Det er afgjort godt givet ud, når du her i foråret er ekstra opmærksom på, om du har snegle, der æder af dine planter i haven. Lige nu er sneglene nemlig meget sultne og ikke nær så store, som de når at blive senere på sommeren.
Ferramol sneglemiddel er godkendt til brug i haver. Det er også godkendt til økologisk produktion. Det er nemlig ikke en decideret gift. Midlet består af hvedemel blandet med en jern(lll)fosfat forbindelse. Melet lokker sneglene til og jernforbindelsen får sneglene til at miste appetitten og de dør efter et par døgn. Selve midlet nedbrydes meget hurtigt, så derfor er der ingen risiko for, at andre dyr (eks. ænder eller pindsvin) som skulle æde sneglene, bliver syge eller dør af at spise en snegl med sneglemiddel i kroppen. Der er heller ingen risiko for at hunden eller katten tager skade, hvis de får midlet på poterne.
Alternative måder at bekæmpe havens snegle
Der er andre metoder til at bekæmpe havens snegle. Dem kan du læse mere om i denne artikel fra Haveglæders arkiv.
Se denne video om sneglejagt med Ferramol
Hvilket aktivstof er der i sneglemidlet Ferramol?
De små blå sneglekorn består af hvedemel og jern(lll)fosfat forbindelse.
Hvilke snegle virker Ferramol sneglemiddel mod?
Sneglemidlet virker mod alle typer snegle. Jo mindre sneglene er, des bedre virker midlet.
Hvornår skal sneglemidlet spredes ud?
Sneglekornene kan holde i op til 6 uger. I meget fugtigt og regnfuldt vejr mindskes holdbarheden.
Hvor kan man købe Ferramol sneglemiddel?
Du kan bl.a. købe midlet i dit lokale havecenter eller planteskole.
Hvordan dør sneglene, når de spiser sneglekornene?
Sneglene lokkes til at spise de blå sneglekorn, der indeholder hvedemel. Jernforbindelsen gør, at de mister deres appetit og derved dør.
En af de mest aktuelle videoer på Haveglæders Youtube kanal er beskæring af frugtbuske. Beskæringen omfatter både ribs, solbær og stikkelsbær samt jostabær. Beskæringen er en foryngelsesbeskæring, hvor du kan fjerne 1/3 af de ældste og tykkeste grene i din busk. Når busken åbnes op og får mere lys og luft, så giver det grokraft til nye skud og større frugter. Der er ikke et videnskabeligt bevis for at der kommer flere kilogram frugt på din busk, men kvaliteten af frugten bliver bedre – ikke mindst bliver det noget lettere at høste frugten, når der er færre grene.
Hvor tit og hvornår?
Selvom der allerede nu er begyndende grønne blade på især ribs og jostabær, så kan du sagtens nå at beskære buskene. De er meget robuste og kan klare beskæring selvom de er i vækst. Omvendt er det bedst at hindre planten i at bruge for meget energi på vækst, som du alligevel fjerner, så vent ikke alt for længe med beskæringen.
Foryngelsesbeskæringen skal gøres når dine buske har vokset i din have i tre somre og er kommet i god vækst. Derefter er det en god idé at fjerne få grene (3 – 5) hvert år og dermed løbende forynge busken, så du kan få glæde af den i mange år.
På stregtegningen kan du fornemme, hvordan du kan tynde ud i de grene, som lægger sig langs jorden. Resten af “grenskelettet” viser en harmonisk busk med fin forgrening.
Se eller gense videoen, hvor jeg med ørnenæb fjerner grene i ribs og solbærbusken i min have
Uanset om det gælder planter i krukker, altankassen, højbedet eller i havens bede, så er det tidlige forår en af de bedste årstider at plante nye planter på. Jorden er, takket være de sidste dages regnvejr, helt opvandet og klar til, at dine nye planter hurtigt får mulighed for at vokse videre og derved sikre en god etablering.
De stigende varmegrader er med til at gøre en stor forskel, når frugtbuskene, prydbuskene, det nye prydtræ eller stauderne skal vokse til hos dig. Det samme gælder for roserne og krydderurterne. Det kan sagtens betale sig at bruge lidt flere timer i haven her i det tidlige forår, for alt, hvad du når at plante, får du allerede glæde af i år. Selv nye æbletræer når at danne nye frugter. Jordbærplanterne giver de første bær allerede i slutningen af juni, og blomsterne fra stauder og roser kan du allerede i år binde til flotte buketter.
Har du brug for at få skiftet en gammel hæk – eller har du slet ingen hæk og gerne vil ramme haven ind, så er plantning af barrodede hækplanter muligt helt frem til slutningen af maj måned. Jo tidligere du planter din hæk, des nemmere er det at få den godt på vej, for den skal vandes godt til indtil den selv danner rødder nok til at finde vand i jorden.
Hjælp dig selv med mindre havearbejde
Hvis du “lider af ukrudt” i din have, så er det en kæmpe hjælp at plante de arealer til, som du altid skal ud og hakke og luge. Det kan være under nogle buske, mellem roserne eller under træerne. Vil du gerne slippe for at holde jorden fri for ukrudt, så tag en snak med din gartner – hun/han har sikkert flere gode forslag til, hvilke planter der vokser lige der i haven, hvor du har brug for mindre havearbejde.
Gode råd, når du skal plante nyt
rengør jorden, som du skal plante til for ukrudt og store sten
især rodukrudt som kvikgræs, skvalderkål, tidsler og brændenælder er gode at få ud af jorden
vand dine nye planter godt op inden du planter. Stil dem evt. i en balje med vand i ca. 30 min. inden du tager potten af
bryd rodkagen i bunden af potteklumpen, så spreder de nye rødder sig bedst
grav et hul, der er 1½ gang større end potteklumpen
placér planten, så overkanten er max. 5 cm under jorden (gælder ikke for roser, hvor podestedet skal 10 – 15 cm under jorden)
pres jorden godt til, så der er god kontakt mellem rødder og jord
vand til med min. 20 l vand pr. kvadratmeter eller pr. træ
I mange haver ligger efterårets blade stadig i bedene, hvilket er helt fint. Måske havde du fjernet dem og gjort forårsklar, men så kom stormen Otto forbi og ruskede lidt op i det hele. I vores have løsnede mange af de vinterbrune blade fra bøgehækken, så nu ligger de lidt hist og her – sammen med små og mellemstore grene fra træerne. Især fra ældre træer vil der være svage grene, som med tiden bliver mindre vitale og derfor brækker af. Dem har vi en del liggende af, for der er mange store gamle træer i vores have.
Både blade og de halvmøre grene kommer i bunden af et tomt rum i komposten. Det er altid godt med lidt grovere organisk materiale i bunden af komposten – senere kan græsafklip og lignende sætte gang i den magiske nedbrydning og give lækker muld.
Tilbageklipning af stauder og prydgræsser
Når marts måned melder sin ankomst, så begynder jeg at klippe stauder og prydgræsser ned. Det tager nemlig lidt tid. Prydgræsserne er de sidste, jeg klipper, for de er så smukke med deres vinteraks. De fleste staudetoppe sidder meget løst og kan nemt fjernes med en løvrive. Vær forsigtig og kig efter i bunden, for nogle af de tidlige stauder er allerede fremme med små sarte spirer. Der er dog nogle stauder, som ikke så nemt slipper. Santkhansurt er en af dem, og purpursolhat er også lidt sart.
Disse venter jeg med
Udover prydgræsserne, så venter jeg også med at klippe lavendelbusken ned. Faktisk venter jeg helt til midt i marts. Så kan man nemmere vurdere, hvor langt ned i busken man kan klippe, for i april begynder de første nye skud at springe ud.
Sommerfuglebusken er allerede godt på vej med nye blade. Saftstigningen er allerede høj i busken, men alligevel venter jeg med at klippe den tilbage til midt i april – også selvom det betyder, at de nye skud kasseres. Når jeg udsætter beskæringen til april, undgår jeg at en periode med sen frost skader planterne.
Det samme gælder for havens roser. De har allerede nu store knopper og bladene er ved at folde sig ud. Alligevel venter jeg med at beskære til midt i april. Igen er det den sene forårsfrost, som kan være meget hård vil roserne.
Jeg får ofte stillet spørgsmålet om, hvornår jeg klipper de grønne blade af påskeklokkerne – og om det er vigtigt at gøre det. Vi har efterhånden en del planter i haven, for der findes så mange smukke sorter, og der er dejligt med blomster i vintermånederne.
I mange år undlod jeg – lidt i protest – at fjerne de grønne blade omkring havens påskeklokker. Min protest gik ud på, at det jo er helt skørt at fjerne maskinrummet for planternes overlevelse – grønkornene, som skal lave fotosyntese – omdanne solens stråler til mere plantevækst og lagring af CO2. Hvorfor dog fjerne dem?
Jeg har nu i nogle år været mere ude med saksen og fjeret helt raske blade på nogle af mine planter. Mest for at se, om min teori om, at bladene er vigtige og ikke bør fjernes er rigtig.
Konklusionen er, at der ikke er synlig forskel på, om bladene får lov at sidde/ligge omkring de oprette blomster, eller om de klippes af. Jeg vil dog anbefale, at man ved helt unge og nyudplantede påskeklokker beholder bladene de første år i haven.
Sygdom i bladene
I vores haves ældste bede står nogle meget gamle påskeklokker. De blomstrer ikke så flittigt som planten på billedet, men de er ret fine og lidt sjældne. Her er bladene altid sorte på bladstilkene og ser lidt usunde ud. Her har jeg altid fjernet bladene og resultatet er så fint – øjet finder de smukke blomster og forstyrres ikke af grimme blade.
Der er nemlig en sygdom som går i planter af familien Helleborus. Sygdommen kan mindskes, hvis man fjerner bladene og øger hygiejnen i bedet. Her giver det god mening at beskære og fjerne de sygdomsramte blade.
Hos sorter af påskeklokker, hvor bladene er mørkegrønne og raske, behøver du ikke fjerne de gamle blade – med mindre du bare synes, at det ser pænere ud!
Selvgjort er velgjort – du kan sagtens selv dyrke ferskner
Beskæring af sydfrugter
Ligesom blommer og kirsebær, hører fersken, nektarin og abrikos – de såkaldte sydfrugter – til blandt de frugttræer, der er lidt mere følsomme, når de skal beskæres. De tilhører nemlig gruppen af træer, som er “blødere”, og for at sikre, at de lukker deres beskæringssår godt, så bør du altid beskære i månederne juli, august eller september.
Hvorfor skal man beskære?
I videoen herunder har jeg valgt at mit ferskentræ skal være et espaliertræ på gavlvæggen af mit drivhus. Det står plantet inde i drivhuset, da sen nattefrost her i vores område gør, at det er usikkert at få frugt på træet, hvis det står plantet ude. Det betyder ikke, at du vil kunne opnå god frugtsætning ude, hvis du bor et lunt sted. Dog anbefaler vi, at træet skal stå solrigt, gerne ved en sydvendt mur, hvor sen nattefrost ikke så let når at ødelægge de følsomme blomster i det tidlige forår. Du behøver ikke beskære dit sydfrugtstræ. Du kan vælge at lade det udvikle sig, som det træ, du har købt og så nyde frugterne. Ønsker du at sikre dig, at træet har en god grenopbygning, så det kan bære al den tunge frugt, så er det en god idé at beskære træet. Hvis du vil have et træ med gennemgående stamme, så skal sidegrenene standses, så de ikke tager over og konkurrerer med topskuddet, og hvis du vil lave et espaliertræ, så er det især vigtigt at få klippet de grene, som peger i de uønskede retninger væk.
To typer beskæring
Opstartsbeskæring
Et helt nyt og ungt sydfrugttræ står oftest med én gennemgående stamme med sidegrene fra bund og hele vejen op ad stammen. Afhængigt af, hvordan du ønsker dit træ, så kan du allerede det første år fjerne de nederste grene, så frugterne ikke falder ned og modner på jorden. Dernæst kan du lave et espalier eller danne en krone med eks. tre definerede kronegrene i træet. Du definerer kronegrenen ved at fjerne det styrende topskud og udpege de tre grene, som du vil bygge kronen på. Resten fjernes. Når skelettet på dit træ efter nogle år tager form, så er det en anden type af beskæring, som træet skal have.
Vedligeholdelsesbeskæring
Frugterne dannes efter forårets blomstring og bestøvning. Sydfrugter er selvbestøvende, men du skal selv flytte pollen fra blomst til blomst, hvis du i foråret ikke har bier til at hjælpe dig. Frugterne dannes på disse andetårsskud, og når frugterne er modnet og du har spist dig mæt, så kan skuddet med fordel klippes af – ofte vil det selv visne bort. Når de nye grene fra stammen eller sidegrenene gror, så vil de også efter to år blomstre og være frugtbærende. Du får på den måde et træ, hvor der er frugter på de små korte skud tæt på stammen og en større tilvækst af bløde grene med masser af blade. Du kan godt klippe lidt af de lange skud ind, når frugterne har valnøddestørrelse, men det er på ingen måde nødvendigt.
Beskæring og opbinding af fersken espalier, der ikke er det smukkeste træ – se også, hvordan et helt nyt træ i potte ser ud
