Certificerede kartofler – hvorfor?

Certificerede kartofler – hvorfor?

LÆGGEKARTOFLER

 

EN “VARM KARTOFFEL”

Det kan godt lyde som om havecentre og planteskoler her i foråret prøver at sælge dig noget, som du måske selv har. Dyrker du dine egne kartofler, så har du måske lidt rester liggende? Hvorfor ikke bruge dem? Det er lidt af en “varm kartoffel” at påstå, at dine egne knolde ikke duer og at du skal købe nye hvert år. For det er både sandt og måske så alligevel ikke.

Der er en risiko forbundet ved at bruge egne knolde. Risikoen ligger i sygdomstrykket, som du jo helst ikke skal inficere din køkkenhavejord med. Det drejer sig bl.a. om bakterier, der får kartoflerne til at rådne og smitten findes derefter i din jord. 

VIL DU VÆRE SIKKER


Så skal du altid anvende certificerede læggekartofler.

TIPS TIL FORSPIRING AF KARTOFLER

  1. Forspiringen kan starte fra nu og hen i marts måned. Det tager ca. 3 uger ved 10 – 15 grader
  2. Læg knoldene i en kasse, tomme æggebakker – gerne med lidt fugtigt spagnum i bunden
  3. Stil dem lyst og helst ikke for varmt. Hvis de står for varmt, så “taber” knoldene deres vandindhold og bliver runkne
  4. Vil du dyrke i kartoffelspande, så læg 1 – 3 forspiret knold ned i ca. 5 cm dybde med spirerne placeret, så de vender op. Fyld kun spanden 3/4 op, så du kan efterfylde med jord senere
  5. Vand kartoffelspandene godt til og stil dem lyst og lunt – gerne i drivhuset selvom temperaturen ude er lav, så stiger temperaturen i drivhuset hurtigt, når solen skinner
  6. Husk at tjekke, så de ikke mangler vand

Har du ikke et drivhus, så sæt spandene på den sydvendte side af huset og dæk evt. med lidt klar plast for at hæve temperaturen. Når toppene er så store, at plasten er i vejen, fjerner du den.

Vil du blot lægge de forspirede kartofler i din køkkenhave eller dit højbed, så vent til jordens temperatur er min. 8 grader.

Har du ikke et jordtermometer, så kan du bruge dette landbrugslink, hvor jordtemperaturen i dit område opdateres jævnligt.

LINK TIL TJEK JORDTEMPERATUREN I DIT OMRÅDE

Genåbning

Genåbning

Solskin og åbne havecentre

 


Det er godt at åbne op for gæster

 

JUBII! Havecentrene åbner igen 1. marts

Den sidste uge har været nervepirrende, for hvornår blev det muligt at lempe restriktionerne så meget, at havecentre og plantecentre landet over kunne få lov at åbne?

GOD TIMING

Man skulle næsten tro, at der var indgået en overenskomst mellem vejrguderne og regeringen, for den forestående genoplukning kommer lige i rette tid. I havecentrene er de klar med afstandsskilte, håndsprit og vejledning i, hvor mange man må være, når de fra på mandag åbner. I skrivende stund er de faktiske forhold endnu ikke meldt ud fra myndighederne, men personalet er klar med de foranstaltninger, der skal til for at sikre kundernes sundhed. 

VEJRET ER MED OS

Det rykker voldsomt i lysten til at få sået sommerblomster, tomater og salat. Vi mangler såjord, såbakker, frø og andet grej for at komme i gang. Lige nu er vejret usædvanligt forårsagtigt, så lysten til at få jord under neglene er rigtig stor. Meteorologerne melder om et “normalt” forår, hvor vi stadig vil få kølige perioder og nætter med frost. Haveforberedelserne bør derfor gøres i moderat tempo, så de spæde planter ikke risikerer at få frost og gå til. Der er flere planter, som du kan forspire nu, mens andre godt kan vente.

  • Tomater, chili og peber skal spires inde ved stuetemperatur og de kan sås nu
  • Ærteblomster (Lathyrus) kan med fordel sås nu, men tåler ikke frost, så hvis du bruger dit drivhus skal de ind, når der er risiko for nattefrost
  • Salater, ærter, kål, bønner og lignende skal du vente med. De spirer hurtigt, og når de er klar til udplantning, så er jorden stadig for kold. Fra slutningen af marts er det ok at forspire disse grøntsager
  • Vent også med at så agurker. De spirer på blot én uge og det bliver først varmt nok i drivhuset, når vi nærmer os maj måned
  • Sommerblomster til skærehaven (Stolt kavaler, Statice, Frøkenhat, Skabiose, Sommerasters og lign.) skal du også vente med at så fra midten af marts eller senere. De spirer hurtigt og kræver prikling og derfor noget mere plads. Har mulighed for at prikle frøplanterne op i større potter i frostfrie omgivelser, så kan du selvfølgelig godt starte nu

BRUG TIDEN TIL AT FÅ KLIPPET OG BESKÅRET

Der er mange ting, der skal klippes og ryddes op i haven her i det tidlige forår. Man kan nemt komme til at gå helt amok med saksen og saven. Årstiden, hvor mange planter er uden løv, gør det muligt at vurdere havens planter på en god måde. Skal nogle af grenene klippes ind eller helt fjernes? Er der selvsåede asketræer, løn eller kirsebær, som slet ikke hører til i bedet (eller hækken)? Trænger prydbusken til at blive tyndet ud?

Har du ribs, solbær og stikkelsbær, varer det ikke længe før de første knopper springer ud, og lige nu er det perfekt at få tyndet ud i de ældste og tykkeste grene – på den måde sikrer du dig en god og stabil høst til sommer.

Har du sidste år beskåret dine frugttræer, og står de nu med masser af oprette små skud (vanris), så er det smart at få dem klippet af nu. Det giver godt med lys ned i træet og til frugterne. Har du brug for at tynde ud i frugttræernes krone, så er det også et godt tidspunkt lige nu, hvor du kan se grenenes opbygning.
 

Som en god ven altid siger – du skal kunne kaste en bowlerhat gennem træet.
NY VIDEO

NY VIDEO

Muldvarpen er på jagt

 

Jeg så det godt i sidste uge. Op ad det hvide snedække steg vulkanlignende brune skud op. Muldvarpen er kommet ud af sin vinterhvile og er på jagt efter mad under græsplænen. En lang perlerække af skud viser dens rute og ødelægger i den grad plænen.

Det kan man gøre noget ved, og jeg viser i denne video, hvad jeg har tænkt mig at gøre.

Du finder videoen her

Indegartneren

Indegartneren

STUEPLANTEPASNING

 

INDEGARTNER

At besidde evnen til at få alle planter til at trives 100%, er jeg langt fra verdensmester i. Ofte er det planterne i vindueskarmen, som får lov til at passe sig selv, og når de så ikke længere kan klare min laizzes-faire tilgang, så må jeg indrømme, at de enten kommer på ophold på lazarettet (gæsteværelset) eller simpelthen kommer på komposten. Det giver jo plads til nye og spændende bekendtskaber, men jeg vil jo egentlig gerne sørge for, at planterne overlever og vokser sig flotte og frodige.

PASNING AF GRØNNE PLANTER

Vand er det vigtigste. Den varme stue er med til at øge fordampningen, så selvom planterne ikke bruger så meget vand, så er den fugtige potteklump med til at øge rummets luftfugtighed. Der skal vandes mindst to gange hver uge. Det er ikke altid lige let at vande, for når jorden tørrer ud, så kan det være vanskeligt at vande op igen. For at undgå en masse vandspild i vindueskarmen, så har jeg en balje med mig. Nu kan planterne selv trække vand og overskydende vand kan frit flyde ud af potten.

Ikke alle planter har godt af at tørre for meget ud mellem vandingerne, men omvendt så er jeg sikker på, at årsagen til dårlig trivsel her i vintermånederne ofte skyldes, at der bliver vandet alt for tit.

Gødning er også vigtigt, men når dagene er korte, og lyset dermed mangler, så vokser planterne ikke ret meget og har derfor ikke brug for en masse gødning. Jeg gøder ca. hver tredje vanding med flydende gødning og doserer, som produktet anviser. En hættefuld til 1 liter er et almindeligt mål.

Brusebad giver jeg af og til planterne. Det gør jeg først og fremmest for at støve bladene af. Jeg har også haft brug for at spule et mindre luseangreb af én af de grønne planter her på billedet. Jeg kommer potteskjuleren ned i en plastikpose og binder den godt til. På den måde undgår jeg, at jorden drysser ud. I brusebadet bruger jeg håndbruseren og justerer vandet til at være lunken. Nu spules lusene af planten.

OMPLANTNING

Lige nu er det en god idé at plante stueplanterne om. Foråret giver stueplanterne bedre betingelser for vækst, så find din indre indegartner frem og gør en god gerning for dine stueplanter. 
 

  • Brug altid en god kvalitetsjord, når du planter om
  • Skift til en lidt større potte
  • Fjern al den løse jord, som planten tidligere har groet i, men undlad at skade rødderne
  • Vand godt til, så planten på ny kan danne nye rødder
FORÅR

FORÅR

Gensyn med forårshaven

 


Under sneen dukker foråret op

 

Vinteren er omme og nu er det forår

De fleste har nok nydt snevejret og frosten. Alt har været pænt pakket ind i en hvid dyne, men nu smelter sneen og plusgrader har vendt kulde til forårsfornemmelser.

DET HELE DUKKER OP IGEN

Før vintervejret var der allerede godt gang i forårshaven, og jeg har da også bekymret set til, at et tykt lag sne og meget kolde nætter har forvandlet bedet med de spæde spirer til en iskold have, hvor de planter, som tittede op af sneen stod og skuttede sig med nedhængende blade. 

Nu er det hele tilbage hvor vi slap. Vintergækkerne har travlt med at gro og springer nok ud i løbet af weekenden, erantis er klar med de skriggule blomster, og påskeklokkerne kan igen fortsætte deres knopsætning og blomstring.

JEG ER GLAD FOR…

At jeg ikke nåede at være så forårskåd, at jeg fik klippet bladene af påskeklokkerne, for de har været med til at beskytte mod frosten på blomsterne. Planterne er robuste og kan klare meget, men jeg er sikker på, at de har nydt at have en ekstra dyne på.

Jeg er også glad for, at jeg ikke nåede at grave vintergækker og erantis frem under bladlaget, men når jeg slipper tasterne her, så vil jeg ud i solen og forsigtigt skrabe bladene væk, så de smukke forårsblomster kan sende dejlige forårsvibrationer afsted.

FORÅR I HAVECENTRE OG PLANTESKOLER

Vi går alle og venter på at få lov til at komme ud og støtte de mindre butikker. Havecentre og planteskoler hører til den kategori, og der krydses i den grad fingre for, at det efter d. 28. februar bliver muligt at få kunder tilbage i butikken. Ligesom mange andre detailhandlende, så er havecentrene glade for at kunne hjælpe kunderne med varer, så tag endelig kontakt til dit lokale havecenter og hør om de muligheder, som de i nedlukningen kan tilbyde dig.

Tilskudslys i en mørk tid

Tilskudslys i en mørk tid

Vækstlys virker det?

 

GARTNERLÆRE

Når man går i lære som gartner er noget af den undervisning, som man modtager temmelig nørdet og måske også lidt kedeligt. Et af emnerne handler om planter og lys. De fleste planter klarer sig alene med det naturlige lys, mens andre dyrkningsmetoder kræver brug af vækstlys.Hvis jeg kort fortalt skal give et bud på, hvorfor man kan have fordel af at bruge vækstlys, så kommer det til at handle om fire ting:

  1. Lys (til at lave fotosyntese)
  2. Vand (til at transportere molekyler rundt i planten)
  3. Varme (til at sætte processerne i gang)
  4. Næring (til at bygge planten op)

Det er groft sagt de fire ting, som en plante har brug for, når den skal vokse. Tager man én af de fire elementer ud af ligningen, så vil projekt groning ikke lykkes.

Skruer du op for eks. varmen, men øger ikke vand, lys og næring, så bliver planten svag og ranglet, og skal vi vende tilbage til emnet om vækstlys virker, så er det altså en forudsætning, at du kan skrue op for varmen, giver mere vand og gradvis øge næringen. At tænde for vækstlyset er ikke en løsning alene.

Du skal derfor have mulighed for at justere på planternes vækstafhængige faktorer. Det giver derfor god mening at installere vækstlys, hvis du her i vintermånederne gerne vil forspire eller gro planter inde i din varme bolig.

 

PS Plante/biologinørder vil nok mene, at jeg har glemt CO2 som et vigtigt element. Planten bruger nemlig CO2, når den skal producere ilt og nyttige byggesten. CO2 er essentielt for planternes vækst og skal være til rådighed for at planten kan vokse, og vi mennesker ånder rigelige mængder CO2 til at du kan forspire planter i din vindueskarm 🙂

 

HVAD ER VÆKSTLYS (plantelys)

Vækstlys er, til forskel for boligbelysning, et lys, hvor lysspektret er en efterligning af solens lys eller et specielt designet lys, som er ekstra effektivt, når man skal forspire planter. Jo tidligere på året du starter din forspiring, des mere behov er der for at tilføje vækstlys.

 

HVORDAN GØR MAN?

Gartneren i dit havecenter kan vejlede dig i produkter, der egner sig til dit behov. Der er løsninger, hvor man kommer et stykke af vejen ved at hænge en enkelt pære op, mens andre har brug for små paneler, der spreder lyset over flere hold nye plantespirer.