fbpx
Haver under vand

Haver under vand

Plantning i haven Haveglæder

Når du planter træer og buske er du med til at dræne overskydende vand væk fra haven

Foranderlige tider

Det er næsten ikke til at forstå, at vi tilbage i maj og juni sukkede efter regn. Danmarkskortet var glødende rødt med høje tørkeindekser. Europas store floder tørrede ud og afgrøderne på markerne kunne ikke finde vand til fremspiring.

Nu er det nærmest lige stik modsat. Alt er gennemvandet, vådt, mudret, klistret og ganske ubehageligt. Hvis man ikke lige trækker vejret dybt og ser alting lidt på afstand, minder det rigtig meget om kaos. Apropos kaos, så læste jeg en kommentar fra trendvirksomheden PEJ-gruppen. Teksten egner sig ikke direkte til et nyhedsbrev om haven, men essensen af Louise Byg Kongsholms ord er, at vi skal navigere i kaos, som søfarerne navigerede med kompas, når de befandt sig på ukendte farvande. Vi skal lære at se muligheder midt i alt det uoverskuelige. For man kan godt blive lidt havefrustreret, når vejret i den grad udfordrer havelivet.

På kort sigt

Lige nu er det vigtigt at undlade at trampe alt for meget rundt i haven, hvis den er total vandmættet. Lad endelig jorden opsuge og dræne al nedbøren i ro og mag. Der er plads til vandet og det skal nok fordele sig ned gennem jordlagene, det tager bare tid. Vent lidt med at rive bladene af plænen – den tager ikke skade af nogle dage med bladdække.

Har du et sted på plænen, hvor du ofte går – hvor jorden er sammenpresset og nu står under vand, så kan du med fordel bruge en spidsgreb og bore lodrette huller ned i den komprimerede jord.

 

Regnmåler Haveglæder

På længere sigt

Er der områder i din have, hvor der kun er jord, og står jorden gentagne gange under vand, så er det en god idé at overveje, om der ikke skal planter i jorden. Planternes rødder fungerer nemlig som vandledende kanaler. Rødderne åbner jorden og sikrer, at der kan passere vand – også her uden for sæsonen, hvor planternes vandforbrug er minimalt.

Samme gode råd gælder også, hvis du på plænen har gentagne oplevelser med vand, der ikke kan trænge ned. Græsplænens planter har ikke et særlig dybdegående rodnet, og færdsel på plænen er med til at hindre dybdegående dræn. Det vil derfor være mere givtigt at plante buske eller træer for at bryde jordens dybere jordlag.

 

Hvad med planterne – tager de skade af for meget vand?

Ja nogle vil tage skade, hvis de står 100% vandmættet over længere tid. Slemt bliver det, hvis vandet også når at fryse til is, og planten derfor står i en stor isterning – det er ikke godt.

Her i haven har vi gennem årene mistet planter i den del af vores have, hvor der er mest vandmættet. Nogle planter tåler bedre fugtigheden end andre, men jo flere år de står under ikke optimale forhold, des mere svækkede bliver de.

Den bedste navigering i havens fugtige kaos var, da vi besluttede at få gravet et aflangt lille vandhul eller dam, der aftager en del af det overskydende vand. Det har både gavnet planterne, græsplænen og ikke mindst hjulpet både insekter og fugle (og husets kat), at der er adgang til vand.

Der er en lang række stauder, buske, træer og klatreplanter som klarer sig godt på fugtige jorde. Hvis du har brug for vejledning, så tag forbi dit lokale havecenter og få mere at vide.

Skal græsplænen have kalk?

Skal græsplænen have kalk?

Mos i græsplæne

 

Det korte svar er JA

Jeg har tidligere skrevet om kalkning af græsplænen, og du kan bl.a. se dette indlæg, hvor jeg til en familiemiddag med golfspillere havde en længere snak om, hvorfor de kan undgå at få mos på greenen, men at mos nemt får mulighed for at etablere sig i haverne.

Hvad sker der, hvis man undlader at kalke?

Vi nåede det ikke lige – eller vejret var ikke lige til havearbejde. Sådan er der nok mange, som har det lige nu. Det er ellers netop lige nu det er optimalt at få kalket plænen. Kalken skal nemlig ned til rødderne, og her er nedbøren en stor hjælp. Selve processen med at hæve pH-værdien og gøre jorden mindre sur (som mos ikke kan lide) tager tid, så hvis du drømmer om en mere tæt plæne til foråret, så gælder det om at kalke her i efteråret/vinteren.

Der findes forskellige kalkprodukter, og du kan på produktet se den anbefalede mængde.

Robotklippede plæner har mindre mos

Jeg har ikke selv erfaring med robotklippere, men har hørt fra flere, at netop denne form for vedligeholdelse af plænen er med til mindske mosdannelsen. Forklaringen skal måske findes i, at den kontinuerlige klipning holder græsset i god kondition og det derfor er vanskeligt for mos at etablere sig.

Skyggede forhold

I vores have har vi også græsplæne med mos. Vi har også arealer med græs og store træer, og det skaber skygge. Netop skyggen fremmer mængden af mos, og mindsker græsplanternes vækst. Er det også tilfældet i din have, så vil kalkning ikke løse hele problemstillingen med mos.

Du kan:

  • Beskære træerne, så der kommer mere lys
  • Så en blanding af græs, der er egnet til skyggede forhold
  • Plante i arealet og gøre plænen mindre


Lev med det

I de mest skyggede arealer i vores have benytter jeg mig af at kunne samle mos ind til julens dekorationer eller som fint dække i krukkerne. Vi nænner ikke at beskære de store træer, så vi lever med, at der er mere mos end græs under de tætte kroner. Vi har dog indskrænket plænen flere steder og plantet skyggetålende buske og stauder i stedet for.

Mest irriterende er mosset i det tidlige forår, hvor det er brunligt og grimt. Her kan jeg godt finde på at vertikalskære og rense op i plænen med eftersåning. Hvis det ikke er så slemt, får det lov til at passe sig selv.

Har du spørgsmål til din græsplæne, så står gartneren klar til at hjælpe dig i dit lokale havecenter.

Magiske farver – derfor skifter bladene farve

Magiske farver – derfor skifter bladene farve

 

Ambratræ høstfarve

Det forholdsvis lune vejr forsinker efteråret

Om syv uger er året gået, og om 20 dage begynder den første vintermåned. Jordtemperaturen ligger stadig omkring 10 grader og det regner. Jeg talte med en planteskolemand den anden dag, og han undrede sig over, at trods den høje temperatur og det manglende løvfald, så vokser græsplænerne faktisk ikke ret meget. Vi blev enige om, at det er al nedbøren, som stresser græsrødderne så de bliver inaktive.

Ser jeg tilbage i min fotos fra samme tidspunkt sidste år, så er der kun få dages forskel på løvfaldet, så alt er nok som det plejer at være.

Gråt i gråt

Kigger man ud gennem vinduet, så kan en regnvejrsdag godt virke noget tung at komme igennem. Tager man derimod regnjakke og gummistøvler på og konfronterer det grå, så opdager man hurtigt, at der er mange brune, orange, røde og gule farver i efteråret.

På mine bilture gennem landskabet møder jeg de mest maleriske scenerier, hvor der er plantet skov. Især bøgetræerne er imponerende flotte lige nu. Havernes bøgehække lader sig da heller ikke fornægte, når det gælder om at vække opmærksomhed, men hvordan er det muligt for planterne sådan at skifte farve?

Høstfarverne er gemt væk

Idet træer, buske og stauder springer ud i foråret, så er alle efterårets farver allerede dannet i bladene. Først når vi rammer jævndøgn og dagene bliver korte, bremses væksten og planterne trækker deres sukkerstoffer tilbage til grene, knopper, stamme og rod. Vi ser denne forandring tydeligst hos de løvfældende planter, men det er faktisk ens for alle planter – de går i hvile.

Klorofylmolekyler giver bladene den grønne farve. Planternes fotosyntese udføres med klorofyl som motor. Fotosyntesen danner energi og får plantens vækst i gang. Der er også klorofyl i planter med mørke blade og planter med gule blade, men her er mængden ikke så stor – den grønne farve dominerer ikke.

Klorofylindholdet falder

Når årets vækstperiode lakker mod enden, så produceres der færre klorofylmolekyler. De sidste rester af klorofyl nedbrydes af solens stråler, og når klorofylindholdet falder i bladene, så bliver de bagvedliggende orange, brune og røde pigmenter synlige.

Gule pigmenter hedder Xantofyller.

Orange pigmenter er Carotener.

Røde og lilla farver dannes af Anthocyaniner.

Brune farver er tanniner.

De gule, orange og røde pigmenter bliver også langsomt nedbrudt af solens stråler – det er kun de brune farver, tanniner, der forbliver brune vinteren over.

Imponerende pampas

Imponerende pampas

Pampasgræs - Cortaderia

En af årstidens mest opsigtsvækkende planter er pampasgræs

 

Eksotisk græs i haven

Nogle år går det godt, andre går det slet ikke. Sådan er det med pampasgræs her i haven. En kombination af meget våde vintre og frost inden foråret går i gang, er hæmmende for pampasgræs, men jeg giver ikke op.

For jeg er så imponeret over de smukke og meget majestætiske eksemplarer, som jeg møder på min vej. Lige netop på denne årstid, hvor det faktisk er lidt dystert, så står blomsteraksene som en fakkel og lyser op i haven.

Hjemlandet er laangt væk

Pampassen ligger i Argentina og er en stor græssteppe. Den selvsamme pampasgræs, som vi så gerne vil nye på vores breddegrader har altså sin oprindelse så lagt væk som Sydamerika. Her vokser den naturligt i Chile, Brasilien og Argentina.

Det gælder derfor om at finde det rette voksested, for at få succes med pampasgræs. Der skal være masser af lys og sol, jorden skal være porøs og der må aldrig stå så meget vand, at rødderne står i vand om vinteren.

Lidt beskyttelse hjælper

Gennem vinteren vil pampasgræs nyde godt af at få lidt dække på selve tuen, som planten vokser fra. Klip juletræets grene af og fordel dem omkring basis – har du andre stedsegrønne i haven, som skal beskæres, så gem grenene til dette formål.

Test din jord

Min erfaring er, at det især er fugtigheden i jorden der afgør, om planten klarer udfordringerne. Når du planter pampasgræs skal du derfor sikre dig, at der er godt med dræn i din jord. De fleste egne af landet har fået en del nedbør, og netop nu kan du teste din jord i haven. Tag en spade med og grav et fuldt spadestik ned. Er jorden porøs og minder om groft rugbrød, så er den tilpas god at plante i. Er jorden derimod helt klistret, tung og minder om mørkt ler, så er der ikke dræn nok til, at du kan plante pampas på det sted.

Pampasgræs i krukke

Krukker kan noget

Jeg har derfor besluttet at min nye minipampasgræs skal overvintres i en krukke. Sorten hedder ’Tiny Pampas’ og bliver ikke så høj (60 cm). Alle pampasgræs kan dyrkes i krukker, når bare du sørger for, at overskydende vand kan løbe ud af krukken, og du har mulighed for at flytte krukken i skjul, hvis der er hård vinter på vej.

Cortaderia selloana ’Pumila’ bliver 1,3 m høj

Cortaderia selloana når helt op til 2 m

Cortaderia selloana ’Patagonia’ når op til 2 m og denne sort menes at være den mest frosthårdføre sort til de danske haver.

Dyrk selv – tomater

Dyrk selv – tomater

Tomater eftermodning

 

Årets sidste høst

I drivhuset er det ved at være tid til at rydde op. Tomatplanterne begynder at få gråskimmel, og har du stadig agurkeplanter, er det sikkert det samme billede, du ser. I mit lille drivhus dyrker vi mange forskellige tomater som billedet herover viser. Nogle af de sidste tomater var næsten modne, mens andre stadig er helt hårde og grønne.

Tomater i kurv

Vigtig oprydning

De mange svampesporer kildrer i næsen, når tomattoppene vikles ud af snorene, som de har støttet sig til i løbet af sommeren. Mange af bladene er nemlig fyldt med gråskimmelsporer. Sådan reagerer naturen, når plantevæv skal nedbrydes, og det er hverken overraskende eller forkert. Alligevel har jeg det bedst med at tomattoppen fjernes fra drivhuset, så mængden af gråskimmel reduceres.

I samme drivhus vokser også en vinstok. Dens blade er så småt begyndt at få efterårsfarver, men bladene er langt fra faldet af. Gråskimlen skal nok også få fat på dem – ligesom den har sit indtog i tomattoppene. Igen er der ingen alarmklokker, der ringer.

 

Tomatplanter gråskimmel

Oprydning og forberedelse til vinteropbevaring

Tomaterne er høstet, toppen er kørt på komposten og næste step er at få fjernet de selvvandingskasser, som tomaterne har groet i. Plantesækkene tømmes i højbedet eller køkkenhaven. De groveste rødder i poserne rystes fri og følger toppenes vej på komposten.

Når vinstokkens blade er løsnet, samles de sammen og nu kan jeg komme til at gøre rent. Jeg vasker huset ned indvendigt, men venter med at skrubbe glas og sprosser udvendigt til det bliver forår.

Det rengjorte hus er nu klar til at modtage krukker med planter, som ikke er helt hårdføre nok til at stå ude i vinter. Jeg kan også finde på at sætte krukker med nylagte tulipanløg ind i huset. Krukkerne kan stå i ly for regn og sne (måske). Når de starter deres vækst inde i huset, så vil de også være lidt længere fremme til foråret.

Huset vil muligvis også få selskab af et par havestole, som jo skal ind i weekenden😊

 

Tilbage til tomaterne i vindueskarmen

De modne tomater her på tærsklen til november er ikke så smagfulde, som de har været. De bruges til salater eller kommer med i pastasovsen. Dem, der er semimodne og helt grønne får lov til at eftermodne i en uges tid. Næste, og sidste, stadie handler om at få syltet de umodne tomater.

Det har jeg tidligere lavet et indlæg om – især tomatmarmeladen er et stort hit her i huset😊

 

Du finder indlægget med opskrifter her.