fbpx
Tid til løg

Tid til løg

Forårsløg til løglasagne og i plænen


Krokus i græsplæne
Et tæppe af glade forårsfarver i plænen

Hvem vil ikke gerne…

Byde foråret velkommen med et tæt tæppe af smukke forårsbebudere? Flere og flere kommuner gør en indsats, og synet af eks. krokus foran P-pladsen eller rådhuset er ikke ualmindelig. Måske har du ikke mulighed for at omdanne så stort et areal i din have, men nogle få poser med løg gør en stor forskel.

Tips til forårsløg i plænen

  • Læg mange løg så det ser ud af noget fra starten
  • Placér løgtæppet på en solrig plet i plænen
  • Vælg tidligt blomstrende blomsterløg, så du kan komme i gang med at slå græs, når det bliver for langt
  • Grav græstørven af og læg løgene relativt tæt (de skal ned i en dybde, der svarer til 3 gange løgets højde). Læg tørven på bagefter
  • Du må først slå græsplænen med forårsløg, når løgene er visnet ned

 

Løg i krukker

Det er nu, du skal forberede dine forårsløg i krukkerne. Der er utroligt meget glæde at hente, når du fylder en krukke med krukkemuld og lag af løg, som du til foråret tilbagelænet kan følge uge efter uge. Her på billedet blomstrer tre forskellige blomsterløg på samme tid, men du kan også lægge tidlige, mediumtidlige og sene blomsterløg – så vil krukken selv forny sig henover foråret.

Efteråret er tidspunktet for forårets blomsterløg

Du har måske undret dig over, hvorfor hylderne bugner med flotte poser, hvori der ligger løg? Her i efteråret er det tid til at forberede foråret og det er bl.a. ved at lægge blomsterløg. Skønne tulipaner, duftende pinseliljer, bivenlige krokus og majestætiske kejserliljer. De små ternede vibeæg, vintergækker og erantis – alle de smukke forårsbebudere skal i jorden her i efteråret. Nu er løgene i hvile, og efter vinterens kuldepåvirkning vågner løgene og er klar med deres smukke blomster.

Blomstrer igen og igen

De fleste blomsterløg behøver du kun lægge denne ene gang. År efter år vil de blomstre og efter blomstringen trækkes næringsstoffer ned til løget, der går i hvile sommeren over, for så igen til det efterfølgende forår at springe ud igen. Du skal derfor ikke lægge nye løg hvert år. Undtagelsen gælder tulipaner – her er det ikke alle typer af tulipaner, der formår at gendanne nye blomster året efter. I dit havecenter kan du spørge efter de tulipansorter, der bedst klarer flere år i haven – ellers er det nødvendigt at lægge nye løg hvert efterår.
Oktober – Tempeltræ

Oktober – Tempeltræ

Et gammelt træ

Tempeltræ efterår

De vifteformede lysende guldfarvede blade giver havens tempeltræ et smukt og malerisk udtryk

 

Tempeltræet kan spores 230 millioner år tilbage, og man har fundet et fint fossil fra juratiden for 150 millioner år siden. Man regner med, at tempeltræet har været udbredt på hele jordkloden. En spændende tanke at forestille sig kæmpeøgler gå rundt i skove af disse smukke træer…

 

Sammenvoksede blade


Tempeltræet har særdeles smukke blade, der ser ud, som om det er sammenvoksede nåle. Bladene er vifteformede og 5 – 8 cm store. Når de i april måned springer ud, er de sarte lysegrønne, men bliver hurtigt mere mørkegrønne. Lige inden løvfald trækker træet sine grønkorn retur, og nu sidder bladene helt gule i nogle uger, inden de falder til jorden.

Tempeltræet i haven


Den forholdsvis langsomme vækst gør, at tempeltræet ikke synes at blive så kraftigt og stort, men når man måler 100 år gamle træer i Europa, så når de 20 m. Afhængigt af den størrelse, som du planter, vil træet nå en højde på ca. 4 – 5 m efter 10 år. Tempeltræet tåler beskæring, så ønsker du en slank udgave, er det også en løsning.

Dværgform, kugleform eller på stamme


Hvis du gerne vil opleve årets gang med det smukke tempeltræ, så behøver du ikke finde plads til et 20 m højt træ, for tempeltræet fås også i en dværgform eller som en fin kugleformet top på en stamme. Højden på stammen kan variere fra 60 – 120 cm. De opstammede sorter af tempeltræ danner en fin kompakt kugle, og bladenes først grønne og senere gule farver er lige så flotte, som på det almindelige tempeltræ.

Sådan plantes tempeltræ


Tempeltræet stiller ikke store krav til jorden, som den vokser i. Ved plantning er det dog en god idé at ”forkæle” træet med lidt kompost eller plantemuld. Vi anbefaler også at beskytte træet med granris eller klæde de første år. Når først træet har fået godt fat, så er hårdførheden god.

Du kan plante tempeltræ året rundt, men efteråret er en ekstra god årstid, hvor træet ikke risikerer at tørre ud. Nu har træet god tid til at danne lidt rødder inden løvspring.

  • Grav et hul, der er 1½ gang større end den potte, som træet står i
  • Løsn jorden godt i bunden
  • Sørg for at potteklumpen er godt vandmættet og fjern så potten
  • Nu sænkes planten ned i hullet og den opgravede jord fyldes i
  • Justér træet, så plantehøjden passer med, at potteklumpen dækkes med ca. 5 cm jord
  • Vand til med mindst 20 l vand pr. plante, og sørg for at vande i tørre perioder de første år i din have
  • Tempeltræet er ikke et træ, der har brug for store mængder vand, men især i etableringsfasen er det vigtigt, at jorden omkring træet ikke tørrer helt ud

 

Læg hvidløg nu

Læg hvidløg nu

Nu kan du sikre hvidløgsbeholdningen

 

Dyrk selv hvidløg
Det tager ikke lang tid at sætte et par rækker med hvidløg

Hvidløgsfed er det samme som yngleløg, og netop nu er der fyldt op på hylderne i havecentrene med yngleløg til et nyt hold hvidløg. Du skal lægge det enkelte fed af hvidløg i jorden her i efteråret – så vil løget danne top og derefter dele sig og danne et stort hvidløg, som du kan fylde op i din hvidløgsbeholdning til sommer.

Tidspunkt

Hvidløg skal lægges om efteråret, og kuldeperioden giver løget mulighed for at dele sig. Du kan også lægge hvidløg i det tidlige forår, men så når det ikke at dele sig. De professionelle hvidløgsavlere lægger deres nye yngleløg i oktober måned.
 

Sådan gør du

I køkkenhaven eller i højbedet mærker du rækker op med 25 cm mellem hver. Yngleløget skal ned i 7 cm dybde, så din rende skal være forholdsvis dyb. Afstanden mellem yngleløgene i rækken er 10 – 12 cm.
Du kan også sætte hvidløg i bunden af dit drivhus, hvis du har mulighed for det. Fordelen ved at plante i drivhuset er, at der hurtigt dannes grønne toppe, som du kan bruge som grønt drys på maden. Løgene i drivhuset skal graves op omkring sankthans, men du kan også “snyde” lidt og høste af dem løbende i foråret – de er ret lækre selvom de ikke er så store.

Du kan også lægge hvidløg i en krukke – blot skal du sørge for at vande i tørre perioder og sørge for, at overskydende vand i regnfulde perioder kan løbe fra krukken.

Hvornår skal de høstes?

I køkkenhaven og i højbedet vokser hvidløg fra oktober, men holder pause vinteren over. Løgene tåler frostvejret, så vær ikke bekymret. Når foråret bringer lys og varme, så vokser planterne videre og når deres høsttidspunkt i starten af juli måned. På dette tidspunkt, så er hinderne omkring løget stadig tykt og beskytter løget godt. Høster du senere, så vil løgets beskyttelseslag være mindre kraftigt og de enkelt fed blottes.

Når du har høstet hvidløgene, så skal de tørre. Det gøres bedst under et udhæng, så solen ikke brænder direkte på løgene. Luftskifte er vigtigt, så udendørs tørring fungerer bedst. Lykkes det dig at høste og tørre hvidløg på denne måde, kan du være selvforsynende med hvidløg resten af vinteren.

 

Tips

  • Løg kvitterer for gødning, men vent med at gøde i det tidlige forår og brug en naturgødning
  • Sørg for at holde ukrudtet ude af dit hvidløgsbed – løgplanter er spinkle planter, der nemt udkonkurreres af ukrudtsplanter

 

Efterårets pryd

Efterårets pryd

Bedårende blomster netop nu

Alpeviol
Alpeviol pryder efterårehaven

Et lille ekstra

 

Sådan har jeg det, når haven overrasker med årstidens smukke blomster. Jeg ved jo godt, at der under hjertetræet står en klynge med alpeviol. Planterne er hele sommeren dækket af græsplæne, som bliver slået, men nu rejser de helt specielle blomsterstængler sig fra knolden i jorden og beriger min have med et lille ekstra – og så må maskinen kører udenom.

Nem staude

Alpeviol bærer det latinske navn Cyclamen hederifolium. Dens blade er skinnende mørkegrønne 5 – 10 cm store og kan godt have sølvfarvede tegninger. Bladene er typisk rødlige på undersiden. Blomsterne er her rosaviolette, men alpeviol fås også med hvide eller rødviolette blomster. Blomsterne er relativt store – 2-3 cm og de står på op til 15 cm høje blomsterstilke. Når alpeviol først er etableret, så kræver den ingen pasning. Den skal hverken klippes, deles eller bindes op.

Jordbund

Alpeviol trives i rimelig næringsrig jord. Den er ikke sart med surhedsgraden, men fra naturens side vokser den i kalkholdig jord. Jorden skal være godt drænet, så knoldene ikke rådner. Når planten er godt etableret er den særdeles tørketålende. Min erfaring er, at den sagtens klarer konkurrencen fra græsset, som den vokser i her i haven. (Oprindeligt var der et bed, som siden er nedlagt og græsplænen blev udvidet) Bedst er det selvfølgelig, hvis den står uden konkurrencen fra græsset – det er blot et eksempel på, at alpeviol er en stærk og robust staude.

Sæson

Fordelen ved en staude som alpeviol er, at den afløser mange af havens andre blomster her i efteråret. Når alpeviolens blomster takker af, så trækker den stænglerne ned mod knolden, og herefter er det de grønne blade, som vi ser. I løbet af foråret og mod sommer, så visner bladene og planten “går ned”. Det betyder ikke noget, hvis jorden i det tidsrum er dækket af blade eller måske planter som har en kort levetid. Det kan være løgvækster som tulipaner og allium.

Der findes også en vintermodel

Alpeviol findes også som februar-marts blomstrende staude. Her er det latinske navn Cyclamen coum. Blomsterne ligner til forveksling den efterårsblomstrende Cyclamen hederifolium, men både blade og blomster er lidt mindre i C. coum versionen. 
Ikke alle steder modner figenfrugterne

Ikke alle steder modner figenfrugterne

Hvorfor modner mine figner ikke?

Figner
Ikke alle er så heldige, at deres figner vokser sig store og færdige til høst

Dyrk figner

 

Figner elsker varme og sol. Plant gerne op mod en lun sydvendt væg eller i dit drivhus.

Jord

Figenbusken stammer fra Middelhavet og her er jorden lerholdig, men stærkt drænende. Figner vokser kraftigt, når de vandes godt, men står de meget fugtigt i efteråret og vinteren, så mistrives planterne.

Plantning

Når du planter din figenbusk, så sørg for at grave et dybt plantehul – gerne 80 cm dybt. Ibland gerne lidt god plantemuld til jorden, du har gravet op. Sørg for at potteklumpen er godt vandet op. Placér planten, så den flugter med jordens højde og fyld så den løse jord ned omkring potteklumpen. Pres jorden til og vand nu med mindst 20 l vand.

Bestøvningsforhold

De typer af figen, som vi planter i Danmark er alle selvbestøvende. Du kan få flere forskellige sorter af figen. Nogle har deres oprindelse på Bornholm, Røsnæs eller Samsø. Det er lune steder, som figenbuske kvitterer for med masser af lækre fuldmodne figner hvert år.

Hvorfor modner fignerne ikke?

Jeg har før fået dette spørgsmål, og svaret på spørgsmålet er ikke altid lige enkelt. Min egen erfaring med dyrkning af figen er svingende. Vores haves placering er ikke på en lun ø i de danske farvande. Her er koldt og foråret er ofte længe om at indtræffe. Vi har derfor plantet vores figenbusk i et drivhus, og så burde det måske være ganske enkelt…

Jeg oplever, at vores figenbusk, der er næsten 20 år gammel, har det alt for godt. Den vokser helt vildt, og jo mere jeg beskærer busken, des flere grene og skud skyder frem fra de tykke stammer. På grenene dannes små runde hårde grønne frugter, men kun en ganske lille del af frugterne når at modne.

Årsagen er højst sandsynligt, at den optimale tilvækst i drivhuset forvirrer årsrytmen. Når man ser figenbuske i deres naturlige omgivelser, så står de ofte helt tørt og bliver store, men ikke med kæmpe tilvækst. Ved årets afslutning dannes ganske små frugter, der sidder tilbage, når bladene falder af. Det er disse frugter, som når at modne i juni – august måned det efterfølgende år.

Det samme gør sig gældende på de danske lune øer. Buskene når at danne små frugter, der overvintrer i det milde klima. Når planten danner nye blade i foråret, så vokser de en smule og bruger derefter energi på at modne frugterne.

I mit drivhus dannes frugterne først sent på foråret og når ikke at modne. Desværre er frugterne for store til at overvintre i det kolde drivhus – havde jeg mulighed for at varme det op, så ville frugterne måske modne i foråret.

Mit bedste råd

Hvis du oplever, at dine figner ikke når at modne, så vil jeg råde dig til at passe din figenbusk lidt mindre. Man bør ikke være for flittig med vandingen (kræver dog, at planten har godt fat med nyt rodnet). Beskær mindst muligt – beskæring fremmer skudvæksten, og mindsker frugtsætningen.

Der findes som nævnt flere forskellige sorter af figen. Tal med gartneren i dit lokale havecenter – de har ofte erfaringer, som de deler ud af for det område du bor i.