09 | Artikler om haven
September måneds lune havejord giver græsfrø de bedste betingelser
Du kan med fordel så nyt græs nu og frem til midten af oktober måned. Jordens temperatur og fugtighed er helt optimal her i starten af efteråret og vil give dig et flot resultat.
Det er nemt og hurtigt at så nye græsfrø, så din plæne bliver ekstra tæt og grøn. Har du meget mos eller døde græsplanter, så kan du med fordel anvende en vertikalskærer, der løsner de løse visne dele. Derefter er det godt at sprede lidt harpet muld for at udjævne de huller, som processen giver. Nu kan du sprede nye græsfrø, som snart vil spire frem.
Du kan se hvordan hele processen foregår i denne video
Skal du starte helt forfra på jord, som ikke tidligere har været plæne, kræver det lidt mere tid
Ingen planter trives på komprimeret jord – heller ikke græs. Sørg for, at jorden er gravet godt igennem eller kørt over med en jordfræser. Store sten, rodrester og lignende fjernes fra jorden og overfladen jævnes ud. Brug en græstromle eller træk en tung europalle på kryds og tværs henover stykket. Nu er jorden næsten klar. Lige inden såning skal du rive ganske let henover jorden, så den kommer til at ligne groft rugbrød. Græsfrø sås ovenpå jorden, og du skal bagefter rive endnu engang henover stykket – ganske lidt.
Er din jord for tør, skal du vande, INDEN du sår græsfrøene. Bliver det nødvendigt at vande efter såningen, så vent til arealet har et svagt grønt skær.
Græs er ikke bare græs
Afhængigt af, om du ønsker en tæt plæne eller en mere grov plæne, er græsblandingerne forskelligt sammensat. Danmark er et græsfrøland, så de mange kvalitetsblandinger har gennemgået adskillige undersøgelser, så du får en god plæne med masser af græs og mindre mos og ukrudt.
Du finder de mange forskellige græsblandinger i dit lokale havecenter.
09 | Artikler om haven
Plantetid
Hele landet har fået regn – nogle steder er der faldet RIGTIG meget vand, mens det i andre egne kun har regnet lidt. Temperaturen er faldet en del, men det er stadig dejligt at være ude. Nogle haver står grønne og frodige, men vi er også nogle, som har haft en total udtørret græsplæne og stauder, der helt afgjort trænger til nedbør. I min have er flere af stauderne blevet “brændt af” af sol og manglende vand. De har visne blade, men jeg tror nu på, at de nok skal komme sig, når regnen har fyldt rodzonen op, og planterne igen kan blive saftspændte.
HAVENS DAG
Den anden søndag i september (i år er det 11. september) fejrer mange af landets havecentre og planteskoler Havens Dag. Det har de gjort de sidste 30 år, og måske har du tidligere været forbi i dit lokale havecenter i weekenden, hvor Havens Dag holdes? Da de danske planteproducenter og havecentre for over 30 år siden besluttede, at de hvert år skulle lave Havens Dag, var det fordi, de fleste haveejere kun går i haven om foråret. Det er lidt en skam, for det er netop her i sensommeren, at jorden er lun og fugtig – lige til at plante nyt i. Havens Dag er derfor en anledning til at kigge forbi i dit havecenter for at blive inspireret og evt. købe et par planter med hjem til haven. Havens Dag fejres på forskellig vis i havecentrene landet over. Nogle steder er der spændende oplæg fra en podemester eller havearkitekt, andre steder er der små konkurrencer for børn og voksne. Butikkerne er fyldt op med lækre planter, der lige nu er helt friske fra de danske producenter. Har du planer om at inddrage noget af græsplænen til plantebed, eller har du tomme steder i din have og omkring terrasseområdet, så er der et ekstra stort udvalg af planter netop nu.
Årets tema
Hvert år er der sat et tema op til Havens Dag. I år handler det om frodighed og om at øge biodiversiteten. Modsat de “grå” haver (dem med masser af fliser og granitskærver), så vil haver plantet til med planter, der blomstrer året rundt, bidrage til biodiversitetskrisen. Vi skal alle være med til at skabe gode biotoper til insekter og dyr. Diverse rapporter afslører, at det står galt fat – nu kan du være med til at gøre en forskel.
Hjælpen til at vælge planter, der er ekstra gode til insekt- og dyrelivet har vi samlet i tre løsblade, som havecentrene deler ud. Det er lister over stauder, træer, buske, slyngplanter, knolde, løg og etårige planter med angivelse af, hvornår på året de blomstrer.
Du kan smugkigge de tre “Året rundt” lister på www.havensdag.dk scroll ned på siden og find listerne i bunden.
08 | Artikler om haven
Beskæring og formklipning af stedsegrønne planter
Hvornår skal man beskære stedsegrønne planter, hvor kraftigt må man beskære, og hvordan formklipper man stedsegrønne planter?
Man vælger ofte stedsegrønne planter fordi det er godt at have noget grønt at se på hele året rundt. Selvom de fleste stedsegrønne planter vokser moderat, har de alligevel en evne til at fylde meget efter 10 år. Skal man så fælde dem og plante nyt? Eller kan man foryngre sine stedsegrønne planter for fortsat at kunne nyde dem – uden at de generer de andre planter i haven?
Formklipning
Er du frisk på at formklippe stedsegrønne planter? Det er en hyggelig måde at sætte et unikt præg på haven, når de skulpturelle planter året rundt står skarpt. Det kan være kuglerunde buksbom eller spiralformede cypresser. “Cloud” træer af taks eller fyr er nok noget af det ypperste, mens de syd på i Italien og Sydfrankrig ikke gerne klipper store figurer af giraffer og cykelryttere på racercykler.
Man kan starte med at købe formklippede planter og så fortsætte i den allerede fastsatte facon, man kan også købe et forholdsvis stort eksemplar af eks. en taks eller cypres, og så klippe den i ønsket facon. Man kan også komme på kursus i Topiary, som er en havekunstform lidt i stil med bonsai. Topiary har man praktiseret helt tilbage i romersk tid. Det går ud på at fremhæve planternes særegne egenskaber og danne former og figurer, ved gentagne gange at klippe og beskære planterne.
Reglen er simpel, for at forme skal man gennem sæsonen fra maj – september måned en eller flere gange klippe 1/3 – 2/3 af skudtilvæksten af.
Beskæring af nåletræer (gran, ædelgran, cypres, tuja, enebær, fyr)
1. Foryngelsesbeskæring:
- Klip aldrig toppen af de stedsegrønne nåletræer – så mister den deres naturlige form.
- Klip flerstammede til enstammede.
- Klip sidegrenene af fra bunden og lav opstammede stedsegrønne.
- Klip sidegrenene ind, men aldrig så langt at der ikke er grønne nåle tilbage på skuddet.
2. Vedligeholdelsesbeskæring:
- Ved dannelse af flere topskud, beskæres så det kraftigste skud bevarer ”føringen”.
- Knækkede grene eller grene med sygedom fjernes.
- Sidegrenene klippes ind, så den kompakte vækstform bevares.
- De bunddækkende stedsegrønne klippes, så de ikke breder sig.
- Fyrretræernes ”lys” klippes tilbage, så 1/3 er tilbage for at få kompakt vækst.
Undtagelsen
Taks har evne til at kunne bryde fra gammelt ved. Det betyder, at den tåler så kraftig beskæring, at der ikke er synlige grønne nåle. Taks er særdeles velegnet til hække, som skal klippes hårdt. Lærk, som er et løvfældende nåletræ har samme evne til at kunne tåle tilbageskæring. Fældes et lærketræ, vil der fra stubben fremkomme nye grønne skud det efterfølgende år.
Hvornår skal man beskære sine stedsegrønne nåletræer?
- Foryngelsesbeskæringen kan ske sent efterår i oktober – marts måned.
- Fyrretræernes lys klippes i maj måned.
- Vedligeholdelsesbeskæringen skal ske forår og sommeren frem til udgangen af september, så de nye skud, som dannes efter klipningen, kan nå at afhærde inden vinteren.
Beskæring af bladstedsegrønne planter (kristtorn, buksbom, liguster, mahonia, gedeblad og laurbærkirsebær)
Bladstedsegrønne planter bevarer deres blade om vinteren. De er gode til julens dekorationer og buketter, og så egner de sig som hække eller som solitære planter i havens bede. Mange af de bladstedsegrønne planter tåler endog ret hård tilbageskæring. Eks. er laurbærkirsebær god til at bryde fra bunden, hvis vinteren har været hård og har ødelagt toppen. Tidspunktet for kraftig beskæring af bladstedsegrønne er fra oktober – marts måned, mens klipning af hæk og justeringer kan ske løbende gennem foråret og sommeren.
08 | Artikler om haven
Smukke lilla skyer
Kæmpejernurt er en sikker vinder
Verbena bonariensis
Jeg kender ikke nogen, som ikke kan lide de små blomsterstande fra kæmpejernurt, der nærmest danner lilla skyer i havens bede. De høje (op til 2 m) stive firkantede stængler står strunke – selv i tørt eller vådt vejr. Blomstringstiden er meget lang og de små tubeformede let duftende blomster er gode både til haven, buketten og ikke mindst for de nektarhungrende insekter, der på denne årstid godt kan have lidt svært ved at finde blomster.
Der findes 250 arter af jernurt, som enten er enårige sommerblomster eller flerårige stauder.
Du kan kende Verbena på:
- Planternes firkantede stængler
- De små hår på blade og stængler, som får den til at gribe fat i dit tøj
- De små tubeformede let duftende blomster
- Nøddeagtige små frø
Kan kæmpejernurt klare vinteren?
Et yderst relevant spørgsmål, som der desværre ikke er et helt klart svar på. Mine erfaringer med kæmpejernurt viser, at nogle af planterne faktisk ikke dør, men skyder fra bunden – ligesom mange af stauderne gør. Har vinteren været meget nedbørsrig og kold, så sker det meget sjældent. Står planterne mere tørt, så sker der ikke så meget, når det er koldt – de gror videre året efter. Til gengæld, så er kæmpejernurt utrolig til at kaste frø, som året efter spirer som en tæt masse i bedet. Dem skal du være klar til at luge eller tynde ud i, for de kan sagtens hæmme andre planter, som du har planlagt skulle vokse der. Når du planter kæmpejernurt (Verbena bonariensis) og planter i din have, så kan du glæde dig over, at den blomstrer hele efteråret.
Giv også plads til ‘Bampton’
Én af de nyeste medlemmer af jernurt-familien hedder Verbena officinalis var. ‘Bampton’. De små juvellignende rosa blomster sidder på de lidt “vilde” stængler, og både blade og stængler har en mørkere næsten purpur farve, hvilket skaber en flot kontrast. Busken her er ca. 90 cm høj, og den har blomstret siden juni og fortsætter frem til november. ‘Bampton’ dør ikke om vinteren. Den bryder frem året efter som de fleste stauder gør. Planten på billedet har stået i en af de fugtigste områder i min have i tre år. Den er superrobust og synes heller ikke at lide, når nedbøren svigter, som den netop har gjort den sidste måned.
08 | Artikler om haven
Få mest ud af din vanding
10 gode råd om vanding
- Undlad at vande græsplænen – den skal nok komme sig
- Brug en vandkande, når du vander bede og blomsterkrukker og vand kun på jorden
- Grav ned i et spadestiks dybde. Er jorden fugtig ned i jorden, er det ikke nødvendigt at vande
- Vand især havens nye planter, som endnu ikke er fuldt etableret. Nye planter er dem, der er plantet de sidste 3 år – især træer og store buske.
- Undgå sjatvanding. Sørg for at vande jorden godt igennem
- Vand om aftenen eller tidligt om morgenen, hvor fordampningen er mindst
- Undlad at vande i blæsevejr
- I køkkenhaven er det en god idé at dække jorden omkring planterne. Brug kompost, halm eller græsafklip. Jorddække mindsker fordampningen
- Skyg drivhusets vinduer, så temperaturen og fordampningen holdes nede
- Har du mulighed for at vande hækken med drypslange, så er det den mest vandbesparende måde at gøre det på
08 | Artikler om haven
Er græsplænen helt død?
Du har måske før oplevet, at komme hjem fra ferie og så se, at græsplænen ser noget død ud? Sommeren 2022 har været ideel for de mange landmænd, der har travlt med at høste korn. De mange tørre dage har modnet kornet og man kan næsten dufte de tørre kornaks, når man kører forbi markerne. Store støvskyer stiger op, når mejetærskerne høster de vigtige afgrøder.
Nå, tilbage til havens græsplæner, som der ikke er meget vækst i, og derfor trænger den nok heller ikke til at blive klippet. Og netop det gør, at den kan få fred og ro til at komme sig. Den skal nok vende tilbage til sin grønne stil, men det kan godt tage noget tid.
Tænk som græs
Går man fagligt til værks, så vil øvelsen i at tænke som planten, det drejer sig om, være nyttig. Hvis jeg skulle sætte mig ind i, hvordan jeg som en græstue vil reagere på de ydre omstændigheder, som jeg lige nu sidder i, så vil jeg gøre følgende:
- da der ingen vand er til at holde bladene saftspændte, så lukker jeg af for transporten til de dele af planten, som fordamper mest
- I “hjertet”, hvor nye blade udvikles, er det vigtigt, at der stadig er saftspænding. Her må der ikke lukkes af for vandtilførsel
- Under jorden vil det være svært at danne nye rødder. Jeg vil bevare mit rodnet og især de rødder, hvor der er energi og ressourcer til at bygge nyt rodsystem op. Nogle af de mindre og tynde rødder vil der nok ikke være kræfter til at beholde
Ny vækst på vej
Når det har regnet nogle gange, så vil rødderne kunne transportere vand til græssets top. De visne blade vil ikke kunne genoplives, men der vil komme nye grønne blade frem fra “hjertet”. De grønne blade kan danne fotosyntese og ny energi kommer retur til græsplanten og især til rodsystemet, som igen kan bygges op.
Det værste kan også ske
Hvis der ikke kommer regn, vil nogle af de svageste græsplanter på særligt udsatte steder (sandjord) helt gå tabt. Er der stærkere græs omkring, vil det brede sig og lappe hullerne sammen, men i værste fald, vil det være nødvendigt at lappe på plænen. Vent med at så nyt græs til september/oktober. Her er der lidt mere fugtighed i jorden, og det er stadig varmt nok til, at græsfrø kan spire frem.
