fbpx
Labre larver

Labre larver

Labre larver

Spindemøl i tjørn

Snareorm – spindemøl – Yponomeuta

 

De labre larver kaldes også snareorm og bærer det latinske navn Yponomeuta. Det er resultatet af spindemøllets opformering, og de kan sidde i hundredevis sammen og æde af planterne.

 

Naturen er forunderlig og lige nu er der et væld af larver pakket ind i spindelvæv, og de stammer fra spindemøl – et lille møl, som dels har en art, der opformeres på æbletræer og blommespindemøllet, der også tiltrækkes af tjørn. Billedet herover er på tjørn.

Selve møllet er helt hvidt og har sorte pletter på vingerne. Det er ca. 3 cm stort. Larverne er gullige og kaldes også for snareorm. De spinder en tråd, som de flytter sig rundt med og pakker sig ind i, så fuglene ikke kan komme til dem.

 

Livscyklus

Spindemøllet lægger sine æg allerede i juli – august. Æggene klækker og bittesmå larver overvintrer i beskyttede små sække af spind. Fra maj måned gnaver larverne på plantens blade og knopper. De angrebne dele af planterne kan være totalt afgnavede, men vil i langt de fleste tilfælde vokse videre, når larverne forpupper.

Det kan du gøre

Hvis du ikke orker at se på, at dine planter bliver pelset og ædt af snareorm, så kan du klippe de angrebne grene af og åbne spindet, så fuglene kan æde larverne. Er angrebet så voldsomt, at du ikke kan beskære din plante, så kan du feje eller rive spindesækkene op. Larverne vil fire sig ned mod jorden, hvor de ligger klar til en sulten fugl.
Stress af med havearbejdet

Stress af med havearbejdet

Lug – lug og lug

 

Ukrudt er uønsket plantevækst
Nogle ukrudtsplanter er spiselige – her er det brændenælde, skvalderkål, vejbred og mælkebøtter

 

 

Sådan luger vi her i haven

 

Ukrudt er uønsket plantevækst, og det vi tidligere syntes var ukrudt behøver vi ikke altid fjerne

 

 

Da jeg den anden dag blev spurgt om, hvad jeg brugte mest tid på i haven her i foråret, så var svaret “jeg luger”. Det jeg luger er uønsket plantevækst. I mit staudebed er det lidt smågræs, skvalderkål og noget som ligner hønsetarm. Jeg luger (graver op) også nogle geranium småplanter, som har sået sig i bedet.

Et andet sted i haven har akelejer frøsået sig i stor stil. De store planter, som er lige ved at springe ud, lader jeg stå, men de fleste små nye planter luger jeg væk, så de ikke overtager hele bedet.

I bedet med prydbuske sår lægebaldrian sig. Den er stor og flot med smukke hvide blomster, og når der bliver for mange, så luger jeg også nogle af dem væk. Et andet sted i haven pibler det op med kæmpeverbena. Dem ELSKER jeg, og jeg har før blot ladet dem gro igennem, men det gjorde jeg kun én gang – det blev en hel skov, og de blomstrede ikke nær så flot, som hvis der kun er nogle enkelte store planter.

 

Ukrudt i plænen

 

Som i mange andre haver, så hører græsplænen under min mands domæne. Han er ikke vild med at græsplænen ikke kun er græs, men de senere år får både brunelle, forglemmigej, bellis og andre småblomster lov til at gro. Mælkebøtterne bliver stadig stukket.

De mange småblomster skaber masser af insektliv, og noget af plænen slår vi slet ikke hele foråret. Her er der nemlig forårsblomsterløg, og de skal jo lige visne ned.

 

Køkkenhaven

Her er vi lidt mere opmærksomme på, at de uønskede planter ikke tager over. Grøntsager, der er sået eller plantet ud i lige rækker gør det muligt at renholde med en hakke, lille kultivator eller ved at luge.

Noget af køkkenhaven er fyldt med sommerblomster, så vi kan skære masser af blomster til vasen. I denne del af køkkenhaven får frøene fra sidste års blomster lov til at spire. Det ser både kaotisk og sjusket ud her i foråret, men når det bliver sommer, så bliver det en flot kavalkade af blomster.

 

 

Godt for mange ting

At luge haven igennem er altid en god idé. Måske allermest her i foråret. Har du styr på ukrudtet i begyndelsen af havesæsonen, så bliver det så meget lettere at passe haven resten af året. En anden meget stor fordel ved at luge haven igennem er, at du får set nærmere på dine planter og set, hvor langt de er vokset frem. Når du luger i din have, så kan du slippe alle tanker om at nå en masse.

Lugning er næsten lige så livgivende som at meditere – du lader op og du kan jo invitere dine unge mennesker, børn, ægtefælle, veninde eller nabo til lugning – det er ganske hyggeligt.
Efter den store mængde regn har ukrudtet fået gode betingelser – og med de højere temperaturer og fuld sol, så gror altting meget bedre. Jorden er rigtig god at plante i lige nu, så er du træt af jord, som skal hakkes og luges, så overvej at plante området til.
Du kan få hjælp til at vælge planter i dit lokale havecenter.
Beskæring af hortensia – se VIDEO

Beskæring af hortensia – se VIDEO

Sådan beskæres hortensia

 


Skønne længeblomstrende hortensia

Én af havens mest populære planter

Der er ingen tvivl om, at hortensia står højt på listen over favoritplanter til haven. De er altid godt forgrenede og danner mange smukke blomster over en meget lang periode. Blomsternes holdbarhed er lang, og selvom de går i forfald, er de alligevel dekorative. Planten på billedet er en almindelig hortensia, men der findes også hortensia, der danner syrenformede blomster (først fra slutningen af juli) og så er der træhortensia, som først skal vokse, inden de danner blomst. 

Det specielle ved den almindelige hortensia er, at den danner sine blomster i sidste års knopper. Det betyder, at du endelig ikke må klippe busken tilbage i foråret, for så forsvinder blomsterknopperne. I videoen herunder kan du høre, hvordan jeg forklarer dette.

Ingen regel uden undtagelse

Bor du i et område af landet, hvor frosten ofte er hård ved dine hortensiabuske – hvor blomstringen er minimal eller måske helt udebliver? Så skal du spørge efter de hortensia, som blomstrer på indeværende års skud. Forædlingen har nemlig ført til, at der findes flere serier af hortensia, som både danner blomst på sidste års skud, men som også formår at danne blomst på nye årsskud. Vælger du disse, er du sikret blomstring.
Gode råd om citrustræer

Gode råd om citrustræer

Hvornår kan citrustræer sættes ud?

Citrusplanter pasning

Orangeri eller friland?

Der er noget eksotisk over at dyrke egne citroner til drinks eller saft på en nygrillet fisk en lun sommeraften. Citrusplanterne har deres oprindelse i Middelhavslandene, så de er selvsagt ikke vant til at vokse under åben himmel her i landet. Hvert forår er citrustræer meget populære, når de står med næsten modne frugter og frister i havecentrene. Vi sukker efter sol og varme. Stemningen af sydens sol kan vi flytte hjem ved at dyrke citrustræer og oliven, men hvordan lykkes man med at få planterne til at vokse og klare sig så godt, at de kan trækkes ud på terrassen?

 

Her får du en grundig gennemgang af pasning af citrustræer, men ønsker du hurtigt at vide, hvornår du kan sætte planterne ud, så skal dagstemperaturen være 10 – 15 grader og risikoen for nattefrost være ovre.

Sådan dyrker du citrusplanter

Citrusplanter dækker over citron, appelsin, calamondin (stueappelsin), mandarin, kumquat og pomerans.

Krukkevalg
Det er rigtig godt at potte citrusfrugter, som du vil have ude i sommerhalvåret, i beholdere, der er lavet af træ eller som er mørkglaseret. Overfladen optager solens varme og jordtemperaturen stiger. Potter du i lerkrukker, der fordamper vandet, så køles jorden i stedet for.

Jorden
Citrusplanter kommer ofte hjem i potter med middelhavsjord. Den jord trives planten godt i, hvor den oprindeligt kommer fra, men her i landet er det bedre at plante i citrusplantejord, der også er nemmere at holde opvandet. Fjern derfor gerne så meget jord som muligt, når du planter om i den nye krukke. (Citrusjorden har en surhedsgrad på ca. 5,5 – 6, mens lerjorden fra middelhavslandet har en noget højere pH værdi) Planterne har nemmest ved at optage næring, når surhedsgraden ligger på ca. 5 – 6.

TIPS
Plant ikke citrusplanter i alt for store beholdere til at starte med. Hvert 3. – 4. år omplantes planterne. 

Vanding
Når citrusplanterne vinteren over ikke rigtigt gror, så må de ikke vandes for meget. Først når temperaturen kommer i nærheden af 10 grader, er der et forbrug af vand, og så skal de selvfølgelig vandes.

Gødning
Bruger du flydende gødning, så vælg en citrusplantegødning. Vand med gødning hver 2. – 3. gang du vander. Alternativt kan du lægge gødningstabletter, der langsomt frigiver gødning til din plante, i krukken. Gødningstabletter fås kun som all round gødning, så vil du være ekstra god ved dine citrusplanter, så skal du vælge den flydende gødning.

Luftfugtighed
Citrusplanter kan nemt stå for tørt. Når rum opvarmes, så udtørres luften, og planterne kan derfor have det lidt svært. Overbrusning af bladene er en god idé, når der er meget varme på.

Temperatur
Når citrustræer skal overvintres, så er det bedst, hvis rummets temperatur kan sænkes til omkring 12 – 15 grader. De kan også opbevares ved lidt lavere temperaturer, men hvis de står under 8 grader, risikerer man, at planterne går til. Lys er en vigtig faktor, så har du et sted, hvor der ikke er ret meget lys, så er det vigtigt at temperaturen er lav. Har du et orangeri, som kan opvarmes, så er lysindfaldet stort og du kan derfor holde en højere temperatur.

Har du citrustræer under glas hele sommeren igennem, så risikerer du at få meget lange og ranglede skud. Vælger du at sætte planterne ud, bliver tilvæksten så meget pænere og naturlig kompakt.

TIPS Beskæring er sjældent nødvendigt, men formklipning eller knibning er en god idé så planterne fremstår harmoniske.

Akklimatisering
Planter, der har stået beskyttet hele vinteren, eller som du lige har købt, kan ikke tåle at komme direkte ud i den skarpe forårssol. Bladene vil blive svedet af. Hvis det er muligt, så bør citrusplanterne rykkes ud, inden de begynder at danne for mange nye bløde skud. Når dagtemperaturen er 10 – 15 grader, og der ikke er risiko for nattefrost, så kan citrusplanterne sættes ud. Forårssolen er meget intens, så de må ikke stå i direkte sol. Sæt dem under et skyggende tag eller dæk dem med fiberdug. Når de har vænnet sig til omgivelserne, kan de komme ud under åben himmel. Akklimatiseringen varer ca. 2 – 3 uger.

Død eller levende? SE VIDEO

Død eller levende? SE VIDEO

Sommerfuglebusken beskæres

 


Sommerfuglene skal bruge nektar, når de til sommer smukt flyver rundt i haven

En magnet

Når sommerfuglebusken står med sine mange lange blomster fra august måned, så har vi glæden af at se sværme af smukke sommerfugle, der flittigt besøger planterne for at tanke maven op med nektar. Det er helt afgørende for vores sommerfugle, at der er nektarholdige planter i haven, og sommerfuglebusken har ikke fået sit navn helt uden grund.

 

Behov for beskæring

Sommerfuglebusken hedder på latin Buddleja davidii, og den stammer fra Kina, mens dens artsfælle Buddleja globosa stammer fra Chile. De er halvbuske, som på vores kølige egne godt kan fryse næsten helt ned i hårde vintre. Sådan en vinter har vi haft i 2021. Når buskens lange grene fra sidste år tager skade af frosten, så finder planten automatisk det sted, hvor der endnu er saftspænding og liv. Herfra bryder den med friske knopper og danner en ny busk. Du kan derfor med fordel klippe den visne top af.

Det er mange år siden sommerfuglebusken sidst frøs tilbage efter en hård vinter. Sådanne år står den med friske grønne skud meget tidligt i foråret. Her er det ikke på samme måde nødvendigt at klippe busken tilbage, men du kan sagtens gøre det. Det giver en frisk busk med masser af blade fra bunden og store flotte blomster.

 

I denne video viser jeg, hvordan en vinterskadet sommerfuglebusk skal klippes tilbage.

 

Beskæring af sommerfuglebusk og se forskel på døde og levende grene
Nu er rabarber klar til høst SE VIDEO

Nu er rabarber klar til høst SE VIDEO

Første rabarber kan høstes

I denne video viser jeg, hvordan det ser ud, når man har dækket rabarberknolden med en lystæt krukke.I år er rabarberne ikke helt så langt fremme, men flere steder i landet (de lune) har mange høstet rabarber i flere uge

Årets første grøntsag

Ja, du læste rigtigt – rabarber er botanisk set en grøntsag og er nært beslægtet med havesyre. Mange vil umiddelbart tro, at det er en frugt, fordi vi anvender de lækre rabarberstængler til desserter og kager. 

Nem plante

Rabarber er en utrolig nem plante i haven. Når den først er groet til, så vil den trofast være hos dig i årevis. Planten udvikler sig langsomt og skal derfor ikke beskæres eller begrænses. Dens store grønne blade skygger for ukrudt under planten, så det er heller ikke nødvendigt at hakke og rive.

Der er dog tre ting, som du bør være opmærksomhed på:
 

  1. Rabarber har brug for startgødning hvert forår, når de første skud begynder at vokse
  2. Rabarber tiltrækker snegle, så sørg for at lægge lægge lidt sneglekorn – især først på sæsonen
  3. Rabarber går i blomst. Det er en opretvoksende kraftig blomst, som tager meget næring fra planten. Du gør planten en stor tjeneste ved at fjerne blomsten

Mange sorter

Lige nu er de populære rabarber trukket frem i dit lokale havecenter, og der er ofte flere forskellige sorter at vælge mellem. I vores gratis magasin “Haveglæder”, som du netop finder i dit havecenter, kan du se denne tabel i forårets nummer, som snart kommer på disken. Som teksten siger, så er det især indholdet af æblesyre, som er med til at give en dejlig rabarbersmag.