Spiselige violer

Vidste du det om martsviol?

Lille, men med stor betydning

Det er ikke tilfældigt, at denne fine viol har fået sit navn martsviol. Trods sne og kulde står den med mørkegrønne blade og smukke lilla små blomster her i marts. Faktisk har den været fremme med blomster allerede i februar, men der er flere blomster i den lille lave plante, som minder os om, at foråret er kommet.

Fakta om martsviolen

Det latinske navn er Viola odorata og den er nært beslægtede med andre violer (hornvioler, stedmoderblomster).
Den har sit hjemsted omkring Middelhavet, men er blevet ført via Kaukasus over Iran til hele Europa og til dele af Nordamerika.
Den er fuldt hårdfør.
Planten vokser med krybende rodstængler og bliver, afhængigt af stedet, 5 – 15 cm høj.
Blomsterne kan spejlvendes og har fem kronblade og en lige spore.

Myrerne hjælper til

På martsviolens frø sidder et vedhæng, som er rigt på fedt og protein – et såkaldt elaiosom. Det tiltrækker myrer (kaldes også for et myrelegeme), som bringer frøene til myretuen, hvor de spiser vedhænget og derefter skubber frøet ud af tuen, hvor der er gode vækstvilkår og dermed spredning af planterne.

Duft bliver til smag

Duften af martsvioler er skøn, og da planten er spiselig, kan du forvandle duften til en dejlig smag. Du kan kandisere blomsterne, tørre dem til te, lave sukker eller give massagemandelolien en dejlig duft.

Martsviol sukker

1 dl friskplukkede martsvioler (undlad at skylle dem)
1 dl sukker (gerne rørsukker)
1 knivspids salt
Alle dele blendes til en ensartet masse og fyldes på en lukket beholder.

Ønsker du at plante martsvioler i din have, så er foråret et godt tidspunkt at plante dem i.

Tidlig kartoffelhøst

03 | Artikler om haven, Forår

Tid til at forspire kartofler

Tyvstart kartoffelhøsten

Det tager ca. 3 uger at forspire kartoflerne, og netop forspiringen gør, at du kan høste dine egne kartofler meget tidligere.

Spirerne bryder frem fra små biøjne på kartoffelknoldene – noget du helt sikkert har bemærket, når gemte kartofler ligger lidt for længe under køkkenvasken. Spirerne er kartoflens helt naturlige måde at starte et nyt liv på. Knolden indeholder nok næring til, at starte væksten på en ny plante – kartoffelplanten. Når først kartoffelknolden får de rigtige vækstbetingelser, så vil den grønne top sørge for, at der dannes nye rodstængler, der hver især giver næring til nye knolde – dem, som vi fra juni måned kan nyde som kold kartoffelsalat, i skiver på en skive rugbrød eller som tilbehør til diverse varme retter.

Det er let at forspire kartoflerne

En god spire på kartoflen, der lægges i jorden fra starten af april måned, er hurtigt oppe med grøn top. Læg kartoflerne i eks. en æggebakke og stil dem lyst ved temperatur mellem 10 – 15 grader C. Efter ca. 3 uger er spirerne korte og klar til at komme i jorden.

I modsætning til de lange lyse spirer, som kartoflerne får, når vi glemmer dem under køkkenvasken, er spirerne på læggekartofler korte og faste. Netop det gør, at de kan håndteres, når du skal i gang med at lægge dem – de brækker ikke af.

HUSK at købe certificerede læggekartofler. De er dyrket med fokus på sundhed, så du ikke får sygdomme i din jord – netop derfor er de godkendte som læggekartofler,

Speed processen op

Hvis du kunne tænke dig at fremme kartoflen yderligere, så kan du med fordel dække det stykke jord i din køkkenhave eller i dit højbed, hvor kartoflerne skal gro med plastik. Plastikken skal være klar, så solens stråler kan varme jorden op.

Når du har lagt kartoflerne ned i jorden, så dæk igen med plastikken. Hold øje med, når de første grønne skud dukker op – nu skal du tage plasten af. Hold plastikstykket klar, hvis eller når nattefrosten melder sig igen. Den kan hurtigt dækkes henover de nye spæde spirer, så de ikke ødelægges af kulden.

Sådan lægger du kartofler i jorden

Læg hver knold 10 cm ned i jorden med en afstand på ca. 30 mellem hver. Læg næste række med en afstand på 40 – 50 cm. Du behøver ikke give kartoflerne gødning, men har du mulighed for at tilføre lidt kompost til din jord, inden du lægger knoldene ned i jorden, så vokser planterne godt til.

Kartoffeldyrkning i potter

Sådan lægger du kartofler i spande eller poser

Det er sjovt at dyrke kartofler i spande, og det er oplagt at få børn eller børnebørn med i arbejdet. Metoden er god, hvis du ikke har en køkkenhave eller højbede.
Har du tilmed et drivhus, så er der stor fornøjelse i at se, hvordan de forspirede kartoffelknolde hurtigt får dannet en grøn top, når spandene står inde i det solopvarmede glashus. Du kan også lægge kartoflerne direkte ned i en kartoffelsæk eller -pose. Husk blot at prikke hul i bunden, så vandet kan løbe ud, når du kommer til at vande dem for meget.

TIPS
Når kartoffelplanterne er vokset godt til, så er det en fordel at rykke spandene eller poserne ud under åben himmel. Det giver en mere kompakt kartoffeltop og nedsætter væksten, så planten kan bruge kræfter på at danne knolde og knapt så meget grøn top.

Citrusplanter i marts – hvorfor taber oliventræet bladene?

03 | Artikler om haven, Forår, Planter, Træer

Gode råd om citrusfrugter og oliventræer

Mens vi venter på foråret

Den næste uge minder vejret langt fra om forår. Kulde, sne og nattefrost får nok ikke mange ud i haven for at gøre forårsklar, men så kan du i stedet for kræse om dine citrusfrugter og oliventræer. De er nemlig også i forårshumør under mere beskyttede forhold, og det er lige nu, de har godt af at få lidt mere opmærksomhed.

PS har du andre “solide” eksotiske planter (eks. Clivia, Nerie og palmer kan du anvende de samme gode råd her)

Vand og gødning

Citrusplanter omfatter alle planter, der tilhører citrusfamilien. Udover citroner omfatter familien stueappelsin, appelsin og kumquat samt alle andre typer citrus. I takt med at dagene bliver længere og sollyset stærkere, vækkes planterne af deres dvale. Rødderne begynder at blive aktive og skal have vand og gødning. Her i marts er planterne stadig i deres spæde start, så vand moderat og kom en smule citrusgødning i vandkanden.

Du kan læse mere om jordtype, krukkevalg, overvintring, akklimatisering, beskæring m.v. i dette blogindlæg som ligger på Haveglæders hjemmeside.

Oliventræ

Hjælp mit oliventræ taber bladene!

Jeg er den glade ejer af dette dejlige oliventræ, som har stået i en uopvarmet glasgang siden november, da kong vinter meldte sin ankomst. Som du måske kan se på billedet, så er planten blevet noget “tynd i toppen”, og jeg har samlet rigtig mange blade sammen under planten. En gang hver uge har jeg mærket efter, om jorden var helt udtørret, men den har faktisk været forholdsvis fugtig, så jeg har kun vandet min plante 3 – 4 gange siden november. I de sidste uger er planten så begyndt at danne nye skud og nye blade er på vej.

Katastrofen er endelig aflyst – planten har det godt igen.

Jeg har dog ikke været alvorlig nervøs, for det er ikke første år, jeg har overvintret oliven. Planten har det svært med vinteren på vores breddegrader, og den reagerer med at smide nogle af de ældste blade. Den gør det ikke lige med det samme – der går som regel en måned eller to inden bladene falder ned, og så gælder det om at have is i maven og ikke overreagere ved at fylde vand og gødning samt skrue op for varmen. Planten skal nok komme til hægterne igen.

Hvorfor ikke overvintre ved stuetemperatur?

Man kan godt undre sig over, hvorfor planten ikke bare kan trives i en varm stue vinteren over. Tro mig – jeg har forsøgt, men med meget dårligt resultat!

Årsagen til det skyldes, at oliven er en træagtig plante, som normalt står ude hele året. I vinterhalvåret holder den pause – også når den vokser i Middelhavsområdet. Hvis vi derfor prøver at forlænge plantens vækstsæson ved at stille den ved 22 grader, så bruger den alle de oplagrede ressourcer på at gro, hvor der hverken er lys eller dagslængde nok.

Tilretning eller beskæring?

Når min lidt tjavsede version af oliven nu er gået i gang med at vokse igen, så er det oplagt at finde beskæresaksen frem og studse planten. Den øvelse agter jeg at gøre, men jeg venter faktisk lidt endnu. Jeg vil gerne kunne fornemme, at planten er ved at være stærk nok. At den kan komme sig, når jeg klipper de længste tynde grene tilbage, så den igen bliver kugleformet. Om ca. 14 dage, når nattefrosten er ved at være væk, så vil jeg beskære og flytte planten ud i mit uopvarmede drivhus. Her kan den få lov til at bryde fra biknopperne og danne nye skud. Skud, som ikke bliver tynde, lange og ranglede, for ude er lyset meget mere effektivt, end det er i min glasgang – og det giver mere kompakt vækst og en meget pænere plante:-)

Planter til bierne

03 | Artikler om haven, Planter

Ny biplantekalender

Klik på billedet og download den nye opdaterede biplantekalender

Biodiversitet

Når du skal i gang med at planlægge, hvilke blomster du skal så, hvilke stauder du skal plante, og om du skal skifte hækken med planter, der gavner biodiversiteten, så er denne nye opdaterede biplantekalender en solid guide til at træffe det rigtige valg.

Du kan enten klikke på billedet eller hente kalenderen her

Forårsnedklipning

02 | Artikler om haven, Beskæring, Forår

Der klippes og gøres klar

… men prydgræsserne får lov at stå lidt endnu

“Otto” stormens rasen

I mange haver ligger efterårets blade stadig i bedene, hvilket er helt fint. Måske havde du fjernet dem og gjort forårsklar, men så kom stormen Otto forbi og ruskede lidt op i det hele. I vores have løsnede mange af de vinterbrune blade fra bøgehækken, så nu ligger de lidt hist og her – sammen med små og mellemstore grene fra træerne. Især fra ældre træer vil der være svage grene, som med tiden bliver mindre vitale og derfor brækker af. Dem har vi en del liggende af, for der er mange store gamle træer i vores have.

Både blade og de halvmøre grene kommer i bunden af et tomt rum i komposten. Det er altid godt med lidt grovere organisk materiale i bunden af komposten – senere kan græsafklip og lignende sætte gang i den magiske nedbrydning og give lækker muld.

Tilbageklipning af stauder og prydgræsser

Når marts måned melder sin ankomst, så begynder jeg at klippe stauder og prydgræsser ned. Det tager nemlig lidt tid. Prydgræsserne er de sidste, jeg klipper, for de er så smukke med deres vinteraks. De fleste staudetoppe sidder meget løst og kan nemt fjernes med en løvrive. Vær forsigtig og kig efter i bunden, for nogle af de tidlige stauder er allerede fremme med små sarte spirer. Der er dog nogle stauder, som ikke så nemt slipper. Santkhansurt er en af dem, og purpursolhat er også lidt sart.

Disse venter jeg med

Udover prydgræsserne, så venter jeg også med at klippe lavendelbusken ned. Faktisk venter jeg helt til midt i marts. Så kan man nemmere vurdere, hvor langt ned i busken man kan klippe, for i april begynder de første nye skud at springe ud.

Sommerfuglebusken er allerede godt på vej med nye blade. Saftstigningen er allerede høj i busken, men alligevel venter jeg med at klippe den tilbage til midt i april – også selvom det betyder, at de nye skud kasseres. Når jeg udsætter beskæringen til april, undgår jeg at en periode med sen frost skader planterne.

Det samme gælder for havens roser. De har allerede nu store knopper og bladene er ved at folde sig ud. Alligevel venter jeg med at beskære til midt i april. Igen er det den sene forårsfrost, som kan være meget hård vil roserne.

Ærteblomster – så selv (VIDEO)

02 | Artikler om haven, Video guides til haven, Vinter

De første frø bliver sået

Ærteblomster

Fra slutningen af februar – eller måske i den kommende vinterferie, kan du begynde at forspire ærteblomster. Nogle af de hard core haveejere i mit netværk synes det er spild af tid, når man forspirer ærteblomster, som også nemt kan spire frem direkte på såstedet ude i haven. Selv synes jeg det er en hyggelig opgave, der er med til at sparke foråret i gang.
Jeg lægger frøene i blød i lunkent vand ca. 24 timer før jeg sår. Så ser frøene ud som på billedet. De åbner sig ganske lidt og er klar til at sende deres første kimrod ned i så- og priklejorden.
Imens jeg venter på at frøene bliver opblødte, så forbereder jeg såbakken med så- og priklejord. Den skal nemlig fugtes op uden at være for våd. Jeg har før anvendt små briketter, men synes faktisk at såjorden giver et ret godt resultat. Du kan enten så i bakker, der er beregnet til opgaven eller blot tage en bakke fra husholdningen (kødbakke, grøntsagsbakke eller andet) og lægge jord i den. Hvis bakken er helt tæt, skal du lige prikke nogle huller, så overskydende vand kan løbe ud, så frøene ikke rådner. Jeg har også før sået direkte i en urtepotte – det kan man også gøre.

Såning af de store ærteblomstfrø er en god beskæftigelse for selv små børn – og du kan jo så nogle spiselige ærter på samme tid – her vil høst at spirer være et godt bidrag til salatskålen.

Spiringen tager ca. 14 – 21 dage.

Mørke og lys

I starten har frøene ikke brug for lys, men de har brug for varme. Sæt dem ved stuetemperatur og hold øje med, at jorden ikke tørrer ud. Du kan godt sætte et plastlåg eller pose over, men prik hul i, så der kan komme ilt ind til processen. En opfugtet avis vil også sørge for fugten de første dage.
Når de første spirer begynder at bryde frem, så skal bakken eller potten sættes frem, hvor der er lys. Jo mere lys, des stærkere og mere kompakte bliver de nye forspirede planter.

Tidspunkt for såning

Netop den lidt lange spiringstid gør, at du godt kan starte dine ærteblomster op tidligt. Dog skal du have mulighed for at stille dem lyst, for ellers bliver de meget lange og ranglede. Hvis du har mulighed for at afhærde planterne i et drivhus er det en rigtig god idé. Husk dog på, at de spæde planter ikke tåler frost – meldes der om nattefrost, skal du lægge et beskyttende klæde over planterne eller evt. bære dem ind i varmen.

Ærtespirer
De små spirer af ærteblomster vidner om, at det snart er forår

I denne korte video viser jeg, hvordan man sår ærteblomster