fbpx

Sådan beskærer du dine roser

Mange forbinder Dronningens fødselsdag med det tidspunkt, hvor man må beskære roserne i haven. En anden rettesnor er det tidspunkt, hvor forsytiabusken blomstrer. I dag er begge rettesnore opfyldt, så har du ikke allerede været i gang, så kan du læse lidt om rosenbeskæring her.

Det skal du bruge
– En god saks, der er skarp.
– Et par kraftige handsker/rosenhandsker, så du ikke stikker dig

Denne vejledning inddeler roserne i grupper, for det er ikke alle roser, der skal klippes på samme måde.

Storblomstrede roser og buketroser

  • Fjern alle de sorte og døde grene helt nede ved jordens overflade
  • Klip derefter de resterende rosengrene tilbage, så de er ca. 15-20 cm høje

Buskroser (flere engelske og historiske roser)

  • Fjern alle de sorte og døde grene helt nede ved jordens overflade.
  • Klip derefter de resterende rosengrene tilbage, så de er ca. ½ længde.
  • Er dine buskroser meget gamle og tætte, er det en fordel at fjerne nogle af de ældste og kraftigste grene ved jorden – det giver flere og større blomster

Slyng- og klatreroser

  • Fjern alle de sorte og døde grene ved jordens overflade eller ved hovedstammen.
  • Klip de tynde sidegrene på hovedstammerne ind, så der er 5-10 cm tilbage
  • Reducér længden af hovedstammerne så meget, som du ønsker.
  • Har du kraftigtvoksende klatreroser, der vokser i træer, skal du blot fjerne de grene, der genere dig – resten passer sig selv!

Al rosenafklip skal brændes af eller smides i dagrenovationen. Kommer det med i komposten, vil eventuelle svampesygdomme overleve og returnere til dit rosenbed, når du bruger jorden igen.

PS har du påskeklokker og juleroser i haven, så kan du med fordel fjerne de plettede blade og sende dem med på bålet…

Hvilken gødning?

Det er lidt af en gødningsjungle, man skal igennem, når planterne i haven skal startes op hvert forår

Det er ikke religion, men det er tæt på. I bund og grund handler det om at gøre sit bedste for at havens planter strutter af sundhed og ser grønne og frodige ud. Nogle tror derfor på en bestemt type gødning, mens andre har rigtig god erfaring med en anden.

HVAD SKAL JEG VÆLGE?
Der er nogle få faktorer, som du skal tage hensyn til:

1. hvilken type jord

Er din jord sandet, meget lerholdig eller midt imellem?

Gødning til sandet jord
I en sandet jord, er der færre lerpartikler til at lagre den gødning du giver. I en sandet jord er udvaskningen højere, så det vi kalder flygtige gødninger er ikke optimale. Du bør derfor gøde med naturbaserede gødninger, som frigiver gødningen over en længere periode, og derfor ikke udvaskes så let.

Gødning til lerholdig jord
I lerjorden er der selvsagt mange lerpartikler, som er i stand til at lagre den gødning, du giver. Her har det ikke så stor betydning, om du anvender den ene eller den anden slags gødning.

2. hvilke planter

Nogle planter fordrer mere gødning end andre. Roserne er et godt eksempel på en plantegruppe, som meget gerne vil have gødning nok i hele vækstsæsonen. Vi anbefaler at gøde roserne hver måned fra april til august. Lidt hver gang.
I jordbærbedet bør du til gengæld ikke gøde overhovedet. Her vil gødning betyde kraftig vækst af blade og store vandede bær.
Det gælder for næsten alle andre af havens planter, at de gerne vil have lidt gødning, når de skal i gang med at vokse.

Undtageler findes også. Alle havens prydløg er allerede ovre i blomstringsfasen, så de skal ikke gødes nu (først til efteråret), mens buske, stauder og planterne i frugthaven kvitterer for næring netop nu.

Til sommerblomsterne i krukkerne er det en god idé at anvende gødningsbolcher – så slipper du for at gøde med flydende gødning hver gang du vander.

I drivhuset, hvor tomatplanter, agurkeplanter og alle andre hurtigtvoksende planter gror, skal du anvende flydende gødning eller drysse naturbaseret gødning på jorden, hvis du dyrker i drivhusets bund.

3. miljøet

Det med miljøet er ikke uvæsentligt. Landbruget har i mange år fået negativ omtale, fordi de gødede deres marker så ustrategisk, at kvælstof løb ned i vores vandløb og ødelagde naturen. Sådan en adfærd ønsker vi ikke at stå for i haverne. Her passer vi på naturen, som vi er en del af. Vær derfor opmærksom, når du gøder. Beregn hvor meget gødning, der skal række til 100 kvm., og mål det ud, så du ikke kommer til at overgødske. Den største udvaskning får vi på bar jord – altså hvor der ikke er noget reelt forbrug af gødning. Et godt eksempel er, at man jo ikke skal sprede NPK gødning ud over den nysåede køkkenhave, hvor planterne slet ikke er gået i gang med at vokse endnu.

TIPS
Det behøver ikke at være dyrere pr. kvadratmeter, når du vælger en dyrere gødning. Ofte er langtidsvirkningen så god, at du kan undlade at gøde flere gange. Få en snak med din gartner, som selv har en masse erfaringer med brug af forskellige gødninger.

PS Haveglæder er ikke sponsoreret af noget gødningsfirma, og har derfor ingen preferencer overfor gødningsprodukter

Spisepladser i Kamp til Hækken

For en uge siden kunne vi se, hvordan de fire par ret hurtigt fik lidt mere indhold i deres haver. Med udekøkkenet og urtehaven hører også en spiseplads, så det handler denne uges udfordring om.

Når forårets gode vejr melder sin ankomst her sidst på ugen, så er det med at få klargjort møblerne på terrassen, for med næsten 20 grader C er det muligt at spise udenfor. Sidste sommer var en våd én af slagsen, men i haverne på Egeskov Slot blev der arbejdet igennem for at indrette spiseplads. Det er der kommet et spændende program ud af.

Du kan se med, når aftenens udsendelse vises kl. 20.00 på TV 2.

Familiehaven laver en flot belægning – bl.a. med sten de har samlet sammen ved Vesterhavet.

I Naturhaven er dyrene fortsat i fokus, så dem skal der også indrettes spiseplads til.

I den japanske have har Jonna fået mere råderum, så det bliver spændende at se, om det betyder mere romantik?

Hos Rasmus og Mathias skal de i gang med at bygge. Der måles, saves og males, så spisepladsen bliver helt perfekt.