fbpx
Prøv noget nyt

Prøv noget nyt

Plant sødkartofler i køkkenhaven

 

De er særdeles dekorative – prydkartofler

Det er sjovt at lege med forskellige planter i køkkenhaven

 

Holder du også af at dyrke dine egne grøntsager, så har du måske også prøvet at dyrke sødkartofler? Selvom plantens oprindelse er under meget varmere himmelstrøg, og at den slet ikke tåler frost, så kan man faktisk godt få et fint udbytte af knolde, når plantens top til efteråret går ned.

Stor prydværdi

Jeg har en gang tidligere haft en række med sødkartofler i min køkkenhave, og i år har jeg igen plantet en række. Denne gang er planterne sågar ekstra fine, for man har udvalgt nogle fine sorter med flotte blade og små søde tragtformede blomster. Sødkartoffel hedder Ipomea og er botanisk langt fra vores kendte kartoffel. Ipomea er en slyngende plante og fås også i en anden art, som laver store smukke blomster – en sommerblomst.

Kræver opbinding

De fine planter vil vokse med lange slyngende skud og for at kunne styre planternes omfang, så planter jeg dem omkring et lille stativ, som de kan gro i. Udover dette er der ikke megen pasning. Vand i tørre perioder, beskytte mod sen nattefrost og så luge ukrudt, så konkurrencen for vand og næring ikke er for stor.

Velegnet til krukker

De dekorative bladbærende Ipomea eller prydkartofler er oplagt at plante i krukker. De lange skud vil gro ud over krukkens kant, så vælg gerne en lidt høj krukke. Brug den under opstammede sommerblomster eller et podet lille prydtræ. Kombinér bladenes farve med andre bladplanter – alunrod, hosta eller små græsser. Når det bliver efterår kan du høste sødkartoflerne i bunden af krukken.

Se også min lille video, hvor jeg viser, hvordan jeg planter Ipomea i min køkkenhave

Har du syge planter?

Har du syge planter?

Hvad fejler mine planter?

 

 

Haverne er frodige, men ikke alle planter ser raske ud

 

Bekymrede rynker i panden viser sig, når bladene krøller, får pletter eller ligefrem falder af. Har du mon gjort noget forkert? Er planterne syge? Vil de dø? Gartneren i dit havecenter får mange spørgsmål i disse uger, for mange af vores kære haveplanter skranter.

 

Udfordrende vejr

Der er ingen tvivl om, at vinteren og foråret 2021 har udfordret planterne i haven. Vi er rigtig mange, der står tilbage med store krukker, hvor der sidste år var frodige planter, men hvor der i år slet ingen vækst er. Her skyldes tabet højst sandsynligt de mange døgn med minusgrader. 

Jordens temperatur har frem til midten af maj måned ligget under 10 grader i de fleste egne af landet, og når temperaturen er så lav, så er der ikke mange planter, der har aktive rødder. Græsplænegræs er en undtagelse, for det skal blot være 6 – 7 grader, før det vokser.

Dertil kommer de mange mm regn, som vi alle har fået. Jorden er våd og når jorden er vandmættet, så hindres ilt adgang, og uden ilt er det svært for rødderne at være aktive. 

 

Frodigheden snyder virkeligheden

Hvorfor ser vi det først nu? Større træer og buske lagrer energi og næring i grene og stammer. Når dagslængden øges, så vil mange af planterne formå at springe ud med den oplagrede energi. Når der ikke er mere “krudt” i stammer og grene, kalder bladene på fornyede kræfter i plantens rodsystem. Er rødderne inaktive, så opstår en ubalance mellem de mange blade/blomster og plantens energikilde. Det giver stress, og stressede planter har større risiko for at få svampesygdomme og skadedyr.

Netop plantestress er det, som vi først ser nu – også selvom det er sommer og varmen plus nedbøren burde give planterne de bedste betingelser.

 

Hvad skal jeg gøre?

Tænk på, hvordan dine planter har det. Står de i vandmættet jord, så grav en rende og dræn bedet. Stik evt. forsigtigt huller med en greb, så der kan komme ilt ned til rødderne. Kig til dine nødlidende planter og hold øje med, når de igen begynder at vokse. Så kan du nemlig forkæle dem med en portion dejlig organisk gødning, så rødderne kan komme på højkant igen.

Tag en snak med din gartner, som har stor erfaring med havens planter. 

 

Eksempler på haveplanter, der mistrives


Rosenstråleplet – fjern om muligt de blade, der falder af


Bøgebladlus – vent på at mariehøns og andre nyttedyr rydder op. Klip spidserne

 


Krøllede blade på liguster. Kuldepåvirkning eller måske lidt bladlus – lad planterne være, de vokser sig fra det og du klipper sikkert spidserne af inden længe

 


Blære på ribsbuskens blade. Skyldes bladlus – skader ikke planten

Stress af med havearbejdet

Stress af med havearbejdet

Lug – lug og lug

 

Ukrudt er uønsket plantevækst
Nogle ukrudtsplanter er spiselige – her er det brændenælde, skvalderkål, vejbred og mælkebøtter

 

 

Sådan luger vi her i haven

 

Ukrudt er uønsket plantevækst, og det vi tidligere syntes var ukrudt behøver vi ikke altid fjerne

 

 

Da jeg den anden dag blev spurgt om, hvad jeg brugte mest tid på i haven her i foråret, så var svaret “jeg luger”. Det jeg luger er uønsket plantevækst. I mit staudebed er det lidt smågræs, skvalderkål og noget som ligner hønsetarm. Jeg luger (graver op) også nogle geranium småplanter, som har sået sig i bedet.

Et andet sted i haven har akelejer frøsået sig i stor stil. De store planter, som er lige ved at springe ud, lader jeg stå, men de fleste små nye planter luger jeg væk, så de ikke overtager hele bedet.

I bedet med prydbuske sår lægebaldrian sig. Den er stor og flot med smukke hvide blomster, og når der bliver for mange, så luger jeg også nogle af dem væk. Et andet sted i haven pibler det op med kæmpeverbena. Dem ELSKER jeg, og jeg har før blot ladet dem gro igennem, men det gjorde jeg kun én gang – det blev en hel skov, og de blomstrede ikke nær så flot, som hvis der kun er nogle enkelte store planter.

 

Ukrudt i plænen

 

Som i mange andre haver, så hører græsplænen under min mands domæne. Han er ikke vild med at græsplænen ikke kun er græs, men de senere år får både brunelle, forglemmigej, bellis og andre småblomster lov til at gro. Mælkebøtterne bliver stadig stukket.

De mange småblomster skaber masser af insektliv, og noget af plænen slår vi slet ikke hele foråret. Her er der nemlig forårsblomsterløg, og de skal jo lige visne ned.

 

Køkkenhaven

Her er vi lidt mere opmærksomme på, at de uønskede planter ikke tager over. Grøntsager, der er sået eller plantet ud i lige rækker gør det muligt at renholde med en hakke, lille kultivator eller ved at luge.

Noget af køkkenhaven er fyldt med sommerblomster, så vi kan skære masser af blomster til vasen. I denne del af køkkenhaven får frøene fra sidste års blomster lov til at spire. Det ser både kaotisk og sjusket ud her i foråret, men når det bliver sommer, så bliver det en flot kavalkade af blomster.

 

 

Godt for mange ting

At luge haven igennem er altid en god idé. Måske allermest her i foråret. Har du styr på ukrudtet i begyndelsen af havesæsonen, så bliver det så meget lettere at passe haven resten af året. En anden meget stor fordel ved at luge haven igennem er, at du får set nærmere på dine planter og set, hvor langt de er vokset frem. Når du luger i din have, så kan du slippe alle tanker om at nå en masse.

Lugning er næsten lige så livgivende som at meditere – du lader op og du kan jo invitere dine unge mennesker, børn, ægtefælle, veninde eller nabo til lugning – det er ganske hyggeligt.
Efter den store mængde regn har ukrudtet fået gode betingelser – og med de højere temperaturer og fuld sol, så gror altting meget bedre. Jorden er rigtig god at plante i lige nu, så er du træt af jord, som skal hakkes og luges, så overvej at plante området til.
Du kan få hjælp til at vælge planter i dit lokale havecenter.
Juni-Juli Historiske roser

Juni-Juli Historiske roser

 

 

Historiske roser med hyben

 

Historiske roser

Historiske roser er meget smukke, og her får du bud på nogle af de typer, der danner hyben

 

Når juni måneds blomster springer ud i haven, så står roserne først i den lange kø. Hele foråret har rosenbuskene groet med kraftige nye skud, hvor bladene nu er fuldt udviklede og blomsterknopper klar til at åbenbare al deres ynde.

 

 

De historiske roser følger samme årsplan som andre rosentyper. Planterne er ofte lidt kraftigere i deres vækstfor og kræver derfor også lidt mere plads.

 

Roser der danner hyben

 


Vi kender rynket rose med de buttede kødede hyben, der er god til marmelade. Du har måske også lagt mærke til andre roser der danner hyben, og netop disse sætter vi lidt mere fokus på med Månedens Plante. Juni og juli måned er højtiden for blomsterflor hos de historiske roser. Genenerne i disse roser er på en måde kodet, så en lang sæsons blomstring kommer på én gang. Resultatet er en overflod af smukke fyldte roser – mange med tydelige støvdragere, som lokker bier og andre insekter til. Blomsterne skal nemlig bestøves, så der kan dannes hyben.

Først senere på sommeren og i efteråret er hybenfrugterne modne. Formen, farven og størrelsen afhænger af, hvilken gruppe de historiske roser tilhører.

 

Gallica roser

 


Nogle af de ældst daterede roser er Gallica-roser. I antikken blev de udbredt og i Middelalderen blev de anvendt som medicinplante, og kendes også som apotekerroser. Gallica-roser har en dejlig duft og danner meget smukke blomster i flotte farver. Sorter som ’Tuscany’, ’Rosa Mundi’, ’Cardinal de Richelieu’ eller underarten var. versicolor er alle gode bud på historiske roser, der efter endt blomstring danner smukke kuglerunde hyben.

Gallica-roser har mange både store og små grentorne.

 

Alba roser

 


En anden gruppe af hybendannende historiske roser er Alba-roser. Her er også tale om meget gamle roser, og de stammer oprindeligt fra Orienten. Man er lidt usikker på, hvordan Alba-roserne er opstået (muligvis ved krydsning mellem to andre arter), men fælles for dem er, at de ofte danner fine ovale lidt aflange rødorange hyben. De mest kendte sorter af Alba-roser er: ’Mainden’s Blush’, ’Félicité Parmentier’ og ’Dronningen af Danmark’.

Alba-roser har lidt færre grentorne.

 

Damascener roser

 


Den tredje gruppe af historiske roser, som danner hyben er Damascener roser. Bladene har en tydelig lidt buet kant og blomsterknopperne er ofte meget spidse. Roserne kan spores langt tilbage i historien. Damascener roser underopdeles i to grupper; de sommerblomstrende og de sensommerblomstrende. Den mest almindeligt plantede sort er ’Celsiana’ som blomstrer fra juni – juli.

Damascener roser har mange både store og små grentorne.

 

Sådan laver du syrensaft SE VIDEO

Sådan laver du syrensaft SE VIDEO

Syrentid

Syrener er spiselige og du kan lave saft på blomsterne

Så blev de RIGTIG forår

Når det sydfynske landskab draperes med smukke hegn af lilla blomstrende syrener, så er det forår. Det er lige nu og de næste to uger, at synet og duften af syrener er på sit højeste, og har du selv syrener i din have, så får du her et par tips til, hvordan du får max glæde af dem.

Buketter

Da jeg for flere år siden besøgte én af Danmarks mest vidende personer indenfor syrener, så fik jeg også hans råd om, hvordan man får syrener til at holde sig saftspændte som buketter. (Ole Heide har Danmarks største samling af syrener, og du kan se samlingen, hvis du kører til hans planteskole lidt udenfor Thisted)
 

  • Hav en spand fyldt med vand med dig, når du klipper blomster til buketter
  • Fjern alle grønne blade umiddelbart efter klipning og sæt blomsten ned i vandet
  • Skær et skråt snit og knus den nederste del af grenen, hvis den er meget tyk
  • Skift vandet i vasen et par gange

Du kan se, hvordan jeg gør i videoen herunder

 

 

 

Lav din egen syrensaft

Syrener er spiselige og elsker du også syrener, og er du vild med duften, så skal du næsten prøve at lave saft på de aromatiske blomster. Saften kan efterfølgende fortyndes med vand ligesom hyldeblomstsaft, eller du kan bruge syreneliksiren til at pifte et glas hvidvin eller mousserende vin op. Jeg har stor fornøjelse af at fryse syrensaften ned i isterningeposer og tilsætte dem drinks eller en kølig sommerdrik.

Vær ikke ked af at plukke blomsterne, for syrener danner deres blomster på sidste års tilvækst. De når derfor let at danne et nyt hold blomster til næste år.

 

Opskrift på syrensaft

Kog en lage af:
1 l vand
1 kg rørsukker
Skrællen og saften af 2 usprøjtede citroner
Lad lagen køle af til max. 40 0C.
 
Syrenblomsterne trækkes fri af de kraftigste stilke og rystes, så der ikke er insekter i. Saml så mange, at det fylder ca. 2 l. Fyld blomsterne i store sylteglas og hæld den afkølede sukkerlage over. Luk låget, og lad blandingen stå ca. 24 timer. Nu skal alt indholdet igennem et klæde, og den klare syrensaft kan hældes på rengjorte flasker, som opbevares i køleskabet.

I denne video viser jeg, hvordan man laver syrensaft

Blomsterduft på flaske

Blomsterduft på flaske

Blomsterduft på flaske

 

Æbleblomster med skøn duft

Kan man virkelig det?

 

Foråret er fyldt med blomsterdufte, og er planten spiselig kan du fange duften på flaske

Du har måske hørt om rosenvand? Den dejlige rosenduft udvindes af blomsterblade og bruges som smagsgiver til madlavning. Det kan du også gøre med æbleblomster. Når man sætter næsen i klynger af blomster på de flittigt blomstrende æbletræer lige nu, så fornemmer man tydeligt den raffinerede duft af æbleblomst, som man slet ikke finder andre steder. Duften kan du udvinde ved at hælde blomsterne over med kogt vand. Det varme vand får de æteriske olier ud af blomsten og optages i væsken.

Vær ikke grådig

Projektet er let og hurtigt, men du behøver ikke fylde forrådskammeret med litervis af æbleblomstervand. Fyld et sylteglas med velduftende æbleblomster og luk låget godt til, når du har hældt det kogende vand over. Lad blandingen køle af og sæt glasset i køleskab. Efter ca. 2 døgn kan væsken sies fra og nu har du ca. 2 – 3 uger til at få anvendt væsken.

Haveprojekt høst blomster til at lave aromatisk blomstervand

Det kan du bruge æbleblomstervandet til

  • Den fine smag af æble kan give drinks et pift, men brug den kun i drinks, der er milde i smagen.
  • Marengs, cupcakes, glasur og hvor du kan tænke dig at erstatte væske med æblevandet, der smager svagt af æbleblomster.
     
  • Sorbetis er ligeledes en oplagt idé.