Det kan lyde som et kursus i naturvidenskab, men faktum er, at alle forårets nye fine planter risikerer at lide skade, hvis de ikke bliver passet ekstra godt i det flotte forårsvejr
Vand
Det tager mere end 4 år at blive udlært som gartner. Én af de færdigheder, som man skal kunne mestre er at vande. Det lyder måske meget simpelt, men det er det langt fra. Du har måske selv oplevet, at du har vandet dine nyindkøbte potter, men når du tager potten af, så er vandet kun kommet 2 cm ned i toppen af potten? En rodspændt potte er svær er vande op, så der er 100% vandmættet jord omkring alle rødderne.
Vand kan planterne også få for meget af. Du kan nemt komme til at vande så meget, at rødderne rådner. I god tro vander du hver dag og pludselig klasker planterne helt sammen!
“Grønne fingre” er måske et meget sigende begreb. Når den udlærte gartner mestrer vandingen, så lykkes det, fordi hun/han stikker fingrene i jorden og mærker efter, om den er vandet tilpas op, så planten har det godt.
Tips til vanding
Vand tidligt om morgenen
Undgå at dine planter tørrer helt ud – så er det lettere at få vand i jorden
Vand kun i stille vejr
Vand grundigt (sjatvanding er platvanding)
Bor huller i en spand og lad vandet sive langsomt ud i jorden
Brug siveslanger til nyplantet hæk
Opsaml regnvand og brug det før du tænder for haveslangen
Fyld vandkanden – der går meget vand til spilde, når haveslangen udfører vandingen
Gødning
Forårets grundgødning af planter, der allerede er plantet og gror i din have er en god ting, men ikke en absolut nødvendighed. Jeg grundgøder med en naturbaseret gødning og prioriterer disse planter:
frugtbuske
frugttræer
roser
stauder
rhododendron
græsser
græsplænen (så der ikke vokser mos)
asparges
rabarber
flydende gødning i selvvandingskasser med tomater og agurker
Havens træer og buske har ofte ikke brug for gødning, men de buske og træer, som jeg har plantet inden for de seneste 2 år får ligeledes lidt opstartsgødning når de er sprunget ud.
Det samme vil jeg gøre til en nyplantet hæk. Hækken skal gødes frem til det tidspunkt, hvor den er fuldt udvokset. Herefter kan man indstille gødskningen til hækken.
En af de mest aktuelle videoer på Haveglæders Youtube kanal er beskæring af frugtbuske. Beskæringen omfatter både ribs, solbær og stikkelsbær samt jostabær. Beskæringen er en foryngelsesbeskæring, hvor du kan fjerne 1/3 af de ældste og tykkeste grene i din busk. Når busken åbnes op og får mere lys og luft, så giver det grokraft til nye skud og større frugter. Der er ikke et videnskabeligt bevis for at der kommer flere kilogram frugt på din busk, men kvaliteten af frugten bliver bedre – ikke mindst bliver det noget lettere at høste frugten, når der er færre grene.
Hvor tit og hvornår?
Selvom der allerede nu er begyndende grønne blade på især ribs og jostabær, så kan du sagtens nå at beskære buskene. De er meget robuste og kan klare beskæring selvom de er i vækst. Omvendt er det bedst at hindre planten i at bruge for meget energi på vækst, som du alligevel fjerner, så vent ikke alt for længe med beskæringen.
Foryngelsesbeskæringen skal gøres når dine buske har vokset i din have i tre somre og er kommet i god vækst. Derefter er det en god idé at fjerne få grene (3 – 5) hvert år og dermed løbende forynge busken, så du kan få glæde af den i mange år.
På stregtegningen kan du fornemme, hvordan du kan tynde ud i de grene, som lægger sig langs jorden. Resten af “grenskelettet” viser en harmonisk busk med fin forgrening.
Se eller gense videoen, hvor jeg med ørnenæb fjerner grene i ribs og solbærbusken i min have
Foråret, og ikke mindst det gode vejr, kalder på gøremål i haven
Staudebedet
De fine grønne spirer fra sankthansurt, vortemælk, akeleje, violfrøstjerne og høstfloks er klar til et nyt blomstrende år i haven. Sidste års visne toppe kan du nu fjerne. Måske har du allerede været i gang? Så står de nye spirer blottet i nætternes frost, men sjældent gør det mere skade, end at planterne nok skal vokse videre og blomstre. Har du endnu ikke nået at rydde de visne toppe, så har det kun været en fordel for planterne. De har stået beskyttet mod de kolde vinde og frosne nætter.
Elefantgræs, rørhvene og staudehirse kan du også klippe toppen af nu. Mange af de andre græsser holder bladene henover vinteren, og skal ikke klippes helt tilbage, men blot studses, så de grimmeste blade ikke ses.
Græsplænen
Mange steder er græsplænen stadig våd. Hvis solens stråler ikke når at tø den i løbet af dagen, så vil plænen også være lettere frossen. Lige nu kan du ikke gøre ret meget – faktisk er det bedst at lade plænen være i fred, så dens rodnet kan komme i gang uden trykskader. I områder, hvor græsplænen har været meget fugtig, vil den ofte blive ujævn, og selvom det er meget fristende at tromle plænen, så den “retter sig ud”, så vent til græsset begynder at gro.
Frugthaven
Æble- og pæretræer er stadig helt i hvile. Kirsebær og blomme begynder at saftstige og blomsterknopper gør sig parate til at springe ud. Hvis du skærer et par grene til vasen, går det stærkt. Sydfrugter som fersken, abrikos og nektarin er endnu hurtigere fremme – har du dem i drivhus, vil de allerede nu stå med rosafarvede blomster. Det er stadig meget koldt, så insekter til at bestøve blomsterne er der ikke mange af. Hvis du vil sikre dig frugt, så skal du selv frem med en lille pensel og flytte pollen.
Blandt bærbuskene (ribs, solbær, stikkelbær og blåbær) sker der rigtig meget. Er dine buske store og kraftige, så er det en god idé at fjerne et par af de ældste grene helt ved basis af busken.
Sommerhindbær må du kun fjerne sidste års bærbærende skud på. Efterårshindbær må du skære ned til 10 – 15 cm over jordens overflade.
Drivhuset
Udover at rydde op, gøre rent og fjerne gamle planter (og ukrudt), så gælder det om at gøre klar til en ny sæson i drivhuset. Har du planer om at dyrke tomater, agurker, aubergine, peber, chili og melon, så kan du allerede nu gøre klar med plantesække til selvvandingskasser eller frisk jord i drivhusets bede. Udplantningsplanterne skal vente til nattens temperaturer er varmere.
I drivhuset kan du også nyde de første forårsblomster i krukker. Primula, narcisser, tulipaner, perlehyacinter, scilla og mange flere af de smukke løgblomster. Nyd de solvarme dage under glastaget, og læg planer for din have i det kommende år.
Køkkenhaven
Lige nu vil mange finde fræseren frem og blødgøre jorden, så den bliver klar til at lægge kartofler, sætte løg og så gulerødder. Sådan gjorde vi også engang, men de seneste år har vi undladt at fræse vores jord i køkkenhaven. Beslutningen blev taget, da vi fik en forklaring på, hvad “sund jord” er. I naturen kommer der ikke en fræser og flænser det øverste jordlag hvert forår. I naturen finder bakterier og svampe deres egen dagsorden og lagdeling. Det mikrobiologiske liv i jorden er helt unikt, og når man sætter fræserens skær i jorden, så laver man uorden i balancen. Derfor har vi undladt at fræse vores køkkenhavejord de seneste snart 10 år.
Der er ikke noget forkert i at fræse eller grave jorden i køkkenhaven, men det er ikke nødvedigt for at få et godt resultat.
Hele vinteren har køkkenhaven været dækket af et lag nedfaldne blade fra havens lindetræer. Det har givet regnormene masser af mad, bakterierne gode betingelser og svampene har haft masser af biologisk materiale at formere sig på. Lige nu flytter vi resterne af bladene hen på komposten, så jorden kan tørre op i det fine vejr. Inden længe kan vi finde på at dække et lille areal med plastik for at varme jorden op, så der kan lægges kartofler. Sætteløg kan godt vokse i den forholdsvis kolde jord, og mon ikke der bliver sået et par rækker med hestebønner og ærter?
Gråvejr og næsten vindstille. Set indefra stuen er vejret tungt og lidt kedeligt, men når man først har fået gummistøvler, jakke og arbejdshandskerne på, så er vejret dejligt mildt at være i. I haven er der i øjeblikket ikke en lang række gøremål, som står i kø. Alle processer er lidt i slowmotion. Man har lidt på fornemmelsen, at alt hvad man får gjort nu, er opgaver som man kommer lidt foran med – de skal så ikke gøres til foråret. Det gælder også for plantning.
Det kunne være…
Planen om at lave et nyt haverum med hække omkring
Inddrage lidt mere af græsplænen til et nyt blomsterbed med vilde blomster
Få plantet en stikkelsbærbusk UDEN torne
Supplere med små lave rhododendron i surbundsbedet
Plantning af vintergrønne planter, så du kan være selvforsynende til årstidens dekorationer
At få plantet et træ, som giver de smukkeste høstfarver
Flere tulipanløg i krukker eller i havens bede
Et nyt frugttræ, som giver dejlig frugt
Nye prydgræsser, som kan bære vinteren igennem med flotte blomsteraks
Gartnerens gode råd
Når du besøger dit lokale havecenter, så er der altid et godt råd fra de fagligt dygtige gartnere. Lige nu kan man godt være lidt i tvivl om, hvorvidt det er ok at plante nyt i haven. Er jorden ikke for kold og våd? For kold bliver den først, når den er stivfrossen – så kan du ikke plante nyt. Våd jord er derimod en anden sag. Træer, hække og buske, som er træagtige og robuste kan godt plantes i våd jord. Blandt de mere urteagtige planter hører stauder, klematis og jordbær. Har du en dejlig porøs jord med godt dræn, så planter du bare løs, men har du tung og vandmættet jord, så vent med at plante til det bliver forår.
De barrodede planter skal plantes nu og frem til april/maj. Planter i potter eller med rodklump kan du plante hele året rundt.
Derfor er det godt at plante nu…
Du kommer foran – et job mindre til foråret
Planterne får god tid til at etablere sig i din have
Du slipper for at vande en hel masse i forbindelse med plantningen
Udvalget af planter er større nu, end det er til foråret, hvor mange planter kan være udsolgt
Ikke alle er så heldige, at deres figner vokser sig store og færdige til høst
Dyrk figner
Figner elsker varme og sol. Plant gerne op mod en lun sydvendt væg eller i dit drivhus.
Jord
Figenbusken stammer fra Middelhavet og her er jorden lerholdig, men stærkt drænende. Figner vokser kraftigt, når de vandes godt, men står de meget fugtigt i efteråret og vinteren, så mistrives planterne.
Plantning
Når du planter din figenbusk, så sørg for at grave et dybt plantehul – gerne 80 cm dybt. Ibland gerne lidt god plantemuld til jorden, du har gravet op. Sørg for at potteklumpen er godt vandet op. Placér planten, så den flugter med jordens højde og fyld så den løse jord ned omkring potteklumpen. Pres jorden til og vand nu med mindst 20 l vand.
Bestøvningsforhold
De typer af figen, som vi planter i Danmark er alle selvbestøvende. Du kan få flere forskellige sorter af figen. Nogle har deres oprindelse på Bornholm, Røsnæs eller Samsø. Det er lune steder, som figenbuske kvitterer for med masser af lækre fuldmodne figner hvert år.
Hvorfor modner fignerne ikke?
Jeg har før fået dette spørgsmål, og svaret på spørgsmålet er ikke altid lige enkelt. Min egen erfaring med dyrkning af figen er svingende. Vores haves placering er ikke på en lun ø i de danske farvande. Her er koldt og foråret er ofte længe om at indtræffe. Vi har derfor plantet vores figenbusk i et drivhus, og så burde det måske være ganske enkelt…
Jeg oplever, at vores figenbusk, der er næsten 20 år gammel, har det alt for godt. Den vokser helt vildt, og jo mere jeg beskærer busken, des flere grene og skud skyder frem fra de tykke stammer. På grenene dannes små runde hårde grønne frugter, men kun en ganske lille del af frugterne når at modne.
Årsagen er højst sandsynligt, at den optimale tilvækst i drivhuset forvirrer årsrytmen. Når man ser figenbuske i deres naturlige omgivelser, så står de ofte helt tørt og bliver store, men ikke med kæmpe tilvækst. Ved årets afslutning dannes ganske små frugter, der sidder tilbage, når bladene falder af. Det er disse frugter, som når at modne i juni – august måned det efterfølgende år.
Det samme gør sig gældende på de danske lune øer. Buskene når at danne små frugter, der overvintrer i det milde klima. Når planten danner nye blade i foråret, så vokser de en smule og bruger derefter energi på at modne frugterne.
I mit drivhus dannes frugterne først sent på foråret og når ikke at modne. Desværre er frugterne for store til at overvintre i det kolde drivhus – havde jeg mulighed for at varme det op, så ville frugterne måske modne i foråret.
Mit bedste råd
Hvis du oplever, at dine figner ikke når at modne, så vil jeg råde dig til at passe din figenbusk lidt mindre. Man bør ikke være for flittig med vandingen (kræver dog, at planten har godt fat med nyt rodnet). Beskær mindst muligt – beskæring fremmer skudvæksten, og mindsker frugtsætningen.
Der findes som nævnt flere forskellige sorter af figen. Tal med gartneren i dit lokale havecenter – de har ofte erfaringer, som de deler ud af for det område du bor i.
Det er en daglig fornøjelse at gå ud i rækken af blåbærbuske og plukke rigelige mængder til morgenmaden, madpakken og som en snack
August måned byder på mange gode spiselige frugter i haven. Blåbær er én af dem, og jeg har i årevis haft fornøjelsen af at plukke masser af blåbær på de otte buske, som jeg har plantet i min have.
Altid i surbund
Uanset om du planter dine blåbærbuske i højbede, krukker eller i din have, så skal du bruge en god kvalitets surbundsjord. Blåbær er nemlig surbundsplanter og vokser i samme jord, som bl.a. rhododendron. Jeg gravede en rende der var 80 cm dyb og ca. 1 m bred. I renden hældte jeg surbundsjord (spagnum) og plantede så mine otte buske. Det er ca. 10 år siden, og jeg har to gange “fyldt” op med frisk spagnum ovenpå bedet, da spagnum omsættes over tid og derved forsvinder.
Bestøvnig
Blåbær bestøver sig selv, men du får et større udbytte, hvis pollen krydses med naboplanten. Jeg har 3 sorter med to planter af hver samt to enkelte planter i yderligere to sorter. Kunsten er at finde sorter, der nogenlunde blomstrer på sammetidspunkt, men i praksis oplever jeg ikke denne problematik – der er altid mange blomster, og der dannes altid mange bær.
Pasning
I forbindelse med plantningen var jeg meget opmærksom på at få vandet planterne godt – især i foråret, hvor der kan være langt mellem regnbygerne. Efter tre vellykkede år med masser af nytilvækst, har jeg faktisk ikke vandet planterne. De klarer sig forbavsende godt uden hjælp, men det skal også siges, at de står med tung lerjord omkring sig, hvilket sikrer fugtigheden.
Hvert forår giver jeg surbundsgødning til mine buske.
Beskæring af grene, der ligger henad jorden har været nødvendigt flere gange – anden beskæring bruger jeg ikke.
God blåbæris
Hos mine gode gartnervenner Bent og Laila fik jeg for nogle år serveret en skøn blåbæris – den kan varmt anbefales.
Lailas blåbæris
3 dl blåbær 3 spsk. sukker 3 æggeblommer 100 g flormelis 1 spsk. vaniljesukker ¼ l fløde Blåbær og sukker koges, sigtes og afkøles. Æggeblommer piskes med flormelis og vaniljesukker og blåbærmassen vendes i. Pisk fløden til skum og vend forsigtigt de to blandinger sammen til den færdige is, der sættes i fryseren.
