Der hersker nærmest feriestemning i hele landet. Soltoppe, shorts og sandaler er blevet hverdag, men der skal stadig lidt mere beklædning på om morgenen, for nætterne er stadig lidt kolde. Meteorologerne melder om mulighed for lidt nedbør i den sidste halvdel af juni, men så vil juli igen byde på sommerligt vejr.
Landmændene klager over manglen på vand, og selv haveejerne begynder at få bekymrende rynker i panden – mindes 2018, hvor vi ikke fik regn i tre måneder! Vandingsforbud lurer lige om hjørnet og det kan komme til at gå ud over mange af havens planter. Med det in mente, skal man så plante nyt?
De hardcore haveentusiaster planter stadig løs
Hvis du vil plante nye planter i din have, så er det vigtigt at du beslutter dig for at passe dem ekstra godt. Du skal se til dem mindst tre gange om ugen, og du skal vande dem, hvis de trænger til vand (hvilket de jo nok gør). Jeg har for en uge siden plantet en rødbladet hyld ved mit fritidshus. Den fik vand under plantningen og vand dagen efter. Nu har den været uden opsyn og vanding i 7 dage, og stod da også og hang lidt med topskuddene. Den fik ca. 5 l vand og nu er den fuldt saftspændt igen. Hvis jeg ikke havde sørget for vand, så ville den begynde at visne og til sidst gå til.
TIPS Som du måske kan se på billedet, så har jeg blot vandet omkring planten – ikke i hele bedet. For at hindre vandet i at løbe væk, så har jeg undladt at dække jord op omkring planten. Lavet en lille vold, så vandet langsomt kan trænge ned omkring rodnettet
Hurtig etablering
Fordelen ved at plante nu er, at dagene er dejligt varme og nætterne er kølige. Planterne får ro til at vokse og udviklet et godt rodnet. Jeg er desuden meget mere ude blandt havens planter, så jeg har meget mere fokus på at få planterne til at lykkes. Jeg glæder mig til at den rødbladede hylds rosa blomsterskærme snart springer ud og nye skud får planten til at fylde endnu mere i mit bed foran huset.
Sommerblomsterne, som du måske har forspiret og priklet skal også i jorden nu. Det kræver også “grønne fingre” at få det til at lykkes uden tab pga. tørke. Er du også den lykkelige ejer af en køkkenhave, så ved du helt sikkert hvor svært det er at få frø til at spire og udplantningsplanter til at gro, når der mangler vand.
Jordbær og kartofler SKAL vandes
Jeg havde engang en skøn samtale med en grøntsagskonsulent. Hun fortalte, at de fleste grøntsager i køkkenhaven godt kan klare sig i en tør sommer, men at hun altid prioriterede at vande jordbærplanterne under bærudviklingen (lige nu) og at kartoffelplanterne også fik vand, for ellers får de skurv!
Prioritering er vel nøgleordet lige nu.
Min vandingsprioritering ser nogenlunde således ud:
drivhuset med tomat- og agurkeplanter
udplantede sommerblomster til skærehaven senere på sommeren
køkkenhaven med kål, ærter, løg m.v.
al nyplantet i bede
krukkerne med sommerblomster, hosta, stauder og hortensia
nysåede græsplæne
planter, der er plantet sidste og forrige år
rosenbedet
Jeg vil ikke sætte vand på græsplænen, der begynder at blive brun og se vissen ud. Den skal nok komme i gang med at gro igen. Jeg vander heller ikke frugttræer, der har groet i haven i mange år. Frugtbuskene (ribs, solbær, hindbær, blåbær, stikkelsbær) er relativt tørketålende, så dem vander jeg heller ikke.
TIPS til at mindske udtørring
Hvis du har mulighed for at lægge et lag græsafklip eller jordforbedring omkring dine planter, så mindskes fordampningen og din vanding holder længere. Jeg undlader at anvende træflis, da det i nedbrydningen tager næring fra planten.
Jeg dåner også i mit stille havesind, når Claus Dalby dekorerer sin have eller indgangsport med et stort antal krukker med de skønneste blomster. Han er den ukronede havekonge, men for de fleste er hans værk noget uoverskuelig at nå.
Mindre kan også gøre det.
Har du spredt dine forårskrukker rundt omkring, så prøv at sætte dem sammen, så de danner et samlet billede. De kan sagtens være plantet i forskellige krukker – både størrelse og farve. De små hornvioler blomstrer længe hvert forår, og synes du de bliver lidt kedelige at se på, så er krukkerne jo nemme at sætte i en ny kombination, hvor de igen giver masser af stemning.
Nye huse med nye familier og nye haver med fliser lagt næsten på alle husets sider er ivrige efter at bløde de nybyggede flader op, og her kan det godt være svært at få det til at “ligne noget” fra start.
Det ved vi, der har haft have i mange år. Der skal mere end et par krukker til, for at få det til at syne af frodighed og blomsterrigdom. Det afhænger selvfølgelig af, hvad der er i krukkerne, men handler det om stauder, sommerblomster eller buske, så er de sammen i en gruppe langt mere synlige, end hvis de står en og en.
Lottes krukkesamling
For en uge siden var jeg til fødselsdag hos Lotte Bjarke, der bl.a. har skrevet flere bøger om at dyrke haveglæden. Hun har i mange, mange år arbejdet med planter og ikke mindst blomster i krukker. Hendes bud på krukkesamling er blevet piftet op af et par gule planter. Det er et rigtig dejligt friskt pust – og måske også et modigt indslag til mange andres også flotte samlinger.
Lotte formår at indbygge de friske gule blomster med lette hvide blomster fra nordisk fjeldavre, de noget tungere Salvia argentea (med de sølvgrå blade) og de hvide margueritblomster kommer fra en ny sort af marokkansk marguerit. Den fine gule petunia har sortsnavnet ‘Bee’s Knees’ og er vist én af de nye sorter, som Lotte er god til at afprøve i hendes have.
Tips til at gøde dine krukker med blomster
Den mest enkle metode er at tilsætte gødningstabletter
En lille krukke på 1 l har brug for 1 gødningstablet, mens en stor krukke på 12 l har brug for 6 – 7 tabletter.
1 l – 1 tablet
2 l – 1 tablet
3 l – 2 tabletter
4 l – 2 tabletter
6 l – 3 tabletter
9 l – 4-5 tabletter
12 l – 6-7 tabletter
Æbleblomsterne kræver bestøvning for at danne frugt
World Bee Day
FN har udnævnt d. 20. maj til biernes dag. Det er da en rigtig god idé – synes vi alle umiddelbart. Græsrodsbevægelserne har dog været i blækhuset og gør opmærksom på, at World Bee Day refererer til biavler-bier, som kan betegnes som “husdyr” og er en snæver slægt, der alt andet lige spærrer vejen for øget biodiversitet.
Hvis vi ser bort fra politikken i sagen, så er det altid godt at få hjælp fra bierne, når der skal dannes frugter. Det behøver jo ikke være biavlerbier – faktisk mener man, at de vilde bier er langt mere effektive, når det handler om at bestøve. Igen skal jeg ikke gøre mig til ekspert på området, så jeg forholder mig udelukkende til det, som vi i haverne ønsker at bidrage med.
For som haveejer kan man kun være positivt stemt over at få indflydelse på, hvor stor mangfoldigheden er blandt vores insekter. Det kan vi nemlig, når vi vælger at plante haverne til med forskellige planter og ikke blot beklæder jorden med grå fliser/skærver og anlægger en stor græsplæne.
Gode lister med forslag til planter
Da de Danske Havecentre i 2022 afholdt kampagnen “Havens Dag” blev der udarbejdet nogle nyttige lister over de planter, som bidrager allermest til øget biodiversitet. De scorer højt i pollen- og nektarindhold
Der er i alt tre lister, og du kan enten spørge efter dem i dit lokale havecenter eller downloade dem her:
Det kan lyde som et kursus i naturvidenskab, men faktum er, at alle forårets nye fine planter risikerer at lide skade, hvis de ikke bliver passet ekstra godt i det flotte forårsvejr
Vand
Det tager mere end 4 år at blive udlært som gartner. Én af de færdigheder, som man skal kunne mestre er at vande. Det lyder måske meget simpelt, men det er det langt fra. Du har måske selv oplevet, at du har vandet dine nyindkøbte potter, men når du tager potten af, så er vandet kun kommet 2 cm ned i toppen af potten? En rodspændt potte er svær er vande op, så der er 100% vandmættet jord omkring alle rødderne.
Vand kan planterne også få for meget af. Du kan nemt komme til at vande så meget, at rødderne rådner. I god tro vander du hver dag og pludselig klasker planterne helt sammen!
“Grønne fingre” er måske et meget sigende begreb. Når den udlærte gartner mestrer vandingen, så lykkes det, fordi hun/han stikker fingrene i jorden og mærker efter, om den er vandet tilpas op, så planten har det godt.
Tips til vanding
Vand tidligt om morgenen
Undgå at dine planter tørrer helt ud – så er det lettere at få vand i jorden
Vand kun i stille vejr
Vand grundigt (sjatvanding er platvanding)
Bor huller i en spand og lad vandet sive langsomt ud i jorden
Brug siveslanger til nyplantet hæk
Opsaml regnvand og brug det før du tænder for haveslangen
Fyld vandkanden – der går meget vand til spilde, når haveslangen udfører vandingen
Gødning
Forårets grundgødning af planter, der allerede er plantet og gror i din have er en god ting, men ikke en absolut nødvendighed. Jeg grundgøder med en naturbaseret gødning og prioriterer disse planter:
frugtbuske
frugttræer
roser
stauder
rhododendron
græsser
græsplænen (så der ikke vokser mos)
asparges
rabarber
flydende gødning i selvvandingskasser med tomater og agurker
Havens træer og buske har ofte ikke brug for gødning, men de buske og træer, som jeg har plantet inden for de seneste 2 år får ligeledes lidt opstartsgødning når de er sprunget ud.
Det samme vil jeg gøre til en nyplantet hæk. Hækken skal gødes frem til det tidspunkt, hvor den er fuldt udvokset. Herefter kan man indstille gødskningen til hækken.
En af de mest aktuelle videoer på Haveglæders Youtube kanal er beskæring af frugtbuske. Beskæringen omfatter både ribs, solbær og stikkelsbær samt jostabær. Beskæringen er en foryngelsesbeskæring, hvor du kan fjerne 1/3 af de ældste og tykkeste grene i din busk. Når busken åbnes op og får mere lys og luft, så giver det grokraft til nye skud og større frugter. Der er ikke et videnskabeligt bevis for at der kommer flere kilogram frugt på din busk, men kvaliteten af frugten bliver bedre – ikke mindst bliver det noget lettere at høste frugten, når der er færre grene.
Hvor tit og hvornår?
Selvom der allerede nu er begyndende grønne blade på især ribs og jostabær, så kan du sagtens nå at beskære buskene. De er meget robuste og kan klare beskæring selvom de er i vækst. Omvendt er det bedst at hindre planten i at bruge for meget energi på vækst, som du alligevel fjerner, så vent ikke alt for længe med beskæringen.
Foryngelsesbeskæringen skal gøres når dine buske har vokset i din have i tre somre og er kommet i god vækst. Derefter er det en god idé at fjerne få grene (3 – 5) hvert år og dermed løbende forynge busken, så du kan få glæde af den i mange år.
På stregtegningen kan du fornemme, hvordan du kan tynde ud i de grene, som lægger sig langs jorden. Resten af “grenskelettet” viser en harmonisk busk med fin forgrening.
Se eller gense videoen, hvor jeg med ørnenæb fjerner grene i ribs og solbærbusken i min have
Foråret, og ikke mindst det gode vejr, kalder på gøremål i haven
Staudebedet
De fine grønne spirer fra sankthansurt, vortemælk, akeleje, violfrøstjerne og høstfloks er klar til et nyt blomstrende år i haven. Sidste års visne toppe kan du nu fjerne. Måske har du allerede været i gang? Så står de nye spirer blottet i nætternes frost, men sjældent gør det mere skade, end at planterne nok skal vokse videre og blomstre. Har du endnu ikke nået at rydde de visne toppe, så har det kun været en fordel for planterne. De har stået beskyttet mod de kolde vinde og frosne nætter.
Elefantgræs, rørhvene og staudehirse kan du også klippe toppen af nu. Mange af de andre græsser holder bladene henover vinteren, og skal ikke klippes helt tilbage, men blot studses, så de grimmeste blade ikke ses.
Græsplænen
Mange steder er græsplænen stadig våd. Hvis solens stråler ikke når at tø den i løbet af dagen, så vil plænen også være lettere frossen. Lige nu kan du ikke gøre ret meget – faktisk er det bedst at lade plænen være i fred, så dens rodnet kan komme i gang uden trykskader. I områder, hvor græsplænen har været meget fugtig, vil den ofte blive ujævn, og selvom det er meget fristende at tromle plænen, så den “retter sig ud”, så vent til græsset begynder at gro.
Frugthaven
Æble- og pæretræer er stadig helt i hvile. Kirsebær og blomme begynder at saftstige og blomsterknopper gør sig parate til at springe ud. Hvis du skærer et par grene til vasen, går det stærkt. Sydfrugter som fersken, abrikos og nektarin er endnu hurtigere fremme – har du dem i drivhus, vil de allerede nu stå med rosafarvede blomster. Det er stadig meget koldt, så insekter til at bestøve blomsterne er der ikke mange af. Hvis du vil sikre dig frugt, så skal du selv frem med en lille pensel og flytte pollen.
Blandt bærbuskene (ribs, solbær, stikkelbær og blåbær) sker der rigtig meget. Er dine buske store og kraftige, så er det en god idé at fjerne et par af de ældste grene helt ved basis af busken.
Sommerhindbær må du kun fjerne sidste års bærbærende skud på. Efterårshindbær må du skære ned til 10 – 15 cm over jordens overflade.
Drivhuset
Udover at rydde op, gøre rent og fjerne gamle planter (og ukrudt), så gælder det om at gøre klar til en ny sæson i drivhuset. Har du planer om at dyrke tomater, agurker, aubergine, peber, chili og melon, så kan du allerede nu gøre klar med plantesække til selvvandingskasser eller frisk jord i drivhusets bede. Udplantningsplanterne skal vente til nattens temperaturer er varmere.
I drivhuset kan du også nyde de første forårsblomster i krukker. Primula, narcisser, tulipaner, perlehyacinter, scilla og mange flere af de smukke løgblomster. Nyd de solvarme dage under glastaget, og læg planer for din have i det kommende år.
Køkkenhaven
Lige nu vil mange finde fræseren frem og blødgøre jorden, så den bliver klar til at lægge kartofler, sætte løg og så gulerødder. Sådan gjorde vi også engang, men de seneste år har vi undladt at fræse vores jord i køkkenhaven. Beslutningen blev taget, da vi fik en forklaring på, hvad “sund jord” er. I naturen kommer der ikke en fræser og flænser det øverste jordlag hvert forår. I naturen finder bakterier og svampe deres egen dagsorden og lagdeling. Det mikrobiologiske liv i jorden er helt unikt, og når man sætter fræserens skær i jorden, så laver man uorden i balancen. Derfor har vi undladt at fræse vores køkkenhavejord de seneste snart 10 år.
Der er ikke noget forkert i at fræse eller grave jorden i køkkenhaven, men det er ikke nødvedigt for at få et godt resultat.
Hele vinteren har køkkenhaven været dækket af et lag nedfaldne blade fra havens lindetræer. Det har givet regnormene masser af mad, bakterierne gode betingelser og svampene har haft masser af biologisk materiale at formere sig på. Lige nu flytter vi resterne af bladene hen på komposten, så jorden kan tørre op i det fine vejr. Inden længe kan vi finde på at dække et lille areal med plastik for at varme jorden op, så der kan lægges kartofler. Sætteløg kan godt vokse i den forholdsvis kolde jord, og mon ikke der bliver sået et par rækker med hestebønner og ærter?
