Jeg har allerede snuppet de første to mini-skoleagurker fra planterne i min plantesæk. Vejret er rigtig dejligt grovejr, og i drivhuset går det ekstra stærkt. Plantens små støttepinde, som kom med planten har ikke den store værdi – der skal bindes snore fast i taget og enden vikles omkring planten, så jeg kan sno den rundt, så toppen ikke falder om og eventuelt knækker. De to første små skoleagurker skyndte jeg mig at høste, fordi planten har brug for energi til at vokse sig stærk i roden og med nye blade – frugterne bruger alt for meget af den energi, og det er første step til at lykkes med agurker i drivhuset.

De næste uger er det vigtigt at holde planten vandet godt til. Jeg anvender selvvandingskasser, og de hjælper mig i en travl hverdag, MEN her i etableringsfasen skal jeg vande ekstra meget ovenpå jorden, for rødderne er endnu ikke helt stærke nok til selv at finde vej til vandet. 

Kan være svært at få til at lykkes

Agurker er meget frodige og gror rigtig stærkt. Især skoleagurkeplanter er ivrige for at sætte mange frugter og lave mange sideskud. Derfor er det en god idé at tilse planterne et par gange om ugen. Her kan du med fordel hjælpe toppen på vej op ad snoren, sikre dig at der er fugtigt omkring roden og holde øje med, at sideskuddene ikke bliver for kraftige. Jeg beskærer sideskuddene efter 3. blad. Derefter kniber jeg evt. skud, som dannes i bladhjørnerne. Når sideskuddet har modnet de frugter, som der er plads til, så klipper jeg hele skuddet ind til stammen. Jeg holder også øje med de frugter, som ikke modner. De bliver gule og afstødes af planten. Det er plantens egen evne til at regulere, hvor mange frugter, den kan magte. Jo hurtigere du fjerner de afstødte frugter, des hurtigere får planten energi til at vokse videre.

Nye agurker dannes hurtigt i toppen af planten, og i løbet af sommeren vil planten nå taget. Nu kan du enten binde toppen ned og lave en ny opadgående top – eller du kan løsne snoren fra skuddet og trække planten ned, så der er plads til nye frugter. De nederste blade kan du løbende fjerne i takt med, at der i den del af plante ikke længere dannes agurker.

Den mørkerøde

‘Vallentine’ er en forædlet type af almindelig løjtnantshjerte. Både løv og især blomst har mørkere farve og det giver planten et mere intens udtryk. ‘Valentine’ bliver omkring 60 cm høj.

Den rosa

‘Cupid’ er en forholdsvis ny sort af løjtnantshjerte. De sarte rosa blomster holder farven gennem hele blomstringstiden, og de er næsten ikke til at stå for. ‘Cupid’ har en lidt mere kompakt vækstform og bliver omkring 60 cm høj.

‘Cupid’ har jeg haft fornøjelsen af at følge i min have i to år, og den er både frodig og fyldt med blomster her i maj måned.

HER TRIVES LØJTNANTSHJERTE BEDST

Fuld sol er ok, men når du planter løjtnantshjerter et sted, hvor der er vandrende skygge, så bliver de mere frodige. De trives naturligt i muldrig skovbundsjord, så iblander du lidt plantestarterjord, når du graver dine nye løjtnantshjerter ned i haven, så går det fint. Løjtnantshjerte har en forholdsvis kort periode i haven. De skyder tidligt frem i marts, blomstrer i maj – juni, og derefter visner de grønne blade næsten helt ned.

Er det latinske navn for planteslægten, som vi i øjeblikket kan nyde duften og synet af. I de sydfynske egne kan man ligefrem være syrenturist og blive kørt rundt i busser ad ruter, hvor der langs vejene er hegn af vilde syrener i fuldt flor. Imponerende syn!

I haverne er det ofte de podede sorter af syrener, som mange har plantet. Her er blomsterhovederne lidt større og farvespillet ofte lidt kraftigere. De podede syrener er også dem, som er kommet i vaser på billederne herover. På billedet til venstre er buketten sammensat af de mange syrener, som Ole Heide har samlet på i mange år. Ole Heide er passioneret syrensamler, planteskolemand og driver sammen med sin kone Grethe et smukt og skønt havecenter nær Thisted. Ole har lært mig, hvordan man får syrener til at holde bedre i vasen.
 

Her i vores have er den største Hosta den, som jeg har taget et billede af herover. Sorten hedder ‘Empress Wu’ og bliver kæmpestor. Derfor står den det sted i haven, hvor jeg ved, at der er mest fugtig jord. Her er jeg sikker på, at den ikke tørrer ud. I samme område står der også andre mellemstore Hosta, og de trives også fint, men når det kommer til de små og meget langsomtvoksende Hosta, så er de plantet andre steder i haven, hvor der sjældent er fuld vandmættet jord. De små Hosta skal nemlig ikke bruge ret meget vand for at trives – faktisk mistrives de, hvis de står i for fugtig jord.

Det kan du bruge bladene til: