Et udvalg af de planter fra haven, som kan bruges til dekorationer
Haven er et godt sted – også om vinteren
Det begynder at dufte lidt af gran og måske danser der et par snefnug fra himlen de nærmeste dage. Dekorationer, kranse og pynt, der byder gæster velkommen ved døren – måske med en lyskrans eller to. De levende lys med nedtælling melder snart deres ankomst, og der er mange, som tænder adventslys.
Jeg har været en tur i haven for at supplere bundter med gran med frøstande og andre bladstedsegrønne planter. Fandt også lidt røde bær på kristtorn og et par hyben.
Det har jeg lavet en video om, og du er velkommen til at blive inspireret til selv at gå en tur i din have og finde lidt friske skud og tørrede frøstande til dine kreativiteter.
Videoen varer 10 min, og jeg har tekstet den, så du kan se den uden lyd.
Det hele går lidt Black-amok i disse dage, så hvordan mon fredagens nyhedsbrev hos Haveglæder skal se ud? Vi er trods dårligt havevejr ikke gået helt i sort, for på redaktionen arbejdes der på højtryk for at fylde indholdet op til næste års Haveglæder magasiner.
Én af disse emner kunne jo handle om sortløvede planter. Der er nemlig noget dramatisk over de planter, som har så mørke blade, at de næsten bliver helt sorte.
Sortbladet hyld, Sambucus ’Black Lace’
Skønt hyldeblomsttræ med næsten helt sorte blade og meget dekorative rosafarvede blomsterskærme. Selvom vi kalder planten for et træ, så udvikler ’Black Lace’ sig til en stor busk med kraftige grene fra basis af planten. Den er god til at fylde op i bedet, men lader også andre planter få plads omkring den.
Sort slangeskæg er en nær slægtning til liljekonval og breder lig ganske langsomt med udløbere. De aflange græslignende blade vokser fra en tue, og bladene bevares vinteren igennem. Planten når en højde på ca. 15 cm. Blomsteraks fra juli – august med lilla blomster, der efterfølges af blålige bær.
Sølvlys, Actaea ’Brunette’
Opret staude, der med blomsterstande kan nå en højde på 1,8 m. Fligede blade, der holder den purpurrøde farve fint, når blot planten ikke står for skyggefuldt. Kraftigt duftende hvide blomster på de oprette aflange blomsteraks fra september – oktober
Alunrod, Heuchera – flere sorter
Det er oplagt at søge efter sorter af alunrod, når der skal leges med de mørke løvfarver til havens bund. Alunrod er en dejlig bunddækkende plante, der med sine dekorative blade sørger for, at der året rundt er noget at se på. Afhængigt af sorten, så bliver de omkring 15 – 25 cm høje, men når blomsten dannes fra juni – september, så øges højden til ca. 70 cm. Du kan plante alunrod med næsten helt sorte blade, med mørke purpurfarvede, brunlige nuancer eller mørke blade med sølvfarvede tegninger.
Japansk kirsebær, Prunus ’Royal Burgundy’
De meget mørke blade på denne sort af japansk kirsebær står fin i kontrast til de rosafarvede blomster, der springer ud i foråret. Resten af året kan du nyde de meget mørke blade på træet. Træets grene vokser opret og danner en let udbredt krone. Det bliver 4 – 6 m højt og ca. 2 – 4 m bredt.
Plant gerne nu
Det er slet ikke for sent at plante nyt i haven – eller for tidligt. Så længe jorden er fugtig og uden frost, så er det godt at plante nyt. Lad dig inspirere af disse fem forskellige planter med næsten sorte blade og tænk over at placere dem sammen med planter, der har lidt lysere løv – måske endda gult eller gråligt løv. Det giver ekstra meget kontrast og fremhæver de mørke blade.
Når du planter træer og buske er du med til at dræne overskydende vand væk fra haven
Foranderlige tider
Det er næsten ikke til at forstå, at vi tilbage i maj og juni sukkede efter regn. Danmarkskortet var glødende rødt med høje tørkeindekser. Europas store floder tørrede ud og afgrøderne på markerne kunne ikke finde vand til fremspiring.
Nu er det nærmest lige stik modsat. Alt er gennemvandet, vådt, mudret, klistret og ganske ubehageligt. Hvis man ikke lige trækker vejret dybt og ser alting lidt på afstand, minder det rigtig meget om kaos. Apropos kaos, så læste jeg en kommentar fra trendvirksomheden PEJ-gruppen. Teksten egner sig ikke direkte til et nyhedsbrev om haven, men essensen af Louise Byg Kongsholms ord er, at vi skal navigere i kaos, som søfarerne navigerede med kompas, når de befandt sig på ukendte farvande. Vi skal lære at se muligheder midt i alt det uoverskuelige. For man kan godt blive lidt havefrustreret, når vejret i den grad udfordrer havelivet.
På kort sigt
Lige nu er det vigtigt at undlade at trampe alt for meget rundt i haven, hvis den er total vandmættet. Lad endelig jorden opsuge og dræne al nedbøren i ro og mag. Der er plads til vandet og det skal nok fordele sig ned gennem jordlagene, det tager bare tid. Vent lidt med at rive bladene af plænen – den tager ikke skade af nogle dage med bladdække.
Har du et sted på plænen, hvor du ofte går – hvor jorden er sammenpresset og nu står under vand, så kan du med fordel bruge en spidsgreb og bore lodrette huller ned i den komprimerede jord.
På længere sigt
Er der områder i din have, hvor der kun er jord, og står jorden gentagne gange under vand, så er det en god idé at overveje, om der ikke skal planter i jorden. Planternes rødder fungerer nemlig som vandledende kanaler. Rødderne åbner jorden og sikrer, at der kan passere vand – også her uden for sæsonen, hvor planternes vandforbrug er minimalt.
Samme gode råd gælder også, hvis du på plænen har gentagne oplevelser med vand, der ikke kan trænge ned. Græsplænens planter har ikke et særlig dybdegående rodnet, og færdsel på plænen er med til at hindre dybdegående dræn. Det vil derfor være mere givtigt at plante buske eller træer for at bryde jordens dybere jordlag.
Hvad med planterne – tager de skade af for meget vand?
Ja nogle vil tage skade, hvis de står 100% vandmættet over længere tid. Slemt bliver det, hvis vandet også når at fryse til is, og planten derfor står i en stor isterning – det er ikke godt.
Her i haven har vi gennem årene mistet planter i den del af vores have, hvor der er mest vandmættet. Nogle planter tåler bedre fugtigheden end andre, men jo flere år de står under ikke optimale forhold, des mere svækkede bliver de.
Den bedste navigering i havens fugtige kaos var, da vi besluttede at få gravet et aflangt lille vandhul eller dam, der aftager en del af det overskydende vand. Det har både gavnet planterne, græsplænen og ikke mindst hjulpet både insekter og fugle (og husets kat), at der er adgang til vand.
Der er en lang række stauder, buske, træer og klatreplanter som klarer sig godt på fugtige jorde. Hvis du har brug for vejledning, så tag forbi dit lokale havecenter og få mere at vide.
Jeg har tidligere skrevet om kalkning af græsplænen, og du kan bl.a. se dette indlæg, hvor jeg til en familiemiddag med golfspillere havde en længere snak om, hvorfor de kan undgå at få mos på greenen, men at mos nemt får mulighed for at etablere sig i haverne.
Hvad sker der, hvis man undlader at kalke?
Vi nåede det ikke lige – eller vejret var ikke lige til havearbejde. Sådan er der nok mange, som har det lige nu. Det er ellers netop lige nu det er optimalt at få kalket plænen. Kalken skal nemlig ned til rødderne, og her er nedbøren en stor hjælp. Selve processen med at hæve pH-værdien og gøre jorden mindre sur (som mos ikke kan lide) tager tid, så hvis du drømmer om en mere tæt plæne til foråret, så gælder det om at kalke her i efteråret/vinteren.
Der findes forskellige kalkprodukter, og du kan på produktet se den anbefalede mængde.
Robotklippede plæner har mindre mos
Jeg har ikke selv erfaring med robotklippere, men har hørt fra flere, at netop denne form for vedligeholdelse af plænen er med til mindske mosdannelsen. Forklaringen skal måske findes i, at den kontinuerlige klipning holder græsset i god kondition og det derfor er vanskeligt for mos at etablere sig.
Skyggede forhold
I vores have har vi også græsplæne med mos. Vi har også arealer med græs og store træer, og det skaber skygge. Netop skyggen fremmer mængden af mos, og mindsker græsplanternes vækst. Er det også tilfældet i din have, så vil kalkning ikke løse hele problemstillingen med mos.
Du kan:
Beskære træerne, så der kommer mere lys
Så en blanding af græs, der er egnet til skyggede forhold
Plante i arealet og gøre plænen mindre
Lev med det
I de mest skyggede arealer i vores have benytter jeg mig af at kunne samle mos ind til julens dekorationer eller som fint dække i krukkerne. Vi nænner ikke at beskære de store træer, så vi lever med, at der er mere mos end græs under de tætte kroner. Vi har dog indskrænket plænen flere steder og plantet skyggetålende buske og stauder i stedet for.
Mest irriterende er mosset i det tidlige forår, hvor det er brunligt og grimt. Her kan jeg godt finde på at vertikalskære og rense op i plænen med eftersåning. Hvis det ikke er så slemt, får det lov til at passe sig selv.
Har du spørgsmål til din græsplæne, så står gartneren klar til at hjælpe dig i dit lokale havecenter.
Om syv uger er året gået, og om 20 dage begynder den første vintermåned. Jordtemperaturen ligger stadig omkring 10 grader og det regner. Jeg talte med en planteskolemand den anden dag, og han undrede sig over, at trods den høje temperatur og det manglende løvfald, så vokser græsplænerne faktisk ikke ret meget. Vi blev enige om, at det er al nedbøren, som stresser græsrødderne så de bliver inaktive.
Ser jeg tilbage i min fotos fra samme tidspunkt sidste år, så er der kun få dages forskel på løvfaldet, så alt er nok som det plejer at være.
Gråt i gråt
Kigger man ud gennem vinduet, så kan en regnvejrsdag godt virke noget tung at komme igennem. Tager man derimod regnjakke og gummistøvler på og konfronterer det grå, så opdager man hurtigt, at der er mange brune, orange, røde og gule farver i efteråret.
På mine bilture gennem landskabet møder jeg de mest maleriske scenerier, hvor der er plantet skov. Især bøgetræerne er imponerende flotte lige nu. Havernes bøgehække lader sig da heller ikke fornægte, når det gælder om at vække opmærksomhed, men hvordan er det muligt for planterne sådan at skifte farve?
Høstfarverne er gemt væk
Idet træer, buske og stauder springer ud i foråret, så er alle efterårets farver allerede dannet i bladene. Først når vi rammer jævndøgn og dagene bliver korte, bremses væksten og planterne trækker deres sukkerstoffer tilbage til grene, knopper, stamme og rod. Vi ser denne forandring tydeligst hos de løvfældende planter, men det er faktisk ens for alle planter – de går i hvile.
Klorofylmolekyler giver bladene den grønne farve. Planternes fotosyntese udføres med klorofyl som motor. Fotosyntesen danner energi og får plantens vækst i gang. Der er også klorofyl i planter med mørke blade og planter med gule blade, men her er mængden ikke så stor – den grønne farve dominerer ikke.
Klorofylindholdet falder
Når årets vækstperiode lakker mod enden, så produceres der færre klorofylmolekyler. De sidste rester af klorofyl nedbrydes af solens stråler, og når klorofylindholdet falder i bladene, så bliver de bagvedliggende orange, brune og røde pigmenter synlige.
Gule pigmenter hedder Xantofyller.
Orange pigmenter er Carotener.
Røde og lilla farver dannes af Anthocyaniner.
Brune farver er tanniner.
De gule, orange og røde pigmenter bliver også langsomt nedbrudt af solens stråler – det er kun de brune farver, tanniner, der forbliver brune vinteren over.
Erantis er en elsket vinterblomst. Med de gule kronblade foldet ud, er der åben buffet for både bier og andre insekter.
Gør noget ved dine drømme
Jeg ved godt, at der er lang tid til det igen er forår. Efteråret har nemlig sat ind med storm og regn. Skal man så virkelig bruge tid i haven? Ja, det skal du, hvis du vil opleve et brus af blomster med skønne brumme- og summelyde i havens bede til foråret.
Læg blomsterløg nu og få blomstring allerede til vinter og foråret
Krokus er én af de vigtige nektarholdige blomster, som bierne elsker at få fyldt energitanken op hos. De findes i mange sorter og farver. Krokus dukker op i haverne omkring februar – marts. De er robuste og vil blomstre år efter år.
Vintergækker er ligeledes vigtige nektar- og pollenudbydere. De smukke hvide blomster dukker først op, når erantis er ved at være visne, og lige inden de først krokus folder sig ud.
Perlehyasint
Fuglemælk
Honningløg
Fra marts måned overtager perlehyasint, fuglemælk og honningløg madboden og senere mod sommeren er det især prydallium, der er vigtige næringskilder blandt blomsterknoldene.
Hvis du nu ikke har en have?
Ja, så er det muligt at lægge blomsterløg i en krukke eller altankasse. Sørg for, at overskydende vand kan løbe ud af beholderen.
Det eneste, du skal gøre er at få lagt løget dybt nok. Når krukken er vandet godt til, så sæt den i ly under tagudhæng eller lignende. Krukken lader du blot stå ude vinteren over – løgene kan sagtens klare kulden, men jorden skal helst kunne dræne overskydende vand væk.
Læggedybde
Blomsterløg skal lægges i en dybde, der svarer til løgets højde x 3. De skal nemlig have plads nok til at udvikle sig, og dybden sikrer også, at løgene ikke springer ud før årstiden er helt rigtig.
Hvis du nu sidder og rynker panden og tænker, jamen sådan ser potter med blomsterløg jo ikke ud, når jeg køber dem i det tidlige forår, så kan jeg sagtens forstå dig. Gartneren har nemlig snydt lidt. Ved hjælp af køleteknik, ophæves løgenes ”hvile” og ved lave temperaturer i de store drivhuse udvikler løgene sig. På den måde er det muligt at lægge løgene helt ovenpå potten. Når pottens blomsterløg er afblomstret, så kan du med fordel lægge løgene ned i din haves jord – denne gang i 3 x løgets højde.
Netop denne naturlige hvile sker helt automatisk, når du kommer løg her i efteråret og de får lov til at danne lidt nye rødder ned i jorden. Når løgene er klar, vil de danne blade og blomster.
Video om at lægge løg
Her kan du på 3 min. se, hvordan jeg forklarer det med dybden, når du lægger blomsterløg.
