09 | Artikler om haven
Mos i plænen
Efteråret et et velegnet tidspunkt at få kalket plænen
SUR JORD
Hvad vil det egentlig sige, at man har en ”sur” jord? Ja, det betyder ikke, at humøret i jorden er dårligt, men at surhedsgraden er lav. Surhedsgraden betegnes som pH, og er pH 7, så er der tale om et neutralt surhedsniveau. Ved værdien 7, er det hverken surt eller basisk. Viser det sig, at surhedsgraden falder til omkring 5 – 5,5, så er der tale om en sur plæne. Symptomer på en sur græsplæne er ofte stor forekomst af mos.
NEDBRYDNING AF JORDENS MINERALER
Det er af afgørende betydning, at pH ikke er helt skæv, når jordens mineraler og derved frigørelsen af næringsstoffer til planterne sker. Hvis pH kommer under 5, så har planterne sværere ved at optage den kvælstof, de har brug for.
HVORFOR BLIVER JORDEN SUR?
Det er der flere forskellige årsager til. Den kemiske forklaring på at en jord bliver sur er, at mængden af brintioner H+ stiger. Følgende forhold bidrager til, at der kommer flere brintioner:
- Når planterne vokser, udskilles en kulsyre, der er medvirkende til, at mængden af H+ stiger
- Omsætningen af humussyre øger H+
- En mindre del kommer fra vores forurening med fossile brændstoffer (syreregn)
OPTIMALE FORHOLD FOR DIN PLÆNE
Surhedsgraden i jorden under din græsplæne bør være pH 6,0 – 6,5. Hvis du vil tjekke din plænes surhedsgrad, så skal du huske at udtage en jordprøve i det jordlag, hvor græssets rødder vokser. En relativ nem metode er at bruge en spade og grave et snit ud af plænen. Den mest repræsentative jordprøve får du, hvis du (iført handsker) udtager en mængde jord, der svarer til en spiseskefuld 8 – 10 steder i haven. De små snit, du graver op, lægger du blot ned i plænen igen.
Hvis du hælder ca. 100 g af din jordprøve i et glas med låg og fylder det med 1 dl demineraliseret vand (pH 7) og ryster glasset, vil jordvæsken blande sig med væsken. Når vandet er blevet næsten klart, kan man aflæse værdien. Nogle havecentre kan hjælpe dig eller du kan rekvirere et pH kit eller lakmuspapir.
HVORNÅR SKAL MAN KALKE?
Kalkning af jorden virker i princippet hele året, og sænkningen af pH sker uafhængigt af temperaturen. Processen er meget langsom, så kalk skal tildeles plænen 2 – 3 måneder før, du ser effekten. Kalkning sent efterår eller vinter er derfor optimalt for græsplænen.
HVOR MEGET?
Der findes flere forskellige kalkprodukter. Dolomitkalk har et stort indhold af magnesium, havekalk eller perlekalk er mere almindelige. Kalk sviner en del, så et forholdsvis nyt produkt er blevet vel modtaget – det hedder AQUA kalk og det støver stort set ikke. Du kan se doseringen af kalken på produkterne, men der er ofte tale om en dosering på 20 – 30 kg pr. 100 m2 plæne, så det er ikke et ”lille drys”.
KAN MAN KALKE FOR MEGET?
Ja, det kan man let komme til. Fordi vi så gerne vil gøre forholdene i haven optimale, så risikerer vi at gøre noget ”for godt”. Det er derfor helt afgørende at få udtaget en jordprøve til pH test.
P.S. husk at fjerne nedfaldne æbler og blade, inden du kalker plænen
09 | Artikler om haven
En julet æblekage
Æblekageopskrifter vælter ind over os
Man skal ikke kigge i ret mange retninger, før der dukker opskrifter på æblekager op. Nogle er mere kendte end andre, og måske har du prøvet en masse og falder tilbage til den helt klassiske med æblemos og æblekagerasp med flødeskum på toppen.
Har du mod på at prøve en ny, så kan jeg varmt anbefale denne:
Æblekage med et twist af jul
Ingredienser:
5 – 6 skrællede æbler uden kernehus
1 dl vand
Lidt sukker eller honning
125 g smør
200 g rørsukker
1 stang vanilje (kan erstattes med vaniljesukker)
3 æg
1 dl mælk
300 g hvedemel
1 tsk. natron
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt nellike
1 tsk. salt
100 g rosiner
100 g grofthakkede valnøddekerner
Flormelis til toppen
1. De skrællede æbler skæres i kvarte og kommes i en gryde sammen med vand. Når æblerne er kogt ud til mos smages de til med lidt sukker eller honning. Lad mosen køle af til stuetemperatur.
2. Smør, sukker og vanilje røres til en luftig æggesnaps
3. Rør æggene i en ad gangen
4. Mel blandes med krydderier, natron og salt
5. Rør skiftevis mel, æblemos og mælk i dejen
6. vend rosiner og valnødder i dejen som derefter kommes i en bageform – rund eller firkantet
7. Bages i en 175 grader varm ovn i ca. 45 min.
8. Når kagen er afkølet sigtes flormelis på toppen
Kagen minder en del om squashkage, men har krydrede toner, som leder tankerne i retning af pebernødder.
Rigtig god fornøjelse!
09 | Artikler om haven
Bivenlige efterårsplanter
Georginer, nøgen jomfru, liljer, septemberkrokus, blåskæg, buskbenved, syrisk rose og fuchsia
er blot nogle af de planter, som bierne elsker her i efteråret
Giv os naturen tilbage
Vi kan alle gøre en forskel – sådan er det. Vi kan spare på de fossile brændstoffer ved at tage cyklen i stedet for bilen, og vi kan spare på benzinen til plæneklipperen, hvis vi lader græsset gro. Bonderøven og biologipigerne fra fjernsynet er gået aktivt til kamp mod monokulturer og vil have flere blomster ind i de danske haver. Blomsterne skal tiltrække et større antal insekter, for mængden af insekter er kraftigt reduceret. Reduceres antallet yderligere, vil det gå betragteligt ud over bestøvningen af bl.a. frugttræer. Manglen på arter giver ubalance, og når noget mangler, så vil andet som regel få mere plads, hvilket kan resultere i plager fra enkelte arter.
Du kan være med til at gøre en forskel ved at vælge mellem planter, der er mere insektvenlige.
I det seneste nummer af Haveglæder kan du på side 18 og 19 se et opslag, hvor vi har listet planter, som netop her i efteråret har en stor betydning for bierne.
Selve listen over planterne ser således ud:
Find endnu flere insektvenlige planter i dit lokale havecenter
09 | Artikler om haven
Succes med stenurt
Sankthansurt er oprette og meget stabile stauder i bedet
SANKTHANSURT
De mest oprette og stive stenurt er navngivet som Sankthansurt, og her er navnet nok ikke så velvalgt, for de blomstrer altså først fra august, men fortsætter hele efteråret. De findes i en del forskellige sorter og højden på dem varierer fra ca. 40 cm og op mod 75 cm. En af de mest anvendte sorter hedder ‘Matrona’ og det er den lyse sort på billedet. ‘Matrona’ har et flot løv med rødlige nuancer, og så er stænglen også rød.
Den meget mørke sort til højre hedder ‘Red Caulii’. Sankthansurt fås også med hvide blomster. Den mest kendte sort er nok ‘Herbstfreude’, der har en fin gammelrosa farve.
De seneste år er der kommet en del mørkløvede sankthansurt på markedet. Vi har endnu ikke set dem alle, men noget tyder på, at ‘José Aubergine’ er én af de mørkløvede sorter, som hører til de bedste.
KRYBENDE STENURT
Det er også oplagt at bruge stenurt som helt lav bunddækkende staude, og her er der rigtig mange forskellige af vælge mellem. De japanske stenurt Sedum cauticola er lave, men hører til de kraftigste af de krybende stenurt. Dens smukke blåduggede blade og de mørke rosa blomster er særdeles dekorative hele efteråret – selv uden blomster er japansk stenurt en særdeles dekorativ plante. I slipstrømmen af de japanske stenurt er der et bredt udbud af nye forædlede helt kompakte stenurt. En del af dem tilhører SunSparkler(r) serien, og de er både hårdføre og nemme at få til at gro i haven.
SÅDAN LYKKES DU MED STENURT
Sedum er en stor planteslægt, som har den fælles egenskab, at de har kødede blade, som derved nemmere klarer en tør sommer. Samtidig er de helt vilde med at stå solrigt, men klarer sig nu også nogenlunde i halvskygge. De helt lave stenurt er gode i trug og stenhaven, mens de lidt kraftigere voksende stenurt og sankthansurt gerne vil stå i en mere næringsrig jord.
Vigtigt er det dog, at alle Sedum plante i jord, der ikke bliver vandmættet, men at overskydende mængder regnvand kan drænes væk. De er temmelig tørketålende, men det kræver dog, at planten er groet godt til året før.
PS Stenurt har du måske mødt som spiselig pynt på en smuk salat, men da man ikke er helt sikker på, hvilke indholdsstoffer planten indeholder, så bør man ikke spise den i store mængder
09 | Artikler om haven
Hvor længe skal haven gødes?
Afrikanske skærmliljer skal gødes NU – gøder du om foråret får du ikke ret mange blomster
GRÆSPLÆNEN
Hvorfor er naboens plæne altid grønnere? Mange kigger “over hækken” og måske er plænen sundere og mere vital at se på? Her i september bør græsplænen være helt tæt og fri for mos – hvis den altså er blevet passet godt hele sommeren. Det varer ikke så længe inden plænen skal igennem flere måneder, hvor vi ikke “passer” den med samme omsorg, som vi kan gøre nu. Efterårets måneder er ofte fugtige og græsset for vådt til, at plæneklippere sådan lige suser over den. Græssets tilvækst aftager også, så behovet for klipninger aftager.
Vil du sikre dig en stærk, tæt og sund græsplæne hele vinteren, så bør du tildele den en sidste gang gødning her i september. Sæt doseringen ned til ca. 50% – det svarer til 1,2 kg/100 m2. Du kan med fordel vælge en naturgødning, som frigiver gødningen langsommere. Læs på produktet, hvor meget producenten anbefaler.
DRIVHUSET
Vindruerne modner, tomater kan man svælge i, peberfrugter og chili er klar til høst, og har du krydderurter, meloner eller andre gode sager, så er september en måned, hvor både madpakken og aftensmåltidet kan suppleres med friske grøntsager. Udover at modne frugterne, så vokser planterne stadig. Det betyder også, at de har brug for andet end vand. I princippet kan man sige, at så længe planterne gror, så skal de gødes. Mængden af gødning kan reguleres i takt med, at tilvæksten mindskes.
Frem til 1. oktober bør du derfor stadig tilsætte flydende gødning, når du vander i drivhuset.
I år er vejret så lunt og solen bidrager til smagsdannelsen i frugterne. Alligevel så opnår du en bedre smag, hvis du har mulighed for at vande mindre. Dyrker du i kapillærkasser, så vand dem ovenfra og undlad at fylde kasserne helt op. Da rødderne ligger nede i kassen, så skal der være en smule vand i bunden, så de ikke udtørrer og dør.
KØKKENHAVEN
Langt de fleste afgrøder i køkkenhaven er enten allerede høstet eller skal høstes. Har du i din køkkenhave rækker med jordbær, så skal de gødes nu. Jordbær danner nemlig deres blomsteranlæg nu, og det kræver ekstra gødning. Jordbær kvitterer for tilførsel af naturgødning, som ikke udvaskes i regnen, men bliver i rodzonen over en længere periode.
KRUKKERNE
Har du lige plantet dine krukker til med ny frisk gødet jord og skønne sensommer planter, så behøver du ikke gøre mere. Står dine krukker med eks. hortensia eller opstammede planter fra foråret eller sidste år, så er det en god idé at gøde dem måneden ud. Måske har du i foråret tildelt dem gødningstabletter – i så fald behøver du ikke gøde ekstra.
Er du den glade ejer af krukker med afrikanske skærmliljer (Agapanthus), så skal du her efter blomstringen gøde dem godt – de skal KUN gødes om efteråret.
FORÅRSLØG
Forårsløg har fart på, og selvom mange af bedets andre planter (stauder og buske) er på retur, så er det en god idé at gøde de arealer, hvor forårsløgene kommer op. Spørg i dit havecenter som har et bredt udvalg af forskellige gødninger.
