Få succes i Rhododendronbedet

Få succes i Rhododendronbedet

Gode råd til Rhododendronbedet

 

En stor del af hemmeligheden bag en vellykket surbundshave skal rettes mod alt det, der ligger under jorden. Surbundsplanter er nemlig lidt specielle netop på dette punkt, og et mislykket rododendronbed skyldes ofte, at jorden ikke passer til planterne.

Alle bede, hvor man vil have rododendron og andre surbundsplanter, skal tilføres meget store mængder af spagnum, der har den rette surhedsgrad og porøsitet, som planterne fordrer. Det er altså ikke nok, at den potteklump, som planten kommer i fra havecentret er surbundsjord – jorden i bedet skal også være sur, porøs, fugtighedsbevarende og drænende.

SÅDAN PLANTER DU

  • Ved store rododendron skal plantedybden være 40 – 50 cm.
  • Ved små og dværgrododendron skal plantedybden være 30 cm.
  • Plantehullets bredde skal være så stort som muligt, men minimum 50 cm.
  • Plantedybden skal være den samme, som planten har stået ved i potten.
  • Brug gerne krukker til rododendron, men sørg for at krukken er stor nok, så rodsystemet kan udvikle sig. ”Klemte” rododendron i krukker får hurtigt et kedeligt løv.

SÅDAN VEDLIGEHOLDER DU DIT RHODODENDRONBED

Vinter/tidligt forår

  • I milde perioder kan du topdresse dit rododendronbed med 3 – 5 cm surbundsjord, hvis det synker lidt.
  • Plant gerne nye eksemplarer til din samling eller lav et helt nyt bed
  • Har du skæve planter eller er planterne blevet for store, kan du på denne årstid lave en kraftig tilbageskæring til eks. 40 – 50 cm. Selvom der ingen blade er tilbage, vil planten starte ny vækst fra sovende knopper. Du kan lave denne grove beskæring frem til 1. april.

Forår

  • I begyndelsen af april måned gødes første gang. Anvend surbundsgødning eller en mineralsk gødning. Større eksemplarer skal have lidt mere gødning, end de små. Se doseringsvejledning på produktet.
  • Har du brug for at flytte planter rundt i dit bed, kan du gøre det nu.
  • Plant nye rododendron fra potter.
  • Har du brug for at opstamme eller justere formen på dine planter, er foråret den bedste årstid. Du kan beskære frem til Sankthans.

Sommer

  • Senest 15. juni gødes anden gang. Ældre bede har ikke behov for denne gødning, men de yngre bede, der har en stor tilvækst trænger til gødning lige inden den nye tilvækst starter.
  • Har du en rododendronhæk, skal den trimmes eller klippes lige efter blomstringen.
  • Yngre eksemplarer af rododendron har godt af at få knebet de visne blomsterstande.
  • I lange tørre perioder er det nødvendigt at vande bedet grundigt igennem. En vippevander i ca. 3 timer er en god retningslinje. Eller brug 15 – 20 l pr. plante.

Efterår

  • Plantesæsonen er i fuld gang.
  • Du kan flytte på rododendron i din have frem til oktober måned.
Gaven til Mors dag

Gaven til Mors dag

Hvilken blomst passer til mor?

På søndag er det Mors dag og en god anledning til at forære en buket, blomst eller plante væk

STORT UDVALG

Lige nu er der et væld af planter at vælge mellem, når du kigger forbi i dit lokale havecenter eller planteskole. Du kan lade dig inspirere i afdelingen med sommerblomster, krydderurter, stauder, roser, buske, træer eller blandt de flotte buketter og brugsting.

Blomster har mange symboler, og hvis du kunne tænke dig at sende en “skjult” besked med din blomst til mor, så er her en liste over de forskellige blomsterfarvers sprog:

BLOMSTERFARVER

Rød betyder: jeg længtes efter dig
Rosa betyder: jeg er forelsket i dig og vil være dig tro
Mørkerød betyder:  jeg savner dig
Gul betyder: du er solen og lykken i mit liv
Orange betyder: jeg er din ven
Hvid betyder: jeg tror på det rene og jomfruelige i dig
Blå betyder: jeg vil være trofast og altid have dig ved min side
Lilla betyder: jeg ønsker dig held og lykke i livet
Røde, hvide og blå blomster sat sammen = frieri

DERFOR FEJRER VI MORS DAG

Gammel tradition fra USA – ”Mothers Day Work Club” menes at være det sted, hvor det hele begyndte.

Anna Marie Reeves Jarvis indsats i “Mothers Day Work Club” gennem 30 år førte til opfordringen om at indføre en national mindedag for mødrenes arbejde for at forbedre sanitære forhold og mindske børnedødeligheden. Anna Marie Reeves Jarvis nåede ikke at opleve tilblivelsen af Mothers Day i 1914, for hun døde i 1906. Det var hendes datter Anna Jarvis, som fulgte op på moderens idé, og mange lande fejrer Mor hvert år.

Mors Dag i Danmark

I 1929 indførte Christian Svenningsen Mors Dags traditionen i Danmark. Han var aktiv i Foreningen for de Allierede Danske Våbenfæller, og syntes også, at de danske mødre var helte og derfor skulle fejres hvert år. Især i 1950’erne blev mødrene ekstra påskønnet for at være midtpunktet i familien og ofte den, som opofrede sig for familiens medlemmer. Senere led mærkedagen dog nederlag, for kvindeoprøret ændrede idealet om kernefamilien, og nu var det ikke længere kun mor, der tog sig af børn og hjem.

Den moderne mor

I dag er vandende delte, når Mors Dag hvert år fejres, men mon ikke anledningen til at give mor lidt ekstra opmærksomhed nok går an – en blomst, buket eller plante til haven varmer altid hjertet!

Du finder dit nærmeste havecenter her
 

Derfor skal du gøde dine planter

Derfor skal du gøde dine planter

Husk at få gødet


Gødskning af havens planter giver grøn og frodig have

HVAD LEVER PLANTERNE AF?

I en gammel lærebog, som jeg har på min reol, skriver bogens forfatter O. Bagge Olsen, at

…Når man dyrker planter, benytter man midler og metoder, som kan forstærke eller svække. Talrige hændelser griber ind i hinanden. Næsten alt hvad vi ved er tilstede i en plante som gror. Fysik, kemi, biologi, arvelighed og astronomi. Fejlagtig brug af viden herom kan føre til hændelser på helt andre områder end ventet: sygdomme og skadedyr, forurening af miljø, død i fødekæder, drivhuseffekt, huller i ozonlaget, erosion, oversvømmelse og ørkendannelse.

VIGTIGE MINERALER OG VITAMINER TIL PLANTERNE
Der findes en lang række grundstoffer, og iblandt disse er omkring 16 af dem nødvendige for planters vækst. 

Metaller: kalium, calcum, magnesium, jern, mangan, zink, kobber, moblæn
Metalloiderne: kulstof, fosfor, svovl, klor, bor 

Nogle er makronæringsstoffer og skal være tilstede i store mængder, mens andre er mikronæringsstoffer.

Desuden findes et antal grundstoffer, som kan øge planters vækst uden at de dog er stengt nødvendige for planternes livsfunktioner: natrium, aluminium, silicium, cobolt, vanadium, nikkel.

NÆRINGSSTOFBALANCE

For at få et godt resultat med planterne i haven, skal planterne have mulighed for at optage næringsstofferne i et balanceret forhold. Det betyder, at næringsstofferne skal være tilstede i jordvæsken, når planterne vokser og har brug for dem. Er der for meget af nogle, vil planten have svært ved at finde dem, som den har brug for – det er derfor vigtigt ikke kun at gøde med eks. udelukkende kvælstof.

I de gødninger, som tilbydes i landets havecentre og planteskoler er der gjort et stykke arbejde ud af at tilpasse gødningerne, så de passer til havens plantegrupper. Således er rosengødningen tilpasset roser, gødning til græsplænen tilpasset, så græsset gror optimalt, og havens all round gødning passer fint til stauder, buske og træer.
Man behøver ikke øse store mængder gødning ud i haven. En vedligeholdelsesgødskning til havens blomstrende bede og frugthaven er ofte nok, mens roserne og græsplænen skal gødes flere gange i løbet af vækstsæsonen.

SURHEDSGRAD

Jordens reaktionstal eller surhedsgrad har betydning for, om du får god succes med dine planter i haven. Rhododendronbedet er ofte det sted, hvor næringsstofbalancen er under pres. Planterne vokser nemlig naturligt i områder, hvor jordens surhedsgrad er lav. Planter man derfor rhododendron i almindelig havejord (hvor surhedsgraden ofte er høj), så vil planterne mistrives – for de kan slet ikke optage de næringsstoffer, som de har brug for.

ORGANISKE GØDNINGER

Vi anbefaler ofte, at du skal bruge de organiske gødninger. I modsætning til de mineralske (NPK-gødninger), så er de organiske gødninger lavet på en bæredygtig måde, hvor gødning fra dyr er forarbejdet og tilsat eks. tang og andre næringsrige plantedele. De organiske gødninger bidrager til et øget mikroliv i din havejord.

En anden væsentlig fordel ved organiske gødninger er, at de frigiver deres næringsstoffer over en længere periode, og derved ikke udvaskes til skade for omkringliggende miljø.

MANGE MENINGER

Jeg skal lige understrege, at planterne i vores haver gror med et stort og udbredt rodnet, som netop søger ud i alle afkroge for at finde vand og ikke mindst næring. Jorden “tømmes” ikke for gødning, for den naturlige nedbrydning af nedfaldsblade m.v. frigiver mineraler og gødning, som indgår i naturens kredsløb. Der er derfor mange meninger om, hvorvidt planterne faktisk har brug for en hel masse ekstra gødning for at gro. 

Gartneren i dit havecenter eller planteskoler har mange års erfaring med anbefalinger af gødning, så tag en snak med hende/ham så du får den bedste gødning til din have og dine planter.

Du finder dit nærmeste havecenter her

Maj – Løjtnantshjerte

Maj – Løjtnantshjerte

Kærlighedsblomst

Glæd din kæreste, mor eller bedste ven med en fin hjerteblomstrende staude, der både kan plantes i en krukke eller i havens bed

Løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis, er en skattet staude med blomstring fra maj måned. Den hjerteformede blomst symboliserer kærlighed – især de sorter, hvor blomsten er rød. Har man kærestesorg, så mener man, at den hvide sort ’Alba’ er en bedre gave.

 

Mor skal have blomster til Mors Dag, og løjtnantshjerte er en velvalgt plante til hende. De nikkende hjerteformede blomster, som sidder vandret på plantens blomsterstængler, er en klassiker i Cottage haven, men gør sig bestemt også godt, hvis den plantes i en fin krukke foran husets indgang eller på terrassen.

Løjtnantens blomst
Det officielle danske navn på Dicentra spectabilis er løjtnantshjerte, men mange ynder at kalde den for hjerteblomst. Hvis du vender hjerteblomsten på hovedet, så ligner den hvide dråbelignende del af blomsten en kvinde (eller en flaske champagne) – begge dele noget, som en løjtnant kan lide.

En plante fra skovbrynet
Løjtnantshjerte kommer oprindeligt fra lyse skovegne i det sydøstlige Asien. Den vil derfor gerne stå relativt fugtigt. Opnår den god fugtighed, så trives den fint i fuld sol. Planten har et fint forgrenet løv, og sættes den sammen med bregner og hosta, så står den ofte rigtig fint. Du kan også plante den som bund sammen med større prydbuske som klokkeblomst, forsytia, hortensia, stjernetop eller blærespiræa.

Ibland gerne lidt plantemuld, når du planter dine løjtnantshjerter.

Robust og vedvarende
Løjtnantshjerte er en staude, der hvert år bryder tidligt frem. Sen nattefrost kan skade bladene, men planten danner hurtigt nye. Planten er hårdfør og robust. År efter år pryder den din have, og den skal hverken deles eller bindes op. Løjtnantshjerte er en nem staude, der topper i maj og juni måned, hvorefter den langsomt trækker næring ned til de underjordiske plantedele og varmer op til næste års blomstring. Toppen visner ned i det tidlige efterår.

De mest almindelige sorter:

Dicentra spectabilis
80 cm høj med røde/hvide nikkende hjerteblomster fra maj – juni

Dicentra spectabilis ’Alba’
80 cm høj med hvide nikkende hjerteblomster fra maj – juni

Dicentra spectabilis ’Valentine’
60 cm høj med mørke stængler og mørkerøde/hvide nikkende hjerteblomster fra april – juni

Dicentra spectabilis ’Cupid’ – NYHED
60 cm høj med fint grønt løv og sarte rosa nikkende hjerteblomster fra april – juni

Krukkede hjerter
Især sorterne ’Valentine’ og ’Cupid’ er med deres kompakte vækstform egnede til at stå i krukker. Husk at holde jorden fugtig hele tiden – så vil du få masser af hjertevarm haveglæde.

Hvilke jobs i haven er vigtigst?

Hvilke jobs i haven er vigtigst?

Havearbejdet står i kø

 

Man kan godt blive lidt forpustet over alle de jobs, der er i haven

Græsset gror – ukrudtet gror, planterne i drivhuset skal vandes og køkkenhaven skal sås til. Der er nok at tage fat på her i slutningen af april måned, men vejret er med os, så der er ingen undskyldning for ikke at blive klar til at kunne nyde alt de smukke i haven.

PLANTNINGER OG VANDING

Vi har altid nogle projekter, som vi gerne vil have ordnet. Områder i haven, som blev ryddet i efteråret, men som vi ikke fik plantet til, da det bare regnede og regnede. Dem har vi fået taget hul på nu, og det er spændende at se, hvordan planterne tager fat og springer ud og vokser sig store. Indtil nu har jorden været fint vandmættet, men det tyder på, at vi går et tørt forår i møde, så alt det nyplantede skal passes med vand.

Vi vander ikke hver dag. Vi vander én gang om ugen, men så får de lidt større træer og buske ca. 10 l hver og bunddækkende stauder og småbuske får ca. 20 l pr. kvm. Det lyder måske af meget vand, men vand er helt nødvendigt for at få planterne til at etablere sig med deres egne rødder. Hvis jorden ikke holdes fugtig ned i jorden, så kommer rødderne ikke i gang og dermed mistrives de nye planter.

STYRK GRÆSSET I PLÆNEN

Den fik en god portion gødning for ca. 4 uger siden, og nu står den mørkegrøn og frisk. Vi slår plænen ca. hver 5. dag, for vi klipper den lidt højt. Det gør vi for at styrke græssets rodnet, så det er stærkt og robust.
Nu varer det ikke så længe inden klippehøjden sættes ned – dermed kan der gå lidt længere tid mellem klipningerne.
Vi har haft – og har stadig – en del mos i plænen. Alligevel så mindskes mængden i takt med at græsset får kræfter og gror godt. Enkelte områder er meget mosbefængt, så her skal vi i gang med at rive mos af og reparere pletten.

På Haveglæders hjemmeside ligger en række videoer, som viser diverse gøremål i haven.

Jesper viser i denne video, hvor enkelt det er at lappe huller i plænen.

LUGNING

Når dagens job er passet, så giver det tid til et par timer i haven. En spand og håndredskab, som kan stikke eller grave giver rig lejlighed til at få luget ukrudt. Måske er målet at få fyldt spanden – måske skal hele trillebøren være fyldt?
Faktum er, at jo mere ukrudt vi får ud af havens bede nu – des mere plads, vand og næring er der til de planter, som vi har valgt skal vokse der.