Mange elsker alt ved den kommende årligt tilbagevendende tradition. Røde julestjerner, masser af pynt og duften af appelsin og julens sulemad. Hvis du (også) synes, at mindre kan gøre det, så vil lidt grønne juleinspirerede planter skabe en fin stemning.
I min vindueskarm har jeg sat en stuegran, Araucaria heterophylla. Den har næsten form som et lille juletræ, og det er nemt at hænge lidt pynt på grenene. Den er forholdsvis tørstig, så den skal vandes 2 – 3 gange om ugen.
Pinus pinea
Stuegran har fået selskab af det lille Pinus pinea træ, som har de blødeste grene. Her er det en helt naturlig grøn version, men den fås også med pyntede grene i hvide og andre farver. Pinus pinea kan også tåle at stå ude, hvis det ikke er alt for koldt. Pinus pinea er faktisk det træ, der er leveringsdygtig i pinjekerner, men det varer vist lidt før denne lille plante bliver klar til at sætte kogler, og så skal det plantes i Frankrig, for at sikre høsten.
Hvid cypres
De små cypresser i miniformat hedder hvid cypres, Chamaecyparis thyoides, og er vist ikke hårdføre, men er ret fine. Den lille potteklump udfordrer vandingen – planten må ikke tørre ud.
Til venstre mini Echiveria – Kristi tornekrone til højre
En anden oplagt og rigtig fin miniplante er Kristi tornekrone, Euphorbia mlii, som jeg har valgt at sætte i en lille glasklokke. Den må gerne tørre lidt ud mellem vandingerne, men jeg skal holde et vågent øje, når pottejorden er så begrænset. Heldigvis står den i en lille skål, som jeg kan fylde med vand, så den kan tage det, som den behøver.
Silver Saltbush
Denne kristtornligende plante hedder Silver saltbush, og den kendte jeg ikke. Dens latinske navn er Atriplex nummularia og stammer fra Australien, hvor den vokser i saltlejre og i ørkenen. Den skal så ikke vandes for meget…
Inspiration til jul finder du mere af, hvis du kigger forbi dit lokale havecenter, som også har forskellige materialer til at binde kranse og lave dekorationer med.
Det er ikke kun børnene og barnlige sjæle, der nyder godt af det tykke lag sne, som vi i mange dele af landet er blevet begunstiget med. Sneen gør godt i mange dele af haven. Den lægger sig nærmest som en dyne og beskytter jorden mod dybfrost – faktisk vil sneen kunne beskytte rodfrugter i køkkenhaven.
Vær dog opmærksom på…
Snetryk, som på de vintergrønne planter kan blive så stort, at dele af planten bøjer af og giver efter med risiko for, at grenene knækker.
Snetryk på drivhusets glastage, som i værste fald kan få ruderne til at revne eller konstruktionen til at bøje eller ligefrem brække over.
Saltning fra vejene, som kan skade hækken – især hvis den er forholdsvis nyplantet og derfor ikke er helt så robust som en ældre og veletableret hæk.
Sneen er lige nu pudderagtig og let, men når tøvejret sætter ind, så bliver den anderledes fast og meget tung. Den er helt klart lettere at feje ned fra taget og væk fra planterne nu.
Sneen skjuler for fuglenes søgen efter føde, så husk at fylde godt op med fuglefoder og fedtkugler.
Et udvalg af de planter fra haven, som kan bruges til dekorationer
Haven er et godt sted – også om vinteren
Det begynder at dufte lidt af gran og måske danser der et par snefnug fra himlen de nærmeste dage. Dekorationer, kranse og pynt, der byder gæster velkommen ved døren – måske med en lyskrans eller to. De levende lys med nedtælling melder snart deres ankomst, og der er mange, som tænder adventslys.
Jeg har været en tur i haven for at supplere bundter med gran med frøstande og andre bladstedsegrønne planter. Fandt også lidt røde bær på kristtorn og et par hyben.
Det har jeg lavet en video om, og du er velkommen til at blive inspireret til selv at gå en tur i din have og finde lidt friske skud og tørrede frøstande til dine kreativiteter.
Videoen varer 10 min, og jeg har tekstet den, så du kan se den uden lyd.
Det hele går lidt Black-amok i disse dage, så hvordan mon fredagens nyhedsbrev hos Haveglæder skal se ud? Vi er trods dårligt havevejr ikke gået helt i sort, for på redaktionen arbejdes der på højtryk for at fylde indholdet op til næste års Haveglæder magasiner.
Én af disse emner kunne jo handle om sortløvede planter. Der er nemlig noget dramatisk over de planter, som har så mørke blade, at de næsten bliver helt sorte.
Sortbladet hyld, Sambucus ’Black Lace’
Skønt hyldeblomsttræ med næsten helt sorte blade og meget dekorative rosafarvede blomsterskærme. Selvom vi kalder planten for et træ, så udvikler ’Black Lace’ sig til en stor busk med kraftige grene fra basis af planten. Den er god til at fylde op i bedet, men lader også andre planter få plads omkring den.
Sort slangeskæg er en nær slægtning til liljekonval og breder lig ganske langsomt med udløbere. De aflange græslignende blade vokser fra en tue, og bladene bevares vinteren igennem. Planten når en højde på ca. 15 cm. Blomsteraks fra juli – august med lilla blomster, der efterfølges af blålige bær.
Sølvlys, Actaea ’Brunette’
Opret staude, der med blomsterstande kan nå en højde på 1,8 m. Fligede blade, der holder den purpurrøde farve fint, når blot planten ikke står for skyggefuldt. Kraftigt duftende hvide blomster på de oprette aflange blomsteraks fra september – oktober
Alunrod, Heuchera – flere sorter
Det er oplagt at søge efter sorter af alunrod, når der skal leges med de mørke løvfarver til havens bund. Alunrod er en dejlig bunddækkende plante, der med sine dekorative blade sørger for, at der året rundt er noget at se på. Afhængigt af sorten, så bliver de omkring 15 – 25 cm høje, men når blomsten dannes fra juni – september, så øges højden til ca. 70 cm. Du kan plante alunrod med næsten helt sorte blade, med mørke purpurfarvede, brunlige nuancer eller mørke blade med sølvfarvede tegninger.
Japansk kirsebær, Prunus ’Royal Burgundy’
De meget mørke blade på denne sort af japansk kirsebær står fin i kontrast til de rosafarvede blomster, der springer ud i foråret. Resten af året kan du nyde de meget mørke blade på træet. Træets grene vokser opret og danner en let udbredt krone. Det bliver 4 – 6 m højt og ca. 2 – 4 m bredt.
Plant gerne nu
Det er slet ikke for sent at plante nyt i haven – eller for tidligt. Så længe jorden er fugtig og uden frost, så er det godt at plante nyt. Lad dig inspirere af disse fem forskellige planter med næsten sorte blade og tænk over at placere dem sammen med planter, der har lidt lysere løv – måske endda gult eller gråligt løv. Det giver ekstra meget kontrast og fremhæver de mørke blade.
Agapanthus – afrikansk skærmlilje skal beskyttes mod hård frost
Sne og frost på vej
Det kan nærmest lyde som en overskrift fra de kulørte dagblade, men faktum er, at den første (tø)sne er faldet, og at nattens temperatur de næste uger flere gange lander under nul-punktet. Det lune efterår er trukket i mere vinterlige klæder, og det betyder, at du skal i gang med at sikre planter, der er frostfølsomme.
I denne artikel har jeg listet en række planter, som skal i ly for den lave temperatur. Graden af frostfølsomhed og din geografiske placering i landet er faktorer, som er meget individuelle. Listen kan du bruge som inspiration – det er ikke en af havens ”love”, der skal overholdes.
Hvor skal jeg gøre af mine eksotiske planter?
Der er havecentre og gartnerier rundt omkring i landet, der hjælper private haveejere med at opbevare deres kostbare frostfølsomme planter. De såkaldte ”plantehoteller” stiller plads og gartner til rådighed vinteren over, så planterne kommer sikkert gennem vinteren og vokser flot igen året efter.
Fuchsia er blandt de frostfølsomme planter, der skal beskyttes mod overvanding og minusgrader
Drivhuse, orangerier og carporte
Er du den glade haveejer af et drivhus, så kan du langt henad vejen klare overvintringen i dit eget drivhus. Det er især ly for nedbør, der sikrer overvintringen. De eksotiske planter er ofte aktive i rødderne selvom det er koldt, så deres rodsystem rådner let. Står de under tag (kan også være et tagudhæng eller carport) så klarer de sig ofte ret godt.
Du kan også indrette et frostsikret rum med bobleplast og vintermåtter. Dog skal du være opmærksom på, at al plastik er med til at holde luftfugtigheden høj og derved fremmer skimmelsvampe. Det er derfor bedst kun at frostsikre de nætter/dage, hvor det er nødvendigt. Resten af tiden skal planterne ”bare” stå i det fri.
Når du planter træer og buske er du med til at dræne overskydende vand væk fra haven
Foranderlige tider
Det er næsten ikke til at forstå, at vi tilbage i maj og juni sukkede efter regn. Danmarkskortet var glødende rødt med høje tørkeindekser. Europas store floder tørrede ud og afgrøderne på markerne kunne ikke finde vand til fremspiring.
Nu er det nærmest lige stik modsat. Alt er gennemvandet, vådt, mudret, klistret og ganske ubehageligt. Hvis man ikke lige trækker vejret dybt og ser alting lidt på afstand, minder det rigtig meget om kaos. Apropos kaos, så læste jeg en kommentar fra trendvirksomheden PEJ-gruppen. Teksten egner sig ikke direkte til et nyhedsbrev om haven, men essensen af Louise Byg Kongsholms ord er, at vi skal navigere i kaos, som søfarerne navigerede med kompas, når de befandt sig på ukendte farvande. Vi skal lære at se muligheder midt i alt det uoverskuelige. For man kan godt blive lidt havefrustreret, når vejret i den grad udfordrer havelivet.
På kort sigt
Lige nu er det vigtigt at undlade at trampe alt for meget rundt i haven, hvis den er total vandmættet. Lad endelig jorden opsuge og dræne al nedbøren i ro og mag. Der er plads til vandet og det skal nok fordele sig ned gennem jordlagene, det tager bare tid. Vent lidt med at rive bladene af plænen – den tager ikke skade af nogle dage med bladdække.
Har du et sted på plænen, hvor du ofte går – hvor jorden er sammenpresset og nu står under vand, så kan du med fordel bruge en spidsgreb og bore lodrette huller ned i den komprimerede jord.
På længere sigt
Er der områder i din have, hvor der kun er jord, og står jorden gentagne gange under vand, så er det en god idé at overveje, om der ikke skal planter i jorden. Planternes rødder fungerer nemlig som vandledende kanaler. Rødderne åbner jorden og sikrer, at der kan passere vand – også her uden for sæsonen, hvor planternes vandforbrug er minimalt.
Samme gode råd gælder også, hvis du på plænen har gentagne oplevelser med vand, der ikke kan trænge ned. Græsplænens planter har ikke et særlig dybdegående rodnet, og færdsel på plænen er med til at hindre dybdegående dræn. Det vil derfor være mere givtigt at plante buske eller træer for at bryde jordens dybere jordlag.
Hvad med planterne – tager de skade af for meget vand?
Ja nogle vil tage skade, hvis de står 100% vandmættet over længere tid. Slemt bliver det, hvis vandet også når at fryse til is, og planten derfor står i en stor isterning – det er ikke godt.
Her i haven har vi gennem årene mistet planter i den del af vores have, hvor der er mest vandmættet. Nogle planter tåler bedre fugtigheden end andre, men jo flere år de står under ikke optimale forhold, des mere svækkede bliver de.
Den bedste navigering i havens fugtige kaos var, da vi besluttede at få gravet et aflangt lille vandhul eller dam, der aftager en del af det overskydende vand. Det har både gavnet planterne, græsplænen og ikke mindst hjulpet både insekter og fugle (og husets kat), at der er adgang til vand.
Der er en lang række stauder, buske, træer og klatreplanter som klarer sig godt på fugtige jorde. Hvis du har brug for vejledning, så tag forbi dit lokale havecenter og få mere at vide.
