Iberisk skovsnegl/dræbersnegl æder kronbladene på Tulipanen turkestanica
Gnav og døde planter
Forårshaverne strutter af de mange løgblomster, stauder og forårsbuske som vårguld (Forsythia) og blodribs blomstrer om kap med de japanske kirsebærtræer og magnolie. Det kan næsten ikke blive bedre – også alligevel…
Gode vilkår for snegle
Der er ingen tvivl om, at det fugtige forår har stor indflydelse på levevilkårene for de mange snegle, der har overvintret, og som i disse uger klækker fra de æg, som blev lagt sidste år. Vinteren har været forholdsvis mild, så der har været stor overlevelsesrate med en eksplosion af de mange små babysnegle.
Det gælder både for de nøgne iberiske skovsnegle – også kendt som dræbersnegle, og for dem med hus. Jeg skal ikke gøre mig klog på alle de forskellige typer af snegle, men der er ingen tvivl om, at den iberiske skovsnegls evne til at formere sig i store antal, bestemt ikke hjælper på situationen. Voldsneglen er endnu ikke fuldt udbredt i hele landet, men den er godt på vej!
Hvordan kommer jeg af med snegle?
Hvis tro kan flytte bjerge og slangen i paradisets have kan elimineres, så ville mange flere haveejere være foruden en af havens største plager.
Antallet af snegle mindskes af:
sneglenes naturlige fjender, som er pindsvin, padder, løbebiller, ænder, nematoder og fugle
tørre omgivelser (lug ukrudt, læg mos, kaffegrums, jordforbedring eller andre ”tørre” produkter mellem planterne)
når du bruger sneglekorn, der er en jernforbindelse, som ikke skader naturen
du fjerner sneglene fra planterne!
nematoder – det fungerer bedst, hvis dine naboer også bruger samme metode
Mine anbefalinger
Personligt er jeg også rigtig træt af snegle, der æder planterne i haven. Det er en uendelig kamp, som man må finde en balance i, så det ikke går hen og ødelægger glæden ved haven. For mig handler det om at holde øje med de steder, hvor der er ekstra stor skade på planterne og så sætte ind der.
Jeg holder især øje med:
Nyplantede stauder
Køkkenhaven
Forårets staudebede med helt spæde skud
Rabarberbedet
Jordbærbedet
Det gør jeg/har gjort
Jeg har hakket agurker, blandet nematoder i og udlagt klatter rundt omkring i haven. Effekten var meget svær at måle, og min nabo var ikke med på at gøre samme indsats, så den metode er jeg gået bort fra.
Hvert år bruger jeg de blå sneglekorn, som er en jernforbindelse. Det hjælper helt sikkert, men kun så længe kornene ikke er spist eller opløst af regnen.
En gammel hæk kan godt beskæres – endog kraftig beskæres
Mange planter nye hække i disse måneder. Planterne er i dvale og kan løftes fra planteskolernes marker og ud til haveejere, der trænger til en ny hæk. Tidspunktet for at plante de barrodede hækplanter strækker sig helt fra oktober måned, henover vinteren og frem til maj, hvor planterne stadig opbevares i kølerum, som holder dem i dvale.
Her i vores have har vi mange bøgehække. Hækkene omkranser køkkenhaven, blomsterhaven og haven med den fine Napoleonsbænk. Med tiden har hækkene det med at blive for store. Selvom de klippes hvert år (faktisk to gange), så sker der alligevel en forøget tilvækst. I år har vi endda besluttet at korte hækken, der ellers skaber læ fra vest, ned. Der kommer nemlig for lidt lys og sol ned til planterne på den anden side af hækken.
Vi har før lavet disse ret barske beskæringer af bøgehækken, og trods den voldsomme beskæring, så går det altid godt. Dog vil jeg ikke anbefale, at man både tager top og sider på én gang – hækken skal lige bruge et år til at komme sig efter beskæringen, inden endnu en side kan barberes helt i bund.
Det er altså muligt at lave en ret kraftig beskæring af bøgehækken, hvis den med årene er blevet for stor.
En helt ny hæk
Skal du i gang med at plante en ny hæk, så skal hækken ikke klippes de første år. Planter du forholdsvis små hækplanter, så vent med at klippe toppen til den har nået sin fulde højde – siderne kan du studse, hvis grenene stritter for meget. Dette råd kan du generelt benytte til alle nyplantede hække.
Undlad at hælde træflis omkring din nyplantede hæk. Træflis er et naturligt materiale, der naturligt nedbrydes over tid. Træflis stjæler en masse næring fra jorden i den proces, derfor vil flismaterialet konkurrere voldsomt med dine nye planter – både på vand og ikke mindst på næring.
Ønsker du at slippe for at luge din nyplantede hæk, så dæk med jordforbedring, der er en komposteret jord, der ikke stjæler næring fra hækken.
HUSK at vande din nye hæk – lige nu er der temmelig meget vand i jorden, men vi oplever som regel en længere periode i foråret, hvor nedbørsmængden er lav. Det kan stærkt anbefales at etablere en drypslange – den mest vandbesparende måde at vande planter på.
Når man beskærer hækken, er det en god idé at måle hækkens højde og afsætte en linje eller et mål, så den bliver lige høj i hele forløbet. I denne video saver min mand hækken ned, så den bliver lige høj – også selvom hækken er plantet på en skrånende grund.
Plant ikke rabarber for dybt – knolden skal sidde i jordoverfladen
Den første grøntsag kan snart høstes
En af de største fornøjelser ved at dyrke spiselige planter er, når foråret beriger os med den allerførste høst. Vi har stadig stor fornøjelse af at høste friske blade af ramsløg til salaten, pestoen og som smagsgiver til salt og olie. Snart – meget snart er det rabarberstængler, som kan gøre kaffepausen fra havearbejdet ekstra god. Har du tidligere læst med her på Haveglæder, så husker du nok vores favoritkage – rabarbertærten med kokos. Den glæder vi os til hvert år.
Rabarber og kokos er en god kombination i kager
Nye sorter til samlingen
Der findes rigtig mange forskellige sorter af rabarber. Nogle har et lavt oxalsyreindhold og et højt indhold af æblesyre – dem synes jeg bedst om. De er ofte meget røde i stænglerne. Planterne vokser måske ikke så kraftigt og stænglerne er ofte lidt tynde, men til gengæld er smagen rigtig god.
De fleste rabarbersorter har en kort sæson. De producerer rigtig mange stængler og blade i forårets måneder, men efter sankthans er produktionen stærkt reduceret. Stænglerne bliver underligt sprøde og træede.
Der er kommet nye spændende sorter på markedet – de remonterende. Et lidt mærkeligt begreb, som vi ofte forbinder med roser, der blomstrer igen og igen. Faktum er, at de remonterende rabarbersorter producerer nye stængler igen og igen. Stængler er af god kvalitet som giver mulighed for at høste rabarber langt ind i efteråret.
I år har jeg plantet den nye sort ’Kick Off’, som er en meget tidlig sort. Når planten er kommet i god vækst vil jeg til næste år teste om den er velegnet til drivning, og om den er endnu hurtigere end de sorter, jeg allerede har.
Ny start hvert år
Alle rabarberplanter visner ned om vinteren. Tilbage er en hård knold, der trodser vinterens forskellige udfordringer og pligtskyldigt dukker op hvert forår.
Nogle år har jeg sat lysklokker over knolden for at drive stænglerne på rabarber. Det er et godt tips til at fremme høsttidspunktet og mængden af rabarber. Lysklokkerne får nemlig rabarberplanten til at strække sig og derved bliver stænglerne meget lange og utroligt sprøde.
Jeg har forsøgt at smage forskel på de drevne og ikke drevne rabarberstængler og er kommet frem til den konklusion, at der ingen forskel er – har du mon prøvet det samme?
Du kan se eller gense denne video, som jeg tidligere har lavet
Har du plantet fersken-, nektarin- eller abrikostræer i dit drivhus, så kan du lige nu nyde de smukke rosafarvede blomster. Blomster, der minder os om, at det er tid til bestøvning.
Alle sydfrugter er selvbestøvende, men skal bestøves for at danne frugter. Det betyder, at der skal flyttes pollen fra blomst til blomst, så frugtanlægget kan danne en frugt, og denne bestøvning sker lige nu, hvor blomsterne står helt åbne med det fine gule pollen på støvfangerne.
På lune dage er det oplagt at åbne drivhusets vinduer, så humlebier får glæde af nektar og pollen, som de lever godt af. De flytter automatisk pollen fra blomst til blomst og sikrer, at der kommer masser af frugter på træerne. Vigtigt er det dog at huske at lukke vinduerne, når nætterne er kolde med frost – frosten har desværre en negativ effekt på frugtdannelsen.
Hjælp bierne
Har du ikke lige mulighed for at åbne og lukke vinduerne, så er det en god idé at hjælpe bierne lidt. Helt enkelt kan en tør pensel lege bi og flytte rundt på pollen. Du kan også ryste grenene lidt og håbe, at pollenstøvet lander på nye blomster.
Glæd dig til egne saftige frugter
De fleste år får vi rigtig mange ferskner på træet, som jeg netop har ”bestøvet” med min lille pensel. Det er en kæmpestor fornøjelse at sætte tænderne i de helt fuldt modne frugter fra egen avl. Vores træ har stået i drivhuset en del år og jeg har forsøgt at beskære det, så de tværgående grene bærer frugterne. Det er ikke perfekt, men det fungerer.
Sydfrugter findes i mange forskellige sorter, og du kan se udvalget i dit lokale havecenter eller planteskole. Jeg synes det er nemt at passe træet. Vigtigt er det dog at vande de første år indtil træet har fået godt fat og selv kan hente vand udenfor drivhusets ramme. Plant derfor gerne direkte i jorden og langs kanten af huset – så er træet ikke så afhængig af vanding.
Når træet har blomstret giver jeg det en lille håndfuld organisk gødning.
Beskæring af sydfrugter
De grene, som tidligere har båret frugt, visner ofte selv. Dem klipper jeg af. Derudover forsøger jeg at fjerne de lodretvoksende grene, som ikke giver frugter. Tidspunktet er september, når alle frugterne er høstet og spist. Sydfrugter hører til planteslægten Prunus og her er det bedst at beskære mens træet har blade, så sårene ikke ”bløder”.
Se eller gense min video om beskæring herunder.
PS Står dine planter under åben himmel er de nok endnu i knop.
Bestøvningen på friland sker ofte helt af sig selv. Dog har du mulighed for at beskytte frugtsætningen mod frost, hvis du dækker træet med frostbeskyttende klæde, når der er risiko for nattefrost.
Vi skriver altid, at det skal være midt april (Dronningens fødselsdag) før saksen slibes og beskærer roserne. Det er stadig en god retningslinje, for når vi kommer lidt længere ind i foråret, så vil der være mindre risiko for, at der kommer så hård frost, at toppen af roserne fryser helt ned.
Der er jo ingen garanti for, at vinteren ikke vender tilbage med hård frost. Mange kan sikkert huske et bestemt årstal, hvor der var snestorm eller isnende kulde langt inde i foråret.
Det værste, der kan ske er, at kolde vinde sprænger cellerne i rosens grene, så de bliver brune og visner ned til jorden. Har du husket at plante rosen podested 5 – 7 cm under jorden, så burde den være i stand til at bryde fra basis med nye skud, hvis frosten er ekstra hård.
Det kan selvfølgelig også ske, hvis du undlader at beskære roserne nu, men jo mere top, des mere kulde kan rosen stå imod med.
Forsytiaen blomstrer (næsten)
Jeg har – indrømmet – klippet lidt i et par af de store kraftige klatre- eller slyngroser, som står op ad vores husgavl. Der var knækkede grene og grene, der var sorte og syge. Desuden fik jeg spredt de lange grene lidt ud i en vifteform, så der kan dannes små sideskud med blomster. Et par af de store historiske buskroser er også blevet tyndet lidt ud, men jeg har ikke klippet længden af grenene – endnu.
Buket- og storblomstrende roser venter jeg med. De har ikke så mange grene, så her ”gemmer” jeg lidt til frosten.
Jeg venter også med…
Sommefuglebusken og lavendelbuskene. De er lidt drilske, for der er allerede saftstrømning i planterne, og der er dannet små nye skud. De bruger grenenes ressourcer til at danne nye blade, men er endnu ikke aktive i deres rødder (jorden er for kold).
Hvis jeg klipper i dem, så stresser jeg dem unødigt og kan risikere, at rødderne ikke kommer i gang, og at en evt. kold vejrmæssig periode ødelægger planterne.
PS der kan være geografiske forskelle som gør, at disse anbefalinger ikke passer til dit område. Bor du i en lun egn af landet, kystnært eller i byen, så vil en periode med vintervejr i foråret ikke være nær så udfordrende, som hvis du bor midt på Sjælland, i Jylland eller midt på Fyn.
Et af weekendens små haveprojekter kan med fordel handle om køkkenhavens kartofler. Tæller vi tre uger frem, så nærmer vi os 1. april, hvor jorden ofte er varm nok til at lægge kartofler i. I de næste tre ugers ventetid kan kartoffelknoldene lægges til forspiring.
Forspiringen vækker kartoflerne og de begynder at danne spirer. Spirerne er en forløber for kartoffelknoldens etablering, og er de ”tyvstartede” med nye spirer, så vil de hurtigere vokse videre i jorden med mulighed for, at vi kan høste helt nye lækre sprøde kartofler tidligt.
Kolde kogte kartofler til frokostens rugbrødsmad er noget helt specielt
Stort udvalg i dit lokale havecenter eller planteskole
Hvert år udbyder detailhandlen poser med læggekartofler.
”Men kan man da ikke bare bruge dem med spirer under køkkenvasken”?
En kartoffel er vel en kartoffel!
Hertil er det korte svar NEJ – du skal altid bruge certificerede læggekartofler, så du ikke får sygdom i din have.
Emnet har jeg tidligere skrevet om, så du kan læse mere her.
Hungersnøden i Irland 1845 – 1849
Svampesygdommen Phytophthora infestans angreb kartoflerne og ødelagde den primære kilde til mad for mange irske familier. Sygdommen blev kaldt kartoffelpesten, og man mener, at omkring 1 million irere omkom som resultat af hungersnødens sygdomme.
Det var også på dette tidspunkt, at mange irere valgte at immigrere til lande som USA, Canada og Australien. Det efterlod et land med befolkningsnedgang på op mod 25% og en hovedafgrøde, der var plaget af sygdom.
Smittende sygdom
Så galt går det næppe i de danske hobbyhaver, men de professionelle kartoffelavlere, der dyrker store mængder kartofler, har stor respekt for bl.a. kartoffelpesten. Derfor anvender de altid læggekartofler, der er garanterede sunde og uden sygdomme, som kan smitte den jord, de dyrker i.
Sædskifte hvert fjerde år
En anden vigtig ting at huske på, når du vil dyrke egne kartofler er, at der skal gå fire år, inden du kan lægge kartofler i det samme stykke jord. Det kaldes sædskifte og sikrer, at din jord altid er i balance og ikke oparbejder det vi kalder for jordtræthed (som er en mere kompleks tilstand).
I dit lokale havecenter kan du finde et bredt udvalg af mange forskellige kartoffelsorter. Tidlige, middeltidlige, sene, asparges, bagekartofler, gule, røde og violette.
Rabarber og kokos er en god kombination i kager
