fbpx
Beskær dine gamle frugtbuske

Beskær dine gamle frugtbuske

Sådan får du mere frugt

Ribs og solbær

Det er tid til at beskære havens frugtbuske

En af de mest aktuelle videoer på Haveglæders Youtube kanal er beskæring af frugtbuske. Beskæringen omfatter både ribs, solbær og stikkelsbær samt jostabær. Beskæringen er en foryngelsesbeskæring, hvor du kan fjerne 1/3 af de ældste og tykkeste grene i din busk. Når busken åbnes op og får mere lys og luft, så giver det grokraft til nye skud og større frugter. Der er ikke et videnskabeligt bevis for at der kommer flere kilogram frugt på din busk, men kvaliteten af frugten bliver bedre – ikke mindst bliver det noget lettere at høste frugten, når der er færre grene.

 

Hvor tit og hvornår?

Selvom der allerede nu er begyndende grønne blade på især ribs og jostabær, så kan du sagtens nå at beskære buskene. De er meget robuste og kan klare beskæring selvom de er i vækst. Omvendt er det bedst at hindre planten i at bruge for meget energi på vækst, som du alligevel fjerner, så vent ikke alt for længe med beskæringen.

Foryngelsesbeskæringen skal gøres når dine buske har vokset i din have i tre somre og er kommet i god vækst. Derefter er det en god idé at fjerne få grene (3 – 5) hvert år og dermed løbende forynge busken, så du kan få glæde af den i mange år.

På stregtegningen kan du fornemme, hvordan du kan tynde ud i de grene, som lægger sig langs jorden. Resten af “grenskelettet” viser en harmonisk busk med fin forgrening.

 

Se eller gense videoen, hvor jeg med ørnenæb fjerner grene i ribs og solbærbusken i min have

Klik på billedet, så går videoen i gang

Plantetid

Plantetid

Den perfekte plantetid

Blodblommer

De smukke blodblommer er ved at springe ud

Nye planter skal i jorden

Uanset om det gælder planter i krukker, altankassen, højbedet eller i havens bede, så er det tidlige forår en af de bedste årstider at plante nye planter på. Jorden er, takket være de sidste dages regnvejr, helt opvandet og klar til, at dine nye planter hurtigt får mulighed for at vokse videre og derved sikre en god etablering.

De stigende varmegrader er med til at gøre en stor forskel, når frugtbuskene, prydbuskene, det nye prydtræ eller stauderne skal vokse til hos dig. Det samme gælder for roserne og krydderurterne. Det kan sagtens betale sig at bruge lidt flere timer i haven her i det tidlige forår, for alt, hvad du når at plante, får du allerede glæde af i år. Selv nye æbletræer når at danne nye frugter. Jordbærplanterne giver de første bær allerede i slutningen af juni, og blomsterne fra stauder og roser kan du allerede i år binde til flotte buketter.

Har du brug for at få skiftet en gammel hæk – eller har du slet ingen hæk og gerne vil ramme haven ind, så er plantning af barrodede hækplanter muligt helt frem til slutningen af maj måned. Jo tidligere du planter din hæk, des nemmere er det at få den godt på vej, for den skal vandes godt til indtil den selv danner rødder nok til at finde vand i jorden.

 

Hjælp dig selv med mindre havearbejde

Hvis du “lider af ukrudt” i din have, så er det en kæmpe hjælp at plante de arealer til, som du altid skal ud og hakke og luge. Det kan være under nogle buske, mellem roserne eller under træerne. Vil du gerne slippe for at holde jorden fri for ukrudt, så tag en snak med din gartner – hun/han har sikkert flere gode forslag til, hvilke planter der vokser lige der i haven, hvor du har brug for mindre havearbejde.

 

Gode råd, når du skal plante nyt

  • rengør jorden, som du skal plante til for ukrudt og store sten
  • især rodukrudt som kvikgræs, skvalderkål, tidsler og brændenælder er gode at få ud af jorden
  • vand dine nye planter godt op inden du planter. Stil dem evt. i en balje med vand i ca. 30 min. inden du tager potten af
  • bryd rodkagen i bunden af potteklumpen, så spreder de nye rødder sig bedst
  • grav et hul, der er 1½ gang større end potteklumpen
  • placér planten, så overkanten er max. 5 cm under jorden (gælder ikke for roser, hvor podestedet skal 10 – 15 cm under jorden)
  • pres jorden godt til, så der er god kontakt mellem rødder og jord
  • vand til med min. 20 l vand pr. kvadratmeter eller pr. træ

 

Vejledende video – sådan plantes et blodblommetræ

Citrusplanter i marts – hvorfor taber oliventræet bladene?

Citrusplanter i marts – hvorfor taber oliventræet bladene?

Gode råd om citrusfrugter og oliventræer

 

citrontræ

Mens vi venter på foråret

Den næste uge minder vejret langt fra om forår. Kulde, sne og nattefrost får nok ikke mange ud i haven for at gøre forårsklar, men så kan du i stedet for kræse om dine citrusfrugter og oliventræer. De er nemlig også i forårshumør under mere beskyttede forhold, og det er lige nu, de har godt af at få lidt mere opmærksomhed.

PS har du andre “solide” eksotiske planter (eks. Clivia, Nerie og palmer kan du anvende de samme gode råd her)

Vand og gødning

Citrusplanter omfatter alle planter, der tilhører citrusfamilien. Udover citroner omfatter familien stueappelsin, appelsin og kumquat samt alle andre typer citrus. I takt med at dagene bliver længere og sollyset stærkere, vækkes planterne af deres dvale. Rødderne begynder at blive aktive og skal have vand og gødning. Her i marts er planterne stadig i deres spæde start, så vand moderat og kom en smule citrusgødning i vandkanden. 

Du kan læse mere om jordtype, krukkevalg, overvintring, akklimatisering, beskæring m.v. i dette blogindlæg som ligger på Haveglæders hjemmeside.

Oliventræ

Hjælp mit oliventræ taber bladene!

Jeg er den glade ejer af dette dejlige oliventræ, som har stået i en uopvarmet glasgang siden november, da kong vinter meldte sin ankomst. Som du måske kan se på billedet, så er planten blevet noget “tynd i toppen”, og jeg har samlet rigtig mange blade sammen under planten. En gang hver uge har jeg mærket efter, om jorden var helt udtørret, men den har faktisk været forholdsvis fugtig, så jeg har kun vandet min plante 3 – 4 gange siden november. I de sidste uger er planten så begyndt at danne nye skud og nye blade er på vej.

Katastrofen er endelig aflyst – planten har det godt igen.

Jeg har dog ikke været alvorlig nervøs, for det er ikke første år, jeg har overvintret oliven. Planten har det svært med vinteren på vores breddegrader, og den reagerer med at smide nogle af de ældste blade. Den gør det ikke lige med det samme – der går som regel en måned eller to inden bladene falder ned, og så gælder det om at have is i maven og ikke overreagere ved at fylde vand og gødning samt skrue op for varmen. Planten skal nok komme til hægterne igen. 

Hvorfor ikke overvintre ved stuetemperatur?

Man kan godt undre sig over, hvorfor planten ikke bare kan trives i en varm stue vinteren over. Tro mig – jeg har forsøgt, men med meget dårligt resultat!

Årsagen til det skyldes, at oliven er en træagtig plante, som normalt står ude hele året. I vinterhalvåret holder den pause – også når den vokser i Middelhavsområdet. Hvis vi derfor prøver at forlænge plantens vækstsæson ved at stille den ved 22 grader, så bruger den alle de oplagrede ressourcer på at gro, hvor der hverken er lys eller dagslængde nok.

Tilretning eller beskæring?

Når min lidt tjavsede version af oliven nu er gået i gang med at vokse igen, så er det oplagt at finde beskæresaksen frem og studse planten. Den øvelse agter jeg at gøre, men jeg venter faktisk lidt endnu. Jeg vil gerne kunne fornemme, at planten er ved at være stærk nok. At den kan komme sig, når jeg klipper de længste tynde grene tilbage, så den igen bliver kugleformet. Om ca. 14 dage, når nattefrosten er ved at være væk, så vil jeg beskære og flytte planten ud i mit uopvarmede drivhus. Her kan den få lov til at bryde fra biknopperne og danne nye skud. Skud, som ikke bliver tynde, lange og ranglede, for ude er lyset meget mere effektivt, end det er i min glasgang – og det giver mere kompakt vækst og en meget pænere plante:-)

Planter til bierne

Planter til bierne

Ny biplantekalender

 

Biplantekalender
Klik på billedet og download den nye opdaterede biplantekalender

Biodiversitet

Når du skal i gang med at planlægge, hvilke blomster du skal så, hvilke stauder du skal plante, og om du skal skifte hækken med planter, der gavner biodiversiteten, så er denne nye opdaterede biplantekalender en solid guide til at træffe det rigtige valg.

Du kan enten klikke på billedet eller hente kalenderen her

Vinterens krukkeplanter

Vinterens krukkeplanter

5 planter til julens krukker

 

Skimmia
Skimmia er blandt favoritterne i mine julede krukker

Robuste planter til krukkerne

Indrømmet – mit pyntegen er ikke voldsomt udviklet, men jeg er glad for planter, der byder mig velkommen ved indgangen til hjemmet. Det gælder året rundt – også om vinteren. Jeg vil også helst undgå at krukkeplanterne går til, så derfor investerer jeg gerne i robuste planter, som kan leve videre et sted i haven bagefter. 

Derfor er et besøg i havecentret nyttigt

Netop udvalget af planter til udendørskrukkerne i vinterhalvåret, kan jeg få vejledning i hos gartneren i havecentret. Ikke mindst inspirationen til at vælge relevante planter til krukkerne er vigtigt og er svært at finde andre steder. Gartneren, der har produceret og gartneren i havecentret parrer udbud og efterspørgsel, så der er friske planter til mine krukker, og det sætter jeg stor pris på.

Jeg læste en tysk artikel, hvor man havde undersøgt, hvor mange gange vi besøger et havecenter eller planteskole hvert år. Den var opgjort på aldersgrupper, og det er tydeligt, at kunder over 56 år er de flittigste forbrugere af produkter til haven. Faktisk besøger de et havecenter mellem 16 – 23 gange om året.
I den anden ende af aldersskalaen (26 – 40 årige) er frekvensen nede på 8 – 10 gange og her foregår en del af handlen på internettet. Undersøgelsen viste også, at andelen af husstande, der køber haveprodukter udgør 60 – 73% for de unge og mellem 83 – 93% for de ældre aldersgrupper.

Mit bud på fem planter, som jeg gerne vil plante i krukker på denne årstid

1. Skimmia, Skimmia japonica

De røde blomsterstande er faktisk blomsterknopper, som først til foråret springer ud. Til den tid vil det summe med bier og andre insekter, der nyder godt af nektar og pollen. Skimmia hører til surbundsbedet og derfor skal den plantes i en god portion surbundsjord, når den skal ud af krukken og i dit bed. Den bliver en fin kuglerund kompakt busk på ca. 1 m i højde og bredde.

Julerose

2. Juleroser, Helleborus niger (og krydsninger)

Juleroser og påskeklokker er stauder, der året rundt formår at beholde deres blade, som dog skiftes ud, når plantens blomstring er overstået i foråret. På en lun vinterdag bidrager blomsterne til biernes fødeindtag, men når frosten er meget hård, så lægger hele planten sig fladt ned. Når det igen bliver tøvejr formår den at rejse sig igen, som var intet hændt. Plant den i skygge eller halvskygge under buske eller løvfældende træer.

Juletræer i krukker

3. Nåletræ, nordmannsgran, rødgran, blågran eller fyr

Der er mange muligheder for at tyvstarte julen, når du planter små grantræer i krukker. Og det skønne ved denne øvelse er, at når du får plantet planten ud i haven, så kan du i princippet grave den op året efter og gentage glæden med et lidt større træ. Cedertræerne med de smukke blågrå nåle er også oplagte at bruge – det giver et fint farvespil blandt de mange grønnålede juletræer.

Kristtorn

4. Kristtorn med røde bær

De mørkegrønne svagt stikkende blade, der er så hårde og stærke, at man næsten ikke kan tro, at det er ægte blade, egner sig fortrinligt til julekrukkerne. Når de tilmed står med flotte røde bær, så er det let at finde smilet frem. De små “træer” passer fint ind i samlingen af krukker, men vil også gøre sig godt i en altankasse, julesammenplantning eller i et køligt lokale sammen med de lidt mere sarte juleblomsterløg som amaryllis, hyacinter og juletulipaner.

LED lyskæde i træ

5. Opstammede træer med led lyskæder

Små stammede træer (60 – 100 cm høje) er rigtig fine til en gruppe af planter foran hjemmets indgang eller ved en bænk i haven. De små LED lyskæder er fine at sno rundt om grenene og giver et fint udtryk, når mørket sænker sig. Her er det Fuji-kirsebær, men det kunne også være dværgpil, småblomstrende syren eller måske endda en stedsegrøn laurbærkirsebær på stamme? 

Jul- eller påskeklokker?

Jul- eller påskeklokker?

Juleroser eller påskeklokker

Julerose
Vintergrønne alunrod har fået selskab af kristtorn, en penselfyr og Julerosen ‘Valeria’

Juleroser har altid hvide blomster

Jeg spurgte for nogle år siden en hollandsk forædler, hvad forskellen på juleroser og påskeklokker er. Hans svar var, at juleroser altid er hvide, bærer det latinske navn Helleborus niger og altid blomstrer før jul. Påskeklokkerne hedder ofte Helleborus orientale (kan også have andre navne), og så blomstrer de aldrig før jul. Fælles for alle Helleborus er, at de er vinterhårdføre og tager derfor ikke skade af at stå udenfor selv i en krukke. De har dog brug for, at overskydende vand kan løbe ud af krukken, så rødderne ikke rådner.

Nogle påskeklokker blomstrer også før jul

Flotte eksemplarer af påskeklokker i potter er ikke til at stå for. Selvom min gode forædlerven for nogle år siden påstod, at påskeklokker først blomstrer efter jul, så er der nu alligevel nogle, som har formået at “trylle” blomsterne frem før jul. Sorten på billedet ovenover hedder ‘Valeria’, og den belgiske forædler har krydset to arter af Helleborus for at finde frem til denne skønhed. Sorten skulle kunne blomstre lige fra november og helt hen i foråret – det vil jeg glæde mig til.

Juleroser og påskeklokker koster en del, men glæden over planten kan du jo have i mange, mange år. Når du selv har nydt planterne på terrassen eller ved din indgangsdør, i drivhuset eller et helt fjerde sted, hvor du daglig færdes, så kan du til foråret plante den ud i din have og nyde den hvert eneste år.

PS Skulle du blive fristet til at klippe et par blomster af til en vase på bordet, så lad stilken stå helt dækket af vand og rids gerne stilken, så vandmætningen er mest optimal – blomsterne har det nemlig med at blive helt slappe efter et par timer i varmen