fbpx
Tid til at beskære roser – VIDEO

Tid til at beskære roser – VIDEO

Du kan godt beskære roserne nu

 

Rosenbeskæring
Slib saksen og gå i gang med at beskære dine roser

Plante ADHD

Da jeg for en måned siden var på besøg hos en rosenproducent på Fyn, så kunne vi ved selvsyn konstatere, at hans roser i marken for længst var gået  gang med nyvæksten fra de hvilende vinterknopper. “Roser er jo nærmest planteverdenens ADHD’er”, udtalte den gode rosengartner. De kan ikke vente med at springe ud – der er ingen ro og hvile hos denne planteslægt. Måske ikke så dårligt et billede af, hvordan roserne ter sig i vores haver.

Hvornår er det bedste tidspunkt?

Et af de mest stillede spørgsmål handler om beskæring af roser. Hvorfor er det nødvendigt at følge reglen om, at det er Dronningens fødselsdag eller at vårguldbusken (forsythia) er sprunget ud?

Det handler rigtig meget om, hvordan vores vintre udarter sig. Hvis vi har en meget mild periode i den første del af vinteren, så vækkes mange af de planter, som let påvirkes af temperatur. Andre planter er daglængdeafhængige (eks. bøgehække) og de springer ikke ud i januar, fordi den er mild.

Når roserne således springer ud for tidligt, så stiger saftstrømmen i planterne. Klipper vi grenene på planter med stigende vækststrøm og vi så derefter får en hård vinterperiode, så er planterne ekstra sårbare. Har vi undladet at beskære dem, så er de intakte og klarer sig langt bedre, når vinteren vender tilbage med hård frost.

Så selvom det virker voldsomt at fjerne de mange nyudsprungne skud nu, så klarer planten sagtens at vokse videre fra de knopper, som vi lader sidde tilbage.

Hvorfor skal roserne egentlig beskæres?

Først og fremmest er beskæringen med til at holde roserne sunde. Når vi sørger for at klippe de visne og plettede grene ud af planten, så mindsker vi risikoen for, at der kommer et svampeangreb i løbet af sommeren.

Dernæst vil beskæringen sikre, at der kommer en god forgrening og dermed også ekstra mange blomsterbærende skud.

Skulle du have brug for mere information om beskæring af de forskellige typer af roser, så læs denne artikel, som ligger i arkivet på www.haveglæder.dk

Kort video på godt 2 min.

I denne korte video viser jeg, hvor enkelt det er at klippe rosenskuddene tilbage, og fordi vårguld busken allerede blomstrer nu, og at den værste nattefrost er ovre, så tør jeg godt klippe mine rosenbuske ned nu.
Det er et rigtig godt tidspunkt at plante nye roser i din have. Allerede til sommer vil du kunne nyde de skønne blomster i din have eller i en krukke på terrassen. Der findes også gode sorter af roser, som fungerer som bunddække og har du lyst til at nyde synet af roser i 2 m højde, så plant klatreroser.
Slip af med muldvarpen (VIDEO)

Slip af med muldvarpen (VIDEO)

Når muldvarpen bliver for irriterende

Muldvarp

Det er ikke nemt at få et billede af de sky muldvarpe

 

Blød og nuttet?

Da jeg for nogle år siden var heldig at snuppe et par hurtige billeder af en vildfaren muldvarp, blev jeg faktisk noget overrasket over, hvor stort et dyr det er. Når jeg så ser de ødelæggende gange, den laver under græsplænen eller i staudebedet, så forstår jeg bedre, hvordan det hænger sammen. Trods dens bløde og nuttede ydre er den altså lidt irriterende i haven.

Brug jorden, som skubbes op

Igen i år har muldvarpen muntret sig med at æde regnorme i vores have. I modsætningen til mosegrisen, så æder muldvarpen nemlig ikke rødder og planter – den er et rovdyr og bliver tyk og rund af andre dyr, som den æder. Dens største fødekilde er regnorm. Når nu ulykken er sket, så “høster” jeg noget af den fine lækre jord, som muldvarpen har skubbet op til “skud”. Jorden er virkelig blød og lækker og kan bruges til at iblande krukkemuld og såjord. Jeg blander ca. 1/4 del jord i den krukkemuld, som jeg planter mine krukker i. Det giver en bedre vægt af krukken og det bliver nemmere at holde krukken vandet op.

Fang muldvarpen i en fælde

Jeg har god erfaring med at fange muldvarpe med saks. Saksen sættes ned i gangen, hvor muldvarpen færdes og dækkes af en spand, så huskatten ikke kommer galt af sted. Se her i videoen, hvordan det gøres.
Sådan sættes en muldvarpesaks
Vinterens krukkeplanter

Vinterens krukkeplanter

5 planter til julens krukker

 

Skimmia
Skimmia er blandt favoritterne i mine julede krukker

Robuste planter til krukkerne

Indrømmet – mit pyntegen er ikke voldsomt udviklet, men jeg er glad for planter, der byder mig velkommen ved indgangen til hjemmet. Det gælder året rundt – også om vinteren. Jeg vil også helst undgå at krukkeplanterne går til, så derfor investerer jeg gerne i robuste planter, som kan leve videre et sted i haven bagefter. 

Derfor er et besøg i havecentret nyttigt

Netop udvalget af planter til udendørskrukkerne i vinterhalvåret, kan jeg få vejledning i hos gartneren i havecentret. Ikke mindst inspirationen til at vælge relevante planter til krukkerne er vigtigt og er svært at finde andre steder. Gartneren, der har produceret og gartneren i havecentret parrer udbud og efterspørgsel, så der er friske planter til mine krukker, og det sætter jeg stor pris på.

Jeg læste en tysk artikel, hvor man havde undersøgt, hvor mange gange vi besøger et havecenter eller planteskole hvert år. Den var opgjort på aldersgrupper, og det er tydeligt, at kunder over 56 år er de flittigste forbrugere af produkter til haven. Faktisk besøger de et havecenter mellem 16 – 23 gange om året.
I den anden ende af aldersskalaen (26 – 40 årige) er frekvensen nede på 8 – 10 gange og her foregår en del af handlen på internettet. Undersøgelsen viste også, at andelen af husstande, der køber haveprodukter udgør 60 – 73% for de unge og mellem 83 – 93% for de ældre aldersgrupper.

Mit bud på fem planter, som jeg gerne vil plante i krukker på denne årstid

1. Skimmia, Skimmia japonica

De røde blomsterstande er faktisk blomsterknopper, som først til foråret springer ud. Til den tid vil det summe med bier og andre insekter, der nyder godt af nektar og pollen. Skimmia hører til surbundsbedet og derfor skal den plantes i en god portion surbundsjord, når den skal ud af krukken og i dit bed. Den bliver en fin kuglerund kompakt busk på ca. 1 m i højde og bredde.

Julerose

2. Juleroser, Helleborus niger (og krydsninger)

Juleroser og påskeklokker er stauder, der året rundt formår at beholde deres blade, som dog skiftes ud, når plantens blomstring er overstået i foråret. På en lun vinterdag bidrager blomsterne til biernes fødeindtag, men når frosten er meget hård, så lægger hele planten sig fladt ned. Når det igen bliver tøvejr formår den at rejse sig igen, som var intet hændt. Plant den i skygge eller halvskygge under buske eller løvfældende træer.

Juletræer i krukker

3. Nåletræ, nordmannsgran, rødgran, blågran eller fyr

Der er mange muligheder for at tyvstarte julen, når du planter små grantræer i krukker. Og det skønne ved denne øvelse er, at når du får plantet planten ud i haven, så kan du i princippet grave den op året efter og gentage glæden med et lidt større træ. Cedertræerne med de smukke blågrå nåle er også oplagte at bruge – det giver et fint farvespil blandt de mange grønnålede juletræer.

Kristtorn

4. Kristtorn med røde bær

De mørkegrønne svagt stikkende blade, der er så hårde og stærke, at man næsten ikke kan tro, at det er ægte blade, egner sig fortrinligt til julekrukkerne. Når de tilmed står med flotte røde bær, så er det let at finde smilet frem. De små “træer” passer fint ind i samlingen af krukker, men vil også gøre sig godt i en altankasse, julesammenplantning eller i et køligt lokale sammen med de lidt mere sarte juleblomsterløg som amaryllis, hyacinter og juletulipaner.

LED lyskæde i træ

5. Opstammede træer med led lyskæder

Små stammede træer (60 – 100 cm høje) er rigtig fine til en gruppe af planter foran hjemmets indgang eller ved en bænk i haven. De små LED lyskæder er fine at sno rundt om grenene og giver et fint udtryk, når mørket sænker sig. Her er det Fuji-kirsebær, men det kunne også være dværgpil, småblomstrende syren eller måske endda en stedsegrøn laurbærkirsebær på stamme? 

Drivhuset skal forårsrengøres

Drivhuset skal forårsrengøres

Forårsrengøring

 

Forårsrengøring i drivhuset

Rengør drivhuset

Udover glæden ved at kigge på rene glasruder, så er der faktisk en dybere mening med at skrubbe både sprosser og glas rene her i foråret. Selve arbejdet med at få gjort huset rent kan godt udfordre, for hvordan kommer man helt op i tagryggen? Her kan jeg kun inspirere til min egen metode – jeg er sikker på, at der findes mange bedre løsninger i jeres haver.

Regntøj, spand, børst og kost

Når jeg på en vindstille dag har iklædt mig vandtæt tøj, ruller jeg haveslangen ud. Jeg begynder inde. De planter/krukker/redskaber og kasser, som har holdt vinterhi i huset flytter jeg ud. Derefter overbruser jeg alle overflader af glas og aluminium. Nu bruger jeg en skammel eller stol til at nå op, hvor taget mødes. I min spand har jeg blandet brun sæbe i lunkent vand og fundet bilbørsten frem. Jeg starter altid oppefra og arbejder mig igennem alle flader, hjørner og sprosser. Når hele huset er sæbet ind, bruger jeg igen vandslangen til at vaske sæbe og snavs ned.

På ydersiden af huset kan det være rigtig svært at nå helt op i toppen af taget. En langskaftet kost plejer at være mit værktøj. Den dyppes i spanden med brun sæbe og vand og påføres tagets overflade. Bilbørsten bruges, hvor jeg kan nå op. Igen overbruses huset med rent vand, så sæbe og snavs vaskes ned.

PS jeg har før været i gang med en højtryksrenser, hvis huset var meget snavset, men jeg undgår helst den kraftige stråle og larmen:-)

Bedre indstråling

Når drivhuset er rent trænger solens stråler meget lettere igennem. Især i det tidlige forår har det stor værdi, for planterne i drivhuset har brug for ekstra meget lys for at komme godt fra start.

Færre sygdomme og skadedyr

I drivhuset er der ikke ret mange naturlige fjender, som kan få bugt med spindemider, lus og gråskimmel. Det er derfor en rigtig god idé at opretholde en god hygiejne, så dine planter ikke bliver generet af uønskede skadevoldere.

I vinterperioden har skadedyr og svampe ikke ret gode betingelser, men en del af dem er sejlivede og går i dvale, mens de skjuler sig i sprækker og revner. Når du grundigt vasker drivhuset rent med brun sæbe, så er der en god chance for, at eventuelle skadedyr og svampesygdomme ikke kan overleve.

De selvsamme skadevoldere kan ligeledes søge tilflugt i jorden, som du måske har i drivhuset. Jorden i drivhuset gør vi ikke noget ved. Den har nemlig selv en masse nyttige bakterier og svampe, som sørger for, at et eventuelt angreb ikke er ødelæggende. Dog vil jeg anbefale, at du tømmer tidligere anvendte plantesække – jorden kan du blot hælde ud i køkkenhaven eller omkring dine stauder.

Mindre algedannelse

Mos- og algedannelse er svært at undgå. Når du anvender brun sæbe som rengøringsmiddel, så vil du dæmpe risikoen for at få algevækst, men den kan ikke 100% undgås. Det er især algevækst, der hæmmer indstrålingen i dit drivhus, så det er godt at bruge et par timer på at få skrubbet overfladerne rene.
Nu er rabarber klar til høst SE VIDEO

Nu er rabarber klar til høst SE VIDEO

Første rabarber kan høstes

I denne video viser jeg, hvordan det ser ud, når man har dækket rabarberknolden med en lystæt krukke.I år er rabarberne ikke helt så langt fremme, men flere steder i landet (de lune) har mange høstet rabarber i flere uge

Årets første grøntsag

Ja, du læste rigtigt – rabarber er botanisk set en grøntsag og er nært beslægtet med havesyre. Mange vil umiddelbart tro, at det er en frugt, fordi vi anvender de lækre rabarberstængler til desserter og kager. 

Nem plante

Rabarber er en utrolig nem plante i haven. Når den først er groet til, så vil den trofast være hos dig i årevis. Planten udvikler sig langsomt og skal derfor ikke beskæres eller begrænses. Dens store grønne blade skygger for ukrudt under planten, så det er heller ikke nødvendigt at hakke og rive.

Der er dog tre ting, som du bør være opmærksomhed på:
 

  1. Rabarber har brug for startgødning hvert forår, når de første skud begynder at vokse
  2. Rabarber tiltrækker snegle, så sørg for at lægge lægge lidt sneglekorn – især først på sæsonen
  3. Rabarber går i blomst. Det er en opretvoksende kraftig blomst, som tager meget næring fra planten. Du gør planten en stor tjeneste ved at fjerne blomsten

Mange sorter

Lige nu er de populære rabarber trukket frem i dit lokale havecenter, og der er ofte flere forskellige sorter at vælge mellem. I vores gratis magasin “Haveglæder”, som du netop finder i dit havecenter, kan du se denne tabel i forårets nummer, som snart kommer på disken. Som teksten siger, så er det især indholdet af æblesyre, som er med til at give en dejlig rabarbersmag. 
 

Gød ikke

Gød ikke

Undlad at gøde jordbærplanterne


Jordbærplanter hører blandt dem, hvor vanding i tørre perioder betaler sig

GØDNING?
Jordbær kan nemt gødes forkert. Hvis du giver dine jordbærplanter gødning i foråret sammen med mange andre grøntsager, så risikerer du at få færre bær, der sidder og rådner under et væld af mørkegrønne blade. Planten bruger den ekstra næring på at vokse i stedet for at sætte frugter.

Du skal vente med at gøde jordbærplanterne til der ikke høstes på dem længere. Planterne tager så en omgang tilvækst og slutter af med at danne blomsteranlæg til næste års bærhøst.

VAND
I maj måned blomstrer jordbærplanterne, og nu er det vigtigt at jorden er godt fugtig. Da maj måned ofte er meget nedbørsfattig, og da april måned ligeledes var tør, så er det en god idé at vande jordbærplanterne.
Du kan nedsætte mængden af vand ved at dække jorden mellem rækkerne med halm, tørt græs eller andet – jorddække mindsker fordampningen.
Når du vander jordbær fra tiden hvor de blomstrer frem mod høst, så får du større bær.

YNDLINGSSORTER
Hvilken jordbærsort smager bedst? Smag er meget svær at diskutere, og der er flere faktorer, der gør sig gældende, når smag udvikles i et bær. Mængden af vand og især antallet af solskinstimer er afgørende for, hvor søde og smagfulde bærrene bliver.

Når jordbærbedet skal plantes til, er det måske vigtigere at plante sorter, der er tidlige, middeltidlige og sene. På den måde vil der, over en længere periode, være friske bær at hente i egen have.

HVOR KOMMER JORDBÆRRET EGENTLIGT FRA?
Handelsrejsende bragte tilbage i 1600 – 1700 tallet mange forskellige planter med til Europa fra hele verden. Fra den østlige del af Amerika blev to forskellige arter af jordbær bragt til Europa, hvor der skete en helt naturlig krydsning mellem dem. Det resulterede i de planter, som vi i dag kender som jordbær, Fragaria x ananassa. Gennem årene er der videreudviklet på krydsningen, og det er der kommet en lang række spændende sorter ud af.

Det store sortsudvalg finder du i dit lokale havecenter.

TIPS
Skift dine jordbærplanter ud med nye friske og sygdomsfrie planter hvert 3. år, så sikrer du dig de bedste bær hvert år