Dyrkning af egne hvidløg er supernemt og glæden ved at se olien sprøjte ud af hvidløgspressen, når de friske løg fra egen have giver smag til maden er stor. Det er nemlig ikke let at få helt frisk dyrkede hvidløg i butikkerne. Ofte kommer løgene helt fra Kina og er muligvis behandlet med produkter, der forlænger holdbarheden.
Det er nu du skal handle
Hvidløg skal i jorden her i efteråret. Hvidløg formeres ved deling, og hvert fed repræsenterer en ny plante. De skal lægges i den lune og fugtige jord, hvor de når at etablere rødder og lidt top inden vinter. Til næste forår vokser feddene videre, danner et helt hvidløg, som du så kan høste til sommer.
Flet hvidløg med blød nakke
Der findes i princippet ikke sorter af hvidløg, men kloner. Nogle kloner blomstrer, og når blomsterne falder dannes et antal topløg. Kloner med blomst danner en hård stængel midt i løget.
Ikke blomstrende kloner danner ikke denne hårde stængel og kan derfor flettes.
Du kan spørge efter kloner med blød (ikke blomstrende) eller hård (blomstrende) nakke i dit havecenter.
Kan man ikke bare lægge sine egne fed?
Hvidløgene fra vores have har en god og intens smag. Jeg har flere gange lagt fed fra egenproduktionen og det går også ok. Dog må jeg sige, at resultatet fra indkøbte hvidløg til lægning gør en stor forskel. På billedet (i min hånd) kan du se de ekstra store fed, som de professionelle løgdyrkere formår at fremdyrke. Jeg bruger gerne 50 kr. på nye læggehvidløg hvert efterår – det rækker fint til familiens behov for hvidløg i et helt år.
PS Du kan lægge hvidløgene frem til midten af november, hvis ikke det bliver MEGET koldt. Når du ikke at få dem i jorden her i efteråret, så vent med at lægge dem til marts måned. Du vil stadig kunne nå at få fine løg – dog ikke nær så store, som hvis du kommer i gang nu.
Jeg har for nogle år siden lavet en video, hvor jeg viser, hvordan løgene lægges. Den kan du se eller gense her.
Selvom mængden af blomster aftager her i efterårets første måned, så er der faktisk buske, som starter deres blomstring i september. Sådan er det for blåskæg, Caryopteris x clandonensis. Den findes i forskellige sorter, men ’Heavenly Blue’ er nok den mest almindelige.
Det geniale ved denne busk er, at den hygger sig stille og roligt gennem foråret og sommeren. Her står den grågrøn og pæn i bedet, hvor andre planter kan få lov at blomstre. Det kan eks. være lavendel, russisk salvie, røllike og høstanemoner.
Når alle andre blomster takker af, så tager blåskæg over med en lang blomstringstid i september og ind i oktober. Højden varierer i forhold til voksested. Står den i sandblandet jord, så bliver den omkring 50 cm, men står den i god muldjord, bliver den omkring 75 cm høj. Det er en velforgrenet busk, der danner mange grene og blomster.
Plant den, hvor der er godt med sol og sørg for optimalt dræn. Blåskæg er på vores breddegrader en halvbusk. Det vil sige, at den i hårde vintre kan fryse noget tilbage – på samme måde, som sommerfuglebusken også gør. Det er en god idé at dække med lidt gran omkring basis af planten de første vintre indtil planten har etableret sig godt.
Andre egenskaber
Bladene har en let krydret duft, når de gnides mellem to fingre – måske er duften med til at tiltrække de mange sommerfugle og bier, som elsker at boltre sig i de lidt flossede blomsterstande.
Vil du sikre dig sunde æbler, så er beskæring en god idé
Svampevejr – i mere end en forstand
Jagten efter lækre svampe i skove og hegn hører årstiden til, og jeg har selv haft fornøjelsen af at følges med en kyndig naturvejleder for et par år siden. En dejlig oplevelse. De hardcore svampejægere jubler over det varme fugtige vejr, men det gør jeg ikke!
Ikke al havearbejde er rart
Klamt og ulækkert er ord, som jeg forbinder med det havearbejde, der foregår under æbletræerne lige nu. Al den nedfaldne frugt skal samles og køres væk fra træerne. Mange af æblerne falder nemlig ned, fordi de rådner på træet. Desværre vil især svampen monilia ødelægge en del af frugterne, men der er også andre rådsvampe, som ødelægger glæden af lækre hjemmedyrkede æbler. Svampene smitter, når betingelserne er optimale, og det er de, når luftfugtigheden er høj. Septembers meget varme vejr er også fugtigt vejr. Luften indeholder rigtig meget fugt (det ses som morgendug, når nattens temperatur er lav). Netop denne vejrtype er guf for svampe på frugter og blade. Sådan finder naturen sin balance, for svampene er med til at nedbryde organisk materiale (blade, blomster og frugter).
Bedre luftskifte
En anden faktor, som øger svampenes mulighed for at nedbryde æblerne på træerne handler om luftskifte. Hvis vinden kan komme ind og tørre luften omkring frugterne, så hindres svampen i at angribe frugterne.
Beskæring er løsningen.
Mister jeg så frugt?
Jo færre grene, der er i træet, des færre æbler giver træet. MEN, frugterne, som de tilbageblivende grene giver, er i en supergod kvalitet. De er sundere, større og sødere. Træet skal nemlig ikke bruge kræfter på at modne et stort antal frugter, og der er større solindstråling, som sikrer sødmen i æblerne.
I denne video viser jeg, hvordan jeg reducerer mængden og ikke mindst længden af grene på mine æbletræer. Et arbejde, som traditionelt ofte udføres om vinteren, når træerne står uden løv, men som sagtens kan gøres nu.
Til venstre er det nødder samlet i et vildt nøddehegn. De øvrige nødder er fra podede sorter af hasselnødder – udvalgt for at være større og mere rigtbærende
Nøddetid
En anden af årstidens gøremål foregår under nøddebuskene. Jeg forsøger at mindske nøddesnudebillens angreb i nødderne. Jeg har før skrevet om nøddesnudebillen, da mange er ret trætte af at knække en nød, der allerede er spist. Allerede i foråret lægger den voksne bille sine æg i de helt nye hasselnødder. Henover sommeren vokser både nødder og larver, der sammen falder til jorden under buskene 3 – 4 uger før de ikke angrebne nødder modner.
Nøddesnudebillens larver borer sig ned i jorden under buskene. Her kan de ligge i dvale i op til flere år, inden de forpupper og bliver til voksne snudebiller.
Det nye er, at jeg har erfaret, at der er forskel på, hvor tykke skallen er på de enkelte sorter af hassel – altså dem, der er podede. Den tykkere skal gør, at nøddesnudebillen ikke magter at lægge æg. De er så at sige resistente overfor orm i nødderne. For at være helt sikker på min påstand, så har jeg kontaktet pometmester Lasse Lose, der bl.a. er med til at teste en lang række frugter og nødder på Pometet, der ligger i Høje Tåstrup.
Han fortæller, at sorterne ’Atlas’, ’Halleske Kæmpe’, ’Emoa 1’ og ’Corabel’ er sorter, der har så tykke skaller, at risikoen for angreb af nøddesnudebillen ikke sker. Måske er der også nye sorter på vej fra Oregon, Lasse Lose og hans team skal i gang med at teste 12 sorter, som kan blive potentielle nyt til sortimentet af hasselnødder.
’Halleske Kæmpe’ er almindelig i sortiment, mens de øvrige sorter, som Lasse Lose nævner, stadig er i test hos de danske professionelle nøddeavlere og derfor ikke er så nemme at anskaffe. Du kan altid spørge i dit lokale havecenter, hvis du er interesseret i forskellige sorter af hasselnødder.
Friske nødder – TIPS
Er der i din have hasselnødder, eller kender du et sted, hvor der er nødder i et hegn, så kan du indenfor de næste uger høste nødder fra buskene. De modner, når de slipper i hasen ved berøring. I skallen er der en helt frisk og saftig nød, som smager helt fantastisk.
Det er ikke alle havebilleder, der er lige smukke. På billedet ser du et æble angrebet af svampen Gul monilia
Haveskrald
De fine sommerdage her i begyndelsen af september har motiveret mange til at komme i haven, hvilket jo altid er rigtig dejligt og nyttigt. I sidste weekend var jeg til familiefødselsdag i et boligkvarter nord for København. På næsten hver villavej stod der en affaldscontainer, der var i gang med at blive fyldt op med grene, hækaffald og nedfalden frugt.
For planterne gror og selvom vores haver er skønne at færdes i og leve med, så er en trimning altså indimellem nødvendig.
Tidspunktet er helt perfekt. Planterne er stadig i vækst og der er endnu en månedstid til de første høstfarver dukker op. Når man klipper og saver grene af her i september måned, så kan planterne forholdsvis let ”reparere” sig selv – netop fordi de stadig har saftstrømninger op og ned i planten.
Værdifuldt affald
Som de gode affaldssorterende borgere vi er, sorterer vi også haveaffaldet. MEN burde affaldet ikke bare blive i haven? Da min forbavselse over de mange store containere på villavejene havde lagt sig, så tænkte jeg alligevel positivt over situationen. Det er nemlig ikke altid muligt at få plads til store grene, afklippet efeu og hækaffald på en forholdsvis lille grund. Alternativet til den store container er bil med trailer i rutefart til genbrugspladsen – noget mere behageligt og praktisk med containeren ved fortovskanten. (og måske også mere bæredygtigt?)
Jeg formoder, at de mange kubikmeter haveaffald bliver fliset, formuldet og indgår i et bæredygtigt kredsløb, hvor det returnerer til moder jord i en komposteret version.
I min egen have
Her er saksen, saven og ørnenæbet også fundet frem. Buksbom er blevet klippet, de sidste hække justeret og nogle af de store træer er blevet beskåret. Tilbage mangler æbletræerne. Frugten skal lige modne, inden stigen sættes med retning mod kronen og de lange lodrette vanris klippes af (det har jeg nemlig ikke nået endnu). Desværre har jeg konstateret sygdom i nogle af grenene – de skal også beskæres mens der stadig er blade på grenene.
Desværre rådner en del af æblerne på mine træer. Det er svampen gul monilia, der er på spil. Jeg forsøger at rydde op under træerne og fjerner også ”mumierne”, der tørrer ind uden at falde ned. Alligevel er der alt for mange frugter, som ikke kan spises!
Derfor har jeg også besluttet at tynde mere ud i krongrenene i træerne – simpelthen for at give noget lys og et bedre luftskifte, der giver svampen forringede muligheder for at etablere sig. Beskæringsarbejdet kan jeg enten gøre nu eller vente til bladene er faldet af. Fordelen ved vinterbeskæringen er nemlig, at det er lettere at se, hvilke grene, der skygger for hinanden og derved gør kronen for tæt.
Og hvad så med haveskraldet i vores have?
Det meste bliver i haven, for både pindsvin, småfugle og en masse insekter har stor glæde af at boldtre sig i dyngerne. Det finere haveskrald kommer på komposten, mens grenene ligger under nogle af de store træer, hvor der alligevel ikke kan gro noget. Det skal dog siges, at haven omkring vores hus er temmelig stor og kan derfor ikke sammenlignes med villaerne i kvarteret nord for København.
Det er blevet tid til at hente det nyeste Haveglæder magasin.
Efterårets version har et stort frugttema. Pære, æbler, kirsebær og blommer findes i mange sorter. De fleste er samlet i dette nummer. Du har faktisk mulighed for at plante frugt, så du over en lang periode hele efteråret altid kan hente frisk frugt direkte fra træerne i din egen have. Der er nemlig stor variation af modningstid, lagring og smag. Frugt til at spise direkte fra træerne, og frugt, der kan gemmes og tilberedes til skønne retter.
Haveglæder Efterår gemmer også på gode råd om at lykkes med at lave egen kompost. Tips til at plantefarve uldgarn og inspiration til at bruge stauden Hosta, der findes i et stort og bredt sortiment. Du får også et bud på 10 forskellige planter, der naturligt danner kugler eller søjler – perfekt til haver, hvor der ikke er så meget plads.
Rigtig god fornøjelse!
Du finder den elektroniske bladre-version af Haveglæder Efterår via dette link
