vil beskære buskene som en udtynding, i stedet for at fjerne de grene, som er for lange. Der blev smilet, da jeg kaldte boligselskabernes beskæring for ”varmemesterbeskæring” – den består i at runde buskene af med en hækklipper, så de fremstår tætte i grensætningen og ikke fylder mere, end ønskeligt. Denne beskæringsmetode er der ikke noget i vejen med, men det giver et helt andet indtryk, end hvis man tynder buskens grene i stedet for.

Da jeg godt kan se, at denne forklaring ikke er helt let, har jeg derfor lavet denne video, hvor jeg viser, hvordan man kan forynge prydbuskene i haven.

Sygdom i påskeklokker – VIDEO

Sygdom i påskeklokker – VIDEO

Helleborus

En stor favorit hos mange haveejere, men den kan være syg og skal derfor beskæres nu

Det er jo levende planter

Plante laver fotosyntese og omdanner luftens CO2 til ilt og kan danne nye celler. De gror og danner blade, blomster og ved. De ”ånder” også og her er processen den modsatte – de forbruger ilt. I hele dette positive forløb sker der af og til også noget mindre positivt.

Planterne kan også blive syge.

Mange har, med rette, påskeklokker som deres favorit forårsplante. De er utroligt flotte med smukke blomster i mange farver og former.

Påskeklokker omkranses af mørkegrønne blade, og det er netop i disse blade, at der kan komme en svampesygdom – bladpletsvamp eller visnesyge og den optræder med flere plantepatogene navne, så det vil jeg undlade at gå dybere ned i.

Det er lige nu, du skal kigge dine påskeklokker og juleroser ekstra igennem i din have. Har de symptomer på disse bladpletter, så er det rigtig godt, at du får dem klippet af.

 

Hvis du ikke gør noget?

Er dine planter vel etablerede og har stået i din have i mange år, så skal de nok klare at være smittet af bladpletsvampen. Ofte taber de selv bladene og så nedbrydes de af andre svampe og mikroorganismer. Planten svækkes lidt, men vil stadig danne blomster og nye blade, når vejret bliver mere forårsagtigt.

Er dine planter helt nye eller kun få år gamle, så vil jeg anbefale, at du kigger nøjere efter. De rammes meget hårdere og kan desværre gå helt til, hvis du ikke hjælper med at mindske smitten.

 

I denne helt nye video viser og fortæller jeg om sygdommen

Vinterferie med sne

Vinterferie med sne

 

 

Sneklædt bøgehæk

Sne og vinter i Danmark i vinterferien

Elsker – elsker ikke

De fleste er faktisk glade for, at den hvide sne lyser op og erstatter de grå regnfulde dage. Andre udfordres af vejret, når bilen skal nå frem til familien, færgen eller flyet i ferieugen.  Vejret spiller en STOR rolle, når vi som havemennesker nærmer os foråret. Vi både trænger til forårsvejr og det gør haven også. Opgaverne står i kø.

Beskæringsregler

Mange af beskæringsopgaverne skal stadig vente lidt endnu. Stauder, græsser, roser, lavendler og sommerfuglebusken må ”stritte” og irritere øjet nogle uger endnu. Da jeg havde en samtale med en staudegartner i sidste uge, talte vi om, hvem der mon havde fundet på disse ”regler”, og om det virkelig er så vigtigt at overholde dem.

Igen er vejret den helt store joker. Hvis vinteren er mild, så sker der ikke så meget med planterne, hvis de klippes tilbage før tid, men hvis vinteren er hård i den sidste del (marts – april), så kan planterne have så meget saftspænding, at de går til og dør.

En anden faktor har med afmodning at gøre. Her er det især græsserne, som ofte har svært ved at afmodne i efteråret. Hvis deres blomsteraks er saftspændte frem mod vinteren, er det vigtigt, at de ikke klippes. Når man klipper i græsserne er de nemlig hule indeni. Fyldes dette ”sugerør” med vand, der fryser i vinteren, så risikerer man, at hele roden sprænges og planten svækkes i så høj en grad, at den går til. IGEN er der forskel på vinterens forløb og selvfølgelig også på, hvor veletableret planten er. Er det en gammel plante med stærkt og solidt rodnet, så vil den sagtens kunne overleve vinterens hårdhed, men er det en helt nyplantet græs, så er den selvsagt mere sart.

Hvad kan du så klippe i?

Klør det for at ”gøre noget”, så kan de fleste løv- og nålebærende træer og buske rettes til og beskæres nu.

* Frugttræer som æble, kvæde og pære – men ikke blomme og kirsebærtræer
* Prydtræer som eg, bøg, hjertetræ, ask, koreakornel, paradisæbler – men ikke ahorn, birk, valnød og japanske kirsebær
* Nåletræer som taks, cypres, tuja, fyr, gran – undlad de bladstedsegrønne (buksbom, laurbærkirsebær m.fl.)
* Prydbuske som spiræa, potentil, blærespiræa, pibeved, stjernetop, syren, kornel, hassel
* Frugtbuske som ribs, stikkelsbær, jostabær og solbær – vent med blåbær, som er meget grønne i grenene og derfor kan tage skade af koldt vintervejr i det tidlige forår

 

De tidligtblomstrende buske som forsytia, ranunkelbusk og blodribs skal du nyde blomsterne på her i april måned, men derefter kan du med fordel udtynde de kraftige grene ved basis – så forynger du buskene og giver plads til de nye skud med masser af blomster.

 

VENT MED AT BESKÆRE ROSER – LAVENDEL – SOMMERFUGLEBUSK – GRÆSSER – BLÅSKÆG – RUSSISK SALVIE

Vejret har stor indflydelse på havearbejdet

Vejret har stor indflydelse på havearbejdet

Primula tidlig forår
En spæd primula er klar til foråret, men er dækket af nedfaldne blade, som godt kan fjernes nu

 

Våd vinter

De flotte sneklædte landskaber er regnet væk. Havernes grønne, grå og brune farver er vendt tilbage, og det er ærligt talt lidt tungt at se regnen sile ned igen og igen. Græsplænen svupper i vand, i bedene står de visne toppe fra sidste års stauder lidt uregerligt og er ikke et kønt syn. Man får sådan lyst til at få ryddet op, så de nye skud bare kan få frit spil og vokse op.

Vent dog med at færdes alt for meget på den våde jord og plæne. Når jorden er våd presses den lettere sammen og gør det vanskeligere for vandet at trænge ned gennem jordlagene.

Beskæring af stauder

Hvis du har dækket staudebedene til med nedfaldne blade, så der er en hel dynge, så er det fint at få noget af dækket væk indenfor de næste uger. Selve tilbageklipningen er ikke nødvendig endnu – fuglene har sikkert glæde af de frø, der måtte være tilbage fra visnede blomster. Kribler det i fingrene for at få klaret det hele, så vil det også være fint.

Der er nemlig aktivitet hos mange af stauderne allerede nu. De nye grønne skud har brug for lys og luft, og er der for meget dække, så bliver skuddene i første omgang gule og blege. Det samme gælder for forårets blomsterløg. Under bladene bryder erantis, vintergækker og krokus frem, og der er brug for lys for at de kan udfolde deres blade og blomster.

 

Erantis tidlig forår
De små blomster fra Erantis er ved at folde sig ud, men bliver blege, hvis de dækkes af for mange visne blade

Hvis/når vinteren vender tilbage

I skrivende stund er meteorologernes prognoser for de næste 4 uger meldt ud med mildt vejr og kun en smule frost. I overgangen til marts måned meldes om vintervejr i form af frost og sne. Hele februar måned vil derfor give havens planter mod på at vågne op fra dvale og begynde ny vækst. Det er skønt med grønt og blomstrende forårsløg. Når vejret skifter til køligere vinde og nedbør, vil de fleste af havens allerede udsprungne planter sagtens kunne tåle et vinterligt pust – de er hårdføre og vil højst få lidt ridser på blomster og blade.

Er du bekymret for hård frost, så dæk de sarte planter med grangrene eller lidt fiberdug. Husk dog at fjerne dækkematerialet, når de milde vinde vender tilbage – så undgår du skimmelsvampe i planterne.

Beskæring i frostvejr – ja eller nej?

Beskæring i frostvejr – ja eller nej?

Vintergrene i vase
Klip grene ind til drivning, når det ikke er hård frost

 

Vinterarbejde i haven

Mange nyder pausen fra haven og bruger det kolde vejr til at udøve det, som kaldes ”armchair gardening”. Varmer op til en ny havesæson med gode havebøger, artikler på nettet og billeder fra sociale medier.

Hvert år har vi, her i vores have, altid en masse, som vi skal have ordnet, når det bliver vinter – når der bliver tid til at ordne det, som altid er svært at nå, når havens gøremål står i kø.

Beskæring er én af opgaverne.

Vinranke
Vinstokken er klippet tilbage – nu venter de små lodne knopper på forår


Vinrankens beskæring

Inden det blev vinter og frostvejr (slutningen af december) fik jeg beskåret de tre vinranker, som vi har i drivhusene. Tilbage sidder der små lodne knopper, der venter på at bryde til nye lange skud med drueklaser på.

En god og frodig vinranke er med til at danne så tilpas meget skygge, at tomatplanter, agurkeplanter og peber får lidt ro i de varme timer midt om sommeren. Druerne er supersøde og lækre at gå at spise, og med vinterbeskæring og sommerbeskæring er den nem at passe.

Som jeg tidligere har skrevet, så trækker vinranken hurtigt væske op fra roden – beskæringstidspunktet skal ligge nær vintersolhverv inden dagene bliver lange. Så har du ikke nået at få klippet dine vinranker i drivhuset, så brug denne weekend, hvor temperaturen titter op fra dybfryseren og solen måske også vil skinne på dig.

 

Magnolia klip
Større magnolietræer tager ikke skade af at blive klippet lidt i

Frostvejr og beskæring

De hardcore frugtavlere har et tidsbegrænset vindue, hvor de skal nå alle plantagens træer igennem med beskæring. De kigger ofte på vejrudsigten og benytter dagens milde frost til at få beskåret grenene, hvis vintervejret ikke levner nok dage med plusgrader.

Jeg venter helst til grenene er tøet op, for så undgår jeg, at de splintres, når jeg klipper i dem, men jeg har jo heller ikke en hel plantage, så jeg når det nok.

En anden syssel, som jeg gerne vil i gang med er drivning af forårets grene. Vårguld/forsytia, blodribs og ikke mindst magnoliegrene med de smukke sølvfarvede tykke knopper, der langsomt åbner sig i stuens lune.

I dag er det tåget og koldt, men ikke hård frost. Jeg har derfor været ude og klippe lidt grene til weekendens hygge.

 

Kurv med vintergrene
Udover magnoliegrene har jeg også klippet grene fra forsytia/vårguld og blodribs

 

Ja eller nej?

Når det kommer til det konkrete svar på, om du kan beskære i frostvejr, så er svaret NEJ. Vent med at klippe buske, træer, frugttræer og roser til vinterens frost har sluppet og der er mere stabile plusgrader i sigte.