fbpx
Kuldetålende blomster

Kuldetålende blomster

Blomster, der tåler let frost

hornvioler, Primula, vibeæg i krukker

Glade farver på en solrig morgen

Stort udvalg

 

I går var jeg forbi et velassorteret havecenter, og her blev alle kunder budt velkommen af et blomsterhav. En dejlig duft hang i luften, fuglene fløjtede, og i ro og mag blev de forskellige farver sat sammen og puttet i indkøbsvognen. Vi nærmer os drille-april, som vejrmæssigt kan give os dage, der minder om sommer, men også kan vise tænder med frost og sågar sne eller slud. Det fantastiske marts-vejr ville vi nok alle gerne fortsætte med, men så stabilt et højtryk ligger der ikke over os længere.

Frostfølsomme planter

Det er langt fra alle planter, der tåler at stå fremme i frostvejr uden at det går ud over blomsterne. Hvis du vil sikre dig, at der ikke kommer skader af frost, så skal du vælge:

  • Primula – findes i mange forskellige sorter med fine farver og former
  • Hornvioler – glade blomster, der ofte er tofarvede. Dejligt duftende
  • Vibeæg – løgblomst, der er særdeles solid og hårdfør. Blomsterne holder meget længe, når de står ude
  • Perlehyacint – løgblomst med flotte blå eller hvide blomster og lang holdbarhed ude
  • Vårlyng – smukke planter i flere farver

 

Holder længe

Forårsblomsterne har en lang holdbarhed. De er blomsterrige, robuste og gror meget langsomt i det forholdsvis kølige vejr.
Pasningen er minimal her i det tidlige forår. Planterne skal vandes indimellem, men fordampningen er ikke så høj. Vanding ca. hver 10. dag bør være nok.
Når vejrmeldingen lyder på kulde og blæst, så vil placeringen op ad en husmur være beskyttende. Læg evt. et gammelt lagen over planterne inden du selv går til ro, og fjern det om morgenen. Er der udsigt til meget vinterlige dage, så er det bedst at stille planterne ind – evt. i dit drivhus eller i carporten.

Hele foråret vil sortimentet af blomster skifte i dit lokale havecenter. Er du i tvivl om frostfølsomhed, så er der altid faglært personale, som du kan spørge om råd hos.

Spis dit ukrudt | OPSKRIFTER

Spis dit ukrudt | OPSKRIFTER

Brug dit ukrudt i maden

 

Skvalderkål og brændenælder

Pluk de første skud af ukrudtet til velsmagende retter

Brændenælder – indeholder både jern, A og C vitamin

Brug brændenælder på samme måde som spinat. I supper, saucer, gratiner, lasagne og i omelet. Når stænglerne begynder at blive hårde, så nøjes med at plukke bladene. Planten holder op med at brænde, når den tilberedes.

Stuvede brændenælder

2 store håndfulde blancherede brændenælder (husk handsker)
2 dl fløde
Løg og hvidløg efter smag
Salt, peber, muskatnød

Lad ca. 2 dl vand koge op med 2 spsk. salt og blanchér de skyllede brændenældeskud (øverste 20-30 cm) i ca. 30 sekunder. Hæld umiddelbart brændenælderne over i koldt vandbad. Pres nu vandet godt ud af brændenælderne og hak dem groft.
Smelt en klat smør tilsat løg og hvidløg og tilsæt de hakkede brændenælder, krydr med salt, peber og muskatnød. Hæld 2 dl fløde ved og lad blandingen koge ind i ca. 15 min.
 

Skvalderkål – rig på C og B vitamin

Skvalderkål kan anvendes ligesom rucola. I salater, på pizza, sammen med capaccio, i supper, brøddej og i fars. Pluk i det tidlige forår og hen til efteråret. Skvalderkål dufter og smager svagt af peber, og de nyeste skud er de lækreste. Skvalderkål er i familie med bl.a. selleri og persille.

Pesto med skvalderkål

Pluk ca. 100 g af de nyest udsprungne blade
2 fed hvidløg
75 g parmasanost
75 g mandler (med eller uden skal)
Saft fra en lille citron
Olivenolie indtil den ønskede konsistens
Salt og peber efter behov

Alle ingredienser blendes og smages til. Serveres til italienske retter – er især god sammen med pasta.

Sådan klipper du græsser ned | VIDEO

Sådan klipper du græsser ned | VIDEO

Klip havens græsser ned

Prydgræsser klippes ned i marts

Til sommer vil en græs som denne (rørhvene) pryde havens bede med dejlige frøstande

Saksen skal i brug

 

Det er forår og alting klippes ned. Povl Dissing og Benny Andersens forårsvise passer perfekt til dage i haven i marts. Staudebedet, græsserne og frugtbuskene. (roserne venter vi lige lidt med endnu)

Da jeg i sidste uge var forbi på Danmarks flotteste græsplanteskole, Overdam Planteskole i Hørsholm, var de i fuld gang med at klippe alle deres græsser ned. Den store græssamling har hele vinteren stået brun og flot, men nu skal toppen af for at lave plads til de nye skud.

Red dyrelivet

Sådan en stor flot græs med vissen top gemmer på rigtig mange insekter og spindlere. Der er ly og læ nede mellem stråene, og derfor er det en rigtig god idé at lade lidt af toppen blive tilbage. For år tilbage klippede jeg min haves græsser helt ned til jordoverfladen, men det er jeg holdt op med. Nu lever jeg med de visne skud, der står tilbage. Toppen fjerner jeg, men jeg undlader at rydde alt for meget op, for der er masser af mikroliv i bunden af tuen, hvor forrige års visne skud er i fuld gang med at blive omsat. Et lille stykke natur midt i haven skal have lov til at stå urørt.
 

Vintergrønne græsser

Det er rimelig simpelt at klippe de visne toppe af græsser, som visner ned hvert efterår, men hvad gør man så ved de vintergrønne græsser? Der er et stort sortiment af skønne græsser, som hele vinteren beholder bladene. En af de mest almindelige er japansk star ‘Ice Dance’. En god effektiv bunddækkende græs med fine aflange hvide striber på bladene. Gennem vinteren vil disse græsser ofte få en del visne spidser, og dem kan du sagtens studse lige nu. 
 

Ny video

Se med i denne helt nye video (5.29 min), hvor jeg har været ude og klippe elefantgræs, rørhvene, japansk star og bronzestar ned. 

 

Køkkensaksen er kommet i brug
Planteportræt – sort slangeskæg

Planteportræt – sort slangeskæg

Sort slangeskæg – et planteportræt

 

Sort slangeskæg og påskeklokker

Sort slangeskæg bidrager til gode kontraster – og flotte kombinationer. Her sammen med rosafarvede påskeklokker

Lilje med græslignende blade

Sammen med de første blomster står slangeskæg smuk med aflange smalle blade, der nærmest er helt sorte. Slangeskæg er i familie med konval, og den får både blomster og danner små runde bær.

Det latinske navn er Ophiopogon planiscapus ‘Nigrescens’ og er den mest dyrkede sort. Højden er ca. 15 cm, og som du måske kan ane på billedet, så danner den små tuer, hvorfra de nye blade dannes allerede her i det tidlige forår.

Fuldt hårdfør

I min have har vi plantet sort slangeskæg flere steder. Især i bede, der vender mod nord og derfor ikke er så solbeskinnede. Slår man planten op i litteraturen, så står den anbefalet til sol, og det er ikke helt forkert – den har det bare bedre, når den i dagens varmeste og mest solbeskinnede tid står lidt i skygge.

Planterne i min have har groet her i mindst 20 år. De breder sig meget moderat, og er på ingen måde invasiv. En hård og lang kold vinter kan godt svide nogle enkelte blade, men den bliver aldrig så grim, at det er nødvendigt at finde saksen frem – faktisk tror jeg aldrig, at jeg har klippet den.

I efteråret falder der en del blade ned ovenpå planterne – dem har jeg fjernet for ca. 1 måned siden, og trods de mange dage med kolde vinde, så reagerer sort slangeskæg på ingen måde negativt.

Højde       ca. 15 cm
Blomst      violet i juli – august måned. Efterfulgt af små blåsorte runde bær
Voksested fugtig, men veldrænet jord. Gerne iblandet humus. Trives også i surbundsbedet
Antal pr. kvm.  8 – 10

Det kan du gøre i marts

Det kan du gøre i marts

Marts måneds mange gøremål

Drivhus og blomster i marts måned

Foråret, og ikke mindst det gode vejr, kalder på gøremål i haven

Staudebedet

 

De fine grønne spirer fra sankthansurt, vortemælk, akeleje, violfrøstjerne og høstfloks er klar til et nyt blomstrende år i haven. Sidste års visne toppe kan du nu fjerne. Måske har du allerede været i gang? Så står de nye spirer blottet i nætternes frost, men sjældent gør det mere skade, end at planterne nok skal vokse videre og blomstre. Har du endnu ikke nået at rydde de visne toppe, så har det kun været en fordel for planterne. De har stået beskyttet mod de kolde vinde og frosne nætter.

Elefantgræs, rørhvene og staudehirse kan du også klippe toppen af nu. Mange af de andre græsser holder bladene henover vinteren, og skal ikke klippes helt tilbage, men blot studses, så de grimmeste blade ikke ses.

Græsplænen

Mange steder er græsplænen stadig våd. Hvis solens stråler ikke når at tø den i løbet af dagen, så vil plænen også være lettere frossen. Lige nu kan du ikke gøre ret meget – faktisk er det bedst at lade plænen være i fred, så dens rodnet kan komme i gang uden trykskader. I områder, hvor græsplænen har været meget fugtig, vil den ofte blive ujævn, og selvom det er meget fristende at tromle plænen, så den “retter sig ud”, så vent til græsset begynder at gro.

Frugthaven

Æble- og pæretræer er stadig helt i hvile. Kirsebær og blomme begynder at saftstige og blomsterknopper gør sig parate til at springe ud. Hvis du skærer et par grene til vasen, går det stærkt. Sydfrugter som fersken, abrikos og nektarin er endnu hurtigere fremme – har du dem i drivhus, vil de allerede nu stå med rosafarvede blomster. Det er stadig meget koldt, så insekter til at bestøve blomsterne er der ikke mange af. Hvis du vil sikre dig frugt, så skal du selv frem med en lille pensel og flytte pollen.

Blandt bærbuskene (ribs, solbær, stikkelbær og blåbær) sker der rigtig meget. Er dine buske store og kraftige, så er det en god idé at fjerne et par af de ældste grene helt ved basis af busken. 

Sommerhindbær må du kun fjerne sidste års bærbærende skud på.
Efterårshindbær må du skære ned til 10 – 15 cm over jordens overflade.

Drivhuset

Udover at rydde op, gøre rent og fjerne gamle planter (og ukrudt), så gælder det om at gøre klar til en ny sæson i drivhuset. Har du planer om at dyrke tomater, agurker, aubergine, peber, chili og melon, så kan du allerede nu gøre klar med plantesække til selvvandingskasser eller frisk jord i drivhusets bede. Udplantningsplanterne skal vente til nattens temperaturer er varmere.

I drivhuset kan du også nyde de første forårsblomster i krukker. Primula, narcisser, tulipaner, perlehyacinter, scilla og mange flere af de smukke løgblomster. Nyd de solvarme dage under glastaget, og læg planer for din have i det kommende år.

Køkkenhaven

Lige nu vil mange finde fræseren frem og blødgøre jorden, så den bliver klar til at lægge kartofler, sætte løg og så gulerødder. Sådan gjorde vi også engang, men de seneste år har vi undladt at fræse vores jord i køkkenhaven. Beslutningen blev taget, da vi fik en forklaring på, hvad “sund jord” er. I naturen kommer der ikke en fræser og flænser det øverste jordlag hvert forår. I naturen finder bakterier og svampe deres egen dagsorden og lagdeling. Det mikrobiologiske liv i jorden er helt unikt, og når man sætter fræserens skær i jorden, så laver man uorden i balancen. Derfor har vi undladt at fræse vores køkkenhavejord de seneste snart 10 år.

Der er ikke noget forkert i at fræse eller grave jorden i køkkenhaven, men det er ikke nødvedigt for at få et godt resultat.

Hele vinteren har køkkenhaven været dækket af et lag nedfaldne blade fra havens lindetræer. Det har givet regnormene masser af mad, bakterierne gode betingelser og svampene har haft masser af biologisk materiale at formere sig på. Lige nu flytter vi resterne af bladene hen på komposten, så jorden kan tørre op i det fine vejr. Inden længe kan vi finde på at dække et lille areal med plastik for at varme jorden op, så der kan lægges kartofler. Sætteløg kan godt vokse i den forholdsvis kolde jord, og mon ikke der bliver sået et par rækker med hestebønner og ærter?

Dyrk selv – kartofler

Dyrk selv – kartofler

Kartoffeltid

Forspiring af kartofler

Det er herfra de nye spirer bryder frem på kartoffelknoldene

Foråret nærmer sig

 

Regntiden er ovre og solen skinner næsten hver dag. Det er så koldt om natten, at de første blomster ligger fladt på jorden hver morgen, men så snart solens stråler varmer jord og planter op, står de oprette med åbne kronblade – parate til at byde de første insekter på et måltid nektar.

En stor glæde

De første nye kartofler gravet op fra egen have er altid populært. Måske har du en lille kamp med naboen om, hvem der først henter greben for at vippe toppen af kartoffelplanten og spændt søge efter de runde sprøde knolde i den brune jord? Dejligt er det at skylle dem rene – måske skrabe den sprøde hinde af og koge knoldene i 10 – 12 min. og servere dem til aftensmåltidet. Vil du gerne være klar med tidlige kartofler til sommermiddagen, så kan du allerede nu begynde forberedelserne.

Små tykke spirer er bedst

Forspiring

Når du vil sikre sunde og sygdomsfrie kartofler, så skal du købe læggekartofler. Gamle knolde, der ligger under køkkenvasken kan risikere at smitte din jord med ubehagelige bakteriesygdomme. Når du har hentet de sorter af læggekartofler, som du vil dyrke i din have i dit lokale havecenter, så kan du med fordel lægge dem til forspiring. Det tager ca. 3 uger for knoldene at danne spirer, og det bedste resultat er små tykke spirer. Det er bedst at stille dem i et køligt lokale (ca. 10 – 15 grader) og gerne med lysindfald fra et vindue. Forspirer du i mørke, vil de nye spire være lange, lyse og sprøde. 

Som du kan se på billederne, så er æggebakker et godt sted at lægge kartofler til forspiring, men har du ikke lige nogle, så kan du sagtens lægge dem i en kasse – sørg blot for, at de ligger i ét lag.


Da yngstebarnet her i huset var barn, var der altid hjælp at hente – nu er han blevet teenager og “holder pause” fra havearbejdet

Opvarm jorden

Når kartoffelknoldene har dannet spirer og er klar til at komme i havens jord, er det ikke altid, at jorden er klar til det. Vinterens varighed er meget forskellig – og måske er foråret koldt. Du skal vente til temperaturen i jorden er ca. 10 grader.

Du kan med fordel dække jorden, som dine kartofler skal lægges i, til med gennemsigtigt plastik, som sørger for, at solen varmer jorden godt op – og sørger for, at den varme, som jorden har, ikke forsvinder så let. Når du har lagt knoldene dækkes jordstykket til igen. Først når de nye spirer presser på plasten, skal du fjerne den.

Temperaturen kan du måle med et jordtermometer.

Tjek jordtemperaturen

Vil du vente med at lægge dine kartofler til jorden naturligt er varm nok, så brug denne hjemmeside landbrugsinfo.dk hvor jordtemperaturen er målt i 10 cm dybde rundt i hele landet. Når du indtaster dit postnummer, får du oplysningerne for netop dit område.