fbpx
Hvorfor klippe påskeklokkernes blade af? NY VIDEO

Hvorfor klippe påskeklokkernes blade af? NY VIDEO

Derfor er det godt at klippe bladene af…

Påskeklokker

 

 

Påskeklokker og visnesyge

Både juleroser og påskeklokker kan risikere at blive angrebet af en speciel svampesygdom. Sygdommen ses som runde eller aflange mørke bladpletter, som med tiden resulterer i helt gule blade, der visner. Det er især her i det tidlige forår, at svampen stortrives. Lige nu er vejret tilpas fugtigt og gunstigt for svampesporerne, der nemt spreder sig. Erfaringen viser, at det især er hos juleroserne, at svampesygdommen ses – sjældnere hos påskeklokker.

Det kan du gøre

Når du fjerner problemet, så mindsker du smitten. Er du i tvivl om, hvorvidt du har smittede blade, så vælg at klippe de gamle og lidt slidte blade af alligevel. Resultatet er faktisk ret smukt, for nu fremstræder de smukke blomster endnu flottere, planten tørrer bedre ud og generelt mindskes risikoen for at svampe smitter planten.

Har du sunde planter?

Er du sikker på, at du har sunde planter, så undlad at klippe de gamle blade af. Vent gerne med at fjerne bladene til de nye grønne blade kommer op – så giver det mere mening at beskære planten. Planten har nemlig ikke brug for, at du fjerner dele, som bidrager til fotosyntesen, og når du ikke klipper, så skåner du tilmed planten for at få mange små åbne sår i det fugtige vejr.

Skal toppen på komposten?

I min haves kompost sorterer vi ikke svampeinficerede blade fra. De kommer med i den organiske omsætning – sammen med smågrene, grøntsagsaffald, blade, staudetoppe og ukrudtsspanden. Når de biologiske omsætningsprocesser går i gang, så vil der opstå en ny balance mellem bakterier og svampe. Komposten bliver som regel spredt på køkkenhavens sorte jord, så jeg har ingen problemer med at “gensmitte” påskeklokkerne. Hvis du selv komposterer dine afklippede blade fra påskeklokkerne med det formål at sprede komposten i bedet med påskeklokker, så vil jeg nok anbefale dig, at du, for en sikkerheds skyld, bortskaffer bladene som brændbart affald.

 

Her i videoen kan du se resultatet, når jeg klipper de gamle blade af påskeklokkerne
Smukke forårsblomster

Smukke forårsblomster

Foråret pibler frem

Vintergækker og erantis

Den milde vinter giver vintergækker og erantis gode betingelser

 

En mild vinter

 

Der er ingen udsigt til sne og kulde. De danske meteorologer spår blandet vinterligt vejr uden perioder med kraftig frost og store mængder sne. Til gengæld regner det. Og blæser. Mon ikke vi alle gerne ville bytte de stormende regnfulde dage ud med et par frostklare døgn med knirkende sne under skoene?

Når sandsynligheden så ikke er for “rigtig” vinter, kan vi glæde os over de mange forårsbebudende løgblomster, der ufortrødent vejer for den kraftige vind og bare står strunke, når dagsregnen siler ned over kronbladene. Imponerende er det at se, at de nærmest trives i denne vejrtype og hurra for det.

De gule erantis og hvide vintergækker får nu selskab af de smukke dorotealiljer og krokus i glade farver. Jeg har ikke selv en plæne med et vævet krokustæppe, men jeg kender nogle steder, hvor de står – dem skal jeg forbi og beskue. Måske har du lagt krokus i din have? Det er jo sådan, at forårsløg skal lægges om efteråret. De skal have tid til at etablere sig, gro rødderne ud i jorden og være klar, når foråret springer ud. 

 

Krokus i glas
Jeg blev nu alligevel fristet af små potter hos havecentret i sidste weekend. Potter, som kan plantes i krukker eller sættes ind i varmen. For nogle år siden fandt jeg mini-hyacintglas, som jeg nu fylder med krokusløg fra en potte. Jeg ryster forsigtigt jorden af, splitter de tre løg i potten ad og skyller så de sidste rester jord af. Nu kan rødderne suge vand og efter blot fire dage er blomsterne fuldt udsprungne.

En buket med påskeliljer

I går fik jeg et relevant spørgsmål fra en ven. “Hvorfor står påskeliljerne ikke i vand, når de sælges?”. Du har nok også lagt mærke til, at bundter med påskeliljer i knop ligger flade i kasser, når du køber dem. Først når du klipper eller skærer bunden af og sætter dem i vand, springer de ud. Blomsterne er skåret i de hollandske marker, pakket og bliver så opbevaret køligt frem til salgstidspunktet. Påskeliljerne ligger i en form for dvale og “vågner” først, når du sætter dem i vand og varme.I haverne titter de første gule påskeliljer frem allerede. Blomsterstænglerne er stadig lidt korte, men der går nok ikke mange dage, før de første buketter fra haven kan komme i vasen.

Sådan sår du ærteblomster NY VIDEO

Sådan sår du ærteblomster NY VIDEO

Når du ikke kan vente…

Frøspirer af ærteblomster

Nu kan de første frø snart komme i jorden

De første frø kan nu forspires

Nogle af de første frø, som du kan komme i jorden er ærteblomster – Lathyrus. De dejligt duftende ærteblomster er uundværlige i haven. Fra slutningen af juni og helt hen til frosten bliver for hård, danner de nye blomster på de lange ranglede skud. Du skal derfor altid plante ærteblomster op ad et stativ, som bladene kan slynge sig omkring.

Ærteblomster er lidt lang tid om at spire. De hører ikke til frøene, som skal koldspire, så du skal gøre plads til såkasserne inde i husets opvarmede rum. Har du mulighed for at stille dem i en vindueskarm, hvor temperaturen er omkring 18 grader, så vil de vokse frem med kompakte spire i løbet af 3 – 4 uger.

Sæt frøene i blød først

Ærteblomstens frø er helt runde og hårde som sten. De har derfor godt af at blive blødt op, inden du sår dem. Læg dem i blød 1 – 2 dage inden du sår, så spirer de mere ensartede og hurtigere.

Såbakker og pladsmangel

Der findes mange gode løsninger til at forspire frø i. Såbakker med små plugs eller huller, hvor du kan fylde såjord i er velegnede til at så enkeltfrø i. De fylder ikke så meget, men kan omvendt ikke fortsat vokse i de små jordklumper – de skal prikles op indtil de kan komme ud på deres endelige voksested i haven, og så fylder de mere.

Har du ikke uanede mængder af plads, så skal du overveje at vente med at forkultivere til april. De planter, som allerede sås i februar har brug for plads til at vokse, men vil til gengæld hurtigere give et færdigt resultat i haven.

HUSK at du altid skal forspire i jord, der er egnet til formålet. Så- og priklejords gødningsindhold er meget lavt, og det er MEGET vigtigt, at gødningssalte ikke ødelægger det spæde frøs mulighed for at spire.

 

I denne video viser jeg, hvor nemt det er at forkultivere ærteblomster
Vi er med på CHP Garden

Vi er med på CHP Garden

Haveglæder er med på CPH Garden

Glæder du dig også til sol og sommer?

 

Haveselskabet holder havefest

 

For tre år siden blev billedet herover taget. CPH Garden havde sol og sommerlige dage i juni 2019, og havde egentlig planer om at den næste udgave af CPH Garden skulle have været afholdt i 2021. Den valgte Haveselskabet at udskyde til i år, og vi er rigtig glade for, at vi har fået lov at “lege” med.

Brancheorganisationen Danske Havecentre, som også står bag Haveglæder og dermed også dette nyhedsbrev, er partner ved årets havefest. Det betyder, at vi har indledt et samarbejde med Haveselskabet omkring en af de i alt otte showhaver, som du kan glæde dig til at se.

Bag alle showhaver står der dygtige havedesignere, anlægsgartnere og entreprenører. Haveglæders showhave er tegnet af havedesigner Helle Troelsen, som du måske kender fra Troensehaven? Helle har tegnet og planlagt en rigtig flot showhave, som vi glæder os rigtig meget til at vise alle, som har mulighed for at komme med til CPH Garden.

Selve tegningen over haven er endnu ikke officiel, men vi fik i går hendes færdige tegninger, og du kan glæder dig:-)


Helle Troelsen viser her sine færdige tegninger over showhaven ‘Haveglæder’ – dog har jeg sløret dem indtil de officielt må frigives

Haven viser vi også i magasinet ‘Haveglæder – Sommer’, som du kan få i dit lokale havecenter til juni. Her vil der også være en liste over de planter, som haven er plantet til med.

CPH Garden har sin helt egen hjemmeside, hvor der løbende vil blive bygget flere informationer og indlæg på.

Tjek den ud her

Vidste du det – om vintergækker?

Vidste du det – om vintergækker?

Vintergækkernes forunderlige verden

 

Vintergækker i haven

Dansk landbohaveversion af vintergækker

De smukke hvide løgblomster

De fleste har i deres barndom plukket en buket vintergækker til deres forældre og set dem placeret i æggebægeret til pryd for hele familien. Måske har du også presset vintergækker og brugt dem til at afpresse slægtninge for et påskeæg?

Den kære vintergæk bærer det latinske navn Galanthus, som på græsk oversættes til “mælkeblomst”. Den smukke hvide blomst sætter lidt fut i haven på en årstid, hvor alt godt kan virke lidt tungt og mørkt. Vintergækker i forskellige sorter har affødt et unikt folkefærd – Galantofilerne.

Galantofiler er entusiastiske samlere af sorter af vintergækker, som du måske slet ikke vidste fandtes.

Selv har jeg for nogle år siden truffet en engelsk planteskolemand, der solgte sine sjældne vintergækker.

 

 


En af de dyre vintergækker som denne kunne man købe for 2000 kr.
  • I 2015 blev der på eBay solgt en enkelt plante af Galanthus plicatus ‘Golden Fleece’ for ca. 13.000 kr.
  • Mange af de sjældne og eftertragtede vintergækker er svære at formere – det afspejler prisen også
  • Der findes mere end 2.500 forskellige sorter af vintergækker
  • Det er ikke lovligt at samle vintergækker fra naturen, og i mange lande skal man have licens for at kunne sælge dem, da de er beskyttede og kun med tilladelse må flyttes over landegrænser
  • Botanikeren John Gerard beskrev allerede tilbage i 1597 vintergækken, som på engelsk hedder Snowdrop, som ikke fejlagtigt skal direkte oversætters som sne fnug, men efter nogle øreringe
  • Vintergækker symboliserer foråret, renhed og religion
  • Selve blomsterløget fra vintergækker er giftige
  • I løgblomstens saft findes galantamine, som afhjælper i forbindelse med Alzheimers

 

Der er stor forskel på de enkelte sorters udseende. Størrelse, farver og tegninger varierer. De fleste er enkeltblomstrende, men der findes også dobbelte vintergækker.