fbpx
Populær video

Populær video

Vinterbeskæring af vinranken i drivhuset

 

Sådan vinterbeskærer du vinranken

Populær video

Det er ved at være et år siden jeg lavede denne 4,35 min lange video, hvor jeg forklarer hvorfor du på denne årstid skal ud og beskære din vinstok i drivhuset. Videoen er én af de mest sete på Haveglæders Youtube kanal.

Bladene er enten faldet af eller sidder kun let fast på vinrankens sidegrene. Uspiste druer i klaser er enten tørret helt ud eller er i gang med at rådne. Drivhuset kan med fordel ryddes op her i december måned. Afhængigt af størrelsen, er det en forholdsvis lille opgave, som nemt passer ind i en juletravl måned – en dejlig pause væk fra gaveræset og juleforberedelserne.
 

Derfor er sideskuddene ikke så lange

I mit lille hobbydrivhus dyrker vi både tomater, agurker, chili, auberginer og peberfrugter. Dem er der plads til på gulvet, mens vinranken er bundet op hele vejen rundt hvor drivhusets side møder taget. Allerede i februar svulmer vinstokkens knopper og snart springer de første lysegrønne blade ud. Så snart drueklaserne er dannet, tæller jeg to blade og klipper resten af længden af. På den måde kan jeg styre det virvar af grene, som en vinranke nemt kan give.
 

Vinterbeskæring er med til at definerer formen

På vinstokken sidder der knopper, som hvert forår er basis for nye sideskud. Når stokken bliver gammel, så ligner det et helt krater af fortykkede knopper. En helt ung vinstok bør ikke have mere end 2 sideskud i hvert vækstpunkt, mens min gamle stok godt kan producere 3 – 5 sideskud. Sidder de for tæt, så fjern det ene skud – det giver bedre plads til resten af skuddene. Kan du allerede nu se, at skuddene har siddet for tæt, så klip det ene skud helt ned til basis af stokken, mens det, som du vil bevare, skal have et “øje” tilbage hvorfra de nye skud vokser.
 

Læg 0,5 – 1 m til endeskuddet, men klip resten tilbage

Når man bygger en vinstok op, så skal hovedskuddet (stokken) vælges som noget af det første. Fjern alle øvrige skud fra basis af planten og gør hovedskuddet til det sted på planten, hvor druerne skal vokse ud fra. For at sikre, at rod og top følges godt ad, så anbefaler vi, at hovedskuddet kun tillægges 0,5 – 1 m hvert år.

Mangler du en god beskæresaks, opbindingsmateriale eller måske en vinstok, så er der hjælp og råd at finde i dit lokale havecenter.

Beskyt planterne

Beskyt planterne

Pas på havens planter i kulden

 

Sarte planter oliven

Hvor meget kulde kan oliventræet klare?

Køligt vejr på vej

Meteorologerne melder om en vejrændring, der indebærer, at vi for alvor skal tage stilling til, hvilke planter der skal beskyttes mod vinter.

Det er ikke ualmindeligt at store oliventræer får lov til at stå ude hele året. Det klarer de, fordi de kan tåle ned til minus 10 – 15 grader. Udfordringen opstår, når de kolde dage og nætter suppleres med vind, som giver en yderligere udtørring og dermed risiko for, at planterne tager skade. Dette gælder for oliventræer og andre eksotiske og lidt sarte planter (afrikansk skærmlilje, pigæble, hørpalmer, italiensk cypres).

I de forholdsvis milde vintre, som vi i Danmark har oplevet mange af, så er det ikke et problem, men de fleste husker nok sidste vinters jerngreb – med store skader hos planterne til følge.

Beskyt planternes top

Du kan med fordel sætte de mere sarte planter i ly for kolde vinde. Har du mulighed for at flytte planterne, så sæt dem ind langs husmuren, i drivhuset eller under dække i brændeskuret, carporten eller i redskabsrummet. Plantens livsfunktioner er meget begrænsede her i vinteren, så det betyder ikke så meget, om der er lys nok. Planter, der overvintres under lysmangel vil dog ofte tabe bladene, så gør endelig perioden i vinterly så kort, som muligt.

Har du ikke mulighed for at flytte planterne i ly, så kan du beskytte toppen med et isolerende fiberdugsmateriale, som havecentrene har til salg. Har du et gammelt lagen, så kan du også anvende det. Undlad at dække plantens top med plastik, som har den ulempe, at der dannes kondens og dermed risikerer du, at svampeangreb og råd opstår.

Beskyt rødderne

Fryser plantens rodklump til, så kan det også betyde, at planten enten skades eller helt dør. Kombinationen af vandmættet potteklump og vedvarende frost er en svær cocktail. Igen bør du flytte dine sarte planter i krukker eller kurve ind i ly og læ langs husmuren, ind i drivhuset eller et sted, hvor kulden ikke så nemt trænger ind. 

Sørg altid for, at overskydende vand kan løbe ud af dine krukker. Du kan løfte dem nogle cm op med brug af krukkefødder. (Se evt. i denne korte youtube video)

Er det ikke muligt at opbevare planterne, så de ikke bundfryser i længere tid, så kan du pakke dem ind i frostisolerende materiale. Her kan du bruge grangrene i et passende lag, og vil du være ekstra sikker, så svøb et lag bobleplast rundt om din potteklump.

Har du brug for et gartnerråd til netop dine planter, så er de klar i dit lokale havecenter.

Plantetid

Plantetid

Du kan (næsten) plante året rundt

 

Plantetid

Barrodede hækplanter skal i jorden

Fornuftigt havevejr

Gråvejr og næsten vindstille. Set indefra stuen er vejret tungt og lidt kedeligt, men når man først har fået gummistøvler, jakke og arbejdshandskerne på, så er vejret dejligt mildt at være i. I haven er der i øjeblikket ikke en lang række gøremål, som står i kø. Alle processer er lidt i slowmotion. Man har lidt på fornemmelsen, at alt hvad man får gjort nu, er opgaver som man kommer lidt foran med – de skal så ikke gøres til foråret. Det gælder også for plantning.

Det kunne være…

  • Planen om at lave et nyt haverum med hække omkring
  • Inddrage lidt mere af græsplænen til et nyt blomsterbed med vilde blomster
  • Få plantet en stikkelsbærbusk UDEN torne
  • Supplere med små lave rhododendron i surbundsbedet
  • Plantning af vintergrønne planter, så du kan være selvforsynende til årstidens dekorationer
  • At få plantet et træ, som giver de smukkeste høstfarver
  • Flere tulipanløg i krukker eller i havens bede
  • Et nyt frugttræ, som giver dejlig frugt
  • Nye prydgræsser, som kan bære vinteren igennem med flotte blomsteraks

Gartnerens gode råd

Når du besøger dit lokale havecenter, så er der altid et godt råd fra de fagligt dygtige gartnere. Lige nu kan man godt være lidt i tvivl om, hvorvidt det er ok at plante nyt i haven. Er jorden ikke for kold og våd? 
For kold bliver den først, når den er stivfrossen – så kan du ikke plante nyt. Våd jord er derimod en anden sag. Træer, hække og buske, som er træagtige og robuste kan godt plantes i våd jord.
Blandt de mere urteagtige planter hører stauder, klematis og jordbær. Har du en dejlig porøs jord med godt dræn, så planter du bare løs, men har du tung og vandmættet jord, så vent med at plante til det bliver forår.

De barrodede planter skal plantes nu og frem til april/maj. Planter i potter eller med rodklump kan du plante hele året rundt.

Derfor er det godt at plante nu…

  • Du kommer foran – et job mindre til foråret
  • Planterne får god tid til at etablere sig i din have
  • Du slipper for at vande en hel masse i forbindelse med plantningen
  • Udvalget af planter er større nu, end det er til foråret, hvor mange planter kan være udsolgt
Gror græsset stadigvæk?

Gror græsset stadigvæk?

Hvor længe skal græsset klippes?

Blade på græs

Under bladene vokser græsset stadig

Havejob i november

 

Når haven er fyldt med løvfældende træer og buske – og der er græsplæne, så kan man altid finde lidt at gøre her i november måned. Dette efterår er forholdsvis lunt, og det har endnu ikke været massiv frostvejr, og derfor sidder mange af bladene stadig på træerne. 

Det betyder så, at det samme havearbejde skal udføres mere end én gang. Bladene skygger nemlig for lyset, som i forvejen er sparsomt, og det har græsplænen ikke godt af. Jeg trøster mig dog med, at det er nogle nye blade, som jeg samler sammen – sidste uges blade er kørt væk.

Du behøver ikke smide bladene på genbrugsstationen

Når vi gerne vil dyrke haven bæredygtigt, så gælder det om at beholde alt fra haven inde bag havelågen. Havens affald er faktisk lidt af en guldgrube. Nedfaldne grene, frugt og især blade er næringskilder, så tænk over, om du ikke kan få anvendelse af bladene andre steder i haven.

Sådan gør jeg

  • Når bladene på græsplænen støder op til et blomsterbed med forårsløg og stauder, så skubber jeg blot bladene ind over bedet. Nu vil bladene danne et isolerende lag vinteren over. Til foråret skal jeg så være lidt tidligt ude, så tæppet af blade ikke ødelægger og trykker de første spirer fra blomsterløg og stauder
  • Kompostbeholderen kan fyldes op. Jeg har mange blade, så kompostbeholderen fyldes hurtigt op. Jeg presser dog bladene lidt sammen, så de ikke fylder så meget. Jeg har også planer om at tømme et par af mine “kompost-rum”. Den færdige kompost er god at lægge mellem jordbærplanterne og under frugtbuskene
  • I køkkenhaven er der stadig mad at hente. Rødbeder, bladbeder, vinterporrer, kål, knoldselleri og bladselleri. Resten af køkkenhaven er jeg ved at luge for ukrudt, for vi graver ikke jorden. Når det værste ukrudt er væk, så dynger jeg bladene ovenpå den bare jord og dækker også et godt isolerende lag omkring de grøntsager, som stadig ikke er høstet. Til foråret vil en del af bladene være omsat – resten rives sammen og ryger i komposten sammen med staudetoppe
  • Blade, der ligger sporadisk på græsplænen fjerner jeg ikke. Når græsset skal klippes en sidste gang, vil de blive snittet i mindre stykker, og regnormene vil hurtigt snuppe dem. Regnormene lever nemlig af bl.a. blade, og regnorme i græsplænen er med til at ilte jorden og give gode betingelser for rodvækst

Hvornår stopper græsset med at gro?

Har du ikke evnen til at høre, når græsset gror, så kan du tjekke jordtemperaturen. Helt lavpraktisk kan du måle temperaturen med et jordtermometer. Har du ikke sådan et, så kan du tjekke temperaturen på landbrugets hjemmeside (link herunder).

I mit postnummer er temperaturen stadig 10 grader, og det fortæller mig, at der stadig er vækst i græsset. Først når jordtemperaturen når under 8 grader, går græsset i stå.

Er man lidt rationel anlagt, så kan man godt få den tanke, at en tæt klipning kan gøre jobbet, så man kan få pakket græsslåmaskinen væk for i år.

Det skal man IKKE!

Klipper du græsset helt tæt (lav klippehøjde), så reagerer græsset med ekstra vækst – det føler sig truet og gør alt for at overleve. Klipper du derimod græsset med forholdsvis høj klippehøjde, så påvirkes rod/top forholdet næsten ikke, og nu kan græsset langsomt gå i dvale for vinteren.

Undlader du at klippe græsset, så bliver det så langt, at de lægger sig ned. Disse “kager” af græs har stor risiko for at blive angrebet af svampe, der skader og derved opstår bare pletter, som du skal ud og reparere til foråret.

Du kan finde jordtemperaturen i dit eget postnummer via dette link

Inspiration til at plante storkenæb

Inspiration til at plante storkenæb

Gartnerens storkenæbsfavoritter

 

Storkenæb Rozanne
En af de mest anvendte stauder i haven er storkenæb, og der findes mange forskellige

Haveglæders efterårsmagasin

I årets version af Haveglæder Efterår, har vi bragt en artikel, der omhandler storkenæb. I den forbindelse spurgte vi fire danske staudeproducenter om, hvilke 3 storkenæb de syntes bedst om. Du får deres bud her – lidt skægt at se, at der er gengangere. 

De fire nævnte gartnerier handler udelukkende med havecentre og planteskoler – de har ikke salg til private.

Du er velkommen til at hente Haveglæder Efterår i dit lokale havecenter. Den elektroniske version ligger på www.haveglæder.dk

November – Fujikirsebær

November – Fujikirsebær

Krogede lysekroner

Lys i Fuji kirsebær

Tænd for lyskæderne i den mørke tid – fujikirsebær ’Kojou-no-mai’ danner en fin krone, som er god til formålet

 

Når dagene kortes og mørket trænger sig på, så hjælper det om at tænde lys. Når julens traditioner nærmer sig, finder vi grantræer og årstidens planter frem. Enkeltvis eller samlet i små krukkefamilier byder de familien og gæster velkommen ved indgangspartiet.

Lysekrone


Lysdioder eller små elpærer sat på en lang snor er populære og aktuelle netop nu. Der findes mange forskellige løsninger på belysning, som man kan montere og få glæde af i planterne. Nogle kræver strøm fra en elinstallation, men der findes også løsninger, hvor en batteripakke hører med. Med de nye LED lys, så er strømforbruget meget lille, og her klarer batterierne sagtens opgaven.

Du har derfor rig mulighed for at sætte lys i kronen på planter, som du måske ikke lige tænkte kunne være en mulighed.

Tæt krone


En af mulighederne er at bruge den løvfældende fujikirsebær ’Kojou-no-mai’, som netop udvikler en masse små grene, der danner et fint zigzagmønster, og derfor giver et lidt kroget udseende. Her er det relativt let at binde en lyskæde på. Da ’Kojou-no-mai’ ofte er podet på stammer, så kan du komponere din helt egen installation af runde kroner med lys.

Japanske aner


I Japan, hvor fujikirsebær oprindeligt stammer fra, bruger man ofte træet som baljeplante. De store baljer står nøgne med deres dekorative kroner hele vinteren, og i april – maj måned springer de ud i fuldt flor. Når du vælger at plante opstammede fujikirsebær i store krukker, så kan de sagtens stå ude hele året rundt. Glæd dig til foråret, hvor de rosa knopper springer ud med næsten rent hvide lidt nikkende blomster. Snart følger bladene, som i udspring er purpurfarvede, men hurtigt bliver mere grønne. Gennem sommeren er løvets farver grønligbrune og rigtig pænt at se på. Man fornemmer kugleformen og aner de krogede grene. Lige inden løvspring trækker træet næringen tilbage fra bladene, som får rødorange blade, der sidder længe på planten.

Sådan passer du fujikirsebær


Køb altid en plante, der er flot og fint forgrenet i kronen. Kronens form dannes helt naturligt, men ønsker du en mere kompakt krone, så kan du beskære planten let. Beskæringen skal ske mens planten har blade.

  • Vælg en krukke med stor volumen, så der er plads til, at træet kan udvikle rodsystemet
  • Læg et drænende lag i bunden (evt. Lecanødder)
  • Plant i en god kvalitetsjord
  • Sørg for, at potteklumpen er vandet godt igennem og tag så plastpotten af
  • Plant så dybt, at det er muligt at vande uden at det løber ud over kanten
  • Til foråret kan du tilføre gødningskugler, der langsomt frigiver den næring, som planten har brug for
  • Husk at vande flittigt forår og sommer. Sørg for at overskydende vand kan løbe ud af krukken i efteråret og vinteren