I søndags slap lageret af ramsløgssalt op i vores køkken. Velvidende, at årets første lange måned var ovre, og at februar jo er den korteste, så var jeg på ingen måde klar over, at der faktisk allerede nu er friske blade på ramsløgene. Perioden uden ramsløgssalt i køkkenet bliver derfor meget kort.
Således afklaret med forsyningen måtte jeg lige lave status over andre forårsbebudere i haven. Og Allium er faktisk ret langt fremme. Både Allium sativum – som er hvidløg, der blev lagt i november og de lilla blomsterhoveder, som der står mange af i flere af havens bede – Allium ’Sensation’. Bagest i haven har vi Allium christophii og i et andet bed Allium karataviense. Den eneste Allium, som jeg ikke kan se tydelige spirer på er Allium sphaerocephalon, som først blomstrer i juli.
Der findes mange forskellige Allium – faktisk er vores helt almindelige purløg også i slægten Allium, for den hedder Allium schoenoprasum. Alle Allium er spiselige, men jeg har smagt på de storblomstredes grønne blade og det kan altså ikke anbefales! Til gengæld er blomsterne meget dekorative og neutrale i smagen.
Allium er virkelig dekorative i haven foråret og sommeren igennem og passer godt ind i bedet med stauder og prydbuske. De passer også rigtig fint i krukker på terrassen, altanen eller foran indgangspartiet.
Voksested
Den mest optimale placering af Allium er, hvor der kommer godt med sol. De gror fint i almindelig havejord, der er porøs og veldrænet. Alle Allium er tørketålende, så du behøver ikke vande ekstra, når bedet med Allium ser ud til at trænge til vand. Til gengæld skal du sørge for at vande krukker med Allium – de visner ned, hvis de ikke vandes jævnligt.
Frøstande
De store blomsterhoveder er ret flotte – også når kronbladene visner og falder af. Tilbage sidder dekorative frøkapsler, og sørger du for at høste de lange stilke og hænge dem med hovederne nedad i skygge, så kan du anvende dem som tørrede blomster. Inde i frøkapslerne modner frøene. De er små og helt sorte. Fjerner du ikke de visne frøstande fra bedet, vil frøene spire og nye planter er på vej.
De løvfældende træer har holdt fast på bladene ekstra længe i år. Det lune efterårsvejr har skubbet planterne naturlige tidspunkt for afmodning – deres vækstsæson har været længere. Det betyder, at der stadig sidder lidt blade tilbage på enkelte af havens planter, men frostvejret får dem til at slippe de sidste vedholdende blade.
Lander bladene på græsplænen, så skub dem ind under træerne eller saml dem sammen i en stak, så de kan kompostere. Har du en køkkenhave, så er det en god idé at dække den med de våde visne blade. Det giver god næring til regnorme og andre mikroorganismer, som til foråret skal hjælpe dig med at dyrke planterne optimalt.
Klip lidt af haven ind til julens dekorationer
Brug havens klip til dekorationer
Advent nærmer sig og det vrimler med inspirerende dekorationer og julede kranse på alle sociale medier og i butikker. De grønne grene fra gran, cypres, ene og cypres blander sig med kogler, nødder og frø fra træer. Der er lagt op til fri leg med de nålebærende planter i blanding med tørrede blomster, smukke bånd og flotte lys.
De fleste kan binde en krans eller sammensætte en dekoration på en klump ler – det kan både børn, børnebørn, onkler eller oldemødre. Det er tid til at mindes vores kære, som ligger på kirkegården, og her kan du selv binde eller dekorere med en bid fra din have.
Mangler du noget at binde med og af, så har havecentrene et bredt udvalg af alt, hvad du skal bruge. De har også færdige kranse og dekorationer.
Her beskyttes “abernes skræk”
Beskyt de sarte planter
Du har forhåbentligt flyttet dine urteagtige pelargonier, nerie og lignende eksotiske planter ind i frostfrie omgivelser. Middelhavsplanter som oliven er relativt hårdføre, men alle planter der er i citrusfamilien bør stå i temperaturer over 8 grader. Hørpalmer klarer også ”den smule” vinter vi er udsat for i denne uge, men bør beskyttes, når det igen bliver koldt.
Flyt planterne på plantehotel
Gartnerier, havecentre og planteskoler rundt om i landet tilbyder at passe på dine sarte planter vinteren igennem. Det er en god løsning for især de meget store og dyre eksotiske planter.
Flyt dem i uopvarmet drivhus
Det er også en løsning, hvis du isolerer dit drivhus og evt. varmer det op, når temperaturen dykker under frysepunktet.
Pak dem ind i isolerende materiale
Det er også en mulighed at rykke de store krukker eller baljer ind mod husmuren, ind i carporten eller et udhus. De fleste eksotiske planter klarer sig ok uden lys vinteren igennem. Kom isolerende materiale omkring rodklumpen (evt. en vintermåtte) og investér i en isolerende hætte, som toppen kan beskyttes med, når kolde vinde truer med at skade planten.
I skrivende stund daler snefnuggene lystigt fra en gråhvid himmel. Endnu et lag sne tilføres haven, som de seneste dage er forvandlet til et sandt juleeventyr. Alting lyses op – selv på en grå dag, og selv om trafikken er ramt, så er det nu svært at finde noget negativt at sige om novembersne.
Ingen panik
Sne er, ifølge Wikipedia, porøst frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør. Hvert eneste snefnug er unikke – bygget op af snekrystaller. Dens fysiske form formår at holde stand, hvis temperaturen er under 0 grader. Falder sneen i mængder, så den danner et låg på jorden, så lukker den af for jordvarmen. For jordens temperatur er ikke i minus. Den ligger de fleste steder omkring 3 – 6 grader.
Det er derfor ikke nødvendigt at gå i panik, når vinteren melder sin ankomst på denne måde. Jeg vil tro, at selv dahlia-knoldene ikke vil tage skade af fortsat at være i jorden. Det samme gælder for rodfrugter som knoldselleri, rødbeder, persillerod og pastinak. Snedækket har nærmest omfavnet afgrøderne med en isolerende dyne, hvor temperaturen er konstant.
En vigtig reminder
Det betyder ikke, at vi sådan bare kan regne med, at alting ordner sig af sig selv. Måske vil næste vinterlige pust starte med frostvejr uden sne, og så er det en helt anden sag. Barfrost går i jorden og så vil de eksotiske dahlia-knolde sprænges og rådne op. Det samme gælder for rodfrugterne i køkkenhaven.
Når det markante vejrskifte smelter sneen og giver rigelige mængder nedbør, så planlæg at få gravet dahlia-knolde og rodgrøntsagerne op.
Kan man stadig plante?
Det korte svar er JA. Så længe jorden ikke er frossen, så kan du med fordel få plantet den bestilte hæk, drømmen om flere frugttræer i haven, roserne til pergolaen, bunddækkeplanterne under buske og træer, det nye smukke prydkirsebærtræ, som længe har stået på ønskelisten og den flotte vintergrønne plante, som lyskæderne skal monteres i.
Det er helt fint både at plante i havens jord, i altankassen, i krukkerne og hvor du nu ønsker dig, at der skal være bonus på oplevelser i den mørke tid, hvor vi får besøgt hinanden.
Det spørgsmål kom frem efter en hold-træningstime i det lokale fitnesscenter sidste weekend. Formiddagens svedige deltagere pustede ud efter en times intens pulstræning og solens stråler varmede lokalet yderligere op. Vi kender lidt til hinanden, så da talen faldt på havearbejde, så vendtes blikkene mod mig.
Hvad laver man i haven om vinteren?
Godt spørgsmål
Jeg benyttede det fine solskinsvejr til flere gøremål den lørdag:
Fjernede blade, som var blæst væk fra staudebedet og ud på græsplænen
Fjernede grene, der er blæst ned i haven med frugtbuske
Beskar grene i flere af de prydbuske, som står rundt omkring i haven
Klippede de tunge visne bregnetoppe ned – for de dækker for de nye skud fra planter, der gror omkring dem
Foryngelse af buske
Da jeg skulle forklare, hvorfor jeg klipper nogle af de tykkeste grene af prydbuskene i haven, så kunne jeg godt se, at der panderynkerne trådte frem hos flere af de medlyttende. Forynge – hvad for noget?
Jeg forsøgte at forklare, hvorfor jeg hellere vil beskære buskene som en udtynding, i stedet for at fjerne de grene, som er for lange. Der blev smilet, da jeg kaldte boligselskabernes beskæring for ”varmemesterbeskæring” – den består i at runde buskene af med en hækklipper, så de fremstår tætte i grensætningen og ikke fylder mere, end ønskeligt. Denne beskæringsmetode er der ikke noget i vejen med, men det giver et helt andet indtryk, end hvis man tynder buskens grene i stedet for.
Da jeg godt kan se, at denne forklaring ikke er helt let, har jeg derfor lavet denne video, hvor jeg viser, hvordan man kan forynge prydbuskene i haven.
En stor favorit hos mange haveejere, men den kan være syg og skal derfor beskæres nu
Det er jo levende planter
Plante laver fotosyntese og omdanner luftens CO2 til ilt og kan danne nye celler. De gror og danner blade, blomster og ved. De ”ånder” også og her er processen den modsatte – de forbruger ilt. I hele dette positive forløb sker der af og til også noget mindre positivt.
Planterne kan også blive syge.
Mange har, med rette, påskeklokker som deres favorit forårsplante. De er utroligt flotte med smukke blomster i mange farver og former.
Påskeklokker omkranses af mørkegrønne blade, og det er netop i disse blade, at der kan komme en svampesygdom – bladpletsvamp eller visnesyge og den optræder med flere plantepatogene navne, så det vil jeg undlade at gå dybere ned i.
Det er lige nu, du skal kigge dine påskeklokker og juleroser ekstra igennem i din have. Har de symptomer på disse bladpletter, så er det rigtig godt, at du får dem klippet af.
Hvis du ikke gør noget?
Er dine planter vel etablerede og har stået i din have i mange år, så skal de nok klare at være smittet af bladpletsvampen. Ofte taber de selv bladene og så nedbrydes de af andre svampe og mikroorganismer. Planten svækkes lidt, men vil stadig danne blomster og nye blade, når vejret bliver mere forårsagtigt.
Er dine planter helt nye eller kun få år gamle, så vil jeg anbefale, at du kigger nøjere efter. De rammes meget hårdere og kan desværre gå helt til, hvis du ikke hjælper med at mindske smitten.
I denne helt nye video viser og fortæller jeg om sygdommen
En spæd primula er klar til foråret, men er dækket af nedfaldne blade, som godt kan fjernes nu
Våd vinter
De flotte sneklædte landskaber er regnet væk. Havernes grønne, grå og brune farver er vendt tilbage, og det er ærligt talt lidt tungt at se regnen sile ned igen og igen. Græsplænen svupper i vand, i bedene står de visne toppe fra sidste års stauder lidt uregerligt og er ikke et kønt syn. Man får sådan lyst til at få ryddet op, så de nye skud bare kan få frit spil og vokse op.
Vent dog med at færdes alt for meget på den våde jord og plæne. Når jorden er våd presses den lettere sammen og gør det vanskeligere for vandet at trænge ned gennem jordlagene.
Beskæring af stauder
Hvis du har dækket staudebedene til med nedfaldne blade, så der er en hel dynge, så er det fint at få noget af dækket væk indenfor de næste uger. Selve tilbageklipningen er ikke nødvendig endnu – fuglene har sikkert glæde af de frø, der måtte være tilbage fra visnede blomster. Kribler det i fingrene for at få klaret det hele, så vil det også være fint.
Der er nemlig aktivitet hos mange af stauderne allerede nu. De nye grønne skud har brug for lys og luft, og er der for meget dække, så bliver skuddene i første omgang gule og blege. Det samme gælder for forårets blomsterløg. Under bladene bryder erantis, vintergækker og krokus frem, og der er brug for lys for at de kan udfolde deres blade og blomster.
De små blomster fra Erantis er ved at folde sig ud, men bliver blege, hvis de dækkes af for mange visne blade
Hvis/når vinteren vender tilbage
I skrivende stund er meteorologernes prognoser for de næste 4 uger meldt ud med mildt vejr og kun en smule frost. I overgangen til marts måned meldes om vintervejr i form af frost og sne. Hele februar måned vil derfor give havens planter mod på at vågne op fra dvale og begynde ny vækst. Det er skønt med grønt og blomstrende forårsløg. Når vejret skifter til køligere vinde og nedbør, vil de fleste af havens allerede udsprungne planter sagtens kunne tåle et vinterligt pust – de er hårdføre og vil højst få lidt ridser på blomster og blade.
Er du bekymret for hård frost, så dæk de sarte planter med grangrene eller lidt fiberdug. Husk dog at fjerne dækkematerialet, når de milde vinde vender tilbage – så undgår du skimmelsvampe i planterne.