06 | Artikler om haven, Sommer, Træer
Spindemølslarver i æbletræet
De fleste har nok bemærket, at insekterne har haft gode vilkår i haverne i år. Selv om luseangrebene så småt er ved at aftage, er der stadig rigtig mange lus i bøgehækken, på roserne og snart også i køkkenhavens afgrøder.
Et andet af årets skadedyrsangreb handler om spindemøl. Særligt æbletræer er flere steder voldsomt plagede af spind med larvekolonier. Udover æble, så har æblespindemøl tjørn og blommer som værtsplante. I benved er det benvedssmindemøl, mens slåen har sin egen spindemølart som uønsket gæst.
En værtsplante er en plante, som insekter er afhængige af for at kunne videreføre nye generationer. Nogle insekter kan anvende flere forskellige værtsplanter – som eks. spindemøl, mens andre har meget specifikke værtsplanter. Eksempelvis kan citronsommerfuglen kun formere sig på tørst eller vrietorn.
Beskytter sig selv
De mange spindemølslarver lever trygt indhyllet i et tæt fællesspind. Det er ret praktisk, for på den måde undgår de, at deres naturlige fjender (fugle) æder dem. Her kan de i fred og ro æde sig store og robuste, inden de forpupper sig og den magiske forvandling til den voksne spindemøl sker.
Kun én generation om året
Spindemøllet lægger sine æg i værtsplanterne i juli måned. Efter nogle uger klækker æggene, og larverne etablerer sig i planten. De er dog stadig små og går i en form for dvale resten af året og gennem vinteren. Først med forårets varme og sol vækkes larverne og spinder nu deres beskyttende spind.
Det kan du gøre
Havens fugle – især mejser – er spindemøllarvernes naturlige fjender. Hvis de kan prikke hul på spindet, får de let adgang til de lækre larver. Også snyltehvepse kan hjælpe ved at parasiterer larverne. En have med mange forskellige planter skaber biodiversitet – og dermed også flere nyttedyr, der kan holde skadedyrene i skak.
Hvis du selv vil hjælpe havens træer, kan du prikke hul i spindemølskolonierne, så fuglene nemmere kan komme til. Er angrebet voldsomt, kan det være nødvendigt at klippe skuddene af og fysisk klemme larverne, så de ikke angriber nye skud. Nogle har succes med at spule spindet med en hård stråle vand.
Minimal skade
Spindemølslarverne æder bladene, men det er sjældent så voldsomt, at hele træet afløves. Når larverne er klar til deres puppestadie, stopper de med at æde, og træet får ro til at vokse videre. Er træet kraftigt angrebet af spindemølslarver, så kan det have indflydelse på næste års frugtsætning.
06 | Artikler om haven, Sommer, Sommerblomster
Sæt sommerblomsterne på bordet
Bring sommerstemningen helt tæt på, når du dækker op på havebordet. Brug sommerblomster som ”buketter med rod” – et charmerende og kreativt alternativ til den klassiske buket, hvad enten den er købt eller plukket i haven.
I denne romantiske skål har jeg plantet rose, nellike, tvillingblomst og japansk myrte i rosa toner. Hvis det regner for kraftigt, flytter jeg skålen ind i ly. Når planterne skal vandes, sætter jeg skålen i vasken, så jeg nemt kan tippe den og hælde overskydende vand væk.
Sæt høje og lave planter sammen
Her er to enkle eksempler på, hvordan du kan dække et smukt sommerbord:
På en zinkbakke har jeg arrangeret forskellige potter med sommerblomster i. Antallet af planter afhænger af størrelsen på bakken.
I det hvide tema skaber den grønne græs i den høje potte en rolig baggrund, der får blomsterne til at stå smukt. Læg mærke til de grønne æbler, som er strøet omkring planterne – de skulle alligevel tyndes ud på æbletræet😊
I det rosa tema er det stolt kavaler, der skaber højden, mens spansk marguerit og tvillingeblomst i forgrunden skaber et spændende spil mellem store og små blomster.
Find mere inspiration
Disse idéer er blot et par eksempler fra Haveglæder Sommer – magasinet, som du kan hente gratis i dit lokale havecenter eller læse online på www.haveglæder.dk
Direkte link til Haveglæder Sommer
Gør sommeren ekstra smuk – dæk op med blomster og skab stemning i haven.
05 | Artikler om haven, Forår, Hæk, Roser
På bagsiden af dette bøgeblad har en mariehøne lagt sine æg (de gule dimser). De er netop lagt her – tæt på dens fødekilde, som er lusene
Insekterne har kronede dage
En mild vinter, masser af forårssol og tidligt udspring, er nogle af de faktorer, som medvirker til, at der er ekstra mange lus i planterne.
Og der er masser af bladlus i træer, buske, roser og hække. De sidder nærmest oven på hinanden og kæmper om at få snablen ned i planternes celler for at suge nærende saft. De har mange farver og vokser sig store på rekordtid. Nogle er meget store, mens andre er meget små. Fælles for dem er, at de ikke behøver en parring for at frembringe nye individer. Næsten alle bladlus er hunner, og de så at sige spytter deres levende unger ud i et væk. Opformeringen er kæmpestor. På blot 7 – 10 dage kan de fordoble deres antal.
Der findes i Danmark op mod 500 forskellige arter af bladlus.
Lusenes ekskrementer hedder honningdug og er sød og klistret. Når dråberne slynges ud, ses et glinsende lag på bladene. Det sukkerholdige sekret øger risikoen for, at sodskimmel angriber bladet. De sorte plamager hindrer bladet i at ”ånde” og hæmmer plantens vækst og trivsel.
Det kan du gøre
Det er især unge planter og nyplantede planter, som lusene kan genere så meget, at planten risikerer at gå til. Kig efter de nyeste skud, hvor lusene ofte koloniserer sig.
- Knus lusekolonierne med fingrene
- Spul planteskuddene med koldt vand
- Klip evt. skudspidsen af
- Vent på, at lusenes naturlige fjender tager fat
De naturlige fjender
Bladlusenes naturlige fjender – dem vi kalder for nyttedyr – er afhængige af lune nætter. Foråret 2025 har især været præget af kolde nætter, så lusene har fået et forspring i år. Men der er håb på vej – balancen mellem fjende og venner er så småt begyndt at indfinde sig.
Guldøjens larve kan nå at æde 600 bladlus i dens larvestadie. De voksne guldøjer lægger op mod 400 æg, så de er vigtige insekter mod bladlus.
Mariehønen og dens larver er vilde med bladlus og er altid hjælpsomme. Måske har du lagt mærke til, at myrerne hjælper lusene af med deres honningdug og samtidig holder vagt, så mariehøns ikke angriber lusene?
Snyltehvepse er supereffektive og når at parasiterer omkring 300 lus i deres levetid.
Bladlusgalmyg snupper omkring 100 stk. lus hver især, og svirrefluer kan klare mellem 250 – 1000 i deres levetid.
Alle nævnte nyttedyr lever i vores natur og indgår i den almindelige biologiske balance. Hvis vi sørger for, at der er gemmesteder, ynglesteder og vand til dem, er vi med til at sikre en øget biodiversitet.
Personligt lever jeg med, at der er lus i roserne og at bøgehækkens skudspidser er klistrede med uldlus. Til gengæld glæder jeg mig over fuglenes sang, de mange forskellige insekter, sommerfuglene og mariehøner, der lander på mine arme.
03 | Artikler om haven, Blomsterløg, Forår
NU er det forår
Kalenderen viser forår 1. marts og inden vi ser os om, så er det ikke kun de tidlige forårsbebudere som vintergæk, erantis og påskeliljer, som pynter i haven.
Det betyder også, at vi kan begynde at plante blomster i krukker. Her er det godt at kende planternes robusthed. Hvilke planter kan tåle kolde nætter?
Stedmoder og hornvioler
Hornvioler er flerårige planter, der er særdeles hårdføre.
Mange stedmoderblomster tåler også enkelte nætter med frost, men er mindre robuste overfor længere perioder med frost.
Primula
I haven har staudeprimula længe været fremme med blade og lidt blomster. De smukke Primula, som du kan købe i havecentret er fra gartnerier og ikke med sikkerhed sorter, som er helt hårdføre. Dæk Primula i krukker, hvis vejrudsigten melder frost. (eller tag krukken ind i frostfrit rum)
Vibeæg
Vibeæg er fuldt hårdfør. De drevne løg i potter skal dog beskyttes, hvis vinteren banker på.
Påskeklokker
Påskeklokker og juleroser ”falder om”, når de får frost. De rejser sig dog, når det bliver tøvejr. Planterne har så at sige frostvæske i cellerne.
Perlehyacinter og Scilla
Oftest meget robuste overfor både vind og kulde. Beskyt dog potter med drevne løg.
Påskeliljer
Fuldt hårdføre og ikke særlig følsomme overfor koldt vejr.
Forårslyng
Igen er der tale om en plante, som er fuldt hårdfør. Forårslyng i potter er overvintret hos gartneren, og er ikke drevet i blomst – de springer ud helt naturligt.
Vejret kan drille
Vi ved alle, at vejret godt kan slå om. Fra tocifrede varmegrader til minusgrader i flere døgn. Krukker med de skønne forårsblomster kan faktisk klare temmelig koldt vejr, men vedvarende frost i flere døgn er hård kost – især fordi planterne er blevet drevet frem i gartnerens beskyttede glashuse.
Dæk krukkerne med beskyttende klæde eller ryk potterne ind i et drivhus, orangeri eller bryggerset til faren for længerevarende frostvejr er ovre.
02 | Artikler om haven, Blomsterløg, Vinter
Der er allerede nye skud på vej
Grønne spirer på vej
I søndags slap lageret af ramsløgssalt op i vores køkken. Velvidende, at årets første lange måned var ovre, og at februar jo er den korteste, så var jeg på ingen måde klar over, at der faktisk allerede nu er friske blade på ramsløgene. Perioden uden ramsløgssalt i køkkenet bliver derfor meget kort.
Således afklaret med forsyningen måtte jeg lige lave status over andre forårsbebudere i haven. Og Allium er faktisk ret langt fremme. Både Allium sativum – som er hvidløg, der blev lagt i november og de lilla blomsterhoveder, som der står mange af i flere af havens bede – Allium ’Sensation’. Bagest i haven har vi Allium christophii og i et andet bed Allium karataviense. Den eneste Allium, som jeg ikke kan se tydelige spirer på er Allium sphaerocephalon, som først blomstrer i juli.
Der findes mange forskellige Allium – faktisk er vores helt almindelige purløg også i slægten Allium, for den hedder Allium schoenoprasum. Alle Allium er spiselige, men jeg har smagt på de storblomstredes grønne blade og det kan altså ikke anbefales! Til gengæld er blomsterne meget dekorative og neutrale i smagen.
Allium er virkelig dekorative i haven foråret og sommeren igennem og passer godt ind i bedet med stauder og prydbuske. De passer også rigtig fint i krukker på terrassen, altanen eller foran indgangspartiet.
Voksested
Den mest optimale placering af Allium er, hvor der kommer godt med sol. De gror fint i almindelig havejord, der er porøs og veldrænet. Alle Allium er tørketålende, så du behøver ikke vande ekstra, når bedet med Allium ser ud til at trænge til vand. Til gengæld skal du sørge for at vande krukker med Allium – de visner ned, hvis de ikke vandes jævnligt.
Frøstande
De store blomsterhoveder er ret flotte – også når kronbladene visner og falder af. Tilbage sidder dekorative frøkapsler, og sørger du for at høste de lange stilke og hænge dem med hovederne nedad i skygge, så kan du anvende dem som tørrede blomster. Inde i frøkapslerne modner frøene. De er små og helt sorte. Fjerner du ikke de visne frøstande fra bedet, vil frøene spire og nye planter er på vej.
11 | Artikler om haven, Efterår, Træer
Lysende gult efterårsløv
Tempeltræet Ginkgo biloba
Fossiler af tempeltræet er dateret tilbage til permtiden, som løb fra 299 – 248 mio. år siden. Det er den yngste tid i jordens oldtid og tempeltræet regnes for jordens ældste nulevende træart.
Der skulle dog gå en hel del århundreder før træet kom til Europa – det skete i 1730. Her blev der plantet et træ i en hollandsk botanisk have, og træet står der endnu og runder snart de 300 år!
Tempeltræer kan dog blive endnu ældre – man mener, at de kan nå en alder på omkring 1000 år.
Frø eller podning
Den almindeligste opformering af tempeltræer foregår ved at så et frø. I de små potter har et fynsk gartneri fundet en metode, hvor de ophæver frøhvilen og fremspirer de små søde tempeltræer. Genetikken i frøene vil variere og giver om mange år træer, der enten er smalkronede, har brede kroner, er kompakte eller langstrakte.
Derfor har kløgtige gartnere udvalgt forskellige genetiske former hos frøplanter af tempeltræet og podet dem, så man netop opnår det slanke, det bredkronede eller det kompakte kugleformede tempeltræ. Netop disse podninger gør det muligt at plante tempeltræer i små haver og sågar også i krukker, hvor de opstammede kuglerunde tempeltræskroner er særdeles dekorative.
Lysende søjle
I min have er vi så heldige, at der er plantet et frøformeret træ, som nu er omkring 8 – 10 m højt. Det søjleformede træ står netop lige nu med helt fantastiske gule blade. Holder frostvejret sig væk, vil vi kunne nyde de stærke høstfarver i endnu nogle uger. Rammer frosten, vil de hurtigt løsne sig fra grenene og falde til jorden.
Tempeltræet vokser meget langsomt, og man har målt 100 år gamle træer til at være 20 m høje med et stammeomfang på 2 – 3 m.
Han- og huntræer
Botanisk set er tempeltræet tvebo, hvilket betyder, at der både er hantræer og huntræer. Befrugtningen er helt speciel, men når det lykkes, er frugten forholdsvis stor og rund med en noget ækel lugt af sure sokker. Frøet er en hård sten, der er omgivet af frugtkød. Inden i stenen ligger en spiselig kerne. Det er sjældent at se frugter på tempeltræer i Danmark (endnu).
I Asien spiser de kernen på samme måde, som vi nyder peanuts fra dens skal.
