Sådan beskæres hortensia
Skønne længeblomstrende hortensia
Én af havens mest populære planter
Der er ingen tvivl om, at hortensia står højt på listen over favoritplanter til haven. De er altid godt forgrenede og danner mange smukke blomster over en meget lang periode. Blomsternes holdbarhed er lang, og selvom de går i forfald, er de alligevel dekorative. Planten på billedet er en almindelig hortensia, men der findes også hortensia, der danner syrenformede blomster (først fra slutningen af juli) og så er der træhortensia, som først skal vokse, inden de danner blomst.
Det specielle ved den almindelige hortensia er, at den danner sine blomster i sidste års knopper. Det betyder, at du endelig ikke må klippe busken tilbage i foråret, for så forsvinder blomsterknopperne. I videoen herunder kan du høre, hvordan jeg forklarer dette.