Midt i glæden over at kunne høste de dejligste saftige og velsmagende æbler på havens træ, så er skuffelsen stor, for nogle af nedfaldsæblerne (efter blæsevejret) er dårlige. De har rådne pletter og det er ikke blot en lille plet.
Gul monilia
Svampen gul monilia har været på spil. Den har allerede tilbage i juni måned haft mulighed for at snige en lille svampespore ind i frugtkødet. Måske en lille revne eller et hul efter et insekt. Her har svampen stille og roligt spredt sig. Det forholdsvise fugtige sensommervejr med høje temperaturer har fremmet svampens vilkår, og nu er hele og kvarte æbler rådne!
Gentagen plage
Måske er det de fugtige perioder eller blot ”sådan er det bare”. Jeg kan ikke komme med et tydeligt svar til det spørgsmål, men jeg har haft de samme frugttræer i mere end 20 år, og det er først indenfor de seneste tre år, at problemet er så synligt. Svampen gul monilia er en almindelig kendt svamp, der kan angribe mange forskellige frugter. Blommer, kirsebær, pære og sågar hasselnødder. Den har en formidabel evne til at danne overvintringssporer i og omkring træet.
Der findes ikke sorter af æbler, som er resistente overfor gul monilia. Jeg vil dog mene, at de æbler, som danner en tyk skræl angribes i mindre grad. Jeg synes heller ikke, at de tidligt modne sorter som eks. ’Discovery’ har store problemer.
HUSK at tjekke dit lager af æbler (hvis du har et). Gul monilia er en fortrinlig lagersvamp, og den smitter rigtig meget.
Hvis frugten har rådpletter skal den kasseres
Rådsvampen danner nogle toksiske stoffer, som man ikke skal spise. Du må derfor ikke bruge æbler, der har rådne pletter til madlavning eller most. Tag ikke fejl af skurvpletter og gul monilia. Skurvpletter er brune eller sorte og danner ikke råd. Det er ikke sundhedsskadeligt at spise frugt med skurvpletter.
Du kan mindske smittetrykket
Lige nu går jeg flere gange om ugen og samler æbler op under træerne. Dem, der er uden rådpletter kommer i kurve og kasser, mens dem, der har rådpletter ryger på kompostbunken bagest i haven. Det er især vigtigt, at de rådne æbler kommer væk under træet.
Enkelte frugter sidder tilbage i træet og er blevet til frugtmumier. De sidder fast og falder ikke ned. Når bladene løsner sig senere på efteråret vil de være meget synlige. De skal væk!
Dernæst skal saksen slibes og nogle af de mange grene i træets krone beskæres. Lys og luft i kronen gør, at luftfugtigheden mindskes, og det er svampens værste fjende.
Tidspunktet for beskæring af æbletræer er rimelig fleksibelt. Du kan beskære mens der stadig er blade på, eller du kan vente til de er faldet af.
Se denne helt nye video, hvor jeg fortæller om gul monilia og tips til at mindske smitten og derved få færre rådne æbler. Videoen varer 4:30 min.
Brug påskens fridage som anledning til at byde gæster velkommen med blomster
I en lidt for travl hverdag er det rart at sysle med små opgaver. Én af disse opgaver kan nemt bestå i at plante krukker til med forårets blomster. Det har jeg også været i gang med.
Forårslyng, staudebellis og Androsacea ’Stardust’ med de florlette små hvide blomster passer fint sammen
Beskyt planterne når der er nattefrost
Helt lavpraktisk har jeg et løst stykke bobleplast, som jeg dækker mine krukker med, når der er udsigt til nattefrost. Jeg kunne også flytte mine nyplantede krukker i ly i et drivhus, men så får jeg jo ikke fornøjelsen af at se på dem hver dag.
Plasten vejer næsten ingenting og tynger ikke blomsterne. Det er let at lægge på og let at dække af igen. Man kan også anvende et gammelt lagen eller lidt acryldug – der skal ikke så meget til for at beskytte planterne, når det kun handler om et par grader frost om natten, og planterne jeg har valgt tåler faktisk en smule frost uden at tage skade.
Lover meteorologerne om dagsfrost vil jeg helt sikkert sætte krukkerne ind, hvor der ikke er frostvejr, for de fine blomster tåler ikke vedvarende frost.
Inspiration til robuste forårsblomster
Der er forskel på, hvor robuste de tidligstblomstrende planter er. Jeg har tidligere skrevet denne artikel som nævner nogle af dem. Du er velkommen til at blive inspireret.
Det er ofte svært at undgå bladfald fra julestjernen
Traditionel, men også en lidt svær plante
Vi er mange som elsker at pynte op med blomster til jul. Især julestjernen, Euphorbia, er en kær gæst i tiden op til jul, men den er ikke altid lige tilfreds med beværtningen og resultatet er blade, der krøller og falder af.
Undgå at vande for meget
Den mest sandsynlige årsag til at bladene falder af skyldes overvanding. Julestjernen vokser naturligt omkring Middelhavet og i Centralamerika, hvor den i lange perioder ingen vand får. Gartnerier, der dyrker masser af julestjerner taler om at holde potteklumpens hjerte fugtigt samtidig med at holde top og bund tørre. Det kan jo ikke helt lade sig gøre, men det er en god huskeregel at følge, når du skal sikre dine planters holdbarhed.
Du får her 5 tips til at få din julestjerne til at holde længere
Vælg altid julestjerner, som er placeret inde i butikken – ikke ude på en vogn i kulden
Bed butikken om at svøbe planten eller behold posen på til du når helt hjem, for julestjerner tåler ikke træk
Undlad at vande din plante ovenfra. I gartneriet er de blevet vandet fra bunden, og på toppen er der ofte en del næringssalte, som du bør undgå at vande ned til rødderne
Placér planten, så den ikke står lige over en radiator – den varme luftstrøm stresser planten
Julestjerner kræver ikke ret meget vand. Bedste metode er at fylde en bakke med vand og lade planterne suge den mængde vand, de har brug for på ca. 30 min. Derefter flyttes planten tilbage i skjuleren. Det gælder om at holde pottens midte fugtig og undgå, at bund og top er våde
TIPS
Vander du din julestjerne ovenfra, så vand kun hver tredje dag og hæld overskydende vand ud af skjuleren
Har du lyst til at prøve at sætte din julestjerne i en vase, så har jeg tidligere skrevet et indlæg på www.haveglæder.dk
Her er det minijulestjerner, som jeg fjerner jorden fra og sætter i vand.
Det fungerer rigtig godt og de holder i mange uger.
Jeg har tidligere skrevet om kalkning af græsplænen, og du kan bl.a. se dette indlæg, hvor jeg til en familiemiddag med golfspillere havde en længere snak om, hvorfor de kan undgå at få mos på greenen, men at mos nemt får mulighed for at etablere sig i haverne.
Hvad sker der, hvis man undlader at kalke?
Vi nåede det ikke lige – eller vejret var ikke lige til havearbejde. Sådan er der nok mange, som har det lige nu. Det er ellers netop lige nu det er optimalt at få kalket plænen. Kalken skal nemlig ned til rødderne, og her er nedbøren en stor hjælp. Selve processen med at hæve pH-værdien og gøre jorden mindre sur (som mos ikke kan lide) tager tid, så hvis du drømmer om en mere tæt plæne til foråret, så gælder det om at kalke her i efteråret/vinteren.
Der findes forskellige kalkprodukter, og du kan på produktet se den anbefalede mængde.
Robotklippede plæner har mindre mos
Jeg har ikke selv erfaring med robotklippere, men har hørt fra flere, at netop denne form for vedligeholdelse af plænen er med til mindske mosdannelsen. Forklaringen skal måske findes i, at den kontinuerlige klipning holder græsset i god kondition og det derfor er vanskeligt for mos at etablere sig.
Skyggede forhold
I vores have har vi også græsplæne med mos. Vi har også arealer med græs og store træer, og det skaber skygge. Netop skyggen fremmer mængden af mos, og mindsker græsplanternes vækst. Er det også tilfældet i din have, så vil kalkning ikke løse hele problemstillingen med mos.
Du kan:
Beskære træerne, så der kommer mere lys
Så en blanding af græs, der er egnet til skyggede forhold
Plante i arealet og gøre plænen mindre
Lev med det
I de mest skyggede arealer i vores have benytter jeg mig af at kunne samle mos ind til julens dekorationer eller som fint dække i krukkerne. Vi nænner ikke at beskære de store træer, så vi lever med, at der er mere mos end græs under de tætte kroner. Vi har dog indskrænket plænen flere steder og plantet skyggetålende buske og stauder i stedet for.
Mest irriterende er mosset i det tidlige forår, hvor det er brunligt og grimt. Her kan jeg godt finde på at vertikalskære og rense op i plænen med eftersåning. Hvis det ikke er så slemt, får det lov til at passe sig selv.
Har du spørgsmål til din græsplæne, så står gartneren klar til at hjælpe dig i dit lokale havecenter.
Slib saksen og gå i gang med at beskære dine roser
Plante ADHD
Da jeg for en måned siden var på besøg hos en rosenproducent på Fyn, så kunne vi ved selvsyn konstatere, at hans roser i marken for længst var gået gang med nyvæksten fra de hvilende vinterknopper. “Roser er jo nærmest planteverdenens ADHD’er”, udtalte den gode rosengartner. De kan ikke vente med at springe ud – der er ingen ro og hvile hos denne planteslægt. Måske ikke så dårligt et billede af, hvordan roserne ter sig i vores haver.
Hvornår er det bedste tidspunkt?
Et af de mest stillede spørgsmål handler om beskæring af roser. Hvorfor er det nødvendigt at følge reglen om, at det er Dronningens fødselsdag eller at vårguldbusken (forsythia) er sprunget ud?
Det handler rigtig meget om, hvordan vores vintre udarter sig. Hvis vi har en meget mild periode i den første del af vinteren, så vækkes mange af de planter, som let påvirkes af temperatur. Andre planter er daglængdeafhængige (eks. bøgehække) og de springer ikke ud i januar, fordi den er mild.
Når roserne således springer ud for tidligt, så stiger saftstrømmen i planterne. Klipper vi grenene på planter med stigende vækststrøm og vi så derefter får en hård vinterperiode, så er planterne ekstra sårbare. Har vi undladet at beskære dem, så er de intakte og klarer sig langt bedre, når vinteren vender tilbage med hård frost.
Så selvom det virker voldsomt at fjerne de mange nyudsprungne skud nu, så klarer planten sagtens at vokse videre fra de knopper, som vi lader sidde tilbage.
Hvorfor skal roserne egentlig beskæres?
Først og fremmest er beskæringen med til at holde roserne sunde. Når vi sørger for at klippe de visne og plettede grene ud af planten, så mindsker vi risikoen for, at der kommer et svampeangreb i løbet af sommeren.
Dernæst vil beskæringen sikre, at der kommer en god forgrening og dermed også ekstra mange blomsterbærende skud.
Skulle du have brug for mere information om beskæring af de forskellige typer af roser, så læs denne artikel, som ligger i arkivet på www.haveglæder.dk
Kort video på godt 2 min.
I denne korte video viser jeg, hvor enkelt det er at klippe rosenskuddene tilbage, og fordi vårguld busken allerede blomstrer nu, og at den værste nattefrost er ovre, så tør jeg godt klippe mine rosenbuske ned nu.
Det er et rigtig godt tidspunkt at plante nye roser i din have. Allerede til sommer vil du kunne nyde de skønne blomster i din have eller i en krukke på terrassen. Der findes også gode sorter af roser, som fungerer som bunddække og har du lyst til at nyde synet af roser i 2 m højde, så plant klatreroser.
Det er ikke nemt at få et billede af de sky muldvarpe
Blød og nuttet?
Da jeg for nogle år siden var heldig at snuppe et par hurtige billeder af en vildfaren muldvarp, blev jeg faktisk noget overrasket over, hvor stort et dyr det er. Når jeg så ser de ødelæggende gange, den laver under græsplænen eller i staudebedet, så forstår jeg bedre, hvordan det hænger sammen. Trods dens bløde og nuttede ydre er den altså lidt irriterende i haven.
Brug jorden, som skubbes op
Igen i år har muldvarpen muntret sig med at æde regnorme i vores have. I modsætningen til mosegrisen, så æder muldvarpen nemlig ikke rødder og planter – den er et rovdyr og bliver tyk og rund af andre dyr, som den æder. Dens største fødekilde er regnorm. Når nu ulykken er sket, så “høster” jeg noget af den fine lækre jord, som muldvarpen har skubbet op til “skud”. Jorden er virkelig blød og lækker og kan bruges til at iblande krukkemuld og såjord. Jeg blander ca. 1/4 del jord i den krukkemuld, som jeg planter mine krukker i. Det giver en bedre vægt af krukken og det bliver nemmere at holde krukken vandet op.
Fang muldvarpen i en fælde
Jeg har god erfaring med at fange muldvarpe med saks. Saksen sættes ned i gangen, hvor muldvarpen færdes og dækkes af en spand, så huskatten ikke kommer galt af sted. Se her i videoen, hvordan det gøres.