Kalenderen viser forår 1. marts og inden vi ser os om, så er det ikke kun de tidlige forårsbebudere som vintergæk, erantis og påskeliljer, som pynter i haven.
Det betyder også, at vi kan begynde at plante blomster i krukker. Her er det godt at kende planternes robusthed. Hvilke planter kan tåle kolde nætter?
Stedmoder og hornvioler
Hornvioler er flerårige planter, der er særdeles hårdføre.
Mange stedmoderblomster tåler også enkelte nætter med frost, men er mindre robuste overfor længere perioder med frost.
Primula
I haven har staudeprimula længe været fremme med blade og lidt blomster. De smukke Primula, som du kan købe i havecentret er fra gartnerier og ikke med sikkerhed sorter, som er helt hårdføre. Dæk Primula i krukker, hvis vejrudsigten melder frost. (eller tag krukken ind i frostfrit rum)
Vibeæg
Vibeæg er fuldt hårdfør. De drevne løg i potter skal dog beskyttes, hvis vinteren banker på.
Påskeklokker
Påskeklokker og juleroser ”falder om”, når de får frost. De rejser sig dog, når det bliver tøvejr. Planterne har så at sige frostvæske i cellerne.
Perlehyacinter og Scilla
Oftest meget robuste overfor både vind og kulde. Beskyt dog potter med drevne løg.
Påskeliljer
Fuldt hårdføre og ikke særlig følsomme overfor koldt vejr.
Forårslyng
Igen er der tale om en plante, som er fuldt hårdfør. Forårslyng i potter er overvintret hos gartneren, og er ikke drevet i blomst – de springer ud helt naturligt.
Vejret kan drille
Vi ved alle, at vejret godt kan slå om. Fra tocifrede varmegrader til minusgrader i flere døgn. Krukker med de skønne forårsblomster kan faktisk klare temmelig koldt vejr, men vedvarende frost i flere døgn er hård kost – især fordi planterne er blevet drevet frem i gartnerens beskyttede glashuse.
Dæk krukkerne med beskyttende klæde eller ryk potterne ind i et drivhus, orangeri eller bryggerset til faren for længerevarende frostvejr er ovre.
I søndags slap lageret af ramsløgssalt op i vores køkken. Velvidende, at årets første lange måned var ovre, og at februar jo er den korteste, så var jeg på ingen måde klar over, at der faktisk allerede nu er friske blade på ramsløgene. Perioden uden ramsløgssalt i køkkenet bliver derfor meget kort.
Således afklaret med forsyningen måtte jeg lige lave status over andre forårsbebudere i haven. Og Allium er faktisk ret langt fremme. Både Allium sativum – som er hvidløg, der blev lagt i november og de lilla blomsterhoveder, som der står mange af i flere af havens bede – Allium ’Sensation’. Bagest i haven har vi Allium christophii og i et andet bed Allium karataviense. Den eneste Allium, som jeg ikke kan se tydelige spirer på er Allium sphaerocephalon, som først blomstrer i juli.
Der findes mange forskellige Allium – faktisk er vores helt almindelige purløg også i slægten Allium, for den hedder Allium schoenoprasum. Alle Allium er spiselige, men jeg har smagt på de storblomstredes grønne blade og det kan altså ikke anbefales! Til gengæld er blomsterne meget dekorative og neutrale i smagen.
Allium er virkelig dekorative i haven foråret og sommeren igennem og passer godt ind i bedet med stauder og prydbuske. De passer også rigtig fint i krukker på terrassen, altanen eller foran indgangspartiet.
Voksested
Den mest optimale placering af Allium er, hvor der kommer godt med sol. De gror fint i almindelig havejord, der er porøs og veldrænet. Alle Allium er tørketålende, så du behøver ikke vande ekstra, når bedet med Allium ser ud til at trænge til vand. Til gengæld skal du sørge for at vande krukker med Allium – de visner ned, hvis de ikke vandes jævnligt.
Frøstande
De store blomsterhoveder er ret flotte – også når kronbladene visner og falder af. Tilbage sidder dekorative frøkapsler, og sørger du for at høste de lange stilke og hænge dem med hovederne nedad i skygge, så kan du anvende dem som tørrede blomster. Inde i frøkapslerne modner frøene. De er små og helt sorte. Fjerner du ikke de visne frøstande fra bedet, vil frøene spire og nye planter er på vej.
Hver uge henter vi hvidløg ind fra udhuset, hvor de ligger køligt og mørkt. Hvidløgene gravede jeg op i juli måned, da toppene blev gule og dermed meddelte, at nu var løgene blevet store nok. De lå til tørre i nogle uger inden de blev lagt på lager. Saften og kraften fra de hjemmedyrkede hvidløg kan på ingen måde sammenlignes med de importerede hvidløg, som mange supermarkeder sælger. Og det er faktisk nemt at dyrke egne hvidløg.
Først skal de i jorden
Her i oktober måned skal fed af hvidløg i jorden. I Danmark er vi så heldige, at der er dygtige hvidløgsdyrkere, der producerer sætteløg til os. Dem kan du altid få i dit lokale havecenter (også økologisk dyrkede). De findes i flere forskellige sorter – tror at mine på billedet her hedder ’Germidour’.
Nogle af de allerførste blomster i haven kommer fra løg nede i jorden. Vintergækker, erantis, krokus, perlehyacinter, tulipaner, vibeæg og et væld af narcisser. Kan du heller ikke få nok forårsløg i haven, så er det lige nu du skal ud og lægge dem. Forårsløg skal nemlig i jorden, så de kan nå at danne lidt rødder og ikke mindst få ophævet den naturlige hvile, som det løg du får i en pose, netop har.
Halvårige planter
Mange af vores blomsterløg har deres naturlige blomstring i det tidlige forår. Efter blomstringen visner de langsomt ned og er helt usynlige henover sommeren og efteråret. Først når det igen bliver forår, har de samlet nok kræfter til en ny blomstring.
På Haveglæders hjemmeside ligger artikler, der handler om forårsløg
Erantis er en elsket vinterblomst. Med de gule kronblade foldet ud, er der åben buffet for både bier og andre insekter.
Gør noget ved dine drømme
Jeg ved godt, at der er lang tid til det igen er forår. Efteråret har nemlig sat ind med storm og regn. Skal man så virkelig bruge tid i haven? Ja, det skal du, hvis du vil opleve et brus af blomster med skønne brumme- og summelyde i havens bede til foråret.
Læg blomsterløg nu og få blomstring allerede til vinter og foråret
Krokus er én af de vigtige nektarholdige blomster, som bierne elsker at få fyldt energitanken op hos. De findes i mange sorter og farver. Krokus dukker op i haverne omkring februar – marts. De er robuste og vil blomstre år efter år.
Vintergækker er ligeledes vigtige nektar- og pollenudbydere. De smukke hvide blomster dukker først op, når erantis er ved at være visne, og lige inden de først krokus folder sig ud.
Perlehyasint
Fuglemælk
Honningløg
Fra marts måned overtager perlehyasint, fuglemælk og honningløg madboden og senere mod sommeren er det især prydallium, der er vigtige næringskilder blandt blomsterknoldene.
Hvis du nu ikke har en have?
Ja, så er det muligt at lægge blomsterløg i en krukke eller altankasse. Sørg for, at overskydende vand kan løbe ud af beholderen.
Det eneste, du skal gøre er at få lagt løget dybt nok. Når krukken er vandet godt til, så sæt den i ly under tagudhæng eller lignende. Krukken lader du blot stå ude vinteren over – løgene kan sagtens klare kulden, men jorden skal helst kunne dræne overskydende vand væk.
Læggedybde
Blomsterløg skal lægges i en dybde, der svarer til løgets højde x 3. De skal nemlig have plads nok til at udvikle sig, og dybden sikrer også, at løgene ikke springer ud før årstiden er helt rigtig.
Hvis du nu sidder og rynker panden og tænker, jamen sådan ser potter med blomsterløg jo ikke ud, når jeg køber dem i det tidlige forår, så kan jeg sagtens forstå dig. Gartneren har nemlig snydt lidt. Ved hjælp af køleteknik, ophæves løgenes ”hvile” og ved lave temperaturer i de store drivhuse udvikler løgene sig. På den måde er det muligt at lægge løgene helt ovenpå potten. Når pottens blomsterløg er afblomstret, så kan du med fordel lægge løgene ned i din haves jord – denne gang i 3 x løgets højde.
Netop denne naturlige hvile sker helt automatisk, når du kommer løg her i efteråret og de får lov til at danne lidt nye rødder ned i jorden. Når løgene er klar, vil de danne blade og blomster.
Video om at lægge løg
Her kan du på 3 min. se, hvordan jeg forklarer det med dybden, når du lægger blomsterløg.
Æbleblomsterne kræver bestøvning for at danne frugt
World Bee Day
FN har udnævnt d. 20. maj til biernes dag. Det er da en rigtig god idé – synes vi alle umiddelbart. Græsrodsbevægelserne har dog været i blækhuset og gør opmærksom på, at World Bee Day refererer til biavler-bier, som kan betegnes som “husdyr” og er en snæver slægt, der alt andet lige spærrer vejen for øget biodiversitet.
Hvis vi ser bort fra politikken i sagen, så er det altid godt at få hjælp fra bierne, når der skal dannes frugter. Det behøver jo ikke være biavlerbier – faktisk mener man, at de vilde bier er langt mere effektive, når det handler om at bestøve. Igen skal jeg ikke gøre mig til ekspert på området, så jeg forholder mig udelukkende til det, som vi i haverne ønsker at bidrage med.
For som haveejer kan man kun være positivt stemt over at få indflydelse på, hvor stor mangfoldigheden er blandt vores insekter. Det kan vi nemlig, når vi vælger at plante haverne til med forskellige planter og ikke blot beklæder jorden med grå fliser/skærver og anlægger en stor græsplæne.
Gode lister med forslag til planter
Da de Danske Havecentre i 2022 afholdt kampagnen “Havens Dag” blev der udarbejdet nogle nyttige lister over de planter, som bidrager allermest til øget biodiversitet. De scorer højt i pollen- og nektarindhold
Der er i alt tre lister, og du kan enten spørge efter dem i dit lokale havecenter eller downloade dem her:
Jeg kender ikke nogen, som ikke kan lide de små blomsterstande fra kæmpejernurt, der nærmest danner lilla skyer i havens bede. De høje (op til 2 m) stive firkantede stængler står strunke – selv i tørt eller vådt vejr. Blomstringstiden er meget lang og de små tubeformede let duftende blomster er gode både til haven, buketten og ikke mindst for de nektarhungrende insekter, der på denne årstid godt kan have lidt svært ved at finde blomster.
Der findes 250 arter af jernurt, som enten er enårige sommerblomster eller flerårige stauder.
Du kan kende Verbena på:
Planternes firkantede stængler
De små hår på blade og stængler, som får den til at gribe fat i dit tøj
De små tubeformede let duftende blomster
Nøddeagtige små frø
Kan kæmpejernurt klare vinteren?
Et yderst relevant spørgsmål, som der desværre ikke er et helt klart svar på. Mine erfaringer med kæmpejernurt viser, at nogle af planterne faktisk ikke dør, men skyder fra bunden – ligesom mange af stauderne gør. Har vinteren været meget nedbørsrig og kold, så sker det meget sjældent. Står planterne mere tørt, så sker der ikke så meget, når det er koldt – de gror videre året efter. Til gengæld, så er kæmpejernurt utrolig til at kaste frø, som året efter spirer som en tæt masse i bedet. Dem skal du være klar til at luge eller tynde ud i, for de kan sagtens hæmme andre planter, som du har planlagt skulle vokse der. Når du planter kæmpejernurt (Verbena bonariensis) og planter i din have, så kan du glæde dig over, at den blomstrer hele efteråret.
Giv også plads til ‘Bampton’
Én af de nyeste medlemmer af jernurt-familien hedder Verbena officinalis var. ‘Bampton’. De små juvellignende rosa blomster sidder på de lidt “vilde” stængler, og både blade og stængler har en mørkere næsten purpur farve, hvilket skaber en flot kontrast. Busken her er ca. 90 cm høj, og den har blomstret siden juni og fortsætter frem til november. ‘Bampton’ dør ikke om vinteren. Den bryder frem året efter som de fleste stauder gør. Planten på billedet har stået i en af de fugtigste områder i min have i tre år. Den er superrobust og synes heller ikke at lide, når nedbøren svigter, som den netop har gjort den sidste måned.
