I drivhusets lys og varme gror vinstokkens lange skud lystigt. Sensommerens saftige og søde druer er allerede dannet, og efter klaserne fortsætter skuddene deres vækst og dækker hurtigt et stort areal med skyggende blade.
Gavner druerne
Ligesom vinbonden hele tiden klipper og beskærer, så kan du med fordel beskære og forkorte skuddene.
find de skud, hvorpå der er dannet en klase – der behøver blot være én pr. skud
tæl nu to blade efter klasen og klip resten af skuddet af
tynd ud i antallet af skud, der bryder fra basis af vinstokken – de må ikke sidde for tæt
efter nogle uger vil der dannes nye sideskud på skuddene, som du har klippet. Disse sideskud kan du brække af med to fingre, hvis du er hurtig og ikke lader dem blive for kraftige
Med denne beskæring giver du din vindrueklaser optimale forhold og sikrer samtidig, at dit drivhus ikke udvikler sig til en grøn jungle med alt for mange skud, der skygger for både klaserne og andre planter, som du har stående.
Se eller gense videoen, hvor jeg forklarer processen
Juni måneds have er fyldt med nye blomster blandt stauderne, roserne, buskene og træer. De nærmest kæmper om opmærksomhed lige nu.
De mange forårsbebudende planter er på retræte og står visne tilbage. Tulipanerne har tabt kronbladene og bør få klippet toppen af, narcisserne står med de lidt kedelige blade og vi venter på at få lov til at fjerne dem, prydbuske som vårguld og blodribs har dannet nye blade og skud – de visne blomster er væk. Juleroser og påskeklokker står med de lidt finurlige frøstande og har dannet et nyt friskt hold grønne blade.
Forårslyng har visne og brune blomster.
Lynggartneren
Jeg har en god ven – Ole fra Gl. Sunds Planteskole. Han producerer bl.a. en masse lyngplanter og sælger dem udelukkende engros til danske planteskoler og havecentre. Han har arbejdet med lyng det meste af sit liv og har selv en stor samling omkring boligen i planteskolen.
”Du skal bare samle grenene sammen og klippe alle de visne blomster af”, fortalte han mig den anden dag, da jeg klagede min nød over de lidt triste planter i haven, så gav han mig – udover beskæringen – et råd om at forme og samle mine lyngplanter ved at komme frisk jord omkring dem.
Det har jeg lavet en video om, og du kan se den her på Haveglæders Youtubekanal.
En gammel hæk kan godt beskæres – endog kraftig beskæres
Mange planter nye hække i disse måneder. Planterne er i dvale og kan løftes fra planteskolernes marker og ud til haveejere, der trænger til en ny hæk. Tidspunktet for at plante de barrodede hækplanter strækker sig helt fra oktober måned, henover vinteren og frem til maj, hvor planterne stadig opbevares i kølerum, som holder dem i dvale.
Her i vores have har vi mange bøgehække. Hækkene omkranser køkkenhaven, blomsterhaven og haven med den fine Napoleonsbænk. Med tiden har hækkene det med at blive for store. Selvom de klippes hvert år (faktisk to gange), så sker der alligevel en forøget tilvækst. I år har vi endda besluttet at korte hækken, der ellers skaber læ fra vest, ned. Der kommer nemlig for lidt lys og sol ned til planterne på den anden side af hækken.
Vi har før lavet disse ret barske beskæringer af bøgehækken, og trods den voldsomme beskæring, så går det altid godt. Dog vil jeg ikke anbefale, at man både tager top og sider på én gang – hækken skal lige bruge et år til at komme sig efter beskæringen, inden endnu en side kan barberes helt i bund.
Det er altså muligt at lave en ret kraftig beskæring af bøgehækken, hvis den med årene er blevet for stor.
En helt ny hæk
Skal du i gang med at plante en ny hæk, så skal hækken ikke klippes de første år. Planter du forholdsvis små hækplanter, så vent med at klippe toppen til den har nået sin fulde højde – siderne kan du studse, hvis grenene stritter for meget. Dette råd kan du generelt benytte til alle nyplantede hække.
Undlad at hælde træflis omkring din nyplantede hæk. Træflis er et naturligt materiale, der naturligt nedbrydes over tid. Træflis stjæler en masse næring fra jorden i den proces, derfor vil flismaterialet konkurrere voldsomt med dine nye planter – både på vand og ikke mindst på næring.
Ønsker du at slippe for at luge din nyplantede hæk, så dæk med jordforbedring, der er en komposteret jord, der ikke stjæler næring fra hækken.
HUSK at vande din nye hæk – lige nu er der temmelig meget vand i jorden, men vi oplever som regel en længere periode i foråret, hvor nedbørsmængden er lav. Det kan stærkt anbefales at etablere en drypslange – den mest vandbesparende måde at vande planter på.
Når man beskærer hækken, er det en god idé at måle hækkens højde og afsætte en linje eller et mål, så den bliver lige høj i hele forløbet. I denne video saver min mand hækken ned, så den bliver lige høj – også selvom hækken er plantet på en skrånende grund.
Vi skriver altid, at det skal være midt april (Dronningens fødselsdag) før saksen slibes og beskærer roserne. Det er stadig en god retningslinje, for når vi kommer lidt længere ind i foråret, så vil der være mindre risiko for, at der kommer så hård frost, at toppen af roserne fryser helt ned.
Der er jo ingen garanti for, at vinteren ikke vender tilbage med hård frost. Mange kan sikkert huske et bestemt årstal, hvor der var snestorm eller isnende kulde langt inde i foråret.
Det værste, der kan ske er, at kolde vinde sprænger cellerne i rosens grene, så de bliver brune og visner ned til jorden. Har du husket at plante rosen podested 5 – 7 cm under jorden, så burde den være i stand til at bryde fra basis med nye skud, hvis frosten er ekstra hård.
Det kan selvfølgelig også ske, hvis du undlader at beskære roserne nu, men jo mere top, des mere kulde kan rosen stå imod med.
Forsytiaen blomstrer (næsten)
Jeg har – indrømmet – klippet lidt i et par af de store kraftige klatre- eller slyngroser, som står op ad vores husgavl. Der var knækkede grene og grene, der var sorte og syge. Desuden fik jeg spredt de lange grene lidt ud i en vifteform, så der kan dannes små sideskud med blomster. Et par af de store historiske buskroser er også blevet tyndet lidt ud, men jeg har ikke klippet længden af grenene – endnu.
Buket- og storblomstrende roser venter jeg med. De har ikke så mange grene, så her ”gemmer” jeg lidt til frosten.
Jeg venter også med…
Sommefuglebusken og lavendelbuskene. De er lidt drilske, for der er allerede saftstrømning i planterne, og der er dannet små nye skud. De bruger grenenes ressourcer til at danne nye blade, men er endnu ikke aktive i deres rødder (jorden er for kold).
Hvis jeg klipper i dem, så stresser jeg dem unødigt og kan risikere, at rødderne ikke kommer i gang, og at en evt. kold vejrmæssig periode ødelægger planterne.
PS der kan være geografiske forskelle som gør, at disse anbefalinger ikke passer til dit område. Bor du i en lun egn af landet, kystnært eller i byen, så vil en periode med vintervejr i foråret ikke være nær så udfordrende, som hvis du bor midt på Sjælland, i Jylland eller midt på Fyn.
Det spørgsmål kom frem efter en hold-træningstime i det lokale fitnesscenter sidste weekend. Formiddagens svedige deltagere pustede ud efter en times intens pulstræning og solens stråler varmede lokalet yderligere op. Vi kender lidt til hinanden, så da talen faldt på havearbejde, så vendtes blikkene mod mig.
Hvad laver man i haven om vinteren?
Godt spørgsmål
Jeg benyttede det fine solskinsvejr til flere gøremål den lørdag:
Fjernede blade, som var blæst væk fra staudebedet og ud på græsplænen
Fjernede grene, der er blæst ned i haven med frugtbuske
Beskar grene i flere af de prydbuske, som står rundt omkring i haven
Klippede de tunge visne bregnetoppe ned – for de dækker for de nye skud fra planter, der gror omkring dem
Foryngelse af buske
Da jeg skulle forklare, hvorfor jeg klipper nogle af de tykkeste grene af prydbuskene i haven, så kunne jeg godt se, at der panderynkerne trådte frem hos flere af de medlyttende. Forynge – hvad for noget?
Jeg forsøgte at forklare, hvorfor jeg hellere vil beskære buskene som en udtynding, i stedet for at fjerne de grene, som er for lange. Der blev smilet, da jeg kaldte boligselskabernes beskæring for ”varmemesterbeskæring” – den består i at runde buskene af med en hækklipper, så de fremstår tætte i grensætningen og ikke fylder mere, end ønskeligt. Denne beskæringsmetode er der ikke noget i vejen med, men det giver et helt andet indtryk, end hvis man tynder buskens grene i stedet for.
Da jeg godt kan se, at denne forklaring ikke er helt let, har jeg derfor lavet denne video, hvor jeg viser, hvordan man kan forynge prydbuskene i haven.
En stor favorit hos mange haveejere, men den kan være syg og skal derfor beskæres nu
Det er jo levende planter
Plante laver fotosyntese og omdanner luftens CO2 til ilt og kan danne nye celler. De gror og danner blade, blomster og ved. De ”ånder” også og her er processen den modsatte – de forbruger ilt. I hele dette positive forløb sker der af og til også noget mindre positivt.
Planterne kan også blive syge.
Mange har, med rette, påskeklokker som deres favorit forårsplante. De er utroligt flotte med smukke blomster i mange farver og former.
Påskeklokker omkranses af mørkegrønne blade, og det er netop i disse blade, at der kan komme en svampesygdom – bladpletsvamp eller visnesyge og den optræder med flere plantepatogene navne, så det vil jeg undlade at gå dybere ned i.
Det er lige nu, du skal kigge dine påskeklokker og juleroser ekstra igennem i din have. Har de symptomer på disse bladpletter, så er det rigtig godt, at du får dem klippet af.
Hvis du ikke gør noget?
Er dine planter vel etablerede og har stået i din have i mange år, så skal de nok klare at være smittet af bladpletsvampen. Ofte taber de selv bladene og så nedbrydes de af andre svampe og mikroorganismer. Planten svækkes lidt, men vil stadig danne blomster og nye blade, når vejret bliver mere forårsagtigt.
Er dine planter helt nye eller kun få år gamle, så vil jeg anbefale, at du kigger nøjere efter. De rammes meget hårdere og kan desværre gå helt til, hvis du ikke hjælper med at mindske smitten.
I denne helt nye video viser og fortæller jeg om sygdommen
