Et udvalg af de planter fra haven, som kan bruges til dekorationer
Haven er et godt sted – også om vinteren
Det begynder at dufte lidt af gran og måske danser der et par snefnug fra himlen de nærmeste dage. Dekorationer, kranse og pynt, der byder gæster velkommen ved døren – måske med en lyskrans eller to. De levende lys med nedtælling melder snart deres ankomst, og der er mange, som tænder adventslys.
Jeg har været en tur i haven for at supplere bundter med gran med frøstande og andre bladstedsegrønne planter. Fandt også lidt røde bær på kristtorn og et par hyben.
Det har jeg lavet en video om, og du er velkommen til at blive inspireret til selv at gå en tur i din have og finde lidt friske skud og tørrede frøstande til dine kreativiteter.
Videoen varer 10 min, og jeg har tekstet den, så du kan se den uden lyd.
Det hele går lidt Black-amok i disse dage, så hvordan mon fredagens nyhedsbrev hos Haveglæder skal se ud? Vi er trods dårligt havevejr ikke gået helt i sort, for på redaktionen arbejdes der på højtryk for at fylde indholdet op til næste års Haveglæder magasiner.
Én af disse emner kunne jo handle om sortløvede planter. Der er nemlig noget dramatisk over de planter, som har så mørke blade, at de næsten bliver helt sorte.
Sortbladet hyld, Sambucus ’Black Lace’
Skønt hyldeblomsttræ med næsten helt sorte blade og meget dekorative rosafarvede blomsterskærme. Selvom vi kalder planten for et træ, så udvikler ’Black Lace’ sig til en stor busk med kraftige grene fra basis af planten. Den er god til at fylde op i bedet, men lader også andre planter få plads omkring den.
Sort slangeskæg er en nær slægtning til liljekonval og breder lig ganske langsomt med udløbere. De aflange græslignende blade vokser fra en tue, og bladene bevares vinteren igennem. Planten når en højde på ca. 15 cm. Blomsteraks fra juli – august med lilla blomster, der efterfølges af blålige bær.
Sølvlys, Actaea ’Brunette’
Opret staude, der med blomsterstande kan nå en højde på 1,8 m. Fligede blade, der holder den purpurrøde farve fint, når blot planten ikke står for skyggefuldt. Kraftigt duftende hvide blomster på de oprette aflange blomsteraks fra september – oktober
Alunrod, Heuchera – flere sorter
Det er oplagt at søge efter sorter af alunrod, når der skal leges med de mørke løvfarver til havens bund. Alunrod er en dejlig bunddækkende plante, der med sine dekorative blade sørger for, at der året rundt er noget at se på. Afhængigt af sorten, så bliver de omkring 15 – 25 cm høje, men når blomsten dannes fra juni – september, så øges højden til ca. 70 cm. Du kan plante alunrod med næsten helt sorte blade, med mørke purpurfarvede, brunlige nuancer eller mørke blade med sølvfarvede tegninger.
Japansk kirsebær, Prunus ’Royal Burgundy’
De meget mørke blade på denne sort af japansk kirsebær står fin i kontrast til de rosafarvede blomster, der springer ud i foråret. Resten af året kan du nyde de meget mørke blade på træet. Træets grene vokser opret og danner en let udbredt krone. Det bliver 4 – 6 m højt og ca. 2 – 4 m bredt.
Plant gerne nu
Det er slet ikke for sent at plante nyt i haven – eller for tidligt. Så længe jorden er fugtig og uden frost, så er det godt at plante nyt. Lad dig inspirere af disse fem forskellige planter med næsten sorte blade og tænk over at placere dem sammen med planter, der har lidt lysere løv – måske endda gult eller gråligt løv. Det giver ekstra meget kontrast og fremhæver de mørke blade.
Når du planter træer og buske er du med til at dræne overskydende vand væk fra haven
Foranderlige tider
Det er næsten ikke til at forstå, at vi tilbage i maj og juni sukkede efter regn. Danmarkskortet var glødende rødt med høje tørkeindekser. Europas store floder tørrede ud og afgrøderne på markerne kunne ikke finde vand til fremspiring.
Nu er det nærmest lige stik modsat. Alt er gennemvandet, vådt, mudret, klistret og ganske ubehageligt. Hvis man ikke lige trækker vejret dybt og ser alting lidt på afstand, minder det rigtig meget om kaos. Apropos kaos, så læste jeg en kommentar fra trendvirksomheden PEJ-gruppen. Teksten egner sig ikke direkte til et nyhedsbrev om haven, men essensen af Louise Byg Kongsholms ord er, at vi skal navigere i kaos, som søfarerne navigerede med kompas, når de befandt sig på ukendte farvande. Vi skal lære at se muligheder midt i alt det uoverskuelige. For man kan godt blive lidt havefrustreret, når vejret i den grad udfordrer havelivet.
På kort sigt
Lige nu er det vigtigt at undlade at trampe alt for meget rundt i haven, hvis den er total vandmættet. Lad endelig jorden opsuge og dræne al nedbøren i ro og mag. Der er plads til vandet og det skal nok fordele sig ned gennem jordlagene, det tager bare tid. Vent lidt med at rive bladene af plænen – den tager ikke skade af nogle dage med bladdække.
Har du et sted på plænen, hvor du ofte går – hvor jorden er sammenpresset og nu står under vand, så kan du med fordel bruge en spidsgreb og bore lodrette huller ned i den komprimerede jord.
På længere sigt
Er der områder i din have, hvor der kun er jord, og står jorden gentagne gange under vand, så er det en god idé at overveje, om der ikke skal planter i jorden. Planternes rødder fungerer nemlig som vandledende kanaler. Rødderne åbner jorden og sikrer, at der kan passere vand – også her uden for sæsonen, hvor planternes vandforbrug er minimalt.
Samme gode råd gælder også, hvis du på plænen har gentagne oplevelser med vand, der ikke kan trænge ned. Græsplænens planter har ikke et særlig dybdegående rodnet, og færdsel på plænen er med til at hindre dybdegående dræn. Det vil derfor være mere givtigt at plante buske eller træer for at bryde jordens dybere jordlag.
Hvad med planterne – tager de skade af for meget vand?
Ja nogle vil tage skade, hvis de står 100% vandmættet over længere tid. Slemt bliver det, hvis vandet også når at fryse til is, og planten derfor står i en stor isterning – det er ikke godt.
Her i haven har vi gennem årene mistet planter i den del af vores have, hvor der er mest vandmættet. Nogle planter tåler bedre fugtigheden end andre, men jo flere år de står under ikke optimale forhold, des mere svækkede bliver de.
Den bedste navigering i havens fugtige kaos var, da vi besluttede at få gravet et aflangt lille vandhul eller dam, der aftager en del af det overskydende vand. Det har både gavnet planterne, græsplænen og ikke mindst hjulpet både insekter og fugle (og husets kat), at der er adgang til vand.
Der er en lang række stauder, buske, træer og klatreplanter som klarer sig godt på fugtige jorde. Hvis du har brug for vejledning, så tag forbi dit lokale havecenter og få mere at vide.
Om syv uger er året gået, og om 20 dage begynder den første vintermåned. Jordtemperaturen ligger stadig omkring 10 grader og det regner. Jeg talte med en planteskolemand den anden dag, og han undrede sig over, at trods den høje temperatur og det manglende løvfald, så vokser græsplænerne faktisk ikke ret meget. Vi blev enige om, at det er al nedbøren, som stresser græsrødderne så de bliver inaktive.
Ser jeg tilbage i min fotos fra samme tidspunkt sidste år, så er der kun få dages forskel på løvfaldet, så alt er nok som det plejer at være.
Gråt i gråt
Kigger man ud gennem vinduet, så kan en regnvejrsdag godt virke noget tung at komme igennem. Tager man derimod regnjakke og gummistøvler på og konfronterer det grå, så opdager man hurtigt, at der er mange brune, orange, røde og gule farver i efteråret.
På mine bilture gennem landskabet møder jeg de mest maleriske scenerier, hvor der er plantet skov. Især bøgetræerne er imponerende flotte lige nu. Havernes bøgehække lader sig da heller ikke fornægte, når det gælder om at vække opmærksomhed, men hvordan er det muligt for planterne sådan at skifte farve?
Høstfarverne er gemt væk
Idet træer, buske og stauder springer ud i foråret, så er alle efterårets farver allerede dannet i bladene. Først når vi rammer jævndøgn og dagene bliver korte, bremses væksten og planterne trækker deres sukkerstoffer tilbage til grene, knopper, stamme og rod. Vi ser denne forandring tydeligst hos de løvfældende planter, men det er faktisk ens for alle planter – de går i hvile.
Klorofylmolekyler giver bladene den grønne farve. Planternes fotosyntese udføres med klorofyl som motor. Fotosyntesen danner energi og får plantens vækst i gang. Der er også klorofyl i planter med mørke blade og planter med gule blade, men her er mængden ikke så stor – den grønne farve dominerer ikke.
Klorofylindholdet falder
Når årets vækstperiode lakker mod enden, så produceres der færre klorofylmolekyler. De sidste rester af klorofyl nedbrydes af solens stråler, og når klorofylindholdet falder i bladene, så bliver de bagvedliggende orange, brune og røde pigmenter synlige.
Gule pigmenter hedder Xantofyller.
Orange pigmenter er Carotener.
Røde og lilla farver dannes af Anthocyaniner.
Brune farver er tanniner.
De gule, orange og røde pigmenter bliver også langsomt nedbrudt af solens stråler – det er kun de brune farver, tanniner, der forbliver brune vinteren over.
Selvom mængden af blomster aftager her i efterårets første måned, så er der faktisk buske, som starter deres blomstring i september. Sådan er det for blåskæg, Caryopteris x clandonensis. Den findes i forskellige sorter, men ’Heavenly Blue’ er nok den mest almindelige.
Det geniale ved denne busk er, at den hygger sig stille og roligt gennem foråret og sommeren. Her står den grågrøn og pæn i bedet, hvor andre planter kan få lov at blomstre. Det kan eks. være lavendel, russisk salvie, røllike og høstanemoner.
Når alle andre blomster takker af, så tager blåskæg over med en lang blomstringstid i september og ind i oktober. Højden varierer i forhold til voksested. Står den i sandblandet jord, så bliver den omkring 50 cm, men står den i god muldjord, bliver den omkring 75 cm høj. Det er en velforgrenet busk, der danner mange grene og blomster.
Plant den, hvor der er godt med sol og sørg for optimalt dræn. Blåskæg er på vores breddegrader en halvbusk. Det vil sige, at den i hårde vintre kan fryse noget tilbage – på samme måde, som sommerfuglebusken også gør. Det er en god idé at dække med lidt gran omkring basis af planten de første vintre indtil planten har etableret sig godt.
Andre egenskaber
Bladene har en let krydret duft, når de gnides mellem to fingre – måske er duften med til at tiltrække de mange sommerfugle og bier, som elsker at boltre sig i de lidt flossede blomsterstande.
Lidt hindbær, lidt jordbær, et par håndfulde blåbær, modne stikkelsbær og ribs, der stadig hænger søde tilbage på busken og de første fuldt modne brombær. Det er med stor fornøjelse, at havens mange forskellige frugtbuske tages i nøjere øjesyn lige nu. Høsten er ikke kæmpestor, men den er der.
Hvad kan man så bruge frugten til?
Først og fremmest skal der smages direkte fra busken og deles ud hos familiens andre beboere. Er der stadig frugt tilbage, så kan noget af det gemmes i 1 – 3 dage. Det kan komme i køleskabet, men jeg synes det bevarer smagen bedre, hvis de står under net i køkkenet og frister.
Alliancemarmelade
Den hurtigste syltemetode går ud på at mixe alle de forskellige bær og lave en alliancemarmelade. Tilsæt lidt vand, så bærrene ikke brænder på og lad dem småkoge i 10 – 15 min. Tilsæt så sukker og måske lidt citronsaft. Hældes på rengjorte glas og nydes som al anden marmelade.
Nem sukkerbrødskage
160 g sukker
2 æg
100 g mel
1 tsk. vaniliesukker
300 g blandede sommerbær
Pisk sukker og æg luftigt og vend mel og vaniliesukker i. Sukkerdejen hældes i et fad og drysses nu med 300 g bær. Gem lidt af de friske bær til pynt.
Riv marcipan og hakkede nødder på toppen og bag kagen ved 200 grader i ca. 25 min.
Tips
Har du ikke tid til at sylte eller bage, så kom hver bærtype i en lille pose og læg dem i fryseren. Tag poserne op til smoothies eller frossen snack – de smager alle godt i frossen tilstand.
