Vintergrønne alunrod har fået selskab af kristtorn, en penselfyr og Julerosen ‘Valeria’

Jeg spurgte for nogle år siden en hollandsk forædler, hvad forskellen på juleroser og påskeklokker er. Hans svar var, at juleroser altid er hvide, bærer det latinske navn Helleborus niger og altid blomstrer før jul. Påskeklokkerne hedder ofte Helleborus orientale (kan også have andre navne), og så blomstrer de aldrig før jul. Fælles for alle Helleborus er, at de er vinterhårdføre og tager derfor ikke skade af at stå udenfor selv i en krukke. De har dog brug for, at overskydende vand kan løbe ud af krukken, så rødderne ikke rådner.

Flotte eksemplarer af påskeklokker i potter er ikke til at stå for. Selvom min gode forædlerven for nogle år siden påstod, at påskeklokker først blomstrer efter jul, så er der nu alligevel nogle, som har formået at “trylle” blomsterne frem før jul. Sorten på billedet ovenover hedder ‘Valeria’, og den belgiske forædler har krydset to arter af Helleborus for at finde frem til denne skønhed. Sorten skulle kunne blomstre lige fra november og helt hen i foråret – det vil jeg glæde mig til.

Juleroser og påskeklokker koster en del, men glæden over planten kan du jo have i mange, mange år. Når du selv har nydt planterne på terrassen eller ved din indgangsdør, i drivhuset eller et helt fjerde sted, hvor du daglig færdes, så kan du til foråret plante den ud i din have og nyde den hvert eneste år.

PS Skulle du blive fristet til at klippe et par blomster af til en vase på bordet, så lad stilken stå helt dækket af vand og rids gerne stilken, så vandmætningen er mest optimal – blomsterne har det nemlig med at blive helt slappe efter et par timer i varmen

Sidste års krans med traditionsrig nobilisgran, kogler og blomsterstande fra klatrehortensia

På søndag tændes det første lys i adventskransen

Nedtællingen er i gang – der er under en måned til det er d. 24. december. Hyggen sniger sig ind og snart dufter køkkenet af julens krydderier, småkager og rødkål. Det dufter også af gran fra dekorationer og gran i adventskransen. Sådan er det med traditioner – det skal helst være, som det plejer. Og det er godt i en tid, hvor alt andet nærmes forandres hver dag. På de sociale medier er de fleste i gang med at dekorere kransen med de fire lys. Der er rigtig mange flotte kreative løsninger, og det kunne tyde på, at de hvide lys skal være farvede og at mængden af gran reduceres kraftigt. Ind kommer tørrede blomster, grønne blade fra eucalyptus og mange spændende tørrede frø- og blomsterstande.

Hvorfor er det egentligt, at vi fejrer advent?

Adventus Domini betyder Herrens komme og det er netop denne ventetid frem mod Jesu fødsel, som symboliseres med de fire adventssøndage. Kirken starter desuden deres nye kirkeår, og én af samlerne vil være “Vær velkommen Herrens år”.

Advent var også fastetid, for sindet skulle renses, så man var beredt på Jesu komme. Derfor ser man ofte den lilla farve på båndene – det symboliserer faste og bod. Lilla bånd kan måske gå an, men det med fasten i fristelsernes højsæson kender jeg ingen, der holder sig til.

Du kan læse mere i det blogindlæg, som allerede ligger på www.haveglæder.dk

Hvordan skal kransen så se ud?

Personligt synes jeg duften af gran er skøn. Jeg binder selv kransen, og selve processen med at klippe granstykker til og binde dem omkring kransen er en god tradition. Der sniger sig nok lidt kogler, tørrede blomsterstande eller lidt andre stedsegrønne blade ind, men hovedparten af kransen skal være gran. Lysene skal igen i år være hvide. De nyere smarte farvede lys må stå i andre af julens traditionelle dekorationer.
 

I mange år troede jeg ikke, at det var muligt selv at binde en fin krans, men med lidt øvelse er det faktisk ikke så svært. (Skal dog lige siges, at kransen på billedet ikke er min kreation)

Årstidens kogler, frugter, stedsegrønne planter tilsat lidt glaskugler eller anden pynt, får stemningen op i vores hjem – stemningen af, at naturen og havelivet fortsætter selvom kalenderen snart går ind i vinterperioden.

Det må du – det må du ikke

I de offentlige skove er der et regelsæt, som skal overholdes. Mange skove er privatejede, og her må du som udgangspunkt kun samle materiale fra skovbunden i umiddelbar nærhed af skovstien. Anden indsamling skal være i overensstemmelse med skovejeren.

Ifølge naturbeskyttelsesloven:

1. Må du ikke klippe gran af træerne i skoven uden tilladelse
2. Er det kun tilladt at klippe kviste af løvtræer, der er mere end 10 m høje
3. Må du ikke fjerne kogler eller frøstande fra træerne – det er kun dem, der er faldet til jorden, som du må tage
4. Må nødder, svampe og mos kun samles til eget forbrug (en bærepose af hver)
5. Må du tage sand, sten og tang på stranden. Mængden afgøres af, hvor meget du kan bære. Dog gælder private regler på private strande. En privat strand skal være tydeligt mærket, og man må altid færdes på private strande

I haven

Her har du dine egne regler. Efteråret er et godt tidspunkt at finde materialer i haven, for her er planterne på vej i dvale. De fleste planter tager ikke skade af, at du klipper lidt af grenene af, men du skal altid efterlade planterne med synlig vækst, så de igen kan gro videre til foråret.

I havecentret

En tur i dit havecenter kan give masser af inspiration til nye planter, som du mangler, når du leder efter bindemateriale i din have. Her kan du også søge inspiration i binderiafdelingen, hvor de dygtige medarbejdere har udformet flotte buketter og måske også kranse. Det er også her du kan finde flotte kogler, tråd, kranse, fade, bånd, spray og meget, meget mere.

Ren bladpoesi

De smukkeste farver

Årets afslutning er under vejs – det er der ingen tvivl om. Mørket har taget føringen, dagen er faktisk kun 8 timer og 36 min. lang. Den er aftaget med næsten 9 timer!
Alligevel er der godt en måned til, at det igen vender og går den anden vej. Imens kan vi nyde, at efteråret 2022 har budt og stadig byder på smukke farver i landskabet, skoven og i haverne. Alle birketræer står med guldfarvede blade – hængebirkens tæppe af bløde guldlameller er da helt vidunderlige lige nu.

Det samme gør bøgehækken. Dem har vi en del af her på matriklen, og det er virkelig en fornøjelse at kigge på hver eneste dag. De limegule og gyldne farver er på vej til deres brune vinterlook, som både småfuglene elsker at gemme sig i, og som stadig indrammer havens rum frem til næste forår. 

Plantetid

Her i efteråret er bøgeplanter gode at få plantet. Måske mangler du ikke en hel hæk – de kan også noget som opdeling af rum i haven eller blot en skærm, som evt. dækker for naboindkig eller skjuler trampolinen eller naboens “rod”. I planteskolerne arbejder de hver dag på at få gravet planterne op til salg. De benytter sig af, at vejret er til at arbejde i. Hvis først frosten går i jorden, kan de ikke længere få planterne op. Når jorden er rystet af rødderne transporteres de ind i lokaler, hvor planterne bliver sorteret i størrelser og bundtet. Derefter pakkes de igen sammen på paller, som nu skal på køl. Køl sikrer, at de fortsat er i fuld vitalitet, når de pakkes til salg i havecentrene.

Få et godt råd

Er du i tvivl om, hvordan du griber det an med plantningen og beslutning om, hvilken størrelse, som du skal gå i gang med, så er det altid muligt at få et godt råd hos din gartner i dit lokale havecenter. Hun/han vil også kunne vejlede i, hvor mange planter du skal bruge. Sammen kan I planlægge, hvornår du skal i gang med at grave huller til din nye hæk.

Husk dette når du planter hæk

Stenhårde aromatiske kvæder er ikke bare gode at pynte med

Nordens guldæbler

Mange kender kvædefrugten som enten kan være lille og rund på en lav busk eller være store, hårde og enten æbleformede eller pæreformede. Lige nu er kvæderne færdige med at vokse og kan plukkes fra træet eller busken. 

 

Pynt på efterårsbordet

Kvædefrugtens holdbarhed er god, så hvis du vil sikre dig, at din bordpynt holder sig godt, så er det et godt valg. Her på billedet har en blomsterdekoratør fundet en gammel gren, nogle flotte blade fra vinplanter, hestekastanjer og en fin gul kvæde. De små sukkulente rosetter er husløg, som er skåret fri for jord og rod. Også de vil kunne holde sig friske på bordet længe. 
 

Opskrifter med kvæde

Rengør kvæderne og kog dem hele i ca. 45 min.
Fjern skrællen og del frugterne, så kernehuset kan tages ud.Til 1 kg forkogt frugt tilsættes:
Ca. 5 dl vand
500 g sukker
Evt. vaniljestang, citron eller ingefær som smagsgivere

Når frugtmosen er kogt helt mør blendes den til en ensartet masse og hældes på rengjorte glas.

Kvædebrød

Kvæderne renses og skæres i kvarte. Fjern kernehuset, men gem dem i en lille stofpose, som koges med. Når kvædestykkerne er møre (45 – 60 min) tages de af varmen. Væden hældes fra og den lille stofpose ligeså. Kvædestykkerne moses gennem en sigte og mosen vejes af. 

Tilsæt lige så meget sukker, som der er kvædemos. Lad sukker og kvæde koge op og karamellisere til en mørk masse. Smør massen ud på et bagepapir ca. 2 cm højde. Lad det tørre i 1 – 2 uger eller sæt pladen i ovnen ved 50 grader til overfladen er blevet tør. Nu kan brødet skæres i mindre stykker, dækkes med perlesukker eller kokos. Opbevares i lufttæt beholder og nydes som slik eller tilbehør til ost.
 

Min favorit er kvædegelé

Den rødlige gelé er både smuk og smager fantastisk

Når kvæderne er skyllet rene, skæres de ud i kvarter og til ca. 1 kg skal der hældes 1 l vand ved. Tilsæt saften af 1 økologisk citron. Kogetiden er ca. 45 – 60 min.

Det høje pektinindhold i kernehuset er nyttig, når væsken skal stivne. Lad mosen passere gennem et klæde, så saften er helt klar. Mål eller vej væsken, som hældes i en ren gryde. Tilsæt sukker svarende til ca. 300 g pr. ½ l kvædesaft. Bring saft og sukker i kog i ca. 15 min. og lav nu en geléprøve. (Dyp en ske i geléen og lad saften falde på en nedkølet køleskabskold underskål. Er væsken stadig flydende, så skal geléen koges i længere tid)

Hæld geléen på rengjorte glas og opbevar dem i køleskab.

Smager skønt til al mad med vildt, til ost eller brugt i bagværk.