fbpx

Sneglemiddel rabarber - Haveglæder

Det er afgjort godt givet ud, når du her i foråret er ekstra opmærksom på, om du har snegle, der æder af dine planter i haven. Lige nu er sneglene nemlig meget sultne og ikke nær så store, som de når at blive senere på sommeren.

Ferramol sneglemiddel er godkendt til brug i haver. Det er også godkendt til økologisk produktion. Det er nemlig ikke en decideret gift. Midlet består af hvedemel blandet med en jern(lll)fosfat forbindelse. Melet lokker sneglene til og jernforbindelsen får sneglene til at miste appetitten og de dør efter et par døgn. Selve midlet nedbrydes meget hurtigt, så derfor er der ingen risiko for, at andre dyr (eks. ænder eller pindsvin) som skulle æde sneglene, bliver syge eller dør af at spise en snegl med sneglemiddel i kroppen. Der er heller ingen risiko for at hunden eller katten tager skade, hvis de får midlet på poterne.

Alternative måder at bekæmpe havens snegle

Der er andre metoder til at bekæmpe havens snegle. Dem kan du læse mere om i denne artikel fra Haveglæders arkiv.

 

Se denne video om sneglejagt med Ferramol

 

 

Hvilket aktivstof er der i sneglemidlet Ferramol?

De små blå sneglekorn består af hvedemel og jern(lll)fosfat forbindelse.

Hvilke snegle virker Ferramol sneglemiddel mod?

Sneglemidlet virker mod alle typer snegle. Jo mindre sneglene er, des bedre virker midlet.

Hvornår skal sneglemidlet spredes ud?

Sneglekornene kan holde i op til 6 uger. I meget fugtigt og regnfuldt vejr mindskes holdbarheden.

Hvor kan man købe Ferramol sneglemiddel?

Du kan bl.a. købe midlet i dit lokale havecenter eller planteskole.

Hvordan dør sneglene, når de spiser sneglekornene?

Sneglene lokkes til at spise de blå sneglekorn, der indeholder hvedemel. Jernforbindelsen gør, at de mister deres appetit og derved dør.