fbpx
Gode råd om citrustræer

Gode råd om citrustræer

Hvornår kan citrustræer sættes ud?

Orangeri eller friland?

Der er noget eksotisk over at dyrke egne citroner til drinks eller saft på en nygrillet fisk en lun sommeraften. Citrusplanterne har deres oprindelse i Middelhavslandene, så de er selvsagt ikke vant til at vokse under åben himmel her i landet. Hvert forår er citrustræer meget populære, når de står med næsten modne frugter og frister i havecentrene. Vi sukker efter sol og varme. Stemningen af sydens sol kan vi flytte hjem ved at dyrke citrustræer og oliven, men hvordan lykkes man med at få planterne til at vokse og klare sig så godt, at de kan trækkes ud på terrassen?

Her får du en grundig gennemgang af pasning af citrustræer, men ønsker du hurtigt at vide, hvornår du kan sætte planterne ud, så skal dagstemperaturen være 10 – 15 grader og risikoen for nattefrost være ovre.

Sådan dyrker du citrusplanter

Citrusplanter dækker over citron, appelsin, calamondin (stueappelsin), mandarin, kumquat og pomerans.

Krukkevalg
Det er rigtig godt at potte citrusfrugter, som du vil have ude i sommerhalvåret, i beholdere, der er lavet af træ eller som er mørkglaseret. Overfladen optager solens varme og jordtemperaturen stiger. Potter du i lerkrukker, der fordamper vandet, så køles jorden i stedet for.

Jorden
Citrusplanter kommer ofte hjem i potter med middelhavsjord. Den jord trives planten godt i, hvor den oprindeligt kommer fra, men her i landet er det bedre at plante i citrusplantejord, der også er nemmere at holde opvandet. Fjern derfor gerne så meget jord som muligt, når du planter om i den nye krukke. (Citrusjorden har en surhedsgrad på ca. 5,5 – 6, mens lerjorden fra middelhavslandet har en noget højere pH værdi) Planterne har nemmest ved at optage næring, når surhedsgraden ligger på ca. 5 – 6.

TIPS
Plant ikke citrusplanter i alt for store beholdere til at starte med. Hvert 3. – 4. år omplantes planterne. 

Vanding
Når citrusplanterne vinteren over ikke rigtigt gror, så må de ikke vandes for meget. Først når temperaturen kommer i nærheden af 10 grader, er der et forbrug af vand, og så skal de selvfølgelig vandes.

Gødning
Bruger du flydende gødning, så vælg en citrusplantegødning. Vand med gødning hver 2. – 3. gang du vander. Alternativt kan du lægge gødningstabletter, der langsomt frigiver gødning til din plante, i krukken. Gødningstabletter fås kun som all round gødning, så vil du være ekstra god ved dine citrusplanter, så skal du vælge den flydende gødning.

Luftfugtighed
Citrusplanter kan nemt stå for tørt. Når rum opvarmes, så udtørres luften, og planterne kan derfor have det lidt svært. Overbrusning af bladene er en god idé, når der er meget varme på.

Temperatur
Når citrustræer skal overvintres, så er det bedst, hvis rummets temperatur kan sænkes til omkring 12 – 15 grader. De kan også opbevares ved lidt lavere temperaturer, men hvis de står under 8 grader, risikerer man, at planterne går til. Lys er en vigtig faktor, så har du et sted, hvor der ikke er ret meget lys, så er det vigtigt at temperaturen er lav. Har du et orangeri, som kan opvarmes, så er lysindfaldet stort og du kan derfor holde en højere temperatur.

Har du citrustræer under glas hele sommeren igennem, så risikerer du at få meget lange og ranglede skud. Vælger du at sætte planterne ud, bliver tilvæksten så meget pænere og naturlig kompakt.

TIPS Beskæring er sjældent nødvendigt, men formklipning eller knibning er en god idé så planterne fremstår harmoniske.

Akklimatisering
Planter, der har stået beskyttet hele vinteren, eller som du lige har købt, kan ikke tåle at komme direkte ud i den skarpe forårssol. Bladene vil blive svedet af. Hvis det er muligt, så bør citrusplanterne rykkes ud, inden de begynder at danne for mange nye bløde skud. Når dagtemperaturen er 10 – 15 grader, og der ikke er risiko for nattefrost, så kan citrusplanterne sættes ud. Forårssolen er meget intens, så de må ikke stå i direkte sol. Sæt dem under et skyggende tag eller dæk dem med fiberdug. Når de har vænnet sig til omgivelserne, kan de komme ud under åben himmel. Akklimatiseringen varer ca. 2 – 3 uger.

Maj – Vilde blomster

Maj – Vilde blomster

Vilde blomster i haven

 

 

Vilde blomster til haven

Vær med til at øge biodiversiteten – grav lidt af din græsplæne væk og plant til med vilde blomster

 

Hvem vil ikke gerne give sommerfugle og bier en hjælpende hånd?

Vi ved, at deres artsrigdom og antal er for nedadgående, og vi vil selvfølgelig gerne være med til at vende denne kurve.

 

Én af metoderne er at lave en blomstereng i haven. Du har måske prøvet at så et par breve blandede sommerblomster på en tom plads i køkkenhaven? Nyd de fine kornblomster, valmuer og morgenfruer. Frøblandinger med disse enårige planter er skønne, nemme og koster ikke alverden. Det er let at finde et sted i haven, hvor der lige er plads til lidt blomster, men er du på udkig efter en mere permanent løsning med flere vilde blomster i haven, så skal du anlægge en flerårig blomstereng.

 

Blomstereng år efter år


Har du mod på at gå all in for at ændre noget af haven til fordel for biodiversiteten, så kan du springe ud i at etablere en flerårig blomstereng. Når du sår eller planter flerårige blomster, så vil de år efter år vende tilbage og berige dig og dine insekter i haven. Du er fri for at genså eller plante hvert år – du skal blot klippe de visne toppe ned, og de skal helst ikke ud af bedet, for frøkapsler sikre fremtidens planter i engen.

Hvad er vilde blomster


Vilde blomster ser vi ofte i naturen. Her har de fundet deres ”plads” og trives i større eller mindre grad. Man kan ikke skarpt definere vilde planter, men til forskel for de mere eksotiske planter, så har vilde planter sjældent sortsnavne. Røllike er et godt eksempel. Vi kender mange forskellige sorter af røllike, mens den vilde røllike næsten altid er hvid, gul eller cremefarvet. Alle rølliker er gode for sommerfugle og bier – også selvom det ikke er den vilde.

Når bedet med vilde planter skal plantes til – eller sås til, så vil nogle af planterne måske være mere vilde end andre. Vigtigst er det, at de hver især gør en forskel og hjælper os med at øge antallet af nyttige insekter.

Gartneren i dit lokale havecenter er behjælpelig med gode råd til plantevalg.

Sol og mager jord


For at lykkes med vilde blomster i haven, så er der nogle forhold, som helst skal være i orden.

  • Der skal masser af sol og varme til, så find et godt lyst sted til din blomstereng
  • Du kan enten så en blanding af frø eller sammensætte din blomstereng med planter fra potter. Sammensætningen skal helst passe sammen med dine forhold i haven – ikke mindst jordtypen
  • Det er oplagt at inddrage et stykke af græsplænen til blomstereng, men under en gammel plæne er jorden kompakt og temmelig næringsrig. Derfor kan det være en løsning at tilføre sand eller sandblandet jord
  • Jorden skal helst være mager (uden gødning)
  • Blomsterengen skal vandes flittigt, så den kommer godt fra start
  • Undlad at gøde blomsterengen, så den forbliver mager
  • Lad planterne selvså, men lug ukrudt og græs ud af bedet, så der ikke opstår ulig konkurrence

 

Død eller levende? SE VIDEO

Død eller levende? SE VIDEO

Sommerfuglebusken beskæres

 


Sommerfuglene skal bruge nektar, når de til sommer smukt flyver rundt i haven

En magnet

Når sommerfuglebusken står med sine mange lange blomster fra august måned, så har vi glæden af at se sværme af smukke sommerfugle, der flittigt besøger planterne for at tanke maven op med nektar. Det er helt afgørende for vores sommerfugle, at der er nektarholdige planter i haven, og sommerfuglebusken har ikke fået sit navn helt uden grund.

 

Behov for beskæring

Sommerfuglebusken hedder på latin Buddleja davidii, og den stammer fra Kina, mens dens artsfælle Buddleja globosa stammer fra Chile. De er halvbuske, som på vores kølige egne godt kan fryse næsten helt ned i hårde vintre. Sådan en vinter har vi haft i 2021. Når buskens lange grene fra sidste år tager skade af frosten, så finder planten automatisk det sted, hvor der endnu er saftspænding og liv. Herfra bryder den med friske knopper og danner en ny busk. Du kan derfor med fordel klippe den visne top af.

Det er mange år siden sommerfuglebusken sidst frøs tilbage efter en hård vinter. Sådanne år står den med friske grønne skud meget tidligt i foråret. Her er det ikke på samme måde nødvendigt at klippe busken tilbage, men du kan sagtens gøre det. Det giver en frisk busk med masser af blade fra bunden og store flotte blomster.

 

I denne video viser jeg, hvordan en vinterskadet sommerfuglebusk skal klippes tilbage.

 

Beskæring af sommerfuglebusk og se forskel på døde og levende grene
Sådan klipper du lavendler ned SE VIDEO

Sådan klipper du lavendler ned SE VIDEO

Lavendelbuskene beskæres

 

Lavendel er én af havens mest populære planter – ved beskæring beholder den sin kompakte vækstform

Middelhavsplante

Når vi dykker ned i, hvor planternes oprindelige voksested er, så er det ofte nemmere at forstå deres reaktioner i haven. Den flerårige lavendel med det latinske navn Lavandula angustifolia er på mange måder både en nem plante, men planter du den ikke på det rigtige sted, så vil du ikke få fuldt udbytte af de mange smukke blomster sommeren over.

Lavendelplanten kommer fra Middelhavet, hvor somrene er varme og tørre. Her vokser planterne på solrige voksesteder, og de er ofte grønne hele året rundt. Når vi “oversætter” disse vækstbetingelser til vores breddegrader, så gælder det om at plante lavendel på solrige steder i haven, og det gælder om at plante i jord, der ikke er for tung og vandholdende (især om vinteren).

Behov for beskæring

Jeg er ikke sikker på, at de løber rundt i Middelhavslandene og beskærer deres lavendelbuske, som nok ikke bliver helt så frodige, som dem der vokser her. Jeg er af den overbevisning, at lavendelbuskene her i landet får så meget nedbør og vokser i så næringsrig jord, at planterne bliver ekstra lange og frodige. Derfor er det en god idé at finde saksen frem og beskære planterne – og tidspunktet er lige nu.
Når du klipper i lavendelbuskene, så er det vigtigt, at der stadig er grønne skud tilbage i planten. Du kan se denne video, som jeg lavede sidste forår.

Gør klar til jordbærtid NY VIDEO

Gør klar til jordbærtid NY VIDEO

Jordbærbedet gøres klar

 


Nye bær på vej – lige om lidt…

 

Et sørgeligt syn

Jeg har godt nok gået og kigget lidt bekymret på jordbærrækkerne, som efter de mange frostklare dage i denne vinter, slet ikke så godt ud. Brune og visne blade og ingen livstegn. De fleste vintre beholder jordbærplanterne deres blade grønne, men lige i år ser det anderledes ud. Jeg har med vilje ventet, for jordbærplanternes rødder stikker ikke så dybt, så i det tidlige forår vil jeg ikke rode rundt i planterne.
 

Nye skud på vej

Den sidste uge har gjort sit til at jordbærplanterne er kommet i groning. Rødderne er så småt i gang, og hjerteskuddet danner fine nye grønne blade, og snart dukker de smukke hvide blomster med tydelige støvdragere op. Nu er det tidspunktet, hvor jeg sætter mig mellem rækkerne med en god skarp beskæresaks for at klippe de visne blade af så tæt ved basis, som det er muligt.

Udløbere fjernes

Jordbærplanter formeres sig ved at danne lange strenge, hvor der i enden dannes en ny plante, der slår rod. Det bliver hurtigt til et tæppe med små og store jordbærplanter i et miks. Jeg har det bedst med, at planterne står nogenlunde lige i rækker, så alle udløbersmåplanterne graver jeg op og kasserer.

Nye planter

Jeg tilkøber altid nye friske jordbærplanter fra havecentret. Hvert år sløjfer jeg 1/3 af mine planter (de ældste) og planter en tilsvarende ny mængde planter. Årsagen til, at jeg vælger at købe nye planter er, at jordbær ofte tiltrækker diverse sygdomme, og dem vil jeg ikke selv være med til at opformere. Når jeg køber nye friske jordbærplanter, sikrer jeg at planterne i min have altid er sunde og giver de flotteste bær.

Video, hvor jeg viser, hvordan du klipper visne blade væk fra jordbærplanterne

Ramsløg – OPSKRIFT

Ramsløg – OPSKRIFT

Kryddersalt – ramsløg

 

OPSKRIFT

Tag lige dele af ramsløg og groft køkkensalt. Skyl ramsløgbladene og tør dem i et klæde. Kom skiftevis salt og blade i en blender. Når alle blade er findelte får du denne meget grønne masse.

Den skal fordeles på en bageplade i et tyndt lag og i en ovn på ca. 100 grader varmluft. Efter ca. 30 min. kan du begynde at røre lidt rundt i massen, og når det er tørret helt ind, er det en god idé at kvase saltklumperne med en kagerulle – evt. med bagepapir omkring saltet.

Nu kan du opbevare kryddersaltet i en lufttæt beholder og der er nærmest ingen udløbsdato

Laver du en større portion vil tørretiden være længere.