Jeg burde nok gøre et ihærdigt forsøg på at udrydde min skovranke, som er i gang med at dække en stor kirsebærlaurbær og nu har fået fat på tempeltræet, som står ved siden af. Clematis vitalba er en meget kraftigvoksende slyngplante som lige nu blomstrer så smukt og sender masser af sød duft ud i haverummet og tiltrækker en masse insekter med rigelige mængder af nektar.
Når blomsterne visner dannes fine sølvfarvede frøstande. Frugterne/frøene spredes med vinden – lidt ligesom mælkebøtten, der hjælpes på vej med støvfang. Spredningen er ret effektiv, hvilket godt kan foranledige bekymring hos mange.
Landskabet prydes – eller gør det?
Der vil altid være en diskussion om en plante gavner eller invaderer. Den diskussion er jeg ikke i stand til at bære igennem, men jeg nyder synet af de op til 10 m høje skovrankeplanter, som vokser op i de levende hegn langs motorvejenes skråninger. De danner en korridor af nektar, som insekter kan lave pitstop i, og blomsterne er ”vildt” smukke.
I nogle områder – kan være i byerne – vil Clematis vitalba være for vild og måske kvæle andre planter og dermed være mere invaderende end godt er. Den kan også risikere at invadere mine haveplanter, men det kan jeg jo blot gøre noget ved. Jeg har selv valgt at plante den smukke plante her i haven, og jeg må sige at den gror godt, men jeg oplever ikke, at den frøsår sig i hele haven. Måske har jeg luget en enkelt plante op hist og her, men invasiv vil jeg ikke kalde den.
Andre skovranker
Hvis du også gerne vil plante kraftigtvoksende klematis i haven, så er der et stort udvalg i dit lokale havecenter eller planteskole. Nogle af de kraftigtvoksende klematis blomstrer tidligt hver forår og i juni, mens andre først blomstrer fra slutningen af juli og i august.
Sorten ’Paul Farges Summer Snow’ kan jeg stærkt anbefale. Den vokser kraftigt, men er knap så aggressiv som Clematis vitalba. Blomsterne er næsten identiske med den almindelige skovranke og blomstringstidspunktet her fra juli – september passer også til denne sort.
I drivhusets lys og varme gror vinstokkens lange skud lystigt. Sensommerens saftige og søde druer er allerede dannet, og efter klaserne fortsætter skuddene deres vækst og dækker hurtigt et stort areal med skyggende blade.
Gavner druerne
Ligesom vinbonden hele tiden klipper og beskærer, så kan du med fordel beskære og forkorte skuddene.
find de skud, hvorpå der er dannet en klase – der behøver blot være én pr. skud
tæl nu to blade efter klasen og klip resten af skuddet af
tynd ud i antallet af skud, der bryder fra basis af vinstokken – de må ikke sidde for tæt
efter nogle uger vil der dannes nye sideskud på skuddene, som du har klippet. Disse sideskud kan du brække af med to fingre, hvis du er hurtig og ikke lader dem blive for kraftige
Med denne beskæring giver du din vindrueklaser optimale forhold og sikrer samtidig, at dit drivhus ikke udvikler sig til en grøn jungle med alt for mange skud, der skygger for både klaserne og andre planter, som du har stående.
Se eller gense videoen, hvor jeg forklarer processen
Juni måneds have er fyldt med nye blomster blandt stauderne, roserne, buskene og træer. De nærmest kæmper om opmærksomhed lige nu.
De mange forårsbebudende planter er på retræte og står visne tilbage. Tulipanerne har tabt kronbladene og bør få klippet toppen af, narcisserne står med de lidt kedelige blade og vi venter på at få lov til at fjerne dem, prydbuske som vårguld og blodribs har dannet nye blade og skud – de visne blomster er væk. Juleroser og påskeklokker står med de lidt finurlige frøstande og har dannet et nyt friskt hold grønne blade.
Forårslyng har visne og brune blomster.
Lynggartneren
Jeg har en god ven – Ole fra Gl. Sunds Planteskole. Han producerer bl.a. en masse lyngplanter og sælger dem udelukkende engros til danske planteskoler og havecentre. Han har arbejdet med lyng det meste af sit liv og har selv en stor samling omkring boligen i planteskolen.
”Du skal bare samle grenene sammen og klippe alle de visne blomster af”, fortalte han mig den anden dag, da jeg klagede min nød over de lidt triste planter i haven, så gav han mig – udover beskæringen – et råd om at forme og samle mine lyngplanter ved at komme frisk jord omkring dem.
Det har jeg lavet en video om, og du kan se den her på Haveglæders Youtubekanal.
En gammel hæk kan godt beskæres – endog kraftig beskæres
Mange planter nye hække i disse måneder. Planterne er i dvale og kan løftes fra planteskolernes marker og ud til haveejere, der trænger til en ny hæk. Tidspunktet for at plante de barrodede hækplanter strækker sig helt fra oktober måned, henover vinteren og frem til maj, hvor planterne stadig opbevares i kølerum, som holder dem i dvale.
Her i vores have har vi mange bøgehække. Hækkene omkranser køkkenhaven, blomsterhaven og haven med den fine Napoleonsbænk. Med tiden har hækkene det med at blive for store. Selvom de klippes hvert år (faktisk to gange), så sker der alligevel en forøget tilvækst. I år har vi endda besluttet at korte hækken, der ellers skaber læ fra vest, ned. Der kommer nemlig for lidt lys og sol ned til planterne på den anden side af hækken.
Vi har før lavet disse ret barske beskæringer af bøgehækken, og trods den voldsomme beskæring, så går det altid godt. Dog vil jeg ikke anbefale, at man både tager top og sider på én gang – hækken skal lige bruge et år til at komme sig efter beskæringen, inden endnu en side kan barberes helt i bund.
Det er altså muligt at lave en ret kraftig beskæring af bøgehækken, hvis den med årene er blevet for stor.
En helt ny hæk
Skal du i gang med at plante en ny hæk, så skal hækken ikke klippes de første år. Planter du forholdsvis små hækplanter, så vent med at klippe toppen til den har nået sin fulde højde – siderne kan du studse, hvis grenene stritter for meget. Dette råd kan du generelt benytte til alle nyplantede hække.
Undlad at hælde træflis omkring din nyplantede hæk. Træflis er et naturligt materiale, der naturligt nedbrydes over tid. Træflis stjæler en masse næring fra jorden i den proces, derfor vil flismaterialet konkurrere voldsomt med dine nye planter – både på vand og ikke mindst på næring.
Ønsker du at slippe for at luge din nyplantede hæk, så dæk med jordforbedring, der er en komposteret jord, der ikke stjæler næring fra hækken.
HUSK at vande din nye hæk – lige nu er der temmelig meget vand i jorden, men vi oplever som regel en længere periode i foråret, hvor nedbørsmængden er lav. Det kan stærkt anbefales at etablere en drypslange – den mest vandbesparende måde at vande planter på.
Når man beskærer hækken, er det en god idé at måle hækkens højde og afsætte en linje eller et mål, så den bliver lige høj i hele forløbet. I denne video saver min mand hækken ned, så den bliver lige høj – også selvom hækken er plantet på en skrånende grund.
Vi skriver altid, at det skal være midt april (Dronningens fødselsdag) før saksen slibes og beskærer roserne. Det er stadig en god retningslinje, for når vi kommer lidt længere ind i foråret, så vil der være mindre risiko for, at der kommer så hård frost, at toppen af roserne fryser helt ned.
Der er jo ingen garanti for, at vinteren ikke vender tilbage med hård frost. Mange kan sikkert huske et bestemt årstal, hvor der var snestorm eller isnende kulde langt inde i foråret.
Det værste, der kan ske er, at kolde vinde sprænger cellerne i rosens grene, så de bliver brune og visner ned til jorden. Har du husket at plante rosen podested 5 – 7 cm under jorden, så burde den være i stand til at bryde fra basis med nye skud, hvis frosten er ekstra hård.
Det kan selvfølgelig også ske, hvis du undlader at beskære roserne nu, men jo mere top, des mere kulde kan rosen stå imod med.
Forsytiaen blomstrer (næsten)
Jeg har – indrømmet – klippet lidt i et par af de store kraftige klatre- eller slyngroser, som står op ad vores husgavl. Der var knækkede grene og grene, der var sorte og syge. Desuden fik jeg spredt de lange grene lidt ud i en vifteform, så der kan dannes små sideskud med blomster. Et par af de store historiske buskroser er også blevet tyndet lidt ud, men jeg har ikke klippet længden af grenene – endnu.
Buket- og storblomstrende roser venter jeg med. De har ikke så mange grene, så her ”gemmer” jeg lidt til frosten.
Jeg venter også med…
Sommefuglebusken og lavendelbuskene. De er lidt drilske, for der er allerede saftstrømning i planterne, og der er dannet små nye skud. De bruger grenenes ressourcer til at danne nye blade, men er endnu ikke aktive i deres rødder (jorden er for kold).
Hvis jeg klipper i dem, så stresser jeg dem unødigt og kan risikere, at rødderne ikke kommer i gang, og at en evt. kold vejrmæssig periode ødelægger planterne.
PS der kan være geografiske forskelle som gør, at disse anbefalinger ikke passer til dit område. Bor du i en lun egn af landet, kystnært eller i byen, så vil en periode med vintervejr i foråret ikke være nær så udfordrende, som hvis du bor midt på Sjælland, i Jylland eller midt på Fyn.
Det spørgsmål kom frem efter en hold-træningstime i det lokale fitnesscenter sidste weekend. Formiddagens svedige deltagere pustede ud efter en times intens pulstræning og solens stråler varmede lokalet yderligere op. Vi kender lidt til hinanden, så da talen faldt på havearbejde, så vendtes blikkene mod mig.
Hvad laver man i haven om vinteren?
Godt spørgsmål
Jeg benyttede det fine solskinsvejr til flere gøremål den lørdag:
Fjernede blade, som var blæst væk fra staudebedet og ud på græsplænen
Fjernede grene, der er blæst ned i haven med frugtbuske
Beskar grene i flere af de prydbuske, som står rundt omkring i haven
Klippede de tunge visne bregnetoppe ned – for de dækker for de nye skud fra planter, der gror omkring dem
Foryngelse af buske
Da jeg skulle forklare, hvorfor jeg klipper nogle af de tykkeste grene af prydbuskene i haven, så kunne jeg godt se, at der panderynkerne trådte frem hos flere af de medlyttende. Forynge – hvad for noget?
Jeg forsøgte at forklare, hvorfor jeg hellere vil beskære buskene som en udtynding, i stedet for at fjerne de grene, som er for lange. Der blev smilet, da jeg kaldte boligselskabernes beskæring for ”varmemesterbeskæring” – den består i at runde buskene af med en hækklipper, så de fremstår tætte i grensætningen og ikke fylder mere, end ønskeligt. Denne beskæringsmetode er der ikke noget i vejen med, men det giver et helt andet indtryk, end hvis man tynder buskens grene i stedet for.
Da jeg godt kan se, at denne forklaring ikke er helt let, har jeg derfor lavet denne video, hvor jeg viser, hvordan man kan forynge prydbuskene i haven.