fbpx
Plantetid

Plantetid

Du kan (næsten) plante året rundt

 

Plantetid

Barrodede hækplanter skal i jorden

Fornuftigt havevejr

Gråvejr og næsten vindstille. Set indefra stuen er vejret tungt og lidt kedeligt, men når man først har fået gummistøvler, jakke og arbejdshandskerne på, så er vejret dejligt mildt at være i. I haven er der i øjeblikket ikke en lang række gøremål, som står i kø. Alle processer er lidt i slowmotion. Man har lidt på fornemmelsen, at alt hvad man får gjort nu, er opgaver som man kommer lidt foran med – de skal så ikke gøres til foråret. Det gælder også for plantning.

Det kunne være…

  • Planen om at lave et nyt haverum med hække omkring
  • Inddrage lidt mere af græsplænen til et nyt blomsterbed med vilde blomster
  • Få plantet en stikkelsbærbusk UDEN torne
  • Supplere med små lave rhododendron i surbundsbedet
  • Plantning af vintergrønne planter, så du kan være selvforsynende til årstidens dekorationer
  • At få plantet et træ, som giver de smukkeste høstfarver
  • Flere tulipanløg i krukker eller i havens bede
  • Et nyt frugttræ, som giver dejlig frugt
  • Nye prydgræsser, som kan bære vinteren igennem med flotte blomsteraks

Gartnerens gode råd

Når du besøger dit lokale havecenter, så er der altid et godt råd fra de fagligt dygtige gartnere. Lige nu kan man godt være lidt i tvivl om, hvorvidt det er ok at plante nyt i haven. Er jorden ikke for kold og våd? 
For kold bliver den først, når den er stivfrossen – så kan du ikke plante nyt. Våd jord er derimod en anden sag. Træer, hække og buske, som er træagtige og robuste kan godt plantes i våd jord.
Blandt de mere urteagtige planter hører stauder, klematis og jordbær. Har du en dejlig porøs jord med godt dræn, så planter du bare løs, men har du tung og vandmættet jord, så vent med at plante til det bliver forår.

De barrodede planter skal plantes nu og frem til april/maj. Planter i potter eller med rodklump kan du plante hele året rundt.

Derfor er det godt at plante nu…

  • Du kommer foran – et job mindre til foråret
  • Planterne får god tid til at etablere sig i din have
  • Du slipper for at vande en hel masse i forbindelse med plantningen
  • Udvalget af planter er større nu, end det er til foråret, hvor mange planter kan være udsolgt
Ikke alle steder modner figenfrugterne

Ikke alle steder modner figenfrugterne

Hvorfor modner mine figner ikke?

Figner
Ikke alle er så heldige, at deres figner vokser sig store og færdige til høst

Dyrk figner

 

Figner elsker varme og sol. Plant gerne op mod en lun sydvendt væg eller i dit drivhus.

Jord

Figenbusken stammer fra Middelhavet og her er jorden lerholdig, men stærkt drænende. Figner vokser kraftigt, når de vandes godt, men står de meget fugtigt i efteråret og vinteren, så mistrives planterne.

Plantning

Når du planter din figenbusk, så sørg for at grave et dybt plantehul – gerne 80 cm dybt. Ibland gerne lidt god plantemuld til jorden, du har gravet op. Sørg for at potteklumpen er godt vandet op. Placér planten, så den flugter med jordens højde og fyld så den løse jord ned omkring potteklumpen. Pres jorden til og vand nu med mindst 20 l vand.

Bestøvningsforhold

De typer af figen, som vi planter i Danmark er alle selvbestøvende. Du kan få flere forskellige sorter af figen. Nogle har deres oprindelse på Bornholm, Røsnæs eller Samsø. Det er lune steder, som figenbuske kvitterer for med masser af lækre fuldmodne figner hvert år.

Hvorfor modner fignerne ikke?

Jeg har før fået dette spørgsmål, og svaret på spørgsmålet er ikke altid lige enkelt. Min egen erfaring med dyrkning af figen er svingende. Vores haves placering er ikke på en lun ø i de danske farvande. Her er koldt og foråret er ofte længe om at indtræffe. Vi har derfor plantet vores figenbusk i et drivhus, og så burde det måske være ganske enkelt…

Jeg oplever, at vores figenbusk, der er næsten 20 år gammel, har det alt for godt. Den vokser helt vildt, og jo mere jeg beskærer busken, des flere grene og skud skyder frem fra de tykke stammer. På grenene dannes små runde hårde grønne frugter, men kun en ganske lille del af frugterne når at modne.

Årsagen er højst sandsynligt, at den optimale tilvækst i drivhuset forvirrer årsrytmen. Når man ser figenbuske i deres naturlige omgivelser, så står de ofte helt tørt og bliver store, men ikke med kæmpe tilvækst. Ved årets afslutning dannes ganske små frugter, der sidder tilbage, når bladene falder af. Det er disse frugter, som når at modne i juni – august måned det efterfølgende år.

Det samme gør sig gældende på de danske lune øer. Buskene når at danne små frugter, der overvintrer i det milde klima. Når planten danner nye blade i foråret, så vokser de en smule og bruger derefter energi på at modne frugterne.

I mit drivhus dannes frugterne først sent på foråret og når ikke at modne. Desværre er frugterne for store til at overvintre i det kolde drivhus – havde jeg mulighed for at varme det op, så ville frugterne måske modne i foråret.

Mit bedste råd

Hvis du oplever, at dine figner ikke når at modne, så vil jeg råde dig til at passe din figenbusk lidt mindre. Man bør ikke være for flittig med vandingen (kræver dog, at planten har godt fat med nyt rodnet). Beskær mindst muligt – beskæring fremmer skudvæksten, og mindsker frugtsætningen.

Der findes som nævnt flere forskellige sorter af figen. Tal med gartneren i dit lokale havecenter – de har ofte erfaringer, som de deler ud af for det område du bor i.

Blåbærtid

Blåbærtid

Dyrk selv blåbær

Blåbær

Det er en daglig fornøjelse at gå ud i rækken af blåbærbuske og plukke rigelige mængder til morgenmaden, madpakken og som en snack

 

August måned byder på mange gode spiselige frugter i haven. Blåbær er én af dem, og jeg har i årevis haft fornøjelsen af at plukke masser af blåbær på de otte buske, som jeg har plantet i min have.

Altid i surbund

Uanset om du planter dine blåbærbuske i højbede, krukker eller i din have, så skal du bruge en god kvalitets surbundsjord. Blåbær er nemlig surbundsplanter og vokser i samme jord, som bl.a. rhododendron. Jeg gravede en rende der var 80 cm dyb og ca. 1 m bred. I renden hældte jeg surbundsjord (spagnum) og plantede så mine otte buske. Det er ca. 10 år siden, og jeg har to gange “fyldt” op med frisk spagnum ovenpå bedet, da spagnum omsættes over tid og derved forsvinder. 

Bestøvnig

Blåbær bestøver sig selv, men du får et større udbytte, hvis pollen krydses med naboplanten. Jeg har 3 sorter med to planter af hver samt to enkelte planter i yderligere to sorter. Kunsten er at finde sorter, der nogenlunde blomstrer på sammetidspunkt, men i praksis oplever jeg ikke denne problematik – der er altid mange blomster, og der dannes altid mange bær.

Pasning

I forbindelse med plantningen var jeg meget opmærksom på at få vandet planterne godt – især i foråret, hvor der kan være langt mellem regnbygerne. Efter tre vellykkede år med masser af nytilvækst, har jeg faktisk ikke vandet planterne. De klarer sig forbavsende godt uden hjælp, men det skal også siges, at de står med tung lerjord omkring sig, hvilket sikrer fugtigheden.

Hvert forår giver jeg surbundsgødning til mine buske.

Beskæring af grene, der ligger henad jorden har været nødvendigt flere gange – anden beskæring bruger jeg ikke.

God blåbæris

Hos mine gode gartnervenner Bent og Laila fik jeg for nogle år serveret en skøn blåbæris – den kan varmt anbefales.

Lailas blåbæris

3 dl blåbær
3 spsk. sukker
3 æggeblommer
100 g flormelis
1 spsk. vaniljesukker
¼ l fløde
Blåbær og sukker koges, sigtes og afkøles. Æggeblommer piskes med flormelis og vaniljesukker og blåbærmassen vendes i. Pisk fløden til skum og vend forsigtigt de to blandinger sammen til den færdige is, der sættes i fryseren.

Bær fra haven

Bær fra haven

Frugtalliance

Bær fra haven

Jeg har, ligesom mange andre, et væld af forskellige frugtbuske og bærplanter i haven. Det er ikke altid, at jeg får plukket og syltet dem, for egentlig synes jeg de smager bedst au naturel

 

Når jeg så alligevel en gang imellem gerne vil sylte lidt af bærrene, så er det ret lækkert med en blandet marmelade – altså en alliancemarmelade. Her kan man komme lige de bær og frugter i, som man har eller gerne vil blande sammen.

Surt og sødt

I skålen på billedet er der både de syrlige ribs (røde og hvide), de søde jordbær, de syrligt søde blåbær, mega søde hindbær, de lidt mere syrlige stikkelsbær, aromatiske solstik eller jostabær, som de også hedder. I midten ligger en håndfuld solbær. De er egentlig slet ikke modne endnu, men deres pektinindhold er meget højt og er med til at stivne marmeladen helt naturligt.
 

Pund til pund

Er man til meget søde marmelader, kan man tilsætte lige dele sukker til lige dele frugt. Jeg synes det er alt for overdøvende sødt, så jeg halverer sukkermængden i forhold til frugten.

400 g frugt
200 g sukker
ca. ½ dl vand

De skyllede frugter, sukker (gerne rørsukker) og vand hældes i en gryde og koges i 5 – 10 min. alt efter hvor gennemkogt du ønsker frugten. Halvér gerne jordbærrene, så de ikke ligger som store klumper i marmeladen.
Hæld marmeladen på rengjorte glas skyllet i alkohol – det holder sig i køleskabet i ca. 3 – 5 uger.

Brug alliancemarmeladen

  • På morgenmaden (tykmælk/yoghurt)
  • På brødet
  • Som sovs på isen
  • Under et crumblelåg med smør, sukker, havregryn og mandler
  • Som tilbehør sammen med gode oste
  • På pandekager eller i snobrødet
Februar – Enestående ene

Februar – Enestående ene

Enestående ene

 

Ene, Juniperus communis ’Repanda’

Når vinteren hviler over landet, spiller de stedsegrønne planter en fornem rolle i havesceneriet. De er garanter for, at verden aldrig bliver grå og trist. Derfor er ene ’Repanda’ Månedens Plante i februar. Den trives og danner en smuk, grøn ramme Kong Vinter til trods.

Ene, Juniperus communis, har i årtusinder været en nyttig plante for danskerne. Den har været brugt til hegnspæle, kurveflet og røgelse. Kloge koner har tilskrevet den uforlignelig virkning mod alt fra sindssyge til dårlig ånde, og den dag i dag anvendes enebær som et skattet krydderi til vildtretter samt stærke drikke. Oven i de nyttige anvendelsesmuligheder kommer enens mange gode egenskaber som haveplante. Ene er nemlig både robust, nem at dyrke og smuk uanset årstiden.

Ene kan følges langt tilbage i danskernes historie. Den indvandrede sammen med de første mennesker for 10.000 år siden, og siden har den vokset vildt i naturen. Den naturlige udbredelse er baggrunden for, at ene er så velegnet som haveplante. Planten trives netop med de danske vækstbetingelser. Derfor er ene let at dyrke. Den giver hverken op overfor frost eller vind og trives på de fleste jordtyper, blot jorden ikke er fugtig og meget kalkholdig. Fuldt sollys giver den smukkeste udvikling.

Ene ’Repanda’ er blot en af de mange sorter, der findes. Nogle er høje, smalle vækster, andre er nærmest pyramideformede. Nogle har blågrønne, andre gulgrønne og andre igen friskgrønne nåle. ’Repanda’ har en tæt, flad vækstform, der gør sorten velegnet som bunddækkeplante. Den breder sig fladt og dækker jorden som et tæt, grønt tæppe, der ikke levner ukrudtet mange chancer. ’Repanda’ bliver ikke meget over 30 cm høj, men dækker let et areal på 1,5 meter i diameter. Den danner en rolig, grøn flade som smuk forgrund i bedene eller langs havegangene, ikke mindst i forhaven, hvor det er dejligt at have noget grønt at se på året rundt.

Sammen med andre stedsegrønne væver den en smuk kollage i grønne farver, som havens småfugle ynder at putte sig i.

Fælles for alle ene sorterne er de korte, spidse nåle, samlet i fine små kranse, og den lille blåsorte bærkogle, vi kalder enebær. Bærrene er flere år om at udvikle sig og skifter undervejs farve fra grøn til blåsort. Det kan vare nogle år, før planten begynder at bære enebær, og da han- og hunblomster ofte findes på hver deres plante, er det ikke alle planter, der udvikler bær. Til gengæld udvikler både han- og hunplanter sig til smukke, stedsegrønne buske, der er en pryd og en fryd i haven hele året rundt – ikke mindst i januar, når vi trænger allermest til noget smukt og grønt at lade øjnene hvile ved. Derfor er ene ’Repanda’ valgt som Månedens Plante i februar.

Januar – Rød kornel

Januar – Rød kornel

Rød kornel

 

 

Cornus sangiunea ‘Winter Beauty’

 

En løvfældende busk, der trods de manglende blade er en farverig oplevelse i vinterhalvåret takket være de skinnende orangefarvede grene. Det er en velformet busk, der bliver 1,5 – 2 m og har en kompakt og opret vækst.

Midt i maj springer bladene ud, og næsten samtidig blomstrer busken med små skærme af cremefarvede blomster, der tiltrækker insekter – især bier.

I september-oktober udvikles blåsorte bær, som fuglene hurtigt guffer i sig.

Rød kornel er meget nem at dyrke og tåler lidt af hvert. Så hvis der mangler beplantning et sted hvor vinden piber om hjørnet, hvor jorden lider af fugt, hvor skyggen hviler det meste af dagen eller hvor frosten for alvor bider, så kan rød kornel anbefales.

Busken trives selvfølgelig også under bedre forhold og kan i øvrigt klippes og beskæres kraftigt, hvis det er nødvendigt.

 

TIPS Klip de ældste grene af ved basis hvert år. Det tvinger planten i at danne nye skud, og det er disse nye skud, som har den flotteste rødlige farve