Brug den overskydende frugt til disse muffins
I forbindelse med kampagnen ”Havens Dag”, som hvert år finder sted d. 2 søndag i september, har jeg bidraget med min opskrift på disse solide muffins. Pak en i børnenes madpakke – nyd dem nybagte og gem resten i fryseren og servér dem til gæster, der dukker uventet op.
Opskrift på grove æblemuffins
3 æg
1½ dl sukker
2 dl grahamsmel eller grov spelt
2 dl hvedemel
2 dl havregryn
3 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
2 tsk. kanel
2 dl valnøddekerner – eller hasselnøddekerner
3 dl skyr
2 dl solsikkeolie/rapsolie
2 æbler (revet)
2 æbler (skåret i små tern)
Start med at rive og skære æbler ud. Hak valnøddekernerne i grove stykker.
Bland de tørre ingredienser i en skål (grahamsmel, hvedemel, havregryn, bagepulver, vaniljesukker og kanel).
Pist æg og sukker lyse, bland skyr og olie i. Rør indholdet af skålen med de tørre ingredienser i og kom til sidst æbler og valnøddekerne i blandingen. Sørg for, at det hele er rørt godt sammen.
Blandingen giver ca. 16 mellemstore muffins, som bages i en 180 graders ovn i 25 – 30 min.