Jeg tror ikke jeg er eneste, der er lidt fortvivlet, når græsplænen betragtes her i det tidlige forår. Jorden er stadig meget kold og våd, så græsrødderne er ikke særlig aktive. Det gælder derfor om at have is i maven og tro på, at der stadig er liv i græsset, og at det snart begynder at vokse.
Det kan du gøre
Når du har forliget dig med, at det er for tidligt at begynde at reparere på den vintertrætte plæne, så er der dog et par gode ting, som du kan hjælpe plænen med:
Riv nedfaldne grene og blade væk. Så vil sollyset nemmere finde vej og hjælpe med at sætte væksten i gang.
Undlad at færdes for meget på plænen. Hvis du har brug for at køre med trillebør, så skal du finde nye spor – undgå at køre i de samme områder, som let bliver komprimerede og iltfattige.
Er der områder i haven, hvor plænen har stået under vand eller er meget vandmættet, kan du med fordel prikke huller med en greb. Du skal ned i ca. 40 cm dybde. Det lufter jorden i rodzonen, og hjælper græssets rødder med at komme i gang med at vokse.
Den ujævne plæne
Her i haven har muldvarpefamilien holdt træf! Sådan føles det.
Antallet af gange og ”skud” er større end nogensinde, så vi har opgravet jord både i græsplænen og mange andre steder. Det er lidt upraktisk at få gravet så mange gange, og resultatet er en noget ujævn plæne.
Det må vi lige leve lidt med, men om ca. 3 uger er jordens temperatur så høj, at græsrødderne er i gang og vi kan tromle plænen mere jævn. Den opgravede jord forsøger vi at sprede omkring skuddene, for det mangler jo under jorden. Noget af jorden bruger vi til forspiring af grøntsager og sommerblomster. Den er nærmest ukrudtsfri og uden større sten.
Gødning er nødvendig
Der skal næring til græsset, så det kan udkonkurrere det mos, som er vokset godt til hen over vinteren.
Vi gøder efter dette skema:
Antal kg pr. 100 m2 plæne
Tidspunkt
Naturgødning
April
3 kg
Midten af maj
3 kg
August
3 kg
Lapninger
Der vil uden tvivl være plamager, som skal sås til igen. Enten fordi mosset er dominerende, eller fordi der er svamp i græsset (sneskimmel).
Igen – der skal tålmodighed til. Vi skal frem til det tidspunkt hvor første græsslåning nærmer sig, før der skal rives mos af og eftersås.
Den rigtige frøblanding
Danmark er verdensmester i plænegræs. Ekspertisen inden for græsblandinger er meget stor, så du kan trygt besøge dit lokale havecenter og få vejledning i at vælge den rigtige græsblanding til netop din have. Glæd dig til sommerens mange stjernestunder med boldspil, solbadning, picnic på tæppet og fangeleg med børnebørnene.
Vidste du, at en kubikmeter (1mx1mx1m) sne kan veje fra 100 til 500 kg? Helt ny sne i frostvejr er ikke så tung, men når den over tid samler mere og mere fugt, kan den samme mængde veje fem gange så meget.
De mange uger med sne skal de næste døgn afløses af tøvejr og regn. Det øger vægten på sneen, og når den smelter, vil vandet løbe hen over den frosne jord mod det laveste punkt.
Tjek havens snetryk
Hvis der stadig ligger sne på buske, hække, drivhuse, skure, mistbænke og andet, som kan tynges af vægten, så bør det fjernes.
Vi har forsøgt at betræde den snedækkede græsplæne så lidt som muligt. Det fik vi en snak med vores voksne fodboldspillende søn om. Han er nemlig lidt frustreret over, at de endnu ikke kan træne på deres normale træningsbane, og at udsigterne til udendørstræningen trækker ud.
Hvis man færdes på snedækket og frossent græs, risikerer man, at græsset tager så meget skade, at det går ud. Det er især faren for et angreb af sneskimmel, som man skal være på vagt overfor. Sneskimmel er en svampeinfektion, som især i kolde perioder har det optimalt. Risikoen for sneskimmel øges, når der ligger komprimeret sne over en længere periode.
Det kan du gøre
Symptomer på sneskimmel er længe om at vise sig. Først når græsset begynder at gro, vil du kunne se plamager, hvor græsset visner. I varmen spredes svampen ikke så meget, så du har ikke travlt. Det er helt ok at vente med at fjerne de visne græsdele til den øvrige plæne bliver grøn.
Når tidspunktet er rigtigt (omkring 1. april), kan du fjerne de visne plamager med en rive. Gå blot hårdt til – jo mere inficeret græs du får med, desto bedre. Nu kan du efterså med nye græsfrø. Hvis der mangler lidt jord i ”hullerne”, så lav en god blanding af lige dele muldjord og sand som fordeles i hullerne inden du sår. ”Klap” frøene til med bagsiden af en skovl, så der er god kontakt til den fugtige jord.
Sådan fjerner du mos i din plæne – og sår nye græsfrø oveni
På Haveglæders YouTube-kanal har vi lavet en video, hvor der først vertikalskæres for at fjerne mos og bagefter topdresses med muldjord som trækkes jævnt med en tung plade efter en havetraktor. Nu kan nye græsfrø spire i den topdressede plæne. Afslutningsvis tromles for at få god kontakt til muldjorden.
November måned nærmer sig hastigt, bladene falder af træer og buske, jorden er våd og dagene meget korte.
Vinterklargøringen i haven nærmer sig – eller gør den?
Kalenderårets første vintermåned starter 1. december. November hører stadig til efteråret, hvor mange oplagte haveopgaver stadig kan udføres. Det meste handler om at grave op og grave i. Nogle planter står ikke det rigtige sted og kan flyttes – nye planter skal til, og her er efteråret et perfekt tidspunkt at gøre det i.
Forårsblomsterløg fyldes i bede og krukker, hvidløgsfed lægges til næste sommers høst, drivhusets høst af tomater synger på sidste vers, og snart falder også de sene sorter af æbler til jorden, hvis du ikke når at plukke dem ned.
Grønt græs
De fleste haver i Danmark har en græsplæne. Nogle haver har store plæner – andre små. Mange har en robot til at passe klipningen, mens vi stadig er mange, som skal ud med plæneklipperen for at vedligeholde den grønne plæne, som er med til at binde havens bede sammen – og som sikrer, at vi kan færdes i haven året rundt.
Græs er, lige som andre planter, afhængige af lys for at holde sig frisk. Græsplanter har ligeledes de bedste vilkår, hvis rødderne trives optimalt. Vi tænker ikke altid over, at der foregår en masse under jorden, men det er ret vigtigt at optimere røddernes vilkår for at kunne opnå et tilfredsstillende resultat over jorden.
Rod/top forhold
Hvornår plænen skal klippes sidste gang, afhænger især af temperaturen i jorden. Når temperaturen er over 7 grader C (i jorden ca. 10 cm nede), vokser græsset. Jo højere temperaturen er, des mere vokser græsset.
Det er derfor lidt af en balancegang på denne årstid. Parkeres plæneklipperen og robotten, så vil græsset langsomt vokse og nærmest lægges sig ned – klippes græsset for langt ned, så er det heller ikke godt.
kortklippet græs stresser græssets rodsystem
(for) langt græs hindrer ilt og lys i at nå ned i græsset
Gode råd
Sats på at klippe græsset sidste gang omkring december. Herefter kan maskine og robot pakkes væk for vinteren.
Indstil klippehøjden til 5 – 6 cm (sommerhøjden er ca. 4 cm)
Mindre mængder af bladfald kan med fordel køres over, så bladene komposterer i plænen.
Riv større mængder nedfaldne grene og blade væk fra plænen. Brug bladene til at lave kompost, spred dem over køkkenhaven eller imellem stauderne.
Hvis plænen er MEGET våd, så undlad at trampe jorden sammen (mindsker ilt i rodzonen)
PS Hvis du har meget mos i plænen, så er det en god idé at sprede kalk inden vinteren
Når græsset gror skal plænen fortsat klippes. Hvor længe det er nødvendigt afhænger først og fremmes af temperaturen, men du kan selv være med til at signalere, at sæsonen for græsklipningen er ved at være ovre.
Græsplænen skal slås så længe græsset fortsat gror. Det må ikke blive så langt, at det lægger sig ned, for så opstår risikoen for, at der går svampesygdomme i græsset, som så går ud.
Hvorfor skal klippehøjden justeres?
Når du hæver klippehøjden, er det et signal til græsplanterne om, at de ikke længere behøver at have vanvittigt travlt med at kompensere for beskæringen – de vokser langsommere.
Nogle justerer allerede klippehøjden i september, mens andre fortsat ønsker en tæt og kort plæne frem mod november.
Har du ikke allerede sat klippehøjden op, så gør det endelig nu!
Hvor vigtigt er det at fjerne blade fra plænen?
Drejer det sig om nogle få blade, så hjælper græsslåmaskinen med at findele bladene. De mindre stykker blade er føde for mange mikroorganismer i jorden og for regnormene. Regnorme og mikroorganismer hjælper til med at sikre iltningen af jorden omkring græsrødderne.
Igen – hvis din plæne kan sammenlignes med en golfgreen, så ønsker du ikke en masse ”ormehuller”, og så skal de mindste nedfaldne blade væk fra plænen.
Større mængder nedfaldne blade skal fjernes så græsset får lys og luft. Lader du dynger af blade ligge på plænen, vil græsset blive gult og i værste fald gå ud.
Brug nedfaldne blade i komposten eller dæk køkkenhavens bare jord med et tykt lag.
Kan jeg stadig nå at så græsfrø?
Jordens temperatur ligger lige nu på ca. 12 grader og er for nedadgående.
Du kan tjekke jordtemperaturen i dit område på dette link:
En tommelfingerregel siger, at jordens temperatur minimum skal være 7 grader for at græsfrøene kan spire. Det optimale tidspunkt for såning er april – maj og igen fra august til oktober.
Skal jeg fjerne mos fra plænen nu?
Helst ikke.
Græsplænen har brug for ro og hvile, så planternes rødder og skud ikke forstyrres til vinteren. Vent med at rense plænen for mos til det bliver forår. Til gengæld kan du stadig nå at kalke din plæne. Kalken er med til at hæve jordens surhedsgrad, hvilket giver bedre betingelser for græsset og mindre gode betingelser for mos.
Jeg har tidligere skrevet om kalkning af græsplænen, og du kan bl.a. se dette indlæg, hvor jeg til en familiemiddag med golfspillere havde en længere snak om, hvorfor de kan undgå at få mos på greenen, men at mos nemt får mulighed for at etablere sig i haverne.
Hvad sker der, hvis man undlader at kalke?
Vi nåede det ikke lige – eller vejret var ikke lige til havearbejde. Sådan er der nok mange, som har det lige nu. Det er ellers netop lige nu det er optimalt at få kalket plænen. Kalken skal nemlig ned til rødderne, og her er nedbøren en stor hjælp. Selve processen med at hæve pH-værdien og gøre jorden mindre sur (som mos ikke kan lide) tager tid, så hvis du drømmer om en mere tæt plæne til foråret, så gælder det om at kalke her i efteråret/vinteren.
Der findes forskellige kalkprodukter, og du kan på produktet se den anbefalede mængde.
Robotklippede plæner har mindre mos
Jeg har ikke selv erfaring med robotklippere, men har hørt fra flere, at netop denne form for vedligeholdelse af plænen er med til mindske mosdannelsen. Forklaringen skal måske findes i, at den kontinuerlige klipning holder græsset i god kondition og det derfor er vanskeligt for mos at etablere sig.
Skyggede forhold
I vores have har vi også græsplæne med mos. Vi har også arealer med græs og store træer, og det skaber skygge. Netop skyggen fremmer mængden af mos, og mindsker græsplanternes vækst. Er det også tilfældet i din have, så vil kalkning ikke løse hele problemstillingen med mos.
Du kan:
Beskære træerne, så der kommer mere lys
Så en blanding af græs, der er egnet til skyggede forhold
Plante i arealet og gøre plænen mindre
Lev med det
I de mest skyggede arealer i vores have benytter jeg mig af at kunne samle mos ind til julens dekorationer eller som fint dække i krukkerne. Vi nænner ikke at beskære de store træer, så vi lever med, at der er mere mos end græs under de tætte kroner. Vi har dog indskrænket plænen flere steder og plantet skyggetålende buske og stauder i stedet for.
Mest irriterende er mosset i det tidlige forår, hvor det er brunligt og grimt. Her kan jeg godt finde på at vertikalskære og rense op i plænen med eftersåning. Hvis det ikke er så slemt, får det lov til at passe sig selv.
Har du spørgsmål til din græsplæne, så står gartneren klar til at hjælpe dig i dit lokale havecenter.
Har du været hjemmefra i en uge eller mere, så kan man næsten få et chok, når man møder sin have. Den danske sommer har været gavmild med vand – vand, som planterne tørstede efter, og som har fået alt til at gro – ja næsten til at gå helt amok. Det gælder om at holde hovedet koldt og ikke komme i sensommer-havestress-humør.
Hvor skal man så tage fat?
Det kan være svært at prioritere, hvilke opgaver, der er vigtigst.
Måske er det græsplænen, der er blevet helt vildt lang og måske skal klippes af to omgange? Først i den høje indstilling, og derefter lavere. Måske er det nødvendigt at samle afklippet op?
Er der tomat- og agurkeplanter i drivhuset, så trænger de til knibning, opbinding, vanding/gødskning og høst af de modne tomater og nye agurker.
Vinrankens lange sommerskud skal klippes af – blåregnens ligeledes lange skud klippes ind, så der dannes blomster til næste år. Andre slyngplanter og slyngroser er måske kommet på afveje og skal hjælpes på plads eller beskæres.
Der er nok at gribe og gøre i, og det kan ikke lade sig gøre at nå det hele på én gang.
Det løber ingen vegne
For mange år siden besøgte jeg et ældre ægtepar med en temmelig stor have. Det var en smuk cottagegarden i England. Jeg spurgte, om de havde mange til at hjælpe sig med at holde haven. ”Nej da, vi klarer det hele selv ud fra mottoet – hvad vi ikke når i dag, når vi nok i morgen eller en anden dag”.
Denne sætning forsøger jeg også at indprente mig, når dagens timer ikke slår til og ukrudtet vælter op i den nyplantede hæk, mellem grøntsagerne i køkkenhaven og når en sky af skørtidselfrø kommer flyvende fra staudebedene. Jeg kan ikke nå det hele på én gang😊
Min prioriteringsliste:
vand til planter i krukker, hvis de ikke har fået regn nok
knibning og opbinding af tomater og agurker
græsplænen
sneglegift omkring georginer og sommerblomster i krukker
høste modne solbær, ribs, brombær og blåbær
plukke blomster til en buket
beskæring af vinranke og blåregn
opbinding af slyngroser
lugning af de højeste stykker ukrudt, der er ved at springe i frø
HUSK at bevare feriens magi, når hverdagen igen melder sig!
