fbpx
Sol og vind kræver vand

Sol og vind kræver vand

Vanding planter

Det kan lyde som et kursus i naturvidenskab, men faktum er, at alle forårets nye fine planter risikerer at lide skade, hvis de ikke bliver passet ekstra godt i det flotte forårsvejr

 

Vand

Det tager mere end 4 år at blive udlært som gartner. Én af de færdigheder, som man skal kunne mestre er at vande. Det lyder måske meget simpelt, men det er det langt fra. Du har måske selv oplevet, at du har vandet dine nyindkøbte potter, men når du tager potten af, så er vandet kun kommet 2 cm ned i toppen af potten? En rodspændt potte er svær er vande op, så der er 100% vandmættet jord omkring alle rødderne.

Vand kan planterne også få for meget af. Du kan nemt komme til at vande så meget, at rødderne rådner. I god tro vander du hver dag og pludselig klasker planterne helt sammen!

“Grønne fingre” er måske et meget sigende begreb. Når den udlærte gartner mestrer vandingen, så lykkes det, fordi hun/han stikker fingrene i jorden og mærker efter, om den er vandet tilpas op, så planten har det godt.

 

Tips til vanding

  • Vand tidligt om morgenen
  • Undgå at dine planter tørrer helt ud – så er det lettere at få vand i jorden
  • Vand kun i stille vejr
  • Vand grundigt (sjatvanding er platvanding)
  • Bor huller i en spand og lad vandet sive langsomt ud i jorden
  • Brug siveslanger til nyplantet hæk
  • Opsaml regnvand og brug det før du tænder for haveslangen
  • Fyld vandkanden – der går meget vand til spilde, når haveslangen udfører vandingen

 

Gødning

Forårets grundgødning af planter, der allerede er plantet og gror i din have er en god ting, men ikke en absolut nødvendighed. Jeg grundgøder med en naturbaseret gødning og prioriterer disse planter:

  • frugtbuske
  • frugttræer
  • roser
  • stauder
  • rhododendron
  • græsser
  • græsplænen (så der ikke vokser mos)
  • asparges
  • rabarber
  • flydende gødning i selvvandingskasser med tomater og agurker

Havens træer og buske har ofte ikke brug for gødning, men de buske og træer, som jeg har plantet inden for de seneste 2 år får ligeledes lidt opstartsgødning når de er sprunget ud.

Det samme vil jeg gøre til en nyplantet hæk. Hækken skal gødes frem til det tidspunkt, hvor den er fuldt udvokset. Herefter kan man indstille gødskningen til hækken.

Er græsplænen mandens domæne?

Er græsplænen mandens domæne?

Græsslåning - Haveglæder

Er man to om at dele hus og have, så oplever jeg, at pasningen af græsplænen er mandens domæne. Måske hænger det sammen med, at arbejdet indebærer brugen af maskiner? Måske fordi her er et område, hvor det ikke gør så meget, at man er eneherskende?

Når det kommer til indretningen af haven med blomsterbede og valg af planter, kræver det ofte, at man har en snak om, hvordan det skal se ud. Eller også er det netop der, hvor manden passer sin plæne og fruen kan få lov at boltre sig i blomsterflor, rosenbeskæring og plantning af stauder.

I Haveglæders forårsmagasin har vi valgt at bruge en side på at gennemgå de mest almindelige gøremål, når det drejer sig om græsplæne:

 

Gode råd om græsplænen

Klik på billedet, hvis du vil downloade artiklen

 

Eftersåning

Er der i din plæne områder, hvor græsset er gået ud eller blevet tyndt, så kan du efterså.

Det bedste resultat får du når:

  • Du fjerner al vissent plantemateriale i området (brug en rive)
  • Løsner jorden, hvis den er komprimeret
  • Bruger græsfrø af god kvalitet
  • Giver frøet gode betingelser for at spire (tromler/klapper efter såning)
  • Freder arealet under spiringsprocessen

Plæneluftning

Hvis du vil skabe lys og luft til græssets rodzone, så er det en god idé at lufte plænen. Det kan udføres ved at vertikalskære plænen (på kryds og tværs), rive al løs plantevækst væk og lade plænen ”komme sig” indtil den er vokset til igen. Den lidt grove behandling af græsplænen bør kun udføres én gang om året, og må kun udføres på en plæne, der er i god vækst.

Topdressing

Er plænen blevet lidt ujævn henover vinteren, så vil topdressing være godt. Du kan evt. tromle plænen først – så er det tydeligere at se, hvor der mangler jord. Topdressing bør være en blanding af 80% sand og 20% findelt kompost. Maksimum ½ cm tykkelse, så græsset kan gro op gennem laget. Brug aldrig ren kompost!

TIPS Har du vertikalskåret din plæne, kan det være nødvendigt at sprede jord og evt. efterså med nyt græsfrø. Her kan topdressing anvendes. Harpet muldjord vil også være et udmærket valg.

Mos i plænen

Mos i plænen

Når der vokser mos i græsset skyldes det, at græsset ikke har optimale betingelser.

  • Er jordens surhedsgrad for lav? (lav en jordanalyse og tilfør evt. kalk)
  • Er jorden for fugtig?
  • Er der for lidt lys? (der findes græsblandinger til mere skyggede forhold)
  • Mangler der gødning?

Fjern mosset (brug evt. en vertikalskærer), sørg for bedre vækstbetingelser og undlad at klippe græsset for kort.

Gødning

Jordtypen i mange haver er lerjord med iblanding af større eller mindre mængder sand. I den type jord anbefaler vi følgende dosering af gødning:

Gødningsplan græsplæne

 

 

Sådan fjerner du mos fra plænen

Sådan fjerner du mos fra plænen

Fiks din plæne

Mos i græsplænen

Græsset skal slås og plænen er måske også fyldt med mos?

Nu er det rette tidspunkt

Fra midten af april er din græsplæne klar til forårsrenovering. Nu er græsset så stærkt, at det kan tåle, at du er lidt hård med redskaber. Det er tid til at rette op på eventuelle vinterskader og tid til at fjerne mos.

Brug en vertikalskærer
 

Du kan leje en vertikalskærer (eller købe en). En vertikalskærer “lufter” plænen, løsner mosset og giver ilt til græsset og får det til at gro og blive tæt. På en jævn plæne skal skæredybden være 3 mm, mens den skal være 5 mm, hvis plænen er lidt mere ujævn.

HUSK at din plæne skal være min. tre år gammel før du kan bruge en vertikalskære
HUSK at plænen skal være relativt tør, når du kører med en vertikalskærer

Saml mos sammen

Når du har skåret på kryds og tværs skal du rive al det løse mos og græs top sammen. De mange fulde trillebøre af mos kan med fordel komme på komposten. Nu er din plæne noget tynd og pjevset. I de næste uger skal du værne om din plæne, for nu er den lidt sårbar.

Ingen fodboldturneringer lige nu.

Eftersåning og gødskning

Du kan med fordel efterså din plæne med ca. 3 kg frø pr. 100 kvm. Har du mulighed for at sprede et tyndt lag harpet muldjord inden du sår, giver det et endnu bedre resultat. Vand med en vippevander, så græsset får god kontakt med jorden – eller så lige før der kommer lidt regn fra oven.

Gødning i det tidlige forår er altafgørende for at få en flot og tæt græsplæne. Når du gøder, vil mosset forsvinde og du kan nyde en tæt og grøn plæne. 

Vejledende gødningsplan

Antal kg pr. 100 kvm plæne

Naturgødning 3 kg primo april, 3 kg midt maj og 3 kg primo august

Kunstgødning 2 kg primo april, 2 kg midt maj, 2 kg primo juli og 2 kg primo september

VIDEO


For et år siden brugte min søskende og ægtefæller en dejlig forårsdag for at hjælpe mine forældre, så de kunne få frisket deres græsplæne op. Det er godt at være mange om det lidt tunge arbejde, som det er at vertikalskære og fjerne mos. Jeg filmede processen og har samlet klippene i denne 2 min. lange video.

Græsplænen blev rigtig fint, men det varede nogen tid inden frøene spirede, for sidste års maj måned var kold og nedbørsfattig.

 

Sådan fjerner du mos i plænen
Gode råd om citrustræer

Gode råd om citrustræer

Hvornår kan citrustræer sættes ud?

Citrusplanter pasning

Orangeri eller friland?

Der er noget eksotisk over at dyrke egne citroner til drinks eller saft på en nygrillet fisk en lun sommeraften. Citrusplanterne har deres oprindelse i Middelhavslandene, så de er selvsagt ikke vant til at vokse under åben himmel her i landet. Hvert forår er citrustræer meget populære, når de står med næsten modne frugter og frister i havecentrene. Vi sukker efter sol og varme. Stemningen af sydens sol kan vi flytte hjem ved at dyrke citrustræer og oliven, men hvordan lykkes man med at få planterne til at vokse og klare sig så godt, at de kan trækkes ud på terrassen?

 

Her får du en grundig gennemgang af pasning af citrustræer, men ønsker du hurtigt at vide, hvornår du kan sætte planterne ud, så skal dagstemperaturen være 10 – 15 grader og risikoen for nattefrost være ovre.

Sådan dyrker du citrusplanter

Citrusplanter dækker over citron, appelsin, calamondin (stueappelsin), mandarin, kumquat og pomerans.

Krukkevalg
Det er rigtig godt at potte citrusfrugter, som du vil have ude i sommerhalvåret, i beholdere, der er lavet af træ eller som er mørkglaseret. Overfladen optager solens varme og jordtemperaturen stiger. Potter du i lerkrukker, der fordamper vandet, så køles jorden i stedet for.

Jorden
Citrusplanter kommer ofte hjem i potter med middelhavsjord. Den jord trives planten godt i, hvor den oprindeligt kommer fra, men her i landet er det bedre at plante i citrusplantejord, der også er nemmere at holde opvandet. Fjern derfor gerne så meget jord som muligt, når du planter om i den nye krukke. (Citrusjorden har en surhedsgrad på ca. 5,5 – 6, mens lerjorden fra middelhavslandet har en noget højere pH værdi) Planterne har nemmest ved at optage næring, når surhedsgraden ligger på ca. 5 – 6.

TIPS
Plant ikke citrusplanter i alt for store beholdere til at starte med. Hvert 3. – 4. år omplantes planterne. 

Vanding
Når citrusplanterne vinteren over ikke rigtigt gror, så må de ikke vandes for meget. Først når temperaturen kommer i nærheden af 10 grader, er der et forbrug af vand, og så skal de selvfølgelig vandes.

Gødning
Bruger du flydende gødning, så vælg en citrusplantegødning. Vand med gødning hver 2. – 3. gang du vander. Alternativt kan du lægge gødningstabletter, der langsomt frigiver gødning til din plante, i krukken. Gødningstabletter fås kun som all round gødning, så vil du være ekstra god ved dine citrusplanter, så skal du vælge den flydende gødning.

Luftfugtighed
Citrusplanter kan nemt stå for tørt. Når rum opvarmes, så udtørres luften, og planterne kan derfor have det lidt svært. Overbrusning af bladene er en god idé, når der er meget varme på.

Temperatur
Når citrustræer skal overvintres, så er det bedst, hvis rummets temperatur kan sænkes til omkring 12 – 15 grader. De kan også opbevares ved lidt lavere temperaturer, men hvis de står under 8 grader, risikerer man, at planterne går til. Lys er en vigtig faktor, så har du et sted, hvor der ikke er ret meget lys, så er det vigtigt at temperaturen er lav. Har du et orangeri, som kan opvarmes, så er lysindfaldet stort og du kan derfor holde en højere temperatur.

Har du citrustræer under glas hele sommeren igennem, så risikerer du at få meget lange og ranglede skud. Vælger du at sætte planterne ud, bliver tilvæksten så meget pænere og naturlig kompakt.

TIPS Beskæring er sjældent nødvendigt, men formklipning eller knibning er en god idé så planterne fremstår harmoniske.

Akklimatisering
Planter, der har stået beskyttet hele vinteren, eller som du lige har købt, kan ikke tåle at komme direkte ud i den skarpe forårssol. Bladene vil blive svedet af. Hvis det er muligt, så bør citrusplanterne rykkes ud, inden de begynder at danne for mange nye bløde skud. Når dagtemperaturen er 10 – 15 grader, og der ikke er risiko for nattefrost, så kan citrusplanterne sættes ud. Forårssolen er meget intens, så de må ikke stå i direkte sol. Sæt dem under et skyggende tag eller dæk dem med fiberdug. Når de har vænnet sig til omgivelserne, kan de komme ud under åben himmel. Akklimatiseringen varer ca. 2 – 3 uger.

Indegartneren

Indegartneren

STUEPLANTEPASNING

 

INDEGARTNER

At besidde evnen til at få alle planter til at trives 100%, er jeg langt fra verdensmester i. Ofte er det planterne i vindueskarmen, som får lov til at passe sig selv, og når de så ikke længere kan klare min laizzes-faire tilgang, så må jeg indrømme, at de enten kommer på ophold på lazarettet (gæsteværelset) eller simpelthen kommer på komposten. Det giver jo plads til nye og spændende bekendtskaber, men jeg vil jo egentlig gerne sørge for, at planterne overlever og vokser sig flotte og frodige.

PASNING AF GRØNNE PLANTER

Vand er det vigtigste. Den varme stue er med til at øge fordampningen, så selvom planterne ikke bruger så meget vand, så er den fugtige potteklump med til at øge rummets luftfugtighed. Der skal vandes mindst to gange hver uge. Det er ikke altid lige let at vande, for når jorden tørrer ud, så kan det være vanskeligt at vande op igen. For at undgå en masse vandspild i vindueskarmen, så har jeg en balje med mig. Nu kan planterne selv trække vand og overskydende vand kan frit flyde ud af potten.

Ikke alle planter har godt af at tørre for meget ud mellem vandingerne, men omvendt så er jeg sikker på, at årsagen til dårlig trivsel her i vintermånederne ofte skyldes, at der bliver vandet alt for tit.

Gødning er også vigtigt, men når dagene er korte, og lyset dermed mangler, så vokser planterne ikke ret meget og har derfor ikke brug for en masse gødning. Jeg gøder ca. hver tredje vanding med flydende gødning og doserer, som produktet anviser. En hættefuld til 1 liter er et almindeligt mål.

Brusebad giver jeg af og til planterne. Det gør jeg først og fremmest for at støve bladene af. Jeg har også haft brug for at spule et mindre luseangreb af én af de grønne planter her på billedet. Jeg kommer potteskjuleren ned i en plastikpose og binder den godt til. På den måde undgår jeg, at jorden drysser ud. I brusebadet bruger jeg håndbruseren og justerer vandet til at være lunken. Nu spules lusene af planten.

OMPLANTNING

Lige nu er det en god idé at plante stueplanterne om. Foråret giver stueplanterne bedre betingelser for vækst, så find din indre indegartner frem og gør en god gerning for dine stueplanter. 
 

  • Brug altid en god kvalitetsjord, når du planter om
  • Skift til en lidt større potte
  • Fjern al den løse jord, som planten tidligere har groet i, men undlad at skade rødderne
  • Vand godt til, så planten på ny kan danne nye rødder
Gødning til haven

Gødning til haven

Hvor længe skal haven gødes?

Afrikanske skærmliljer skal gødes NU – gøder du om foråret får du ikke ret mange blomster

GRÆSPLÆNEN

Hvorfor er naboens plæne altid grønnere? Mange kigger “over hækken” og måske er plænen sundere og mere vital at se på? Her i september bør græsplænen være helt tæt og fri for mos – hvis den altså er blevet passet godt hele sommeren. Det varer ikke så længe inden plænen skal igennem flere måneder, hvor vi ikke “passer” den med samme omsorg, som vi kan gøre nu. Efterårets måneder er ofte fugtige og græsset for vådt til, at plæneklippere sådan lige suser over den. Græssets tilvækst aftager også, så behovet for klipninger aftager. 

Vil du sikre dig en stærk, tæt og sund græsplæne hele vinteren, så bør du tildele den en sidste gang gødning her i september. Sæt doseringen ned til ca. 50% – det svarer til 1,2 kg/100 m2. Du kan med fordel vælge en naturgødning, som frigiver gødningen langsommere. Læs på produktet, hvor meget producenten anbefaler.

DRIVHUSET

Vindruerne modner, tomater kan man svælge i, peberfrugter og chili er klar til høst, og har du krydderurter, meloner eller andre gode sager, så er september en måned, hvor både madpakken og aftensmåltidet kan suppleres med friske grøntsager. Udover at modne frugterne, så vokser planterne stadig. Det betyder også, at de har brug for andet end vand. I princippet kan man sige, at så længe planterne gror, så skal de gødes. Mængden af gødning kan reguleres i takt med, at tilvæksten mindskes.

Frem til 1. oktober bør du derfor stadig tilsætte flydende gødning, når du vander i drivhuset.

I år er vejret så lunt og solen bidrager til smagsdannelsen i frugterne. Alligevel så opnår du en bedre smag, hvis du har mulighed for at vande mindre. Dyrker du i kapillærkasser, så vand dem ovenfra og undlad at fylde kasserne helt op. Da rødderne ligger nede i kassen, så skal der være en smule vand i bunden, så de ikke udtørrer og dør.

KØKKENHAVEN

Langt de fleste afgrøder i køkkenhaven er enten allerede høstet eller skal høstes. Har du i din køkkenhave rækker med jordbær, så skal de gødes nu. Jordbær danner nemlig deres blomsteranlæg nu, og det kræver ekstra gødning. Jordbær kvitterer for tilførsel af naturgødning, som ikke udvaskes i regnen, men bliver i rodzonen over en længere periode.

KRUKKERNE

Har du lige plantet dine krukker til med ny frisk gødet jord og skønne sensommer planter, så behøver du ikke gøre mere. Står dine krukker med eks. hortensia eller opstammede planter fra foråret eller sidste år, så er det en god idé at gøde dem måneden ud. Måske har du i foråret tildelt dem gødningstabletter – i så fald behøver du ikke gøde ekstra.
Er du den glade ejer af krukker med afrikanske skærmliljer (Agapanthus), så skal du her efter blomstringen gøde dem godt – de skal KUN gødes om efteråret.

FORÅRSLØG

Forårsløg har fart på, og selvom mange af bedets andre planter (stauder og buske) er på retur, så er det en god idé at gøde de arealer, hvor forårsløgene kommer op. Spørg i dit havecenter som har et bredt udvalg af forskellige gødninger.