12 | Artikler om haven, Planter, Vinter
Juleroser eller påskeklokker
Vintergrønne alunrod har fået selskab af kristtorn, en penselfyr og Julerosen ‘Valeria’
Juleroser har altid hvide blomster
Jeg spurgte for nogle år siden en hollandsk forædler, hvad forskellen på juleroser og påskeklokker er. Hans svar var, at juleroser altid er hvide, bærer det latinske navn Helleborus niger og altid blomstrer før jul. Påskeklokkerne hedder ofte Helleborus orientale (kan også have andre navne), og så blomstrer de aldrig før jul. Fælles for alle Helleborus er, at de er vinterhårdføre og tager derfor ikke skade af at stå udenfor selv i en krukke. De har dog brug for, at overskydende vand kan løbe ud af krukken, så rødderne ikke rådner.
Nogle påskeklokker blomstrer også før jul
Flotte eksemplarer af påskeklokker i potter er ikke til at stå for. Selvom min gode forædlerven for nogle år siden påstod, at påskeklokker først blomstrer efter jul, så er der nu alligevel nogle, som har formået at “trylle” blomsterne frem før jul. Sorten på billedet ovenover hedder ‘Valeria’, og den belgiske forædler har krydset to arter af Helleborus for at finde frem til denne skønhed. Sorten skulle kunne blomstre lige fra november og helt hen i foråret – det vil jeg glæde mig til.
Juleroser og påskeklokker koster en del, men glæden over planten kan du jo have i mange, mange år. Når du selv har nydt planterne på terrassen eller ved din indgangsdør, i drivhuset eller et helt fjerde sted, hvor du daglig færdes, så kan du til foråret plante den ud i din have og nyde den hvert eneste år.
PS Skulle du blive fristet til at klippe et par blomster af til en vase på bordet, så lad stilken stå helt dækket af vand og rids gerne stilken, så vandmætningen er mest optimal – blomsterne har det nemlig med at blive helt slappe efter et par timer i varmen
11 | Artikler om haven, Hæk, Planter, Vinter
Bøgehække kan nu noget…
Ren bladpoesi
De smukkeste farver
Årets afslutning er under vejs – det er der ingen tvivl om. Mørket har taget føringen, dagen er faktisk kun 8 timer og 36 min. lang. Den er aftaget med næsten 9 timer!
Alligevel er der godt en måned til, at det igen vender og går den anden vej. Imens kan vi nyde, at efteråret 2022 har budt og stadig byder på smukke farver i landskabet, skoven og i haverne. Alle birketræer står med guldfarvede blade – hængebirkens tæppe af bløde guldlameller er da helt vidunderlige lige nu.
Det samme gør bøgehækken. Dem har vi en del af her på matriklen, og det er virkelig en fornøjelse at kigge på hver eneste dag. De limegule og gyldne farver er på vej til deres brune vinterlook, som både småfuglene elsker at gemme sig i, og som stadig indrammer havens rum frem til næste forår.
Plantetid
Her i efteråret er bøgeplanter gode at få plantet. Måske mangler du ikke en hel hæk – de kan også noget som opdeling af rum i haven eller blot en skærm, som evt. dækker for naboindkig eller skjuler trampolinen eller naboens “rod”. I planteskolerne arbejder de hver dag på at få gravet planterne op til salg. De benytter sig af, at vejret er til at arbejde i. Hvis først frosten går i jorden, kan de ikke længere få planterne op. Når jorden er rystet af rødderne transporteres de ind i lokaler, hvor planterne bliver sorteret i størrelser og bundtet. Derefter pakkes de igen sammen på paller, som nu skal på køl. Køl sikrer, at de fortsat er i fuld vitalitet, når de pakkes til salg i havecentrene.
Få et godt råd
Er du i tvivl om, hvordan du griber det an med plantningen og beslutning om, hvilken størrelse, som du skal gå i gang med, så er det altid muligt at få et godt råd hos din gartner i dit lokale havecenter. Hun/han vil også kunne vejlede i, hvor mange planter du skal bruge. Sammen kan I planlægge, hvornår du skal i gang med at grave huller til din nye hæk.
Husk dette når du planter hæk
I denne artikel kan du få råd om, hvilke regler der gælder, når hegnsloven skal overholdes. Artiklen ligger på www.haveglæder.dk, hvor der også er mange andre nyttige artikler.
10 | Artikler om haven, Beskæring, Træer, Video guides til haven
Sydfrugter og beskæring
Selvgjort er velgjort – du kan sagtens selv dyrke ferskner
Beskæring af sydfrugter
Ligesom blommer og kirsebær, hører fersken, nektarin og abrikos – de såkaldte sydfrugter – til blandt de frugttræer, der er lidt mere følsomme, når de skal beskæres. De tilhører nemlig gruppen af træer, som er “blødere”, og for at sikre, at de lukker deres beskæringssår godt, så bør du altid beskære i månederne juli, august eller september.
Hvorfor skal man beskære?
I videoen herunder har jeg valgt at mit ferskentræ skal være et espaliertræ på gavlvæggen af mit drivhus. Det står plantet inde i drivhuset, da sen nattefrost her i vores område gør, at det er usikkert at få frugt på træet, hvis det står plantet ude.
Det betyder ikke, at du vil kunne opnå god frugtsætning ude, hvis du bor et lunt sted. Dog anbefaler vi, at træet skal stå solrigt, gerne ved en sydvendt mur, hvor sen nattefrost ikke så let når at ødelægge de følsomme blomster i det tidlige forår.
Du behøver ikke beskære dit sydfrugtstræ. Du kan vælge at lade det udvikle sig, som det træ, du har købt og så nyde frugterne. Ønsker du at sikre dig, at træet har en god grenopbygning, så det kan bære al den tunge frugt, så er det en god idé at beskære træet. Hvis du vil have et træ med gennemgående stamme, så skal sidegrenene standses, så de ikke tager over og konkurrerer med topskuddet, og hvis du vil lave et espaliertræ, så er det især vigtigt at få klippet de grene, som peger i de uønskede retninger væk.
To typer beskæring
Opstartsbeskæring
Et helt nyt og ungt sydfrugttræ står oftest med én gennemgående stamme med sidegrene fra bund og hele vejen op ad stammen. Afhængigt af, hvordan du ønsker dit træ, så kan du allerede det første år fjerne de nederste grene, så frugterne ikke falder ned og modner på jorden. Dernæst kan du lave et espalier eller danne en krone med eks. tre definerede kronegrene i træet. Du definerer kronegrenen ved at fjerne det styrende topskud og udpege de tre grene, som du vil bygge kronen på. Resten fjernes.
Når skelettet på dit træ efter nogle år tager form, så er det en anden type af beskæring, som træet skal have.
Vedligeholdelsesbeskæring
Frugterne dannes efter forårets blomstring og bestøvning. Sydfrugter er selvbestøvende, men du skal selv flytte pollen fra blomst til blomst, hvis du i foråret ikke har bier til at hjælpe dig. Frugterne dannes på disse andetårsskud, og når frugterne er modnet og du har spist dig mæt, så kan skuddet med fordel klippes af – ofte vil det selv visne bort.
Når de nye grene fra stammen eller sidegrenene gror, så vil de også efter to år blomstre og være frugtbærende. Du får på den måde et træ, hvor der er frugter på de små korte skud tæt på stammen og en større tilvækst af bløde grene med masser af blade.
Du kan godt klippe lidt af de lange skud ind, når frugterne har valnøddestørrelse, men det er på ingen måde nødvendigt.
 |
| Beskæring og opbinding af fersken espalier, der ikke er det smukkeste træ – se også, hvordan et helt nyt træ i potte ser ud |
09 | Artikler om haven, Efterår, Græsplæne
September måneds lune havejord giver græsfrø de bedste betingelser
Du kan med fordel så nyt græs nu og frem til midten af oktober måned. Jordens temperatur og fugtighed er helt optimal her i starten af efteråret og vil give dig et flot resultat.
Det er nemt og hurtigt at så nye græsfrø, så din plæne bliver ekstra tæt og grøn. Har du meget mos eller døde græsplanter, så kan du med fordel anvende en vertikalskærer, der løsner de løse visne dele. Derefter er det godt at sprede lidt harpet muld for at udjævne de huller, som processen giver. Nu kan du sprede nye græsfrø, som snart vil spire frem.
Du kan se hvordan hele processen foregår i denne video
Skal du starte helt forfra på jord, som ikke tidligere har været plæne, kræver det lidt mere tid
Ingen planter trives på komprimeret jord – heller ikke græs. Sørg for, at jorden er gravet godt igennem eller kørt over med en jordfræser. Store sten, rodrester og lignende fjernes fra jorden og overfladen jævnes ud. Brug en græstromle eller træk en tung europalle på kryds og tværs henover stykket. Nu er jorden næsten klar. Lige inden såning skal du rive ganske let henover jorden, så den kommer til at ligne groft rugbrød. Græsfrø sås ovenpå jorden, og du skal bagefter rive endnu engang henover stykket – ganske lidt.
Er din jord for tør, skal du vande, INDEN du sår græsfrøene. Bliver det nødvendigt at vande efter såningen, så vent til arealet har et svagt grønt skær.
Græs er ikke bare græs
Afhængigt af, om du ønsker en tæt plæne eller en mere grov plæne, er græsblandingerne forskelligt sammensat. Danmark er et græsfrøland, så de mange kvalitetsblandinger har gennemgået adskillige undersøgelser, så du får en god plæne med masser af græs og mindre mos og ukrudt.
Du finder de mange forskellige græsblandinger i dit lokale havecenter.
08 | Artikler om haven, Blomsterløg, Planter, Sommer, Stauder
Smukke lilla skyer
Kæmpejernurt er en sikker vinder
Verbena bonariensis
Jeg kender ikke nogen, som ikke kan lide de små blomsterstande fra kæmpejernurt, der nærmest danner lilla skyer i havens bede. De høje (op til 2 m) stive firkantede stængler står strunke – selv i tørt eller vådt vejr. Blomstringstiden er meget lang og de små tubeformede let duftende blomster er gode både til haven, buketten og ikke mindst for de nektarhungrende insekter, der på denne årstid godt kan have lidt svært ved at finde blomster.
Der findes 250 arter af jernurt, som enten er enårige sommerblomster eller flerårige stauder.
Du kan kende Verbena på:
- Planternes firkantede stængler
- De små hår på blade og stængler, som får den til at gribe fat i dit tøj
- De små tubeformede let duftende blomster
- Nøddeagtige små frø
Kan kæmpejernurt klare vinteren?
Et yderst relevant spørgsmål, som der desværre ikke er et helt klart svar på. Mine erfaringer med kæmpejernurt viser, at nogle af planterne faktisk ikke dør, men skyder fra bunden – ligesom mange af stauderne gør. Har vinteren været meget nedbørsrig og kold, så sker det meget sjældent. Står planterne mere tørt, så sker der ikke så meget, når det er koldt – de gror videre året efter. Til gengæld, så er kæmpejernurt utrolig til at kaste frø, som året efter spirer som en tæt masse i bedet. Dem skal du være klar til at luge eller tynde ud i, for de kan sagtens hæmme andre planter, som du har planlagt skulle vokse der. Når du planter kæmpejernurt (Verbena bonariensis) og planter i din have, så kan du glæde dig over, at den blomstrer hele efteråret.
Giv også plads til ‘Bampton’
Én af de nyeste medlemmer af jernurt-familien hedder Verbena officinalis var. ‘Bampton’. De små juvellignende rosa blomster sidder på de lidt “vilde” stængler, og både blade og stængler har en mørkere næsten purpur farve, hvilket skaber en flot kontrast. Busken her er ca. 90 cm høj, og den har blomstret siden juni og fortsætter frem til november. ‘Bampton’ dør ikke om vinteren. Den bryder frem året efter som de fleste stauder gør. Planten på billedet har stået i en af de fugtigste områder i min have i tre år. Den er superrobust og synes heller ikke at lide, når nedbøren svigter, som den netop har gjort den sidste måned.
08 | Artikler om haven, Græsplæne, Sommer, Vanding
Er græsplænen helt død?
Du har måske før oplevet, at komme hjem fra ferie og så se, at græsplænen ser noget død ud? Sommeren 2022 har været ideel for de mange landmænd, der har travlt med at høste korn. De mange tørre dage har modnet kornet og man kan næsten dufte de tørre kornaks, når man kører forbi markerne. Store støvskyer stiger op, når mejetærskerne høster de vigtige afgrøder.
Nå, tilbage til havens græsplæner, som der ikke er meget vækst i, og derfor trænger den nok heller ikke til at blive klippet. Og netop det gør, at den kan få fred og ro til at komme sig. Den skal nok vende tilbage til sin grønne stil, men det kan godt tage noget tid.
Tænk som græs
Går man fagligt til værks, så vil øvelsen i at tænke som planten, det drejer sig om, være nyttig. Hvis jeg skulle sætte mig ind i, hvordan jeg som en græstue vil reagere på de ydre omstændigheder, som jeg lige nu sidder i, så vil jeg gøre følgende:
- da der ingen vand er til at holde bladene saftspændte, så lukker jeg af for transporten til de dele af planten, som fordamper mest
- I “hjertet”, hvor nye blade udvikles, er det vigtigt, at der stadig er saftspænding. Her må der ikke lukkes af for vandtilførsel
- Under jorden vil det være svært at danne nye rødder. Jeg vil bevare mit rodnet og især de rødder, hvor der er energi og ressourcer til at bygge nyt rodsystem op. Nogle af de mindre og tynde rødder vil der nok ikke være kræfter til at beholde
Ny vækst på vej
Når det har regnet nogle gange, så vil rødderne kunne transportere vand til græssets top. De visne blade vil ikke kunne genoplives, men der vil komme nye grønne blade frem fra “hjertet”. De grønne blade kan danne fotosyntese og ny energi kommer retur til græsplanten og især til rodsystemet, som igen kan bygges op.
Det værste kan også ske
Hvis der ikke kommer regn, vil nogle af de svageste græsplanter på særligt udsatte steder (sandjord) helt gå tabt. Er der stærkere græs omkring, vil det brede sig og lappe hullerne sammen, men i værste fald, vil det være nødvendigt at lappe på plænen. Vent med at så nyt græs til september/oktober. Her er der lidt mere fugtighed i jorden, og det er stadig varmt nok til, at græsfrø kan spire frem.
