05 | Artikler om haven
Sådan beskæres hortensia
Skønne længeblomstrende hortensia
Én af havens mest populære planter
Der er ingen tvivl om, at hortensia står højt på listen over favoritplanter til haven. De er altid godt forgrenede og danner mange smukke blomster over en meget lang periode. Blomsternes holdbarhed er lang, og selvom de går i forfald, er de alligevel dekorative. Planten på billedet er en almindelig hortensia, men der findes også hortensia, der danner syrenformede blomster (først fra slutningen af juli) og så er der træhortensia, som først skal vokse, inden de danner blomst.
Det specielle ved den almindelige hortensia er, at den danner sine blomster i sidste års knopper. Det betyder, at du endelig ikke må klippe busken tilbage i foråret, for så forsvinder blomsterknopperne. I videoen herunder kan du høre, hvordan jeg forklarer dette.
Ingen regel uden undtagelse
Bor du i et område af landet, hvor frosten ofte er hård ved dine hortensiabuske – hvor blomstringen er minimal eller måske helt udebliver? Så skal du spørge efter de hortensia, som blomstrer på indeværende års skud. Forædlingen har nemlig ført til, at der findes flere serier af hortensia, som både danner blomst på sidste års skud, men som også formår at danne blomst på nye årsskud. Vælger du disse, er du sikret blomstring.
05 | Artikler om haven
Plant forårsblomstrende træer
Forårets blomster
Foråret er godt i gang, og når varmen hjælper til fra på søndag, så vil endnu flere af havens planter følge efter. Lige nu er blodblommetræerne sprunget helt ud. De lyserøde skyer af hundredevis blomster dækker blodblommen og næsten på samme tid springer de bronzefarvede blade ud og giver en fin kontrast.
Sidste år fik jeg købt og plantet et blodblommetræ her i haven, og videoen kan du se herunder.
Jeg gør mig altid umage, når jeg planter nyt. Planten har ofte haft en tilværelse i en potte, så den skal bruge tid til at vænne sig til nye omgivelser, og den omvæltning kan godt være udfordrende.
I videoen viser jeg, hvordan:
- Potteklumpen sættes i en balje med vand, så den er godt vandmættet
- Hullet graves, så det er for stort (med vilje)
- Den opgravede jord fyldes i, så de nye rødder kan søge ud i porøs jord
- Træet placeres, så det hverken står for højt eller for dybt
- Der vandes godt til bagefter
05 | Artikler om haven
Skønne lave blomstrende græsser
Dekorative blomster på stargræsser her i april måned
Nem have
Planter, der dækker jorden og dermed hindrer ukrudt i at vokse er geniale, hvis du gerne vil spare lidt på havearbejdet. I rækken af planter, der kan dette finder vi også nogle lave græsser, og flere af dem blomstrer faktisk lige nu. Du kender måske dem måske – ellers kan du lade dig inspirere af forslagene herunder.
Stargræsser
De vintergrønne stargræsser er altid skønne i forårshaven, hvor vi alle venter på, at det hele springer ud. En af de mest anvendte stargræs er japansk stargræs Carex morrowii ‘Ice Dance’, og den ser lidt kedelig ud efter en lidt barsk vinter. Den kan du sagtens beskære/klippe, så der bliver plads til fine friske blade. Tidspunktet her i april er god til denne beskæring. ‘Ice Dance’ blomstrer fra maj måned og bliver 40 cm høj.
En lidt nyere græs er Carex pilosa Norðîc(r) Copenhagen Select(r), som også blomstrer her tidligt på året. De fine sorte blomsteraks får fnuglette sartgule støvdragere med nyttig pollen til havens insekter. Vinteren igennem står den med fine mørkegrønne blade, og den synes ikke at tage skade af hårdt vintervejr, som dens slægtning beskrevet ovenover.
Blåaks
Blåaks er supernemme og robuste græsser, der kan trives på selv ret tørre områder i haven. Det kan eks. være under et træ, hvor det er svært at finde planter, der trives. De vokser frem fra en tue og spreder sig kun ganske let. Den danner oprette grønne blade, der drejer sig let. Allerede i marts måned vokser de dekorative sorte blomsteraks frem og folder senere deres støvdragere ud.
Den almindelige blåaks har det latinske navn Sesleria heufleriana, og bliver ca. 30 cm høj med lidt højere blåsorte blomsteraks.
Den lidt lavere Sesleria caerulea har mere blågrå blade, blomstrer også, og her er blomsterne lidt små. Planten når en højde på 20 – 30 cm.
Sesleria nitida danner overhængende blågrå blade og har lyse blomsteraks her i foråret. Bliver 50 cm høj og får op til 80 cm høje blomsteraks.
Skovfrytle
Når vi kommer ind i maj måned, så vil skovfrytle med det latinske navn Luzula sylvatica også vise sine dekorative blomsteraks. Den trives bedst under lidt skyggede forhold, men står den i sol og bliver blæst i stykker i vinteren, så kan den sagtens klippes tilbage i det tidlige forår. Den bliver 40 cm høj og får 60 cm høje blomsteraks fra maj – juni. En særdeles effektiv bunddækkende græs, der godt kan se lidt “skrubbet” ud efter nogle år.
05 | Artikler om haven
Hvornår kan citrustræer sættes ud?
Orangeri eller friland?
Der er noget eksotisk over at dyrke egne citroner til drinks eller saft på en nygrillet fisk en lun sommeraften. Citrusplanterne har deres oprindelse i Middelhavslandene, så de er selvsagt ikke vant til at vokse under åben himmel her i landet. Hvert forår er citrustræer meget populære, når de står med næsten modne frugter og frister i havecentrene. Vi sukker efter sol og varme. Stemningen af sydens sol kan vi flytte hjem ved at dyrke citrustræer og oliven, men hvordan lykkes man med at få planterne til at vokse og klare sig så godt, at de kan trækkes ud på terrassen?
Her får du en grundig gennemgang af pasning af citrustræer, men ønsker du hurtigt at vide, hvornår du kan sætte planterne ud, så skal dagstemperaturen være 10 – 15 grader og risikoen for nattefrost være ovre.
Sådan dyrker du citrusplanter
Citrusplanter dækker over citron, appelsin, calamondin (stueappelsin), mandarin, kumquat og pomerans.
Krukkevalg
Det er rigtig godt at potte citrusfrugter, som du vil have ude i sommerhalvåret, i beholdere, der er lavet af træ eller som er mørkglaseret. Overfladen optager solens varme og jordtemperaturen stiger. Potter du i lerkrukker, der fordamper vandet, så køles jorden i stedet for.
Jorden
Citrusplanter kommer ofte hjem i potter med middelhavsjord. Den jord trives planten godt i, hvor den oprindeligt kommer fra, men her i landet er det bedre at plante i citrusplantejord, der også er nemmere at holde opvandet. Fjern derfor gerne så meget jord som muligt, når du planter om i den nye krukke. (Citrusjorden har en surhedsgrad på ca. 5,5 – 6, mens lerjorden fra middelhavslandet har en noget højere pH værdi) Planterne har nemmest ved at optage næring, når surhedsgraden ligger på ca. 5 – 6.
TIPS
Plant ikke citrusplanter i alt for store beholdere til at starte med. Hvert 3. – 4. år omplantes planterne.
Vanding
Når citrusplanterne vinteren over ikke rigtigt gror, så må de ikke vandes for meget. Først når temperaturen kommer i nærheden af 10 grader, er der et forbrug af vand, og så skal de selvfølgelig vandes.
Gødning
Bruger du flydende gødning, så vælg en citrusplantegødning. Vand med gødning hver 2. – 3. gang du vander. Alternativt kan du lægge gødningstabletter, der langsomt frigiver gødning til din plante, i krukken. Gødningstabletter fås kun som all round gødning, så vil du være ekstra god ved dine citrusplanter, så skal du vælge den flydende gødning.
Luftfugtighed
Citrusplanter kan nemt stå for tørt. Når rum opvarmes, så udtørres luften, og planterne kan derfor have det lidt svært. Overbrusning af bladene er en god idé, når der er meget varme på.
Temperatur
Når citrustræer skal overvintres, så er det bedst, hvis rummets temperatur kan sænkes til omkring 12 – 15 grader. De kan også opbevares ved lidt lavere temperaturer, men hvis de står under 8 grader, risikerer man, at planterne går til. Lys er en vigtig faktor, så har du et sted, hvor der ikke er ret meget lys, så er det vigtigt at temperaturen er lav. Har du et orangeri, som kan opvarmes, så er lysindfaldet stort og du kan derfor holde en højere temperatur.
Har du citrustræer under glas hele sommeren igennem, så risikerer du at få meget lange og ranglede skud. Vælger du at sætte planterne ud, bliver tilvæksten så meget pænere og naturlig kompakt.
TIPS Beskæring er sjældent nødvendigt, men formklipning eller knibning er en god idé så planterne fremstår harmoniske.
Akklimatisering
Planter, der har stået beskyttet hele vinteren, eller som du lige har købt, kan ikke tåle at komme direkte ud i den skarpe forårssol. Bladene vil blive svedet af. Hvis det er muligt, så bør citrusplanterne rykkes ud, inden de begynder at danne for mange nye bløde skud. Når dagtemperaturen er 10 – 15 grader, og der ikke er risiko for nattefrost, så kan citrusplanterne sættes ud. Forårssolen er meget intens, så de må ikke stå i direkte sol. Sæt dem under et skyggende tag eller dæk dem med fiberdug. Når de har vænnet sig til omgivelserne, kan de komme ud under åben himmel. Akklimatiseringen varer ca. 2 – 3 uger.
04 | Månedens Plante 2021
Vilde blomster i haven
Vær med til at øge biodiversiteten – grav lidt af din græsplæne væk og plant til med vilde blomster
Hvem vil ikke gerne give sommerfugle og bier en hjælpende hånd?
Vi ved, at deres artsrigdom og antal er for nedadgående, og vi vil selvfølgelig gerne være med til at vende denne kurve.
Én af metoderne er at lave en blomstereng i haven. Du har måske prøvet at så et par breve blandede sommerblomster på en tom plads i køkkenhaven? Nyd de fine kornblomster, valmuer og morgenfruer. Frøblandinger med disse enårige planter er skønne, nemme og koster ikke alverden. Det er let at finde et sted i haven, hvor der lige er plads til lidt blomster, men er du på udkig efter en mere permanent løsning med flere vilde blomster i haven, så skal du anlægge en flerårig blomstereng.
Blomstereng år efter år
Har du mod på at gå all in for at ændre noget af haven til fordel for biodiversiteten, så kan du springe ud i at etablere en flerårig blomstereng. Når du sår eller planter flerårige blomster, så vil de år efter år vende tilbage og berige dig og dine insekter i haven. Du er fri for at genså eller plante hvert år – du skal blot klippe de visne toppe ned, og de skal helst ikke ud af bedet, for frøkapsler sikre fremtidens planter i engen.
Hvad er vilde blomster
Vilde blomster ser vi ofte i naturen. Her har de fundet deres ”plads” og trives i større eller mindre grad. Man kan ikke skarpt definere vilde planter, men til forskel for de mere eksotiske planter, så har vilde planter sjældent sortsnavne. Røllike er et godt eksempel. Vi kender mange forskellige sorter af røllike, mens den vilde røllike næsten altid er hvid, gul eller cremefarvet. Alle rølliker er gode for sommerfugle og bier – også selvom det ikke er den vilde.
Når bedet med vilde planter skal plantes til – eller sås til, så vil nogle af planterne måske være mere vilde end andre. Vigtigst er det, at de hver især gør en forskel og hjælper os med at øge antallet af nyttige insekter.
Gartneren i dit lokale havecenter er behjælpelig med gode råd til plantevalg.
Sol og mager jord
For at lykkes med vilde blomster i haven, så er der nogle forhold, som helst skal være i orden.
- Der skal masser af sol og varme til, så find et godt lyst sted til din blomstereng
- Du kan enten så en blanding af frø eller sammensætte din blomstereng med planter fra potter. Sammensætningen skal helst passe sammen med dine forhold i haven – ikke mindst jordtypen
- Det er oplagt at inddrage et stykke af græsplænen til blomstereng, men under en gammel plæne er jorden kompakt og temmelig næringsrig. Derfor kan det være en løsning at tilføre sand eller sandblandet jord
- Jorden skal helst være mager (uden gødning)
- Blomsterengen skal vandes flittigt, så den kommer godt fra start
- Undlad at gøde blomsterengen, så den forbliver mager
- Lad planterne selvså, men lug ukrudt og græs ud af bedet, så der ikke opstår ulig konkurrence
04 | Artikler om haven
Sommerfuglebusken beskæres
Sommerfuglene skal bruge nektar, når de til sommer smukt flyver rundt i haven
En magnet
Når sommerfuglebusken står med sine mange lange blomster fra august måned, så har vi glæden af at se sværme af smukke sommerfugle, der flittigt besøger planterne for at tanke maven op med nektar. Det er helt afgørende for vores sommerfugle, at der er nektarholdige planter i haven, og sommerfuglebusken har ikke fået sit navn helt uden grund.
Behov for beskæring
Sommerfuglebusken hedder på latin Buddleja davidii, og den stammer fra Kina, mens dens artsfælle Buddleja globosa stammer fra Chile. De er halvbuske, som på vores kølige egne godt kan fryse næsten helt ned i hårde vintre. Sådan en vinter har vi haft i 2021. Når buskens lange grene fra sidste år tager skade af frosten, så finder planten automatisk det sted, hvor der endnu er saftspænding og liv. Herfra bryder den med friske knopper og danner en ny busk. Du kan derfor med fordel klippe den visne top af.
Det er mange år siden sommerfuglebusken sidst frøs tilbage efter en hård vinter. Sådanne år står den med friske grønne skud meget tidligt i foråret. Her er det ikke på samme måde nødvendigt at klippe busken tilbage, men du kan sagtens gøre det. Det giver en frisk busk med masser af blade fra bunden og store flotte blomster.
I denne video viser jeg, hvordan en vinterskadet sommerfuglebusk skal klippes tilbage.
