09 | Artikler om haven, Efterår, Græsplæne
September måneds lune havejord giver græsfrø de bedste betingelser
Du kan med fordel så nyt græs nu og frem til midten af oktober måned. Jordens temperatur og fugtighed er helt optimal her i starten af efteråret og vil give dig et flot resultat.
Det er nemt og hurtigt at så nye græsfrø, så din plæne bliver ekstra tæt og grøn. Har du meget mos eller døde græsplanter, så kan du med fordel anvende en vertikalskærer, der løsner de løse visne dele. Derefter er det godt at sprede lidt harpet muld for at udjævne de huller, som processen giver. Nu kan du sprede nye græsfrø, som snart vil spire frem.
Du kan se hvordan hele processen foregår i denne video
Skal du starte helt forfra på jord, som ikke tidligere har været plæne, kræver det lidt mere tid
Ingen planter trives på komprimeret jord – heller ikke græs. Sørg for, at jorden er gravet godt igennem eller kørt over med en jordfræser. Store sten, rodrester og lignende fjernes fra jorden og overfladen jævnes ud. Brug en græstromle eller træk en tung europalle på kryds og tværs henover stykket. Nu er jorden næsten klar. Lige inden såning skal du rive ganske let henover jorden, så den kommer til at ligne groft rugbrød. Græsfrø sås ovenpå jorden, og du skal bagefter rive endnu engang henover stykket – ganske lidt.
Er din jord for tør, skal du vande, INDEN du sår græsfrøene. Bliver det nødvendigt at vande efter såningen, så vent til arealet har et svagt grønt skær.
Græs er ikke bare græs
Afhængigt af, om du ønsker en tæt plæne eller en mere grov plæne, er græsblandingerne forskelligt sammensat. Danmark er et græsfrøland, så de mange kvalitetsblandinger har gennemgået adskillige undersøgelser, så du får en god plæne med masser af græs og mindre mos og ukrudt.
Du finder de mange forskellige græsblandinger i dit lokale havecenter.
08 | Artikler om haven, Blomsterløg, Planter, Sommer, Stauder
Smukke lilla skyer
Kæmpejernurt er en sikker vinder
Verbena bonariensis
Jeg kender ikke nogen, som ikke kan lide de små blomsterstande fra kæmpejernurt, der nærmest danner lilla skyer i havens bede. De høje (op til 2 m) stive firkantede stængler står strunke – selv i tørt eller vådt vejr. Blomstringstiden er meget lang og de små tubeformede let duftende blomster er gode både til haven, buketten og ikke mindst for de nektarhungrende insekter, der på denne årstid godt kan have lidt svært ved at finde blomster.
Der findes 250 arter af jernurt, som enten er enårige sommerblomster eller flerårige stauder.
Du kan kende Verbena på:
- Planternes firkantede stængler
- De små hår på blade og stængler, som får den til at gribe fat i dit tøj
- De små tubeformede let duftende blomster
- Nøddeagtige små frø
Kan kæmpejernurt klare vinteren?
Et yderst relevant spørgsmål, som der desværre ikke er et helt klart svar på. Mine erfaringer med kæmpejernurt viser, at nogle af planterne faktisk ikke dør, men skyder fra bunden – ligesom mange af stauderne gør. Har vinteren været meget nedbørsrig og kold, så sker det meget sjældent. Står planterne mere tørt, så sker der ikke så meget, når det er koldt – de gror videre året efter. Til gengæld, så er kæmpejernurt utrolig til at kaste frø, som året efter spirer som en tæt masse i bedet. Dem skal du være klar til at luge eller tynde ud i, for de kan sagtens hæmme andre planter, som du har planlagt skulle vokse der. Når du planter kæmpejernurt (Verbena bonariensis) og planter i din have, så kan du glæde dig over, at den blomstrer hele efteråret.
Giv også plads til ‘Bampton’
Én af de nyeste medlemmer af jernurt-familien hedder Verbena officinalis var. ‘Bampton’. De små juvellignende rosa blomster sidder på de lidt “vilde” stængler, og både blade og stængler har en mørkere næsten purpur farve, hvilket skaber en flot kontrast. Busken her er ca. 90 cm høj, og den har blomstret siden juni og fortsætter frem til november. ‘Bampton’ dør ikke om vinteren. Den bryder frem året efter som de fleste stauder gør. Planten på billedet har stået i en af de fugtigste områder i min have i tre år. Den er superrobust og synes heller ikke at lide, når nedbøren svigter, som den netop har gjort den sidste måned.
08 | Artikler om haven, Græsplæne, Sommer, Vanding
Er græsplænen helt død?
Du har måske før oplevet, at komme hjem fra ferie og så se, at græsplænen ser noget død ud? Sommeren 2022 har været ideel for de mange landmænd, der har travlt med at høste korn. De mange tørre dage har modnet kornet og man kan næsten dufte de tørre kornaks, når man kører forbi markerne. Store støvskyer stiger op, når mejetærskerne høster de vigtige afgrøder.
Nå, tilbage til havens græsplæner, som der ikke er meget vækst i, og derfor trænger den nok heller ikke til at blive klippet. Og netop det gør, at den kan få fred og ro til at komme sig. Den skal nok vende tilbage til sin grønne stil, men det kan godt tage noget tid.
Tænk som græs
Går man fagligt til værks, så vil øvelsen i at tænke som planten, det drejer sig om, være nyttig. Hvis jeg skulle sætte mig ind i, hvordan jeg som en græstue vil reagere på de ydre omstændigheder, som jeg lige nu sidder i, så vil jeg gøre følgende:
- da der ingen vand er til at holde bladene saftspændte, så lukker jeg af for transporten til de dele af planten, som fordamper mest
- I “hjertet”, hvor nye blade udvikles, er det vigtigt, at der stadig er saftspænding. Her må der ikke lukkes af for vandtilførsel
- Under jorden vil det være svært at danne nye rødder. Jeg vil bevare mit rodnet og især de rødder, hvor der er energi og ressourcer til at bygge nyt rodsystem op. Nogle af de mindre og tynde rødder vil der nok ikke være kræfter til at beholde
Ny vækst på vej
Når det har regnet nogle gange, så vil rødderne kunne transportere vand til græssets top. De visne blade vil ikke kunne genoplives, men der vil komme nye grønne blade frem fra “hjertet”. De grønne blade kan danne fotosyntese og ny energi kommer retur til græsplanten og især til rodsystemet, som igen kan bygges op.
Det værste kan også ske
Hvis der ikke kommer regn, vil nogle af de svageste græsplanter på særligt udsatte steder (sandjord) helt gå tabt. Er der stærkere græs omkring, vil det brede sig og lappe hullerne sammen, men i værste fald, vil det være nødvendigt at lappe på plænen. Vent med at så nyt græs til september/oktober. Her er der lidt mere fugtighed i jorden, og det er stadig varmt nok til, at græsfrø kan spire frem.
06 | Artikler om haven, Planter, Sommer
Rovmider til agurkeplanterne
Biologisk bekæmpelse
Naturlig balance ligger ikke altid lige til højrebenet, når vi dyrker planter, som egentlig ikke helt passer ind i vores klima. Især ikke, hvis vi tilmed placerer planterne inde i et glashus. Her har skadedyrenes naturlige fjender svært ved at finde vej, men det betyder ikke, at du behøver finde kemisk bekæmpelse frem, hvis du får problemer med eks. spindemider i dine agurkeplanter. Biologisk bekæmpelse med rovmider til agurkerne virker rigtig godt – så tøv ikke, hvis du fortvivlet ser på, at bladene bliver spættede, matte i farven og sygner hen.
Sådan ser de ud
De er bittesmå – lidt orangerøde og kigger du i en lup vil du se, at der på ryggen er to mørke aflange rør. Spindemiderne suger væsken ud af plantens celler, opfomerer sig og nærmest invaderer planten. Spindemider trives rigtig godt i varme og tør luft.
Kontakt dit havecenter, hvis du vil bestille rovmider til dine agurkeplanter. De sørger for, at de bliver sendt direkte hjem i din postkasse.
I videoen herunder (5 min. visningstid) viser jeg, hvordan jeg for to år siden satte spinderovmider ud i mine planter. Sidste år havde jeg ikke behov for nyttedyr, men jeg går og holder øje med, at der igen ikke kommer spind i mine agurke- og tomatplanter, for så skal jeg have bestilt en portion biologisk bekæmpelse.
 |
| Se med i denne video, hvis du vil forsøge dig med at sætte nyttedyr (spinderovmider) ud i dit drivhus |
06 | Artikler om haven, Planter, Sommer
Magiske hortensia
Sikker blomstring hele sommeren igennem
Blomstrende krukker
Når studenterne springer ud og årstiden byder på hyggelige stunder, hvor familien og venner samles, så er det ekstra skønt, når krukkernes blomster understreger det gode vejr og festlighederne. En af de planter, som vi bruger allermest i sommerens krukker er hortensia. De findes i mange variationer, så der er rig mulighed for at finde lige den type og farve, som passer ind i dit havemiljø.
Her vil jeg kort fortælle om en serie af hortensia, som hedder Magical. Forædlerne bag sorterne under varemærket Magical garanterer 150 dages blomstring! Årsagen til, at de tør garantere så lang en blomstring er, at kronbladene er tykkere og derfor sker afblomstringen over meget lang tid. Det betyder også, at der er nogen farveskifte i blomsterne. De springer ud med en del grønkorn i blomsterne og udvikler sig over tid til den farve, som sorten er. På lignende vis forandres farven i takt med, at blomsterne visner.
Vand og hortensia
Det latinske navn på hortensia er Hydrangea, og hvis man associeres til vand (hydro), så er den god nok. Hydrangea skal altid have meget vand. Det passer måske ikke så godt ind i det at plante hortensia i krukke, men hvis du blot følger disse råd, så sikrer du dig, at planterne ikke visner for dig.
- Vælg en krukke/kurv/beholder med et stort rumindhold
- Gå efter krukker, der er glaserede eller kurve med plastforing (mindsker fordampningen)
- Brug en god kvalitetsjord til krukken
- Læg evt. gødningskugler i jorden, så du slipper for at gøde
- Gennemvand krukken, når du vander – undgå sjatvanding
- Sæt en plastflaske med vand på hovedet, hvis du er væk i længere tid
06 | Artikler om haven, Planter, Sommer
Agurker med fuld fart på
Fjern de første agurker
Jeg har allerede snuppet de første to mini-skoleagurker fra planterne i min plantesæk. Vejret er rigtig dejligt grovejr, og i drivhuset går det ekstra stærkt. Plantens små støttepinde, som kom med planten har ikke den store værdi – der skal bindes snore fast i taget og enden vikles omkring planten, så jeg kan sno den rundt, så toppen ikke falder om og eventuelt knækker. De to første små skoleagurker skyndte jeg mig at høste, fordi planten har brug for energi til at vokse sig stærk i roden og med nye blade – frugterne bruger alt for meget af den energi, og det er første step til at lykkes med agurker i drivhuset.
De næste uger er det vigtigt at holde planten vandet godt til. Jeg anvender selvvandingskasser, og de hjælper mig i en travl hverdag, MEN her i etableringsfasen skal jeg vande ekstra meget ovenpå jorden, for rødderne er endnu ikke helt stærke nok til selv at finde vej til vandet.
Kan være svært at få til at lykkes
Agurker er meget frodige og gror rigtig stærkt. Især skoleagurkeplanter er ivrige for at sætte mange frugter og lave mange sideskud. Derfor er det en god idé at tilse planterne et par gange om ugen. Her kan du med fordel hjælpe toppen på vej op ad snoren, sikre dig at der er fugtigt omkring roden og holde øje med, at sideskuddene ikke bliver for kraftige. Jeg beskærer sideskuddene efter 3. blad. Derefter kniber jeg evt. skud, som dannes i bladhjørnerne. Når sideskuddet har modnet de frugter, som der er plads til, så klipper jeg hele skuddet ind til stammen. Jeg holder også øje med de frugter, som ikke modner. De bliver gule og afstødes af planten. Det er plantens egen evne til at regulere, hvor mange frugter, den kan magte. Jo hurtigere du fjerner de afstødte frugter, des hurtigere får planten energi til at vokse videre.
Nye agurker dannes hurtigt i toppen af planten, og i løbet af sommeren vil planten nå taget. Nu kan du enten binde toppen ned og lave en ny opadgående top – eller du kan løsne snoren fra skuddet og trække planten ned, så der er plads til nye frugter. De nederste blade kan du løbende fjerne i takt med, at der i den del af plante ikke længere dannes agurker.
SE ELLER GENSE VIDEOEN OM AT FÅ AGURKEPLANTERNE TIL AT YDE DERES BEDSTE
 |
| Det kan være lidt af en udfordring at få agurkehøsten til at lykkes. Her i videoen forsøger jeg at forklare og vise, hvordan du kan beskære sideskuddene og vigtigheden af at fjerne de frugter, som ikke udvikles. |
