De fleste har nok bemærket, at insekterne har haft gode vilkår i haverne i år. Selv om luseangrebene så småt er ved at aftage, er der stadig rigtig mange lus i bøgehækken, på roserne og snart også i køkkenhavens afgrøder.
Et andet af årets skadedyrsangreb handler om spindemøl. Særligt æbletræer er flere steder voldsomt plagede af spind med larvekolonier. Udover æble, så har æblespindemøl tjørn og blommer som værtsplante. I benved er det benvedssmindemøl, mens slåen har sin egen spindemølart som uønsket gæst.
En værtsplante er en plante, som insekter er afhængige af for at kunne videreføre nye generationer. Nogle insekter kan anvende flere forskellige værtsplanter – som eks. spindemøl, mens andre har meget specifikke værtsplanter. Eksempelvis kan citronsommerfuglen kun formere sig på tørst eller vrietorn.
Beskytter sig selv
De mange spindemølslarver lever trygt indhyllet i et tæt fællesspind. Det er ret praktisk, for på den måde undgår de, at deres naturlige fjender (fugle) æder dem. Her kan de i fred og ro æde sig store og robuste, inden de forpupper sig og den magiske forvandling til den voksne spindemøl sker.
Kun én generation om året
Spindemøllet lægger sine æg i værtsplanterne i juli måned. Efter nogle uger klækker æggene, og larverne etablerer sig i planten. De er dog stadig små og går i en form for dvale resten af året og gennem vinteren. Først med forårets varme og sol vækkes larverne og spinder nu deres beskyttende spind.
Det kan du gøre
Havens fugle – især mejser – er spindemøllarvernes naturlige fjender. Hvis de kan prikke hul på spindet, får de let adgang til de lækre larver. Også snyltehvepse kan hjælpe ved at parasiterer larverne. En have med mange forskellige planter skaber biodiversitet – og dermed også flere nyttedyr, der kan holde skadedyrene i skak.
Hvis du selv vil hjælpe havens træer, kan du prikke hul i spindemølskolonierne, så fuglene nemmere kan komme til. Er angrebet voldsomt, kan det være nødvendigt at klippe skuddene af og fysisk klemme larverne, så de ikke angriber nye skud. Nogle har succes med at spule spindet med en hård stråle vand.
Minimal skade
Spindemølslarverne æder bladene, men det er sjældent så voldsomt, at hele træet afløves. Når larverne er klar til deres puppestadie, stopper de med at æde, og træet får ro til at vokse videre. Er træet kraftigt angrebet af spindemølslarver, så kan det have indflydelse på næste års frugtsætning.
Bring sommerstemningen helt tæt på, når du dækker op på havebordet. Brug sommerblomster som ”buketter med rod” – et charmerende og kreativt alternativ til den klassiske buket, hvad enten den er købt eller plukket i haven.
I denne romantiske skål har jeg plantet rose, nellike, tvillingblomst og japansk myrte i rosa toner. Hvis det regner for kraftigt, flytter jeg skålen ind i ly. Når planterne skal vandes, sætter jeg skålen i vasken, så jeg nemt kan tippe den og hælde overskydende vand væk.
Sæt høje og lave planter sammen
Her er to enkle eksempler på, hvordan du kan dække et smukt sommerbord:
På en zinkbakke har jeg arrangeret forskellige potter med sommerblomster i. Antallet af planter afhænger af størrelsen på bakken.
I det hvide tema skaber den grønne græs i den høje potte en rolig baggrund, der får blomsterne til at stå smukt. Læg mærke til de grønne æbler, som er strøet omkring planterne – de skulle alligevel tyndes ud på æbletræet😊
I det rosa tema er det stolt kavaler, der skaber højden, mens spansk marguerit og tvillingeblomst i forgrunden skaber et spændende spil mellem store og små blomster.
Find mere inspiration
Disse idéer er blot et par eksempler fra Haveglæder Sommer – magasinet, som du kan hente gratis i dit lokale havecenter eller læse online på www.haveglæder.dk
På bagsiden af dette bøgeblad har en mariehøne lagt sine æg (de gule dimser). De er netop lagt her – tæt på dens fødekilde, som er lusene
Insekterne har kronede dage
En mild vinter, masser af forårssol og tidligt udspring, er nogle af de faktorer, som medvirker til, at der er ekstra mange lus i planterne.
Og der er masser af bladlus i træer, buske, roser og hække. De sidder nærmest oven på hinanden og kæmper om at få snablen ned i planternes celler for at suge nærende saft. De har mange farver og vokser sig store på rekordtid. Nogle er meget store, mens andre er meget små. Fælles for dem er, at de ikke behøver en parring for at frembringe nye individer. Næsten alle bladlus er hunner, og de så at sige spytter deres levende unger ud i et væk. Opformeringen er kæmpestor. På blot 7 – 10 dage kan de fordoble deres antal.
Der findes i Danmark op mod 500 forskellige arter af bladlus.
Lusenes ekskrementer hedder honningdug og er sød og klistret. Når dråberne slynges ud, ses et glinsende lag på bladene. Det sukkerholdige sekret øger risikoen for, at sodskimmel angriber bladet. De sorte plamager hindrer bladet i at ”ånde” og hæmmer plantens vækst og trivsel.
Det kan du gøre
Det er især unge planter og nyplantede planter, som lusene kan genere så meget, at planten risikerer at gå til. Kig efter de nyeste skud, hvor lusene ofte koloniserer sig.
Knus lusekolonierne med fingrene
Spul planteskuddene med koldt vand
Klip evt. skudspidsen af
Vent på, at lusenes naturlige fjender tager fat
De naturlige fjender
Bladlusenes naturlige fjender – dem vi kalder for nyttedyr – er afhængige af lune nætter. Foråret 2025 har især været præget af kolde nætter, så lusene har fået et forspring i år. Men der er håb på vej – balancen mellem fjende og venner er så småt begyndt at indfinde sig.
Guldøjens larve kan nå at æde 600 bladlus i dens larvestadie. De voksne guldøjer lægger op mod 400 æg, så de er vigtige insekter mod bladlus.
Mariehønen og dens larver er vilde med bladlus og er altid hjælpsomme. Måske har du lagt mærke til, at myrerne hjælper lusene af med deres honningdug og samtidig holder vagt, så mariehøns ikke angriber lusene?
Snyltehvepse er supereffektive og når at parasiterer omkring 300 lus i deres levetid.
Bladlusgalmyg snupper omkring 100 stk. lus hver især, og svirrefluer kan klare mellem 250 – 1000 i deres levetid.
Alle nævnte nyttedyr lever i vores natur og indgår i den almindelige biologiske balance. Hvis vi sørger for, at der er gemmesteder, ynglesteder og vand til dem, er vi med til at sikre en øget biodiversitet.
Personligt lever jeg med, at der er lus i roserne og at bøgehækkens skudspidser er klistrede med uldlus. Til gengæld glæder jeg mig over fuglenes sang, de mange forskellige insekter, sommerfuglene og mariehøner, der lander på mine arme.
Der har været langt mellem forårets regnbyger. Det er ellers regnen, som får mig i ly i drivhuset, hvor der både vokser vin, tomater og agurker. I drivhuset er der nemlig en del småjobs, som løbende skal klares netop med disse planter.
Der kunne også vokse aubergine, meloner og peber samt chili, men i år bliver det vist ”bare” til tomater og agurker.
Hvorfor er det vigtigt at beskære vinranken?
Lader du planten vokse, som den lyster, så danner den meterlange sideskud, som også når at buske sig med nye sideskud. Der vil dannes vindrueklaser på alle grenene og til sidst vil planten fylde så meget, at den helt skygger for sig selv. Det giver både små og umodne druer.
Druerne skal nemlig have masser af sol for at blive søde og lækre.
Sommerbeskæring er en løbende proces, men især her i foråret gør jeg en del ud af at standse skuddene efter 2 – 3 blade efter klasedannelsen.
Du kan se med her i videoen, som jeg lavede for nogle år siden.
Hvorfor er det vigtigt at fjerne sideskud på tomatplanter
Der findes rigtig mange forskellige sorter af tomater. Nogle danner ret hurtigt små skud i bladhjørnerne, mens andre blot vokser op i vejret. Hvis dine tomatplanter danner små sideskud i bladhjørnerne, så kan du enten vælge at beholde dem (eller et par stykker af dem) og så binde skuddene op, så du får flere toppe, der kan levere tomater – eller du kan fjerne dem, så din hovedtop får fuld styrke og kræfter til levering af de flotteste tomater.
Jeg beholder ofte 1 – 2 skud på de tomatsorter, som giver cherrytomater eller blommetomater. Sorter, som giver store bøf-lignende tomater fjerner jeg alle sideskud på, så de kun danner en enkelt top. Når jeg har udset mig de toppe, som jeg vil have, sørger jeg for at fjerne alle øvrige sideskud. På den måde sikrer jeg mig, at plantens rodnet har kræfter nok til at forsyne de udvalgte plantedele.
Planten vil hele tiden forsøge at forgrene sig, så opgaven med at fjerne sideskud foregår helt frem til efteråret. Jo hurtigere du fjerner sideskuddene, des mindre kræfter bruger planten. De små spæde skud er desuden nemme at brække af med fingrene, og så er det ikke så ofte, at der kommer nye sideskud i samme bladhjørne.
Billetklip i bladene og planter, der går ud fordi rødderne er spist. Øresnuden er en træls plage, men det er muligt at gøre noget ved det.
Den sorte bille lægger sine æg i jordoverfladen i juli-august måned. Æggene klækkes og larverne vokser langsomt til i efteråret – godt i skjul under jorden, hvor de æder af planterødder. Vinteren over ligger de i dvale i jorden og er klar til at spise sig endnu større i foråret. Inden længe forvandles de til voksne biller, som igen gnasker af bladene og lægger deres æg i juli-august. En ny generation er under vej.
Nematoder er øresnudebillelarvens naturlige fjende. De findes i jorden, og du kan booste antallet af nematoder ved at tilføre en ekstra portion. Bedste tidspunkt for anvendelse af nematoder mod øresnudebillens larver er når jorden er 10 – 15 grader varm (april – maj) og igen i september, når æggene er klækket og de nye larver vokser.
Rodukrudt
Vi kommer ikke udenom, at der er ukrudt, som er knapt så romantisk – som man ikke lige får bugt med efter en enkelt lugning.
Det er de typer ukrudt, som vi kalder rodukrudt:
Tidsler
Brændenælder
Snerler
Agerpadderokke
Skvalderkål
Mælkebøtter
Måske har du nogle af disse ukrudtsarter i din have?
Jeg har – og jeg jagter dem altid temmelig meget her i det tidlige forår inden stauder og buske har fået alt for meget fart på. Når først bedet er groet til, slipper jeg kontrollen lidt. Sådan er det, og jeg lever med, at der kommer lidt snerler i ribsbusken og skvalderkål mellem storkenæb.
Det er meget svært at komme 100% af med ukrudt i denne kategori, så det er bedst at slutte frem med ”skidtet” og ikke lade sig gå på af, at der er lidt uønskede planter hist og her.
Desuden er der mange insekter og sommerfugle, som har stor nytte af både mælkebøtter, brændenælder, tidsler og skvalderkål.
Snegle
Vi kommer ikke udenom, at der er glubske snegle, der kun venter på, at nye skud af georginer, lupiner og asparges dukker op af jorden. De fleste dræbersnegle er endnu meget små, men så er der jo voldsneglene, som mange desværre også plages af. De kravler nemt højere op i planterne – endog helt op i havens træer.
Sidste års mange rædselshistorier fra mange haveejere er ikke glemt. Køkkenhaver blev så raserede, at mange gav op!
Behovet for sneglefælder og sneglekorn er stort, og det er nu i det tidlige forår, at vi nemmest får de gode resultater, for sneglene er unge og mere modtagelige.
Hjælp derfor dig selv og din have med at få fanget/fodret sneglene, så havens plage ikke tager glæden fra havesæsonen.
Har du brug for en snak om din haves plager, så søg råd og vejledning i dit lokale havecenter.
Øresnudebillens larver æder af planternes rødder