Den første grøntsag (beklager, men rabarber er faktisk en grøntsag) som vi kan høste i haven er rabarber. I april måned er det en fryd at trække de første sprøde, saftige og velsmagende stængler af rabarber. Nylavet kompot eller bagt i en kage. Det er indbegrebet af, at det for alvor er blevet den tid på året, hvor haven giver.
Har du lyst til at vide mere, så kan du læse denne artikel fra arkivet her på hjemmesiden.
I denne video kan du se, hvordan resultatet ser ud efter høst af drevne rabarber.
Dagens lyse periode er forlænget med over 4½ time siden vintersolhvervet tilbage i december sidste år. Det kan mærkes – også selvom forårsvejret driller lidt med kolde nætter og hvidt drys fra himlen. De tidligste planter har fart på med nye grønne skud og de allertidligste vinterblomster er ved at afblomstre.
Det er livgivende dagligt at gå en tur i haven for at se:
hvor langt fremme påskeliljerne er
nyde synet af løgblomster som dorothealiljer, hyacinter, krokus og scilla med friske klare farver
de rosa blomster på kejserbusken
de kuglerunde blomster på kirsebærkornel
de sprællende gule kronblomster på troldnødden
og de lysende pink nuancer på alpeviolen
Hvis du er så heldig at have påskeklokker i haven, så holder deres blomster længe endnu.
”Man skal ikke være bange for planter – men for Putin”, citat Søren Vester
Ord som uforudsigelighed, handelskrig og atomvåben i Polen kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen. Som små bitte planteelskere har vi ingen indflydelse på, hvordan verdensordenen kommer til at forandre vores liv, men vi har heldigvis vores passion, som vi kan fordybe os i.
Lad os sprede glæden over at nye frø spirer, at havens frugt kan fylde maven og at dagene bliver længere helt frem til slutningen af juni måned.
Jeg så, at en af haveejerne i mit nærområde i sidste weekend var i gang med at forberede jorden i køkkenhaven ved at dække den med plastik. Han ”varmer” jorden op, så kartoflerne snart kan komme i jorden. Jeg ved godt, at han sælger nogle af de tidligste kartofler i vejboden, og så gælder det jo om at være først for at få den bedste pris.
Læggekartofler
Det mindede mig om, at jeg skal i havecentret for at se efter spændende sorter af kartofler til lægning. Det er sjovt at eksperimentere med blå kartofler, rosafarvede kartofler og hvad jeg ellers kan være heldig at få. En enkelt pose læggekartofler giver mange måltider med faste velsmagende hjemmedyrkede kartofler. Her i huset dyrker vi kun dem, vi selv kan spise – og det gør vi med største velbehag.
Vi forbereder læggekartoflerne ved at forspire dem. Det kan du læse mere om i Haveglæders blogindlæg om emnet. Klik på dette link
Andre forårssysler
Ramsløg er klar til salaten, men tilvæksten er stadig lille, så den store høst til pesto og kryddersalt må vente lidt endnu.
Forspiring begynder først i marts hos os. Vi kan ikke nå at få passet de små bakker godt nok, hvis de spirer for tidligt. Marts måned er også fin til forspiring af de fleste grøntsager og blomster.
Vinterens beskæring af for store træer og buske har været gøremål, som nu må afsluttes, så der kan blive tid til at klippe stauder, græsser og bregner ned.
Drivhuset er ryddet, men det mangler stadig at blive rengjort. Ikke just en fornøjelse i processen, men bestemt en fornøjelse bagefter.
Havemøblerne skal snart ud, så måske skal de kigges efter for manglende vedligeholdelse med maling eller olie.
Meget af ukrudtet er frosset væk, men der vil helt sikkert dukke tuer af græs og andet godt frem, når stauderne er klippet ned.
Ønsket om en kanelbusk, en papirbarkløn, den gule magnolie eller det opstammede japanske kirsebærtræ kan du også nå at få opfyldt inden havetravlheden for alvor tager fart. Marts måned er en god måned til plantning i haven.
Jeg venter med
At beskære roser
At beskære lavendler
At beskære sommerfuglebusken
Lad dig inspirere af beskæring
Vinterbeskæring af prydbuske kan med fordel udføres som en foryngelsesbeskæring. Derved opretholder man buskens naturlige vækstform og samtidig sikrer man sig, at busken hele tiden producerer nye grene med masser af blomster. Vinter er en god tid at lave denne beskæring, da det er meget nemmere at se, hvilke grene, der skal fjernes.
Kalenderen viser forår 1. marts og inden vi ser os om, så er det ikke kun de tidlige forårsbebudere som vintergæk, erantis og påskeliljer, som pynter i haven.
Det betyder også, at vi kan begynde at plante blomster i krukker. Her er det godt at kende planternes robusthed. Hvilke planter kan tåle kolde nætter?
Stedmoder og hornvioler
Hornvioler er flerårige planter, der er særdeles hårdføre.
Mange stedmoderblomster tåler også enkelte nætter med frost, men er mindre robuste overfor længere perioder med frost.
Primula
I haven har staudeprimula længe været fremme med blade og lidt blomster. De smukke Primula, som du kan købe i havecentret er fra gartnerier og ikke med sikkerhed sorter, som er helt hårdføre. Dæk Primula i krukker, hvis vejrudsigten melder frost. (eller tag krukken ind i frostfrit rum)
Vibeæg
Vibeæg er fuldt hårdfør. De drevne løg i potter skal dog beskyttes, hvis vinteren banker på.
Påskeklokker
Påskeklokker og juleroser ”falder om”, når de får frost. De rejser sig dog, når det bliver tøvejr. Planterne har så at sige frostvæske i cellerne.
Perlehyacinter og Scilla
Oftest meget robuste overfor både vind og kulde. Beskyt dog potter med drevne løg.
Påskeliljer
Fuldt hårdføre og ikke særlig følsomme overfor koldt vejr.
Forårslyng
Igen er der tale om en plante, som er fuldt hårdfør. Forårslyng i potter er overvintret hos gartneren, og er ikke drevet i blomst – de springer ud helt naturligt.
Vejret kan drille
Vi ved alle, at vejret godt kan slå om. Fra tocifrede varmegrader til minusgrader i flere døgn. Krukker med de skønne forårsblomster kan faktisk klare temmelig koldt vejr, men vedvarende frost i flere døgn er hård kost – især fordi planterne er blevet drevet frem i gartnerens beskyttede glashuse.
Dæk krukkerne med beskyttende klæde eller ryk potterne ind i et drivhus, orangeri eller bryggerset til faren for længerevarende frostvejr er ovre.
Vi har taget hul på den sidste officielle vintermåned og om kun 22 dage er vinteren ovre. Gårsdagens temperaturer nåede 8 – 9 grader, og meteorologerne melder om temperaturer over gennemsnittet de næste mange uger.
Jeg besøgte en staudegartner i går. Han havde sandsække og vinterdække klar, for når vi rammer slutningen af februar og starten af marts, så var han sikker på, at vinteren kommer forbi med frost døgnet rundt. En sådan periode er udfordrende for staudegartneren, som har potterne stående oven på jorden. Derfor er han klar til at dække planterne til.
Men kunne han ikke bare dække dem til nu?
Stauder er urteagtige planter, som ikke bryder sig om at være pakket ind i fiberdug og plastik. De vil ofte få svamp og rådne. Planterne har meget bedre af at stå under åben himmel, hvor luftskiftet er højt og svampene ikke generer de smæde nye blade, som helt uundgåeligt dukker op, når vinteren er så mild, som den (også) er i år.
Skal roserne og stauderne allerede klippes ned i februar i år?
Da haveeksperten Louise Møller fra Haveselskabet var på landsdækkende TV den anden aften under vejrudsigten, sagde hun, at beskæringstidspunktet faktisk er flyttet. Vi har i mange år haft reglen om, at roser først skal klippes ned, når Dronning Margrethe fylder år, hvilket er d. 16. april. Den dato mente Louise Møller godt kunne rykke en måned. Fint for mig, for her i huset fylder yngste manden år d. 16. marts, så det er let at huske.
Da jeg så stødte ind i min gode rosenekspert Ole Hviid i sidste uge, så var han noget forbavset over, at flere og flere allerede havde klippet roserne ned i januar! I snakken kom vi ind på, at roser jo ikke blot er roser. Der er de kraftige historiske store rosenbuske, slyngroser, dem med buket- og storblomstrede hoveder og så er der de bunddækkende samt dem i krukker. Ole Hviid havde den holdning, at jo kraftigere roserne er, des tidligere kan de klippes tilbage. Til gengæld mener han stadig, at det er for tidligt at klippe buket- og storblomstrede roser ned i januar og februar.
Jeg vil heller ikke klippe hverken lavendler eller sommerfuglebuske ned før midt marts – hvis altså vinteren stadig holder sig væk.
Når det kribler for at komme ud og gøre haven fin
Jeg kan godt leve med, at haven ser lidt upoleret ud her i vinteren/tidlige forår. Dog har jeg saksen med og klipper eks. sankthansurt ned, for de nye grønne skud er allerede fremme. Til gengæld lader jeg de visne toppe på elefantgræs stå, for det varer rigtig længe inde de får nye grønne skud. I bede med forårsblomster som vintergækker og erantis, fjerner jeg nedfaldne blade, hvis jeg synes de tynger de spæde planter. Jeg er også i gang med at fjerne de bregner, som visner ned og hvor toppen dækker jorden omkring dem.
De ekstra to timer, som dagens længde er øget med, kan bruges til:
