fbpx
Plantetid

Plantetid

Du kan (næsten) plante året rundt

 

Plantetid

Barrodede hækplanter skal i jorden

Fornuftigt havevejr

Gråvejr og næsten vindstille. Set indefra stuen er vejret tungt og lidt kedeligt, men når man først har fået gummistøvler, jakke og arbejdshandskerne på, så er vejret dejligt mildt at være i. I haven er der i øjeblikket ikke en lang række gøremål, som står i kø. Alle processer er lidt i slowmotion. Man har lidt på fornemmelsen, at alt hvad man får gjort nu, er opgaver som man kommer lidt foran med – de skal så ikke gøres til foråret. Det gælder også for plantning.

Det kunne være…

  • Planen om at lave et nyt haverum med hække omkring
  • Inddrage lidt mere af græsplænen til et nyt blomsterbed med vilde blomster
  • Få plantet en stikkelsbærbusk UDEN torne
  • Supplere med små lave rhododendron i surbundsbedet
  • Plantning af vintergrønne planter, så du kan være selvforsynende til årstidens dekorationer
  • At få plantet et træ, som giver de smukkeste høstfarver
  • Flere tulipanløg i krukker eller i havens bede
  • Et nyt frugttræ, som giver dejlig frugt
  • Nye prydgræsser, som kan bære vinteren igennem med flotte blomsteraks

Gartnerens gode råd

Når du besøger dit lokale havecenter, så er der altid et godt råd fra de fagligt dygtige gartnere. Lige nu kan man godt være lidt i tvivl om, hvorvidt det er ok at plante nyt i haven. Er jorden ikke for kold og våd? 
For kold bliver den først, når den er stivfrossen – så kan du ikke plante nyt. Våd jord er derimod en anden sag. Træer, hække og buske, som er træagtige og robuste kan godt plantes i våd jord.
Blandt de mere urteagtige planter hører stauder, klematis og jordbær. Har du en dejlig porøs jord med godt dræn, så planter du bare løs, men har du tung og vandmættet jord, så vent med at plante til det bliver forår.

De barrodede planter skal plantes nu og frem til april/maj. Planter i potter eller med rodklump kan du plante hele året rundt.

Derfor er det godt at plante nu…

  • Du kommer foran – et job mindre til foråret
  • Planterne får god tid til at etablere sig i din have
  • Du slipper for at vande en hel masse i forbindelse med plantningen
  • Udvalget af planter er større nu, end det er til foråret, hvor mange planter kan være udsolgt
Gror græsset stadigvæk?

Gror græsset stadigvæk?

Hvor længe skal græsset klippes?

Blade på græs

Under bladene vokser græsset stadig

Havejob i november

 

Når haven er fyldt med løvfældende træer og buske – og der er græsplæne, så kan man altid finde lidt at gøre her i november måned. Dette efterår er forholdsvis lunt, og det har endnu ikke været massiv frostvejr, og derfor sidder mange af bladene stadig på træerne. 

Det betyder så, at det samme havearbejde skal udføres mere end én gang. Bladene skygger nemlig for lyset, som i forvejen er sparsomt, og det har græsplænen ikke godt af. Jeg trøster mig dog med, at det er nogle nye blade, som jeg samler sammen – sidste uges blade er kørt væk.

Du behøver ikke smide bladene på genbrugsstationen

Når vi gerne vil dyrke haven bæredygtigt, så gælder det om at beholde alt fra haven inde bag havelågen. Havens affald er faktisk lidt af en guldgrube. Nedfaldne grene, frugt og især blade er næringskilder, så tænk over, om du ikke kan få anvendelse af bladene andre steder i haven.

Sådan gør jeg

  • Når bladene på græsplænen støder op til et blomsterbed med forårsløg og stauder, så skubber jeg blot bladene ind over bedet. Nu vil bladene danne et isolerende lag vinteren over. Til foråret skal jeg så være lidt tidligt ude, så tæppet af blade ikke ødelægger og trykker de første spirer fra blomsterløg og stauder
  • Kompostbeholderen kan fyldes op. Jeg har mange blade, så kompostbeholderen fyldes hurtigt op. Jeg presser dog bladene lidt sammen, så de ikke fylder så meget. Jeg har også planer om at tømme et par af mine “kompost-rum”. Den færdige kompost er god at lægge mellem jordbærplanterne og under frugtbuskene
  • I køkkenhaven er der stadig mad at hente. Rødbeder, bladbeder, vinterporrer, kål, knoldselleri og bladselleri. Resten af køkkenhaven er jeg ved at luge for ukrudt, for vi graver ikke jorden. Når det værste ukrudt er væk, så dynger jeg bladene ovenpå den bare jord og dækker også et godt isolerende lag omkring de grøntsager, som stadig ikke er høstet. Til foråret vil en del af bladene være omsat – resten rives sammen og ryger i komposten sammen med staudetoppe
  • Blade, der ligger sporadisk på græsplænen fjerner jeg ikke. Når græsset skal klippes en sidste gang, vil de blive snittet i mindre stykker, og regnormene vil hurtigt snuppe dem. Regnormene lever nemlig af bl.a. blade, og regnorme i græsplænen er med til at ilte jorden og give gode betingelser for rodvækst

Hvornår stopper græsset med at gro?

Har du ikke evnen til at høre, når græsset gror, så kan du tjekke jordtemperaturen. Helt lavpraktisk kan du måle temperaturen med et jordtermometer. Har du ikke sådan et, så kan du tjekke temperaturen på landbrugets hjemmeside (link herunder).

I mit postnummer er temperaturen stadig 10 grader, og det fortæller mig, at der stadig er vækst i græsset. Først når jordtemperaturen når under 8 grader, går græsset i stå.

Er man lidt rationel anlagt, så kan man godt få den tanke, at en tæt klipning kan gøre jobbet, så man kan få pakket græsslåmaskinen væk for i år.

Det skal man IKKE!

Klipper du græsset helt tæt (lav klippehøjde), så reagerer græsset med ekstra vækst – det føler sig truet og gør alt for at overleve. Klipper du derimod græsset med forholdsvis høj klippehøjde, så påvirkes rod/top forholdet næsten ikke, og nu kan græsset langsomt gå i dvale for vinteren.

Undlader du at klippe græsset, så bliver det så langt, at de lægger sig ned. Disse “kager” af græs har stor risiko for at blive angrebet af svampe, der skader og derved opstår bare pletter, som du skal ud og reparere til foråret.

Du kan finde jordtemperaturen i dit eget postnummer via dette link

Inspiration til at plante storkenæb

Inspiration til at plante storkenæb

Gartnerens storkenæbsfavoritter

 

Storkenæb Rozanne
En af de mest anvendte stauder i haven er storkenæb, og der findes mange forskellige

Haveglæders efterårsmagasin

I årets version af Haveglæder Efterår, har vi bragt en artikel, der omhandler storkenæb. I den forbindelse spurgte vi fire danske staudeproducenter om, hvilke 3 storkenæb de syntes bedst om. Du får deres bud her – lidt skægt at se, at der er gengangere. 

De fire nævnte gartnerier handler udelukkende med havecentre og planteskoler – de har ikke salg til private.

Du er velkommen til at hente Haveglæder Efterår i dit lokale havecenter. Den elektroniske version ligger på www.haveglæder.dk

November – Fujikirsebær

November – Fujikirsebær

Krogede lysekroner

Lys i Fuji kirsebær

Tænd for lyskæderne i den mørke tid – fujikirsebær ’Kojou-no-mai’ danner en fin krone, som er god til formålet

 

Når dagene kortes og mørket trænger sig på, så hjælper det om at tænde lys. Når julens traditioner nærmer sig, finder vi grantræer og årstidens planter frem. Enkeltvis eller samlet i små krukkefamilier byder de familien og gæster velkommen ved indgangspartiet.

Lysekrone


Lysdioder eller små elpærer sat på en lang snor er populære og aktuelle netop nu. Der findes mange forskellige løsninger på belysning, som man kan montere og få glæde af i planterne. Nogle kræver strøm fra en elinstallation, men der findes også løsninger, hvor en batteripakke hører med. Med de nye LED lys, så er strømforbruget meget lille, og her klarer batterierne sagtens opgaven.

Du har derfor rig mulighed for at sætte lys i kronen på planter, som du måske ikke lige tænkte kunne være en mulighed.

Tæt krone


En af mulighederne er at bruge den løvfældende fujikirsebær ’Kojou-no-mai’, som netop udvikler en masse små grene, der danner et fint zigzagmønster, og derfor giver et lidt kroget udseende. Her er det relativt let at binde en lyskæde på. Da ’Kojou-no-mai’ ofte er podet på stammer, så kan du komponere din helt egen installation af runde kroner med lys.

Japanske aner


I Japan, hvor fujikirsebær oprindeligt stammer fra, bruger man ofte træet som baljeplante. De store baljer står nøgne med deres dekorative kroner hele vinteren, og i april – maj måned springer de ud i fuldt flor. Når du vælger at plante opstammede fujikirsebær i store krukker, så kan de sagtens stå ude hele året rundt. Glæd dig til foråret, hvor de rosa knopper springer ud med næsten rent hvide lidt nikkende blomster. Snart følger bladene, som i udspring er purpurfarvede, men hurtigt bliver mere grønne. Gennem sommeren er løvets farver grønligbrune og rigtig pænt at se på. Man fornemmer kugleformen og aner de krogede grene. Lige inden løvspring trækker træet næringen tilbage fra bladene, som får rødorange blade, der sidder længe på planten.

Sådan passer du fujikirsebær


Køb altid en plante, der er flot og fint forgrenet i kronen. Kronens form dannes helt naturligt, men ønsker du en mere kompakt krone, så kan du beskære planten let. Beskæringen skal ske mens planten har blade.

  • Vælg en krukke med stor volumen, så der er plads til, at træet kan udvikle rodsystemet
  • Læg et drænende lag i bunden (evt. Lecanødder)
  • Plant i en god kvalitetsjord
  • Sørg for, at potteklumpen er vandet godt igennem og tag så plastpotten af
  • Plant så dybt, at det er muligt at vande uden at det løber ud over kanten
  • Til foråret kan du tilføre gødningskugler, der langsomt frigiver den næring, som planten har brug for
  • Husk at vande flittigt forår og sommer. Sørg for at overskydende vand kan løbe ud af krukken i efteråret og vinteren
Kvædetid – med opskrifter

Kvædetid – med opskrifter

Skal kvæderne have frost?

Kvæde - Cydonia oblonga

Lige nu er kvæderne modne og begynder at falde ned fra træerne

Det deler vandene…

 

Kvæder skal først høstes, når den første frost er indtruffen – eller skal de? Holdningen til dette er åbenbart forskellig, og det deler nærmest kvædeelskerne i to lejre. Personligt har jeg aldrig haft en oplevelse af, at kvæderne ændrer sig ved at blive frosset ned først, og i praksis er det svært at få dem til at hænge så længe på træet, at de faktisk når at fryse. (En smule nattefrost gør nok ikke det store)

Derimod er det vanskeligt at få frugterne til at holde længe, hvis de først er stødte og har ligget under træet og begyndt deres nedbrydning. Hvorvidt frosten sætter nogle smagsprocesser i gang i frugten, skal jeg ikke gøre mig klog på – det gælder jo for andre frugter (slåen er nok det bedste eksempel).

Hvad kan man bruge kvæder til?   

Du har måske også fået tilbudt en favnfuld kvæder? Når man har et kvædetræ, så er der som regel hvert år god frugtsætning, og hvem vil ikke gerne glæde naboen eller familien, som kommer på besøg? De hårde gule stærkt duftende frugter hører årstiden til og pynter op i en frugtskål samtidig med, at den fineste duft spreder sig i rummet. Som pynt er kvæderne særdeles velegnede, men de er jo også spiselige…

Marmelade og brød

Den mest almindelige anvendelse er nok kvædemarmelade og kvædebrød. Især kvædebrødet er lidt af en specialitet – et sødt krydret stykke frugtslik, som nogle elsker og andre er mindre begejstrede for. 
 

Opskrift på kvædemarmelade

Rengør kvæderne og kog dem hele i ca. 45 min.
Fjern skrællen og del frugterne, så kernehuset kan tages ud.

Til 1 kg forkogt frugt tilsættes:
Ca. 5 dl vand
500 g sukker
Evt. vaniljestang, citron eller ingefær som smagsgivere

Når frugtmosen er kogt helt mør blendes den til en ensartet masse og hældes på rengjorte glas.

Opskrift på kvædebrød

Kvæderne renses og skæres i kvarte. Fjern kernehuset, men gem dem i en lille stofpose, som koges med. Når kvædestykkerne er møre (45 – 60 min) tages de af varmen. Væden hældes fra og den lille stofpose ligeså. Kvædestykkerne moses gennem en sigte og mosen vejes af. 

Tilsæt lige så meget sukker, som der er kvædemos. Lad sukker og kvæde koge op og karamellisere til en mørk masse. Smør massen ud på et bagepapir ca. 2 cm højde. Lad det tørre i 1 – 2 uger eller sæt pladen i ovnen ved 50 grader til overfladen er blevet tør. Nu kan brødet skæres i mindre stykker, dækkes med perlesukker eller kokos. Opbevares i lufttæt beholder og nydes som slik eller tilbehør til ost.
 

Min favorit er kvædegelé

Den smukke ravfarvede gelé er både smuk og smager fantastisk

Når kvæderne er skyllet rene, skæres de ud i kvarter og til ca. 1 kg skal der hældes 1 l vand ved. Tilsæt saften af 1 økologisk citron. Kogetiden er ca. 45 – 60 min.

Det høje pektinindhold i kernehuset er nyttig, når væsken skal stivne. Lad mosen dryppe af gennem et klæde, så saften er helt klar. Mål eller vej væsken, som hældes i en ren gryde. Tilsæt sukker svarende til ca. 300 g pr. ½ l kvædesaft. Bring saft og sukker i kog i ca. 15 min. og lav nu en geléprøve. (Dyp en ske i geléen og lad saften falde på en nedkølet køleskabskold underskål. Er væsken stadig flydende, så skal geléen koges i længere tid)

Hæld geléen på rengjorte glas og opbevar dem i køleskab.

Smager skønt til al mad med vildt, til ost eller brugt i bagværk.