Kalenderen viser forår 1. marts og inden vi ser os om, så er det ikke kun de tidlige forårsbebudere som vintergæk, erantis og påskeliljer, som pynter i haven.
Det betyder også, at vi kan begynde at plante blomster i krukker. Her er det godt at kende planternes robusthed. Hvilke planter kan tåle kolde nætter?
Stedmoder og hornvioler
Hornvioler er flerårige planter, der er særdeles hårdføre.
Mange stedmoderblomster tåler også enkelte nætter med frost, men er mindre robuste overfor længere perioder med frost.
Primula
I haven har staudeprimula længe været fremme med blade og lidt blomster. De smukke Primula, som du kan købe i havecentret er fra gartnerier og ikke med sikkerhed sorter, som er helt hårdføre. Dæk Primula i krukker, hvis vejrudsigten melder frost. (eller tag krukken ind i frostfrit rum)
Vibeæg
Vibeæg er fuldt hårdfør. De drevne løg i potter skal dog beskyttes, hvis vinteren banker på.
Påskeklokker
Påskeklokker og juleroser ”falder om”, når de får frost. De rejser sig dog, når det bliver tøvejr. Planterne har så at sige frostvæske i cellerne.
Perlehyacinter og Scilla
Oftest meget robuste overfor både vind og kulde. Beskyt dog potter med drevne løg.
Påskeliljer
Fuldt hårdføre og ikke særlig følsomme overfor koldt vejr.
Forårslyng
Igen er der tale om en plante, som er fuldt hårdfør. Forårslyng i potter er overvintret hos gartneren, og er ikke drevet i blomst – de springer ud helt naturligt.
Vejret kan drille
Vi ved alle, at vejret godt kan slå om. Fra tocifrede varmegrader til minusgrader i flere døgn. Krukker med de skønne forårsblomster kan faktisk klare temmelig koldt vejr, men vedvarende frost i flere døgn er hård kost – især fordi planterne er blevet drevet frem i gartnerens beskyttede glashuse.
Dæk krukkerne med beskyttende klæde eller ryk potterne ind i et drivhus, orangeri eller bryggerset til faren for længerevarende frostvejr er ovre.
I søndags slap lageret af ramsløgssalt op i vores køkken. Velvidende, at årets første lange måned var ovre, og at februar jo er den korteste, så var jeg på ingen måde klar over, at der faktisk allerede nu er friske blade på ramsløgene. Perioden uden ramsløgssalt i køkkenet bliver derfor meget kort.
Således afklaret med forsyningen måtte jeg lige lave status over andre forårsbebudere i haven. Og Allium er faktisk ret langt fremme. Både Allium sativum – som er hvidløg, der blev lagt i november og de lilla blomsterhoveder, som der står mange af i flere af havens bede – Allium ’Sensation’. Bagest i haven har vi Allium christophii og i et andet bed Allium karataviense. Den eneste Allium, som jeg ikke kan se tydelige spirer på er Allium sphaerocephalon, som først blomstrer i juli.
Der findes mange forskellige Allium – faktisk er vores helt almindelige purløg også i slægten Allium, for den hedder Allium schoenoprasum. Alle Allium er spiselige, men jeg har smagt på de storblomstredes grønne blade og det kan altså ikke anbefales! Til gengæld er blomsterne meget dekorative og neutrale i smagen.
Allium er virkelig dekorative i haven foråret og sommeren igennem og passer godt ind i bedet med stauder og prydbuske. De passer også rigtig fint i krukker på terrassen, altanen eller foran indgangspartiet.
Voksested
Den mest optimale placering af Allium er, hvor der kommer godt med sol. De gror fint i almindelig havejord, der er porøs og veldrænet. Alle Allium er tørketålende, så du behøver ikke vande ekstra, når bedet med Allium ser ud til at trænge til vand. Til gengæld skal du sørge for at vande krukker med Allium – de visner ned, hvis de ikke vandes jævnligt.
Frøstande
De store blomsterhoveder er ret flotte – også når kronbladene visner og falder af. Tilbage sidder dekorative frøkapsler, og sørger du for at høste de lange stilke og hænge dem med hovederne nedad i skygge, så kan du anvende dem som tørrede blomster. Inde i frøkapslerne modner frøene. De er små og helt sorte. Fjerner du ikke de visne frøstande fra bedet, vil frøene spire og nye planter er på vej.
Fossiler af tempeltræet er dateret tilbage til permtiden, som løb fra 299 – 248 mio. år siden. Det er den yngste tid i jordens oldtid og tempeltræet regnes for jordens ældste nulevende træart.
Der skulle dog gå en hel del århundreder før træet kom til Europa – det skete i 1730. Her blev der plantet et træ i en hollandsk botanisk have, og træet står der endnu og runder snart de 300 år!
Tempeltræer kan dog blive endnu ældre – man mener, at de kan nå en alder på omkring 1000 år.
Frø eller podning
Den almindeligste opformering af tempeltræer foregår ved at så et frø. I de små potter har et fynsk gartneri fundet en metode, hvor de ophæver frøhvilen og fremspirer de små søde tempeltræer. Genetikken i frøene vil variere og giver om mange år træer, der enten er smalkronede, har brede kroner, er kompakte eller langstrakte.
Derfor har kløgtige gartnere udvalgt forskellige genetiske former hos frøplanter af tempeltræet og podet dem, så man netop opnår det slanke, det bredkronede eller det kompakte kugleformede tempeltræ. Netop disse podninger gør det muligt at plante tempeltræer i små haver og sågar også i krukker, hvor de opstammede kuglerunde tempeltræskroner er særdeles dekorative.
Lysende søjle
I min have er vi så heldige, at der er plantet et frøformeret træ, som nu er omkring 8 – 10 m højt. Det søjleformede træ står netop lige nu med helt fantastiske gule blade. Holder frostvejret sig væk, vil vi kunne nyde de stærke høstfarver i endnu nogle uger. Rammer frosten, vil de hurtigt løsne sig fra grenene og falde til jorden.
Tempeltræet vokser meget langsomt, og man har målt 100 år gamle træer til at være 20 m høje med et stammeomfang på 2 – 3 m.
Han- og huntræer
Botanisk set er tempeltræet tvebo, hvilket betyder, at der både er hantræer og huntræer. Befrugtningen er helt speciel, men når det lykkes, er frugten forholdsvis stor og rund med en noget ækel lugt af sure sokker. Frøet er en hård sten, der er omgivet af frugtkød. Inden i stenen ligger en spiselig kerne. Det er sjældent at se frugter på tempeltræer i Danmark (endnu).
I Asien spiser de kernen på samme måde, som vi nyder peanuts fra dens skal.
Når græsset gror skal plænen fortsat klippes. Hvor længe det er nødvendigt afhænger først og fremmes af temperaturen, men du kan selv være med til at signalere, at sæsonen for græsklipningen er ved at være ovre.
Græsplænen skal slås så længe græsset fortsat gror. Det må ikke blive så langt, at det lægger sig ned, for så opstår risikoen for, at der går svampesygdomme i græsset, som så går ud.
Hvorfor skal klippehøjden justeres?
Når du hæver klippehøjden, er det et signal til græsplanterne om, at de ikke længere behøver at have vanvittigt travlt med at kompensere for beskæringen – de vokser langsommere.
Nogle justerer allerede klippehøjden i september, mens andre fortsat ønsker en tæt og kort plæne frem mod november.
Har du ikke allerede sat klippehøjden op, så gør det endelig nu!
Hvor vigtigt er det at fjerne blade fra plænen?
Drejer det sig om nogle få blade, så hjælper græsslåmaskinen med at findele bladene. De mindre stykker blade er føde for mange mikroorganismer i jorden og for regnormene. Regnorme og mikroorganismer hjælper til med at sikre iltningen af jorden omkring græsrødderne.
Igen – hvis din plæne kan sammenlignes med en golfgreen, så ønsker du ikke en masse ”ormehuller”, og så skal de mindste nedfaldne blade væk fra plænen.
Større mængder nedfaldne blade skal fjernes så græsset får lys og luft. Lader du dynger af blade ligge på plænen, vil græsset blive gult og i værste fald gå ud.
Brug nedfaldne blade i komposten eller dæk køkkenhavens bare jord med et tykt lag.
Kan jeg stadig nå at så græsfrø?
Jordens temperatur ligger lige nu på ca. 12 grader og er for nedadgående.
Du kan tjekke jordtemperaturen i dit område på dette link:
En tommelfingerregel siger, at jordens temperatur minimum skal være 7 grader for at græsfrøene kan spire. Det optimale tidspunkt for såning er april – maj og igen fra august til oktober.
Skal jeg fjerne mos fra plænen nu?
Helst ikke.
Græsplænen har brug for ro og hvile, så planternes rødder og skud ikke forstyrres til vinteren. Vent med at rense plænen for mos til det bliver forår. Til gengæld kan du stadig nå at kalke din plæne. Kalken er med til at hæve jordens surhedsgrad, hvilket giver bedre betingelser for græsset og mindre gode betingelser for mos.
Hver uge henter vi hvidløg ind fra udhuset, hvor de ligger køligt og mørkt. Hvidløgene gravede jeg op i juli måned, da toppene blev gule og dermed meddelte, at nu var løgene blevet store nok. De lå til tørre i nogle uger inden de blev lagt på lager. Saften og kraften fra de hjemmedyrkede hvidløg kan på ingen måde sammenlignes med de importerede hvidløg, som mange supermarkeder sælger. Og det er faktisk nemt at dyrke egne hvidløg.
Først skal de i jorden
Her i oktober måned skal fed af hvidløg i jorden. I Danmark er vi så heldige, at der er dygtige hvidløgsdyrkere, der producerer sætteløg til os. Dem kan du altid få i dit lokale havecenter (også økologisk dyrkede). De findes i flere forskellige sorter – tror at mine på billedet her hedder ’Germidour’.
Nogle af de allerførste blomster i haven kommer fra løg nede i jorden. Vintergækker, erantis, krokus, perlehyacinter, tulipaner, vibeæg og et væld af narcisser. Kan du heller ikke få nok forårsløg i haven, så er det lige nu du skal ud og lægge dem. Forårsløg skal nemlig i jorden, så de kan nå at danne lidt rødder og ikke mindst få ophævet den naturlige hvile, som det løg du får i en pose, netop har.
Halvårige planter
Mange af vores blomsterløg har deres naturlige blomstring i det tidlige forår. Efter blomstringen visner de langsomt ned og er helt usynlige henover sommeren og efteråret. Først når det igen bliver forår, har de samlet nok kræfter til en ny blomstring.
På Haveglæders hjemmeside ligger artikler, der handler om forårsløg
Det er sensommer, men magnolien blomstrer allerede
Hvorfor blomstrer magnolien igen?
I den frodige sensommerhave dukker der pludselig de fineste lyserøde blomster frem. Det er magnolietræet/busken som ikke kan vente og derfor allerede nu sender en lille sød hilsen i alt det grønne.
Remotante planter
Mange af vores forårsblomstrende træer og buske har allerede nu dannet de blomsteranlæg, som de skal bruge til forårets blomstring. Almindeligvis vil blomsterne være i dvale og først åbne deres knopper, når det bliver forår. Ind imellem sker det dog, at planten lige får behov for at bryde med et par blomsterknopper – dem kan man kalde for remontante planter. Altså planter, der ikke normalt blomstrer to gange, men som indimellem gør det.
Hvorfor?
Ofte vil planter, der er stressede eller i fare for at dø reagere ved at blomstre ivrigt og lidt uden for det normale. Blomstringen afstedkommer nemlig en frøsætning og dermed sikring af en ny generation. Tilbage i årene, hvor der var længerevarende tørke, reagerede flere planter ved at blomstre en ekstra gang.
Sådan er det måske også for magnolietræet – det skal jeg ikke gøre mig klog på, men i år er vores haves magnolietræer utroligt frodige og på ingen måde stressede, så jeg er helt rolig og nyder blot de fine blomster.
Bliver vi snydt til foråret?
Den blomsterknop som har udviklet sin blomst her i sensommeren, vil ikke være i stand til at udvikle endnu en blomst til foråret – det kan den ikke nå. Planten har på en måde allerede brugt kvoten for antal af blomster og der vil være de færre blomster til forårsblomstringen. Så lidt snydt bliver vi, men mon ikke der er rigeligt med uudsprungne blomsterknopper, som først venter med deres ynde til april?
Spiselige blomster
Hvis du ikke allerede ved det, så er magnolieblomsten spiselig og den smager faktisk godt. Den kan med fordel anvendes på en grøn salat, som pynt på en kage eller bare som havesnack. Prøv også at bruge blomsterbladene som smagsgiver til eks. mælk eller is.
PS jeg har observeret forskellig smag afhængigt at sorten. Nogle er mere søde, mens andre har toner af purløg
Se den helt nye video, hvor jeg fortæller om de mange blomster udenfor den normale blomstersæson.
