Jeg tror ikke jeg er eneste, der er lidt fortvivlet, når græsplænen betragtes her i det tidlige forår. Jorden er stadig meget kold og våd, så græsrødderne er ikke særlig aktive. Det gælder derfor om at have is i maven og tro på, at der stadig er liv i græsset, og at det snart begynder at vokse.
Det kan du gøre
Når du har forliget dig med, at det er for tidligt at begynde at reparere på den vintertrætte plæne, så er der dog et par gode ting, som du kan hjælpe plænen med:
Riv nedfaldne grene og blade væk. Så vil sollyset nemmere finde vej og hjælpe med at sætte væksten i gang.
Undlad at færdes for meget på plænen. Hvis du har brug for at køre med trillebør, så skal du finde nye spor – undgå at køre i de samme områder, som let bliver komprimerede og iltfattige.
Er der områder i haven, hvor plænen har stået under vand eller er meget vandmættet, kan du med fordel prikke huller med en greb. Du skal ned i ca. 40 cm dybde. Det lufter jorden i rodzonen, og hjælper græssets rødder med at komme i gang med at vokse.
Den ujævne plæne
Her i haven har muldvarpefamilien holdt træf! Sådan føles det.
Antallet af gange og ”skud” er større end nogensinde, så vi har opgravet jord både i græsplænen og mange andre steder. Det er lidt upraktisk at få gravet så mange gange, og resultatet er en noget ujævn plæne.
Det må vi lige leve lidt med, men om ca. 3 uger er jordens temperatur så høj, at græsrødderne er i gang og vi kan tromle plænen mere jævn. Den opgravede jord forsøger vi at sprede omkring skuddene, for det mangler jo under jorden. Noget af jorden bruger vi til forspiring af grøntsager og sommerblomster. Den er nærmest ukrudtsfri og uden større sten.
Gødning er nødvendig
Der skal næring til græsset, så det kan udkonkurrere det mos, som er vokset godt til hen over vinteren.
Vi gøder efter dette skema:
Antal kg pr. 100 m2 plæne
Tidspunkt
Naturgødning
April
3 kg
Midten af maj
3 kg
August
3 kg
Lapninger
Der vil uden tvivl være plamager, som skal sås til igen. Enten fordi mosset er dominerende, eller fordi der er svamp i græsset (sneskimmel).
Igen – der skal tålmodighed til. Vi skal frem til det tidspunkt hvor første græsslåning nærmer sig, før der skal rives mos af og eftersås.
Den rigtige frøblanding
Danmark er verdensmester i plænegræs. Ekspertisen inden for græsblandinger er meget stor, så du kan trygt besøge dit lokale havecenter og få vejledning i at vælge den rigtige græsblanding til netop din have. Glæd dig til sommerens mange stjernestunder med boldspil, solbadning, picnic på tæppet og fangeleg med børnebørnene.
Vidste du, at en kubikmeter (1mx1mx1m) sne kan veje fra 100 til 500 kg? Helt ny sne i frostvejr er ikke så tung, men når den over tid samler mere og mere fugt, kan den samme mængde veje fem gange så meget.
De mange uger med sne skal de næste døgn afløses af tøvejr og regn. Det øger vægten på sneen, og når den smelter, vil vandet løbe hen over den frosne jord mod det laveste punkt.
Tjek havens snetryk
Hvis der stadig ligger sne på buske, hække, drivhuse, skure, mistbænke og andet, som kan tynges af vægten, så bør det fjernes.
Vi har forsøgt at betræde den snedækkede græsplæne så lidt som muligt. Det fik vi en snak med vores voksne fodboldspillende søn om. Han er nemlig lidt frustreret over, at de endnu ikke kan træne på deres normale træningsbane, og at udsigterne til udendørstræningen trækker ud.
Hvis man færdes på snedækket og frossent græs, risikerer man, at græsset tager så meget skade, at det går ud. Det er især faren for et angreb af sneskimmel, som man skal være på vagt overfor. Sneskimmel er en svampeinfektion, som især i kolde perioder har det optimalt. Risikoen for sneskimmel øges, når der ligger komprimeret sne over en længere periode.
Det kan du gøre
Symptomer på sneskimmel er længe om at vise sig. Først når græsset begynder at gro, vil du kunne se plamager, hvor græsset visner. I varmen spredes svampen ikke så meget, så du har ikke travlt. Det er helt ok at vente med at fjerne de visne græsdele til den øvrige plæne bliver grøn.
Når tidspunktet er rigtigt (omkring 1. april), kan du fjerne de visne plamager med en rive. Gå blot hårdt til – jo mere inficeret græs du får med, desto bedre. Nu kan du efterså med nye græsfrø. Hvis der mangler lidt jord i ”hullerne”, så lav en god blanding af lige dele muldjord og sand som fordeles i hullerne inden du sår. ”Klap” frøene til med bagsiden af en skovl, så der er god kontakt til den fugtige jord.
Sådan fjerner du mos i din plæne – og sår nye græsfrø oveni
På Haveglæders YouTube-kanal har vi lavet en video, hvor der først vertikalskæres for at fjerne mos og bagefter topdresses med muldjord som trækkes jævnt med en tung plade efter en havetraktor. Nu kan nye græsfrø spire i den topdressede plæne. Afslutningsvis tromles for at få god kontakt til muldjorden.
November måned nærmer sig hastigt, bladene falder af træer og buske, jorden er våd og dagene meget korte.
Vinterklargøringen i haven nærmer sig – eller gør den?
Kalenderårets første vintermåned starter 1. december. November hører stadig til efteråret, hvor mange oplagte haveopgaver stadig kan udføres. Det meste handler om at grave op og grave i. Nogle planter står ikke det rigtige sted og kan flyttes – nye planter skal til, og her er efteråret et perfekt tidspunkt at gøre det i.
Forårsblomsterløg fyldes i bede og krukker, hvidløgsfed lægges til næste sommers høst, drivhusets høst af tomater synger på sidste vers, og snart falder også de sene sorter af æbler til jorden, hvis du ikke når at plukke dem ned.
Grønt græs
De fleste haver i Danmark har en græsplæne. Nogle haver har store plæner – andre små. Mange har en robot til at passe klipningen, mens vi stadig er mange, som skal ud med plæneklipperen for at vedligeholde den grønne plæne, som er med til at binde havens bede sammen – og som sikrer, at vi kan færdes i haven året rundt.
Græs er, lige som andre planter, afhængige af lys for at holde sig frisk. Græsplanter har ligeledes de bedste vilkår, hvis rødderne trives optimalt. Vi tænker ikke altid over, at der foregår en masse under jorden, men det er ret vigtigt at optimere røddernes vilkår for at kunne opnå et tilfredsstillende resultat over jorden.
Rod/top forhold
Hvornår plænen skal klippes sidste gang, afhænger især af temperaturen i jorden. Når temperaturen er over 7 grader C (i jorden ca. 10 cm nede), vokser græsset. Jo højere temperaturen er, des mere vokser græsset.
Det er derfor lidt af en balancegang på denne årstid. Parkeres plæneklipperen og robotten, så vil græsset langsomt vokse og nærmest lægges sig ned – klippes græsset for langt ned, så er det heller ikke godt.
kortklippet græs stresser græssets rodsystem
(for) langt græs hindrer ilt og lys i at nå ned i græsset
Gode råd
Sats på at klippe græsset sidste gang omkring december. Herefter kan maskine og robot pakkes væk for vinteren.
Indstil klippehøjden til 5 – 6 cm (sommerhøjden er ca. 4 cm)
Mindre mængder af bladfald kan med fordel køres over, så bladene komposterer i plænen.
Riv større mængder nedfaldne grene og blade væk fra plænen. Brug bladene til at lave kompost, spred dem over køkkenhaven eller imellem stauderne.
Hvis plænen er MEGET våd, så undlad at trampe jorden sammen (mindsker ilt i rodzonen)
PS Hvis du har meget mos i plænen, så er det en god idé at sprede kalk inden vinteren
De fleste har nok bemærket, at insekterne har haft gode vilkår i haverne i år. Selv om luseangrebene så småt er ved at aftage, er der stadig rigtig mange lus i bøgehækken, på roserne og snart også i køkkenhavens afgrøder.
Et andet af årets skadedyrsangreb handler om spindemøl. Særligt æbletræer er flere steder voldsomt plagede af spind med larvekolonier. Udover æble, så har æblespindemøl tjørn og blommer som værtsplante. I benved er det benvedssmindemøl, mens slåen har sin egen spindemølart som uønsket gæst.
En værtsplante er en plante, som insekter er afhængige af for at kunne videreføre nye generationer. Nogle insekter kan anvende flere forskellige værtsplanter – som eks. spindemøl, mens andre har meget specifikke værtsplanter. Eksempelvis kan citronsommerfuglen kun formere sig på tørst eller vrietorn.
Beskytter sig selv
De mange spindemølslarver lever trygt indhyllet i et tæt fællesspind. Det er ret praktisk, for på den måde undgår de, at deres naturlige fjender (fugle) æder dem. Her kan de i fred og ro æde sig store og robuste, inden de forpupper sig og den magiske forvandling til den voksne spindemøl sker.
Kun én generation om året
Spindemøllet lægger sine æg i værtsplanterne i juli måned. Efter nogle uger klækker æggene, og larverne etablerer sig i planten. De er dog stadig små og går i en form for dvale resten af året og gennem vinteren. Først med forårets varme og sol vækkes larverne og spinder nu deres beskyttende spind.
Det kan du gøre
Havens fugle – især mejser – er spindemøllarvernes naturlige fjender. Hvis de kan prikke hul på spindet, får de let adgang til de lækre larver. Også snyltehvepse kan hjælpe ved at parasiterer larverne. En have med mange forskellige planter skaber biodiversitet – og dermed også flere nyttedyr, der kan holde skadedyrene i skak.
Hvis du selv vil hjælpe havens træer, kan du prikke hul i spindemølskolonierne, så fuglene nemmere kan komme til. Er angrebet voldsomt, kan det være nødvendigt at klippe skuddene af og fysisk klemme larverne, så de ikke angriber nye skud. Nogle har succes med at spule spindet med en hård stråle vand.
Minimal skade
Spindemølslarverne æder bladene, men det er sjældent så voldsomt, at hele træet afløves. Når larverne er klar til deres puppestadie, stopper de med at æde, og træet får ro til at vokse videre. Er træet kraftigt angrebet af spindemølslarver, så kan det have indflydelse på næste års frugtsætning.
Bring sommerstemningen helt tæt på, når du dækker op på havebordet. Brug sommerblomster som ”buketter med rod” – et charmerende og kreativt alternativ til den klassiske buket, hvad enten den er købt eller plukket i haven.
I denne romantiske skål har jeg plantet rose, nellike, tvillingblomst og japansk myrte i rosa toner. Hvis det regner for kraftigt, flytter jeg skålen ind i ly. Når planterne skal vandes, sætter jeg skålen i vasken, så jeg nemt kan tippe den og hælde overskydende vand væk.
Sæt høje og lave planter sammen
Her er to enkle eksempler på, hvordan du kan dække et smukt sommerbord:
På en zinkbakke har jeg arrangeret forskellige potter med sommerblomster i. Antallet af planter afhænger af størrelsen på bakken.
I det hvide tema skaber den grønne græs i den høje potte en rolig baggrund, der får blomsterne til at stå smukt. Læg mærke til de grønne æbler, som er strøet omkring planterne – de skulle alligevel tyndes ud på æbletræet😊
I det rosa tema er det stolt kavaler, der skaber højden, mens spansk marguerit og tvillingeblomst i forgrunden skaber et spændende spil mellem store og små blomster.
Find mere inspiration
Disse idéer er blot et par eksempler fra Haveglæder Sommer – magasinet, som du kan hente gratis i dit lokale havecenter eller læse online på www.haveglæder.dk
På bagsiden af dette bøgeblad har en mariehøne lagt sine æg (de gule dimser). De er netop lagt her – tæt på dens fødekilde, som er lusene
Insekterne har kronede dage
En mild vinter, masser af forårssol og tidligt udspring, er nogle af de faktorer, som medvirker til, at der er ekstra mange lus i planterne.
Og der er masser af bladlus i træer, buske, roser og hække. De sidder nærmest oven på hinanden og kæmper om at få snablen ned i planternes celler for at suge nærende saft. De har mange farver og vokser sig store på rekordtid. Nogle er meget store, mens andre er meget små. Fælles for dem er, at de ikke behøver en parring for at frembringe nye individer. Næsten alle bladlus er hunner, og de så at sige spytter deres levende unger ud i et væk. Opformeringen er kæmpestor. På blot 7 – 10 dage kan de fordoble deres antal.
Der findes i Danmark op mod 500 forskellige arter af bladlus.
Lusenes ekskrementer hedder honningdug og er sød og klistret. Når dråberne slynges ud, ses et glinsende lag på bladene. Det sukkerholdige sekret øger risikoen for, at sodskimmel angriber bladet. De sorte plamager hindrer bladet i at ”ånde” og hæmmer plantens vækst og trivsel.
Det kan du gøre
Det er især unge planter og nyplantede planter, som lusene kan genere så meget, at planten risikerer at gå til. Kig efter de nyeste skud, hvor lusene ofte koloniserer sig.
Knus lusekolonierne med fingrene
Spul planteskuddene med koldt vand
Klip evt. skudspidsen af
Vent på, at lusenes naturlige fjender tager fat
De naturlige fjender
Bladlusenes naturlige fjender – dem vi kalder for nyttedyr – er afhængige af lune nætter. Foråret 2025 har især været præget af kolde nætter, så lusene har fået et forspring i år. Men der er håb på vej – balancen mellem fjende og venner er så småt begyndt at indfinde sig.
Guldøjens larve kan nå at æde 600 bladlus i dens larvestadie. De voksne guldøjer lægger op mod 400 æg, så de er vigtige insekter mod bladlus.
Mariehønen og dens larver er vilde med bladlus og er altid hjælpsomme. Måske har du lagt mærke til, at myrerne hjælper lusene af med deres honningdug og samtidig holder vagt, så mariehøns ikke angriber lusene?
Snyltehvepse er supereffektive og når at parasiterer omkring 300 lus i deres levetid.
Bladlusgalmyg snupper omkring 100 stk. lus hver især, og svirrefluer kan klare mellem 250 – 1000 i deres levetid.
Alle nævnte nyttedyr lever i vores natur og indgår i den almindelige biologiske balance. Hvis vi sørger for, at der er gemmesteder, ynglesteder og vand til dem, er vi med til at sikre en øget biodiversitet.
Personligt lever jeg med, at der er lus i roserne og at bøgehækkens skudspidser er klistrede med uldlus. Til gengæld glæder jeg mig over fuglenes sang, de mange forskellige insekter, sommerfuglene og mariehøner, der lander på mine arme.
