04 | Artikler om haven, Beskæring, Forår, Planter, Roser
Klip bare roserne ned
Nye skud på roserne
Du behøver ikke vente på dronningens fødselsdag
Reglen om, at roserne først skal beskæres til dronningens fødselsdag kan i år brydes med fornuft. De gule forsytiabuske står i fuld blomst, for vejret i marts har vækket mange af forårets planter tidligere i år. Det gælder også roserne, så grib blot saksen og få beskåret roserne i din have.
Hvordan er det nu?
- Fælles for alle roser gælder, at døde og sygdomsramte grene skal skæres helt væk
- Beskadigede og knækkede grene beskæres til friskt ved
- Eventuelle vildskud klippes af så tæt på roden, som det er muligt
Bunddækkende roser
Let studsning, men altid ned til friskt ved. Ældre beplantninger forynges ved at udtynde nogle af de ældste og tykkeste grene.
Bedroser
Storblomstrede rosensorter klippes tilbage til 10-20 cm over jordens overflade.
Buketroser klippes tilbage til 25-30 cm over jordens overflade.
Buskroser, historiske roser, antikke roser
Sidste års lange skud, der kommer helt fra bunden, halveres i længden.
Gamle skud afkortes til ønsket længde.
Sideskud afkortes, så der er 3 – 5 øjne tilbage.
Klatre- og slyngroser
Disse rosentyper blomstrer flittigst, hvis skuddene bindes ud til siderne.
Klip sideskuddene, der sidder på hovedskuddet tilbage, så der er 2 – 3 knopper tilbage.
Er der tale om gamle eksemplarer, kan man med fordel forynge rosen ved at fjerne enkelte af de gamle og tykke stammer fra basis af planten.
Roser på stamme
Rosensorter, der har små blomster skæres tilbage til en grenlængde på 15–20 cm.
Rosensorter med store blomsterhoveder skæres tilbage til ca. 10 cm grenlængde.
Gødning
Slut altid af med at give gødning til roserne når beskæringen er færdig. I dit lokale havecenter har de rosengødninger, hvor især kvælstofindholdet er højt og derfor er tilpasset rosernes behov.
12 | Artikler om haven, Beskæring, Gøremål i haven, Video guides til haven, Vinter
Vinterbeskæring af vinranken i drivhuset
Populær video
Det er ved at være et år siden jeg lavede denne 4,35 min lange video, hvor jeg forklarer hvorfor du på denne årstid skal ud og beskære din vinstok i drivhuset. Videoen er én af de mest sete på Haveglæders Youtube kanal.
Bladene er enten faldet af eller sidder kun let fast på vinrankens sidegrene. Uspiste druer i klaser er enten tørret helt ud eller er i gang med at rådne. Drivhuset kan med fordel ryddes op her i december måned. Afhængigt af størrelsen, er det en forholdsvis lille opgave, som nemt passer ind i en juletravl måned – en dejlig pause væk fra gaveræset og juleforberedelserne.
Derfor er sideskuddene ikke så lange
I mit lille hobbydrivhus dyrker vi både tomater, agurker, chili, auberginer og peberfrugter. Dem er der plads til på gulvet, mens vinranken er bundet op hele vejen rundt hvor drivhusets side møder taget. Allerede i februar svulmer vinstokkens knopper og snart springer de første lysegrønne blade ud. Så snart drueklaserne er dannet, tæller jeg to blade og klipper resten af længden af. På den måde kan jeg styre det virvar af grene, som en vinranke nemt kan give.
Vinterbeskæring er med til at definerer formen
På vinstokken sidder der knopper, som hvert forår er basis for nye sideskud. Når stokken bliver gammel, så ligner det et helt krater af fortykkede knopper. En helt ung vinstok bør ikke have mere end 2 sideskud i hvert vækstpunkt, mens min gamle stok godt kan producere 3 – 5 sideskud. Sidder de for tæt, så fjern det ene skud – det giver bedre plads til resten af skuddene. Kan du allerede nu se, at skuddene har siddet for tæt, så klip det ene skud helt ned til basis af stokken, mens det, som du vil bevare, skal have et “øje” tilbage hvorfra de nye skud vokser.
Læg 0,5 – 1 m til endeskuddet, men klip resten tilbage
Når man bygger en vinstok op, så skal hovedskuddet (stokken) vælges som noget af det første. Fjern alle øvrige skud fra basis af planten og gør hovedskuddet til det sted på planten, hvor druerne skal vokse ud fra. For at sikre, at rod og top følges godt ad, så anbefaler vi, at hovedskuddet kun tillægges 0,5 – 1 m hvert år.
Mangler du en god beskæresaks, opbindingsmateriale eller måske en vinstok, så er der hjælp og råd at finde i dit lokale havecenter.
11 | Artikler om haven, Buske, Efterår, Gøremål i haven, Hæk, Planter, Træer
Du kan (næsten) plante året rundt
Barrodede hækplanter skal i jorden
Fornuftigt havevejr
Gråvejr og næsten vindstille. Set indefra stuen er vejret tungt og lidt kedeligt, men når man først har fået gummistøvler, jakke og arbejdshandskerne på, så er vejret dejligt mildt at være i. I haven er der i øjeblikket ikke en lang række gøremål, som står i kø. Alle processer er lidt i slowmotion. Man har lidt på fornemmelsen, at alt hvad man får gjort nu, er opgaver som man kommer lidt foran med – de skal så ikke gøres til foråret. Det gælder også for plantning.
Det kunne være…
- Planen om at lave et nyt haverum med hække omkring
- Inddrage lidt mere af græsplænen til et nyt blomsterbed med vilde blomster
- Få plantet en stikkelsbærbusk UDEN torne
- Supplere med små lave rhododendron i surbundsbedet
- Plantning af vintergrønne planter, så du kan være selvforsynende til årstidens dekorationer
- At få plantet et træ, som giver de smukkeste høstfarver
- Flere tulipanløg i krukker eller i havens bede
- Et nyt frugttræ, som giver dejlig frugt
- Nye prydgræsser, som kan bære vinteren igennem med flotte blomsteraks
Gartnerens gode råd
Når du besøger dit lokale havecenter, så er der altid et godt råd fra de fagligt dygtige gartnere. Lige nu kan man godt være lidt i tvivl om, hvorvidt det er ok at plante nyt i haven. Er jorden ikke for kold og våd?
For kold bliver den først, når den er stivfrossen – så kan du ikke plante nyt. Våd jord er derimod en anden sag. Træer, hække og buske, som er træagtige og robuste kan godt plantes i våd jord.
Blandt de mere urteagtige planter hører stauder, klematis og jordbær. Har du en dejlig porøs jord med godt dræn, så planter du bare løs, men har du tung og vandmættet jord, så vent med at plante til det bliver forår.
De barrodede planter skal plantes nu og frem til april/maj. Planter i potter eller med rodklump kan du plante hele året rundt.
Derfor er det godt at plante nu…
- Du kommer foran – et job mindre til foråret
- Planterne får god tid til at etablere sig i din have
- Du slipper for at vande en hel masse i forbindelse med plantningen
- Udvalget af planter er større nu, end det er til foråret, hvor mange planter kan være udsolgt
09 | Artikler om haven, Efterår, Gøremål i haven
Plant et spiseligt hegn
Lige nu modner de mange paradisæbler
Nyttehave
Haven skal være til nytte for både mennesker og dyr. Planternes nytteværdi dækker ofte over det behov, de skal dække. Skal planterne skærme for naboen? Skal planterne kranse grunden ind eller skal planterne levere blomsterbuketter?
Lige nu kan man føle sig som lidt af en viking, når man går tur og spiser løs af de vilde brombær, mirabellerne og de bedske slåen. Hyldebærrene modner og ved stranden kan du være heldig at finde havtorn.
I det helt nye nummer af Haveglæder, viser vi hvordan du relativt let kan plante et spiseligt hegn, hvor planterne er til at styre, men hvor du kan fornøje dig af at kunne spise frugterne på planterne.
Vi forslår disse planter:
- Paradisæble
- Hyld
- Havtorn
- Hassel
- Surbær
- Hybenroser
- Japansk kvæde
- Kirsebærkornel
Vil du se hele magasinet Haveglæder Efterår 2021, så kan du hente et gratis eksemplar i dit havecenter. Du kan også se bladet i en elektronisk form via dette link.
08 | Artikler om haven, Beskæring, Gøremål i haven, Sommer
Magiske hortensia
Lige nu lyser de syrenblomstrende hortensia godt op i haven
Sensommerens pryd
Havehortensia – eller syrenblomstrende hortensia – hedder på latin Hydrangea paniculata og den fås i et væld af forskellige former og farver.
Forklaringen på, at syren pludselig dukker op i navnet på denne plante findes i blomstens udformning – den har simpelthen næsten samme form som en syrenblomst. Her vil jeg dog holde mig til det danske navn havehortensia.
Havehortensia blomstrer allerede fra slutningen af juli måned og fortsætter helt hen til frostens indtog. Blomsten er altså dannet på indeværende års skud, og det er godt at skrive sig bag øret.
Oprindeligt stammer havehortensia fra Kina, Japan og Sakhalin, hvor man kan se prægtige eksemplarer af op til 7 m høje planter. Sådan går det ikke her, hvor havehortensia ofte bliver 2 – 2,5 m høje. Dog afhænger højden meget af sortsvalget, for nogle sorter bliver sågar kun 1 m. I dit lokale havecenter kan du se det store sortsudvalg, for du kan få havehortensia med hvide, cremefarvede, limegrønne og rosa blomster. Mange sorter skifter farve hen over efteråret, så der er rig mulighed for en stor oplevelse i haven med havehortensia.
Beskæring
Det er en god idé at beskære havehortensia for at bevare den kompakte form, men ikke mindst for at få mange grene og sidegrene, der kan danne blomster. Hvert forår inden bladene springer ud (marts måned) kan du klippe skuddene tilbage, så der kun er 1 – 2 knopper tilbage.
Plantning
Find et solrigt sted i din have. Plant havehortensia i din jord – den er ikke kræsen. Har du meget sandblandet jord, er det en fordel at iblande plantejord, så du lettere kan holde planten vandet op. Hortensia er generelt lidt mere vandkrævende, end så mange andre buske i haven.
Vanding i forbindelse med plantningen er vigtig. Brug mindst 20 l vand pr. plante og sørg for, at jorden slutter godt til omkring planteklumpen.
Til foråret gives en smule organisk gødning og der skal vandes i tørre perioder de første 2 – 3 år.
Planter du i krukker eller kurve, så sørg for god stor rodvolumen, så du kan fylde godt op med vand.
08 | Artikler om haven, Gøremål i haven, Sommer
Jagten går ind
Iført handsker og skarp saks er jagten på havens uønskede gæster i den grad sat ind
Har du også brug for at nyde dine blomster uden uvelkomne slibrige snegle, så er det lige nu aktuelt at gøre en indsats for at mindske bestanden.
Ubudne gæster
Her i haven har der i mange år været mange snegle. Både dem med hus og især dræbersneglene (iberisk skovsnegl) synes godt om at være her. Selvom jeg ingen jagttegn har, så går øvelsen i øjeblikket ud på at regulere bestanden, så mængden af snegle bliver mindre.
Nyttig viden
Dræbersnegle lægger de fleste æg i august og september. De er hermafroditter (har både hanlige og hunlige kønsorganer) og kan hver især nå at lægge 500 æg!
Netop dette høje formeringstal gør, at det er værd at slå dem ihjel. (gange 500 hver gang du slår én ihjel)
De fleste æg klækkes allerede inden vinteren og de små snegle graver sig ned i jorden, så de kan overvintre.
Sneglene har også naturlige fjender. Især i foråret, hvor sneglene er ganske små, æder løbebiller, tudser og fugle sneglene. Pindsvin er glade for snegleæggene, som de snuser sig frem til med de spidse snuder.
Indiske løbeænder og moskusænder er effektive sneglejægere, men skelner ikke mellem dræbersnegle og andre snegle.
Tips til bekæmpelse
- Giv ikke op. Selv om det virker nyttesløst, så er hver en snegl du får ram på med til at holde snegletrykket nede.
- Kig allerede i det tidlige forår efter tegn på, at der er snegle i haven. Er blomsterne på vintergækker hullede, så er en ny sneglegeneration på vej.
- Havens frodige planter skaber gode betingelser. Find sneglenes gemmesteder, så er det lettere at jage dem.
- Når duggen falder kryber sneglene frem fra skjul – gå en aftentur med saksen eller kniven.
- Klip eller skær sneglene over – det er den mest humane metode at dræbe dem på.
- Har du kompostbeholder, så benyt muligheden for at finde sneglene her.
- Skab gode vilkår for sneglenes naturlige fjender. Lad visne grene og andet haveaffald ligge tilbage i haven.
- Kom øl i bunden af mælkekartoner – det lokker sneglene til. Pas på du ikke drukner sneglene!
- Nematoder (Nemaslug) kan være en metode, der virker for dig. Når sneglene sluger nematoderne, æder de sneglen indenfra. Når sneglen dør, vil andre snegle æde kadaveret og nu kan nematoderne endnu engang æde en snegl.
- Sneglekorn er effektive. De indeholder en jern fosfat forbindelse og er giftige for alle snegle. Anvend sneglekorn strategiske steder – de opløses hurtigt i fugtigt vejr. Tidlig udlægning i foråret er oftest mere effektivt end her i sensommeren, hvor sneglene er meget store
