fbpx
Skal græsplænen have kalk?

Skal græsplænen have kalk?

Mos i græsplæne

 

Det korte svar er JA

Jeg har tidligere skrevet om kalkning af græsplænen, og du kan bl.a. se dette indlæg, hvor jeg til en familiemiddag med golfspillere havde en længere snak om, hvorfor de kan undgå at få mos på greenen, men at mos nemt får mulighed for at etablere sig i haverne.

Hvad sker der, hvis man undlader at kalke?

Vi nåede det ikke lige – eller vejret var ikke lige til havearbejde. Sådan er der nok mange, som har det lige nu. Det er ellers netop lige nu det er optimalt at få kalket plænen. Kalken skal nemlig ned til rødderne, og her er nedbøren en stor hjælp. Selve processen med at hæve pH-værdien og gøre jorden mindre sur (som mos ikke kan lide) tager tid, så hvis du drømmer om en mere tæt plæne til foråret, så gælder det om at kalke her i efteråret/vinteren.

Der findes forskellige kalkprodukter, og du kan på produktet se den anbefalede mængde.

Robotklippede plæner har mindre mos

Jeg har ikke selv erfaring med robotklippere, men har hørt fra flere, at netop denne form for vedligeholdelse af plænen er med til mindske mosdannelsen. Forklaringen skal måske findes i, at den kontinuerlige klipning holder græsset i god kondition og det derfor er vanskeligt for mos at etablere sig.

Skyggede forhold

I vores have har vi også græsplæne med mos. Vi har også arealer med græs og store træer, og det skaber skygge. Netop skyggen fremmer mængden af mos, og mindsker græsplanternes vækst. Er det også tilfældet i din have, så vil kalkning ikke løse hele problemstillingen med mos.

Du kan:

  • Beskære træerne, så der kommer mere lys
  • Så en blanding af græs, der er egnet til skyggede forhold
  • Plante i arealet og gøre plænen mindre


Lev med det

I de mest skyggede arealer i vores have benytter jeg mig af at kunne samle mos ind til julens dekorationer eller som fint dække i krukkerne. Vi nænner ikke at beskære de store træer, så vi lever med, at der er mere mos end græs under de tætte kroner. Vi har dog indskrænket plænen flere steder og plantet skyggetålende buske og stauder i stedet for.

Mest irriterende er mosset i det tidlige forår, hvor det er brunligt og grimt. Her kan jeg godt finde på at vertikalskære og rense op i plænen med eftersåning. Hvis det ikke er så slemt, får det lov til at passe sig selv.

Har du spørgsmål til din græsplæne, så står gartneren klar til at hjælpe dig i dit lokale havecenter.

Magiske farver – derfor skifter bladene farve

Magiske farver – derfor skifter bladene farve

 

Ambratræ høstfarve

Det forholdsvis lune vejr forsinker efteråret

Om syv uger er året gået, og om 20 dage begynder den første vintermåned. Jordtemperaturen ligger stadig omkring 10 grader og det regner. Jeg talte med en planteskolemand den anden dag, og han undrede sig over, at trods den høje temperatur og det manglende løvfald, så vokser græsplænerne faktisk ikke ret meget. Vi blev enige om, at det er al nedbøren, som stresser græsrødderne så de bliver inaktive.

Ser jeg tilbage i min fotos fra samme tidspunkt sidste år, så er der kun få dages forskel på løvfaldet, så alt er nok som det plejer at være.

Gråt i gråt

Kigger man ud gennem vinduet, så kan en regnvejrsdag godt virke noget tung at komme igennem. Tager man derimod regnjakke og gummistøvler på og konfronterer det grå, så opdager man hurtigt, at der er mange brune, orange, røde og gule farver i efteråret.

På mine bilture gennem landskabet møder jeg de mest maleriske scenerier, hvor der er plantet skov. Især bøgetræerne er imponerende flotte lige nu. Havernes bøgehække lader sig da heller ikke fornægte, når det gælder om at vække opmærksomhed, men hvordan er det muligt for planterne sådan at skifte farve?

Høstfarverne er gemt væk

Idet træer, buske og stauder springer ud i foråret, så er alle efterårets farver allerede dannet i bladene. Først når vi rammer jævndøgn og dagene bliver korte, bremses væksten og planterne trækker deres sukkerstoffer tilbage til grene, knopper, stamme og rod. Vi ser denne forandring tydeligst hos de løvfældende planter, men det er faktisk ens for alle planter – de går i hvile.

Klorofylmolekyler giver bladene den grønne farve. Planternes fotosyntese udføres med klorofyl som motor. Fotosyntesen danner energi og får plantens vækst i gang. Der er også klorofyl i planter med mørke blade og planter med gule blade, men her er mængden ikke så stor – den grønne farve dominerer ikke.

Klorofylindholdet falder

Når årets vækstperiode lakker mod enden, så produceres der færre klorofylmolekyler. De sidste rester af klorofyl nedbrydes af solens stråler, og når klorofylindholdet falder i bladene, så bliver de bagvedliggende orange, brune og røde pigmenter synlige.

Gule pigmenter hedder Xantofyller.

Orange pigmenter er Carotener.

Røde og lilla farver dannes af Anthocyaniner.

Brune farver er tanniner.

De gule, orange og røde pigmenter bliver også langsomt nedbrudt af solens stråler – det er kun de brune farver, tanniner, der forbliver brune vinteren over.

Blomsterløg til dig og bierne

Blomsterløg til dig og bierne

Erantis for bier
Erantis er en elsket vinterblomst. Med de gule kronblade foldet ud, er der åben buffet for både bier og andre insekter.

 

Gør noget ved dine drømme

Jeg ved godt, at der er lang tid til det igen er forår. Efteråret har nemlig sat ind med storm og regn. Skal man så virkelig bruge tid i haven? Ja, det skal du, hvis du vil opleve et brus af blomster med skønne brumme- og summelyde i havens bede til foråret.

 

Læg blomsterløg nu og få blomstring allerede til vinter og foråret

Krokus

Krokus er én af de vigtige nektarholdige blomster, som bierne elsker at få fyldt energitanken op hos. De findes i mange sorter og farver. Krokus dukker op i haverne omkring februar – marts. De er robuste og vil blomstre år efter år.

Vintergækker

Vintergækker er ligeledes vigtige nektar- og pollenudbydere. De smukke hvide blomster dukker først op, når erantis er ved at være visne, og lige inden de først krokus folder sig ud.

Perlehyasint

Perlehyasint

Fuglemælk
Fuglemælk

Honningløg
Honningløg

Fra marts måned overtager perlehyasint, fuglemælk og honningløg madboden og senere mod sommeren er det især prydallium, der er vigtige næringskilder blandt blomsterknoldene.

 

Hvis du nu ikke har en have?

Ja, så er det muligt at lægge blomsterløg i en krukke eller altankasse. Sørg for, at overskydende vand kan løbe ud af beholderen.
Det eneste, du skal gøre er at få lagt løget dybt nok. Når krukken er vandet godt til, så sæt den i ly under tagudhæng eller lignende. Krukken lader du blot stå ude vinteren over – løgene kan sagtens klare kulden, men jorden skal helst kunne dræne overskydende vand væk.

Læggedybde

Blomsterløg skal lægges i en dybde, der svarer til løgets højde x 3. De skal nemlig have plads nok til at udvikle sig, og dybden sikrer også, at løgene ikke springer ud før årstiden er helt rigtig.

Hvis du nu sidder og rynker panden og tænker, jamen sådan ser potter med blomsterløg jo ikke ud, når jeg køber dem i det tidlige forår, så kan jeg sagtens forstå dig. Gartneren har nemlig snydt lidt. Ved hjælp af køleteknik, ophæves løgenes ”hvile” og ved lave temperaturer i de store drivhuse udvikler løgene sig. På den måde er det muligt at lægge løgene helt ovenpå potten. Når pottens blomsterløg er afblomstret, så kan du med fordel lægge løgene ned i din haves jord – denne gang i 3 x løgets højde.

Netop denne naturlige hvile sker helt automatisk, når du kommer løg her i efteråret og de får lov til at danne lidt nye rødder ned i jorden. Når løgene er klar, vil de danne blade og blomster.

 

Video om at lægge løg

 

Her kan du på 3 min. se, hvordan jeg forklarer det med dybden, når du lægger blomsterløg.

 

Sølvlys dufter for vildt

Sølvlys dufter for vildt

Sølvlys og multistem birk
De smukke hvide spir og de purpurfarvede blade på sølvlys sammen med himalayabirk
Billedet er taget på en plantefagmesse

 

Staude med danske aner

Jeg er ikke i tvivl, når den tunge søde og krydrede duft i haven finder mine næsebor. Det betyder, at sølvlys blomstrer, og i år har den allerede i skrivende stund blomstret i omkring 3 uger. Jeg har en enkelt plante af den danske sort ’Brunette’ stående i min have, men de findes i andre sorter – både med purpurfarvede blade og med grønne blade.

Blomstringstiden strækker sig fra september til oktober.

’Brunette’ er fundet og navngivet i Lynge Virum Staudegartneri, hvor Haubert sammen med sin datter Grete producerede stauder. Planteskolen (og Haubert) er der ikke længere, men jeg nyder hvert år gensynet med de smukke mørke blade og de stærkt duftende blomster.

Sorten ’Brunette’ er kendt og anvendt i store dele af verden.

 

Trives ikke alle steder

Sølvlys er en af de stauder, som det er godt at kende, før man kaster sig ud i at plante den. Dens blade får nemlig hurtigt tørre rande, hvis der ikke er vand nok til rødderne. Den kan faktisk godt gro i en krukke, men det kræver, at du vander flittigt. Har du ikke mulighed for at passe den optimalt i en krukke, så vil jeg anbefale, at du placerer den i halvskygge – selv har jeg mit eksemplar stående nordvendt med skygge fra en bøgehæk.

Sølvlys trives i almindelig lerholdig, humusrig jord, og vokser også rigtig fint i surbundsbedet.

 

Tuedannende, længelevende og lavt plejeniveau

På det rigtige voksested vil sølvlys langsomt udvikle sig til en fint afgrænset tue. Den kan plantes enkeltvis som solitær staude eller i mindre grupper med 3 planter pr. m2. Blomsterstandene er stærke og kræver ingen opbinding. Blomsterne tiltrækker insekter og du kan bruge dem i en buket. Plantens blade og blomsterstande visner helt ned og til foråret kan du let fjerne de få rester af organisk materiale, der er tilbage.

Hvert forår er det en god idé at give lidt organisk gødning, når de første spæde skud bryder frem fra jorden.

 

Dyrk selv – valnødder

Dyrk selv – valnødder

Valnødder høst
Det er vigtigt at overfladetørre nyhøstede valnødder for at undgå svampe og råd

 

Det bugner med valnødder

Nogle frø er meget små – tænk på de små birkefrø, der dukker op mange steder, hvis man bor tæt på et træ. Andre træer har temmelig store frø. Et godt eksempel er valnøddetræet, hvorfra der lige nu dratter store mængder frø ned. Under træets store krone ligger de flotte lyse valnødder, som for det meste er løsnet fra deres tykke grønne skal, men som i nogle tilfælde skal hjælpes på vej det sidste stykke.

 

Jamen tager det ikke mange år?

Valnøddetræer findes groft sagt i to versioner. Dem, der er frembragt fra et frø (en valnød) og som derfor er en frøplante. De fleste frøformerede valnødder har en forholdsvis tynd skal, hvilket gør, at kernen hurtigere tørrer ud. Den anden version er en podet valnød. De udvalgte sorter har ofte tykkere skal, større bæring og bedre kvalitet af nødder. De udvalgte sorter er podet på en grundstamme.

Et frøformeret valnøddetræ skal være omkring 7 – 10 år gammel, inden den danner valnødder. Et træ med en podet sort af valnød giver ofte nødder allerede efter 2 – 3 år. Du kan derfor ret hurtigt få fornøjelsen af at knække en frisk moden valnød og opleve den meget intense og sprøde smag af valnød.

 

Gavnligt træ

Almindelig valnød, Juglans regia, stammer oprindeligt fra Balkan, Afghanistan og Kashmir. I Danmark trives træet bedst i lune egne. Det bærer ikke altid nødder, men er et smukt træ, der formår at give masser af skygge. Den sorte valnød, Juglans nigra, er af og til plantet i skoven til tømmer.

I folkemedicinen nød man godt af bladenes store indhold af karotin, vitaminer, garvestoffer og farvestoffet juglon, der også er bakteriedræbende. Måler man indholdet af C-vitamin i de grønne umodne frugter, så er der næsten lige så meget indhold, som i hyben.

Ønsker du at udvinde de smagsfulde stoffer på umodne valnødder, så kan du lave valnøddesnaps.

Valnøddesnaps

I forbindelse med Havens Dags kampagnen i år, blev der udarbejdet nogle opskrifter – du kan downloade opskriften på Pers valnøddesnaps her.

 

Ikke optimal bestøvning

Det er langt fra hvert år, at valnødder bærer så rigt, som de gør i år. Valnøddetræer plantet i Danmark ligger klimatisk på den nordligste breddegrad, er der er ikke garanti for frugtsætning hvert år. Klimaet spiller en stor rolle – især forårets lunefulde vejr er lidt af en joker.
Jeg er lige hjemvendt efter en faglig studierejse i Holland. På en planteskole kunne ejeren berette om, at de slet ingen frø kan høste på stilkeg og vintereg i år. I foråret fik de netop nattefrost, da bestøvningen fandt sted. I Danmark har vi i nogle år ikke haft mulighed for at høste frø fra bøgen. Vi antager både ege- og bøgetræer for at være særdeles robuste og klimastærke, men selv vores sikre kort på hånden, viser sig at være usikre.

Heldigvis er der i år både frø på bøge- og egetræer i Danmark.

 

Asters til pryd og spise

Asters til pryd og spise

Asters - biodiversitet

Insekternes yndlingssted

Der er ikke så mange blomstrende planter i haven på denne årstid. I gamle landbohaver (som den jeg bor i) er asters en vigtig efterårsblomst. Dels til buketter, men også til de nektarhungrende insekter. Lige nu er det admiral sommerfuglene, der mæsker sig i den livgivende nektar. Dejligt er det også at plukke et par blomsterstængler til en buket. Asters har en lang holdbarhed som afskåren, og selvom blomsterne bliver lidt bløde, er de stadig smukke. En anden god egenskab er, at der sjældent er drys fra en buket asters.

Asters er en spiselig staude

Forundret var jeg, da jeg fik læst i bogen ”Spiselige Stauder”, som Anette Hougaard Nielsen har skrevet og som er udgivet i år. Hun spiser de friske nye skud fra asters om foråret. Hun anbefaler sorten ’Asran’, men oplyser, at der sagtens kan være andre sorter, som smager godt.

Hun høster de unge skud i foråret og bruger dem som grønt fyld i salater og i bogen giver hun sin opskrift på en asterslasagne med løg, tomat og krydderurter.

Det er virkelig en ny måde at tænke grønne dage med stauder fra haven.

Asters betyder stjerne

Navnet er græsk og hentyder til blomstens stjerneform. Mange kender asters som lidt af en mormor-plante, og den har været dyrket som prydplante i Danmark siden slutningen af 1700-tallet. De japanske asters stammer fra asien, og det er en traditionel køkkenurt i Korea og Japan. Jeg synes denne stjerneplante fortjener større opmærksomhed i haven – når den sågar i tillæg er spiselig.

Plant asters i haven

Du vil ikke fortryde, hvis du kan finde plads til et par asters i din have – også selvom du ikke ønsker at spise dem. Der findes et væld af forskellige sorter. Nogle er høje, andre lave. Blomsterfarven varierer og det gør størrelsen på blomsten også.

Placeres i fuld sol og plantes i almindelig veldrænet havejord.

Asters Asran

Aster ageratoides ‘Asran’