Vilde og podede syrener

Vilde og podede syrener

Syrenerne blomstrer

I det sydfynske landskab kan man hvert år opleve de smukke hegn med vilde syrener. Smukke syrenfarvede blomster i mange nuancer af lilla over mod lyserød bugter sig i det bakkede land. Blomsterne sender den dejligste duft, og en vandretur eller cykeltur i området kan stærkt anbefales. Vilde syrener hedder Syringa vulgaris på latin. Den kan man selv anskaffe sig og plante i egen have, og den findes sågar også i en hvid version, som hedder Syringa vulgaris ‘Alba’. Det er frøplanter, som giver mange fine blomster.PODEDE SYRENER
Du kan også vælge at plante udvalgte sorter af den smukke busk. De hedder også Syringa vulgaris, men har derefter et sortsnavn. Det kan være ‘Sensation’, ‘Charles Joly’, ‘Andenken an Ludwig Späth’, ‘Mme Lemonie’, ‘Primrose’, ‘Beauty of Moscow’ og mange andre. Disse sorter er podet på en syrengrundstamme, og fælles for dem alle er, at blomsterstandende er store og blomsterne er utrolig flotte. Lige nu er der masser af forskellige blomstrende planter at finde i dit lokale havecenter, så ønsker du dig podede syrener, er det et godt tidspunkt at komme ud at se.

DVÆRGSYRENER
I hælene på de podede syrener blomstrer dværgsyrenerne også. Her er både planter og blomster i miniversion. Der findes en del sorter af dværgsyren, som du kan se i dit havecenter, heriblandt de helt nye og dejligt blomstrende sorter i serien Bloomerang, som blomstrer hele sommeren og sensommeren. Både de traditionelle dværgsyrener og Bloomerang fås som buske og podet på stammer – sidstnævnte er et oplagt valg til en større krukke, hvor der er plads til lidt sommerblomster under.

SYRENSAFT          
Til denne opskrift skal der anvendes så mange syrenblomster, som der kan være i 2 l. Blomsterne skal rystes fri for insekter og de kraftige stilke klippes af.

En lage af:
1 l vand
1 kg rørsukker
Skrællen og saften af 2 usprøjtede citroner
– koges op til sukkeret er smeltet. Derefter skal lagen køle ned til max. 40 grader C og hældes over blomsterne, som er lagt i sylteglas. Når blandingen har stået i ca. 24 timer, hældes indholdet igennem et klæde og den fine syrensaft kan hældes på rengjorte flasker og opbevares i køleskab.

Kan nydes som al anden saft, bibringe drinken et spændende smag af forår, eller koges ind som sirup, der er god til mange desserter og kager.

SYRENSNAPS
Kom 5-10 toppe med syrenblomster i en flaske og hæld snaps (uden smag) eller vodka over. Ryst blandingen dagligt og filtrer efter ca. 3 uger. Nu er der dejlig snaps til osten eller sildemaden.

Du finder dit lokale havecenter her

Frostskader i haven

Frostskader i haven

Bøgehækkene er blevet brune

Det er lidt trist at se, hvordan bøgehækkene er blevet brune. Og hvorfor er de så det? Det skyldes ene og alene det faktum, at vi mange steder i landet fik et ordentlig kuldechok flere dage i træk. Det er ved at være et par uger siden, men resultatet af frosten kan for alvor ses nu.

HVAD KAN DU GØRE?
Uanset om det er en ung eller gammel hæk, så har de planteskud, der er brune fået et slemt chok. Det giver planten stress, for nu skal den bruge kræfter på at sætte nye skud.

Det bedste du kan gøre er derfor:

  • Sørg for at hækken ikke mangler vand
  • Give den lidt gødning
  • Luge ukrudtet under hækken, så der ikke er konkurrence om vand og næring
  • Undlade at klippe i den

ER DET FARLIGT?
Det er ikke helt let at svare på. En ældre veletableret hæk skal nok klare det, men anderledes vil det være med helt unge bøgehække, som jo ikke har så meget top og måske endnu mindre rodnet. Det bedste råd er at følge ovenstående råd og se tiden an.

HVORDAN REDDER JEG MIN NYE HÆK?
En af de største trusler i en ung bøgehæks liv er mangel på vand, og med meldinger om høje tørkeindeks mange steder i landet, går redningsplanen først og fremmest ud på at holde planternes rodnet fugtigt.

HVORFOR ER DET SÅ FORSKELLIGT? 
Der er faktisk ret stor variation i de skader, som kan ses i vores hække. Nogle steder er der ingen skader, mens der hos andre ses betydelige partier med svedne blade både på toppen af hækken, men også på siderne. Variationen skyldes først og fremmest planternes individuelle tidspunkt for udspring, hvilket har stor indflydelse på frostførheden. Dernæst er der også store lokale geografiske forskelle på, hvor hård frosten har været. Et læhegn eller ly fra en trækrone gør en verden til forskel. Varigheden af perioden med minusgrader gør ligeledes en forskel, men et er sikkert – de brune partier i bøgehækkene i år skyldes frost.

Faren for nattefrost er ovre

Faren for nattefrost er ovre

Slip blomsterne løs

Det har godt nok været noget af en forårsgyser med rigtig mange dage, hvor græsset står hyldet i rimfrost og bøgehækkene er blevet brune i toppen – skadet af frosten, som i dette forår kom temmelig ubelejlig. Vi har slæbt planter ind og ud, dækket med fiberdug, og i det hele taget været lidt trætte af, at det skal være så besværligt. Nu ser det heldigvis ud til, at vi endelig kan slippe alle blomsterne løs, og det igen kan være skønt og dejligt at være hobbygartner.

I drivhusene står potter og priklebakker med ærteblomster, bønner, sommerblomster og georginer. Nu kan de endelig komme ud på deres blivende vokseplads, for temperaturerne er endelig så stabile, at risikoen for nattefrost helt er forsvunden (og vi krydser fingre for at den ikke vender tilbage).

SOMMERBLOMSTER
Det betyder også at krukkerne endelig kan plantes til med de fantastiske sommerblomster, der bestemt ikke tåler nattefrost, men som elsker sol og varme. Og vi elsker dem – deres mangfoldighed af blomsterformer og -farver, som kan arrangeres og sættes sammen på mange måder.

Der er et kæmpe udvalg af forskellige sommerblomster:

  • pelargonier
  • spanske margueritter
  • petunia
  • begonia
  • chokoladeblomst
  • tvillingeblomst
  • bægerranke
  • lobelia
  • verbena
  • nyresnerle
  • sølvtråd
  • lykkekløver
  • edderkoppeplante
  • euforbia
  • texassalvie
En tur i havecentret eller planteskolen kan nemt transformeres til de skønneste og lækreste krukker og kurve på terrassen eller foran hoveddøren.
Vil du undgå ukrudt i din have?

Vil du undgå ukrudt i din have?

Sådan undgår du ukrudt

 

Du kender det med garanti – en tur i haven for at kigge på de smukke planter, og straks er du i gang med at fjerne ukrudt fra bedene. For du ved, at lader du ukrudtet vokse, så bliver det en uoverkommelig opgave at komme det til livs. Ukrudtet breder sig nemlig – enten ved at sprede frø eller ved at vokse med rodskud.

På Haveglæder elsker vi planter, så hvis du overvejer at fordele granitskærver i din have for at undgå ukrudtet, så skal du ikke læse videre i dette nyhedsbrev.

FORBEREDELSE ER VIGTIG
Når man skal undgå et fremtidigt ukrudtsboom i havens bede, så er det smart at:

  • Fjerne eksisterende ukrudt inden du planter
  • Grave jorden godt igennem og fjerne eventuelle rodrester af ukrudt
  • Ikke at fylde rødder fra rodukrudt (skvalderkål, kvikgræs, agerpadderokke, tidsler, brændenælde) på komposten
  • Supplere med en god kompost, så dine nye planter kommer godt fra start
  • Huske at vande, så dine nye planter hurtigt tager over

PLANTER
De meste ukrudt trives dårligt, når de står dækket af tykke blade, der hindrer at lyset kommer igennem. Hosta er et godt eksempel på en plante, hvor ukrudtet har svært ved at vokse under. Dog er der den ulempe ved Hosta, at de faktisk først bryder frem ret sent hvert forår. Lige nu kan man godt komme på lugearbejde inde i selve Hostaplanten, men snart åbner de store blade sig, og så er der ikke mere arbejde at komme efter. Der findes en lang række planter, som er meget effektive bunddækkende planter, men det er langt fra alle, som dækker jorden hele året rundt.

Her får du nogle bud på vintergrønne bunddækkende planter

  • Efeu – både med små blade og større blade
  • Dværgmispel
  • Singrøn, vintergrøn
  • Vinterglans
  • Krybende benved
  • Hasselurt

og IKKE vintergrønne bunddækkende planter:

  • Bispehue (nogle sorter beholder løvet om vinteren)
  • Mange typer af storkenæb (især bølgekronet storkenæb er god til at fortrænge ukrudt, da den er tidligt fremme om foråret)
  • Dagliljer
  • Hosta
  • Lodden løvefod
  • Skovmærke

TIPS
Maj måned er en god måned at plante bunddækkende planter i haven. Her får de hurtigt fat og du får et godt resultat allerede i år. HUSK at plante tæt, så der ikke kan komme ukrudt mellem planterne. Vand godt og ofte til planterne selv får fat og sørg for at supplere med vand hele sommeren igennem.

Dit lokale havecenter har et stort udvalg af forskellige løsninger, så du kan nyde haven uden at skulle luge ukrudtet hele tiden.

Her ser du oversigten over havecentre i Danmark

Plantesække

Plantesække

Husk at vande ovenpå plantesækkene

I drivhuset har de kølige nætter været lidt af en gyser. Kunne dagens opvarmning holde natten igennem, og har tomatplanterne klaret kulden? Hos os nåede vi at få plantet tomater og et par peberplanter ud i plantesække ovenpå de såkaldte kapilærkasser inden kulden kom. Heldigvis ser det ud til, at planterne har klaret de kraftigt svingende temperaturer, men vi har selvfølgelig åbnet og lukket døre og vinduer hver dag.

Kapilærkasser fungerer således
Den underste del af kassen fyldes med vand og flydende gødning. På låget lægges plantesækken, som derefter skæres sækken op. Man kan nøjes med at skære i de markerede cirkler, men ved at fjerne hele toppen kan man bedre følge med i, hvordan vandforsyningen er. Nu er det vigtigt at få lavet hul i bunden af posen de tre steder, hvor lågets cylindre fører ned i vandbeholderen. Her skal du så skubbe jord ned. Når jorden får kontakt med vandet virker cylindrene som en væge og holder automatisk plantesækken fugtig.

Husk at fylde vand i kasserne i takt med at planterne forbruger det – og husk at tilføre flydende gødning hver gang!

Solens varme stråler sørger for varmen inde i glashuset, og planterne er godt i gang med at danne rødder ud i plantesækkens jord. Der sker en mindre udtørring af jorden, og for ikke at risikere, at den nye tomatplantes potteklump tører ud, så vander jeg ovenpå plantesækkene de første 2 – 3 uger efter udplantning.PS Jeg vander faktisk også ovenpå plantesækkene et par gange i løbet af sommeren. Der sker nemlig en udtørring af gødningssalte fra vandet, og dem vil jeg gerne have tilbage til rodsystemet