06 | Rosens uge, Sommer
Danske Havecentre holder Rosens Uge d. 22. – 29. juni 2020

Bier ser roser med åbne blomster som et fyldt forrådskammer
Der er ikke mange planter, der med deres forskellighed i form, blade, højde og blomstring kan gøre én glad, som roser kan. De romantisk udformede storblomstrede roser med perfekte kronblade, der smukt svøbt danner en blomst med næsten helt grafisk udseende står i kontrast til de roser, som har et mere vildt udseende med åbne blomster. Derimellem er der meget at vælge imellem. Buketroser, bunddækkende roser, slyng- og klatreroser, krukkevenlige roser, buskroser og historiske roser. Alle typer er med til at sætte prikken over i’et i din have.
De danske havecentre har ekstra meget fokus på roser, når Rosens Uge løber af stablen den sidste uge i juni.
Duftende roser
En rose skal helst dufte – sådan er der mange, som har det. Vi drages helt automatisk til blomsten med næsen som det første sanseorgan, der bliver aktiveret. Alle roser dufter, men kraftigheden er meget forskellig. Den fineste duft i mange af de mere vilde typer, men også meget kraftige dufte i mosroser og rugosa-roser, vidner om denne planteslægts store forskelligheder. Duft har i mange, mange år været en faktor, som forædlerne har brugt kræfter på at prioritere. De seneste år har fokus mest været på at forædle roser, der har stærke og modstandsdygtige blade, så planterne holder sig sunde.
Bivenlige roser
Et andet fokusområde er at øge planternes evne til at være bivenlige. Bestanden af vores insekter – og her hører bierne også til, er under pres. I den danske natur er sommerfugle og bier særligt udsatte. Årsagen kan findes i et intensivt dyrket landbrug, så vi har, som haveejere, en oplagt mission om at redde bestanden af både bier og sommerfugle. Det høres helt enkelt ved at plante bivenlige planter. En bivenlig rose skal have synlige, eller delvist synlige, støvdragere for at bierne kan finde vej til pollen og nektar.
Krukkede roser
Er din have lille, eller har du kun en terrasse, balkon eller altan, så kan roserne også skabe glæde ved at gro i en krukke. En roses rod er kraftig. Det er nemlig roden, der sørger for at rosens top får al den næring og vand, som den har brug for. Krukkens størrelse må derfor ikke være for lille – og igen afhænger størrelsen jo af, hvilken type rose, du vælger at plante. En lille kompakt buketrose på 60 cm har ikke det samme behov som en 2 m høj klatrerose.
Krukkens bund skal kunne dræne overskydende jord. Fyld derfor først krukken op med 10 – 15 cm lecakugler. Rosenjord fyldes i krukken og nu skal du plante din rose så dybt, som det kan lade sig gøre og gerne så podestedet er 8 – 10 cm under jordens overflade. Tilsæt gødningtabletter under og omkring rosens rodklump og brug altid en god rosenjord at plante i.
Roser i krukker er skønne og kan jo flyttes hen, hvor det passer dig bedst. Rosen har det allerbedst i fuld sol hvor der er et godt luftskifte, så bladene holdes tørre. Klip løbende de visne blomster af – så fremmer du blomstringen og hindrer svampe i at gå i grenene.
HUSK at vande og evt. give bladgødning – så vil din krukkerose stå fin og flot hele sommeren.
06 | Artikler om haven, Gøremål i haven, Planter, Sommer
Tid til at plante Dahlia til sommerens buketter

De første blomster er ofte meget kortstilkede, så de egner sig til en en vase med huller i eller et hullet låg
Her vokser Dahlia bedst
LYSFORHOLD
Fuld sol er det bedste for georginer. Står de placeret, så der er lidt skygge i løbet af dagen, går det også an.
FROST
Dahlia tåler ikke den mindste smule frostvejr. Er der risiko for frost i juni, så må du ud og dække planterne med et let klæde eller acryldug.
JORDBUNDSFORHOLD
Georginer er udstyret med underjordiske knolde, som ikke må stå alt for fugtigt, men heller ikke for tørt. De må hverken risikere at rådne eller tørre ud. Jorden skal derfor være dejlig porøs, så overskydende vand kan dræne væk.
Georginer i krukker skal pottes i god kvalitetsspagnum, og der skal være et drænlag i bunden af krukken.
VAND OG GØDNING
I tørre perioder er det vigtigt at vande planterne – især indtil de selv har fået godt fat og rodnettet selv kan finde vand i jorden. Georginer i krukker skal vandes meget ofte, for her er vandkapaciteten begrænset.
Gød gerne dine georginer let med organisk gødning, når de er ca. ½ m høje.
OPBINDING
De fleste georginer bliver omkring 1 m høje eller lidt mere. Blomsterhovederne er tunge og vil risikere at presse hele stænglen ned, så den knækker. Bind derfor en løs snor rundt om planterne, så de ikke ødelægges
OBS – OBS
Er du udfordret med dræbersnegle i din have, så vær ekstra opmærksom. Sneglene ELSKER bare Dahlia. Lav en barriere med kobberbånd (på krukker og højbede) eller læg sneglekorn ud. Når planterne når en god størrelse, så er truslen mindre.
TIPS
Knib georginerne, når de er ca. 30 cm høje. Knibning betyder at standse topskuddet ved at klippe det af, eller knibe det af med fingrene. Når topskuddet standses, vil planten danne flere sideskud og dermed flere blomster til dig.
06 | Artikler om haven, Beskæring, Gøremål i haven, Planter, Sommer
Blåregn – byg planten op til massiv blomstring

Som et vandfald falder kaskader af hængende blå blomsterstande ned fra slyngplanten blåregn
BLÅREGN I ANDRE FARVER
Trods antydningen af, at alle blåregn er blå, så findes de altså også i hvid og rosa. Den blå farve varierer fra mørk til en helt sart lyseblå. Klaserne, som blomsterne sidder i, kan blive op mod 90 cm lange, så der er bedst at den vokser på en pergola eller op ad en husgavl, hvor der er godt med plads.
BYG PLANTEN OP
- Når du planter en helt ny plante, så skal du de første år, forsøge at skabe nogle solide sidegrene til hovedstammen. Bind dem gerne ud i vandret position.
- Hver vinter skal skuddene, som dannes på de solide sidegrene fra hovedstammen klippes tilbage til 2-3 knopper.
- Når din plante er godt etableret, skal man også beskære planten i august måned. Det er vigtigt at få dannet så mange korte skud, som muligt. Det er nemlig på disse korte skud, at de mange blomsterklaser dannes.
- Plant i almindelig fugtig, men veldrænet havejord. Når planten er godt etableret tåler den en del tørke. Gødes let hvert forår.
SORTER – et udpluk
Wisteria sinensis, blåregn fra Kina
Wisteria sinensis ’Alba’, har hvide blomster
Wisteria sinensis ‘Prolific’, lyseblå
Wisteria floribunda, japansk blåregn
Wisteria floribunda ‘Rosea’, sartrosa
06 | Månedens Plante 2020, Planter, Sommer
Dyrk dine egne krydderurter

Plant forskellige krydderurter i en krukke eller anden flytbar beholder – så har du altid friskt grønt lige ved hånden
Nybagt pizza med frisk oregano, fisk på grillen med frisk estragon, nye kartofler med dild og persille, æggemad med frisk purløg – og melisse eller citronverbena til kanden med postevand. Mynte knust med is og sukker til Mojito-drikken, en frisk kvist rosmarin til gin og tonic eller friske solbærsalvieblomster på den hjemmelavede is. Skønne dressinger, krydrede olier og velsmagende te.
Der er uendelige muligheder for at booste gastronomien, når du kan række ud efter friske krydderurter. Nyplukkede har de det højeste indhold af æteriske olier, og når du dyrker dem i dit højbed, køkkenhave eller i krukker, så er de tilpasset det danske klima.
De traditionelle
Persille, purløg og dild. Så er du godt i gang. Purløg er flerårig, og du behøver kun at plante én gang. Kruspersille er toårig, hvorefter den går i blomst og dør. Bredbladet persille og dild er etårige urter, som du skal så eller plante ud hvert år.
De nemme
Oregano eller merian er nemme og robuste flerårige krydderurter. Citronmelisse er også nem, men pas på med de afblomstrede blomsterstandes frø – de kan nemt invadere dit bed med nye planter. Mynter gror godt; for godt vil nogen mene. De breder sig med udløbere, så mynter gør sig bedst i en nedgravet spand eller i krukker. Alle mynter er nemme at dyrke. Salvie er både smuk og spændende i madlavningen, og den almindelige grågrønbladede er som regel fint hårdfør og nem at dyrke. Ramsløg er supernem. Pluk bladene fra marts – maj, for herefter takker den af og visner ned. Løvstikke redder din sammenkogte ret og kaldes da også for maggi-urt.
De lidt mere specielle
Rosmarin kender vi alle, men planten er ikke hårdfør i alle egne af landet. Dog trives den fint i et uopvarmet drivhus eller i en krukke, der kan sættes i ly om vinteren. Det samme gælder citronverbena, som bliver en lille træagtig busk – den klarer ikke en hård vinter. Vintersar, Satureja, er ikke så almindelig, men er fuldt hårdfør og en dejlig krydderurt til mange retter og dressinger. Fransk estragon er helt speciel, men planten er ikke altid nem at overvintre. Timian burde alle plante. Når du sørger for godt dræn, så overlever timian vinteren, men den tåler ikke våd jord. Anisisop til te-drikkerne, kvan til desserten, basilikum, som altid klæder noget med tomater, koriander til salaten og de lidt stærke urter som lakridstagetes, vietnamesisk koriander, olivenurt og japansk mynte er spændende at prøve kræfter med.
Sol og sommer
De flerårige krydderurter har en lang sæson. De vintergrønne (eks. rosmarin, salvie, timian) kan du høste året rundt, mens andre tér sig som stauder, der først dukker op i foråret. Solen og varmen øger planternes indhold af smagsstoffer, så husk at høste masser af krydderurter, når sommerhalvårets mange retter skal tilberedes. Alle krydderurter elsker sol, og få kan vokse i halvskygge.
Høst og gem
Det er oplagt at høste de friske krydderurter til senere brug. Det optimale tidspunkt er lige inden planterne begynder at blomstre. På dette stadie er smagen den allerbedste. Du kan fryse de friske urter, lave pesto af dem, blande dem i eddike eller olie samt tørre dem. Tørring kan nemt klares ved at hænge planterne med toppen nedad et sted, hvor luftskiftet er stort, men hvor det ikke regner. Tørring kan også klares i en dehydrator, ovn eller mikrobølgeovn. De tørrede urter skal opbevares i lufttætte beholdere, så aromaen bevares.
05 | Forår, Gødning, Gøremål i haven, Ikke-kategoriseret, Planter
Undlad at gøde jordbærplanterne

Jordbærplanter hører blandt dem, hvor vanding i tørre perioder betaler sig
GØDNING?
Jordbær kan nemt gødes forkert. Hvis du giver dine jordbærplanter gødning i foråret sammen med mange andre grøntsager, så risikerer du at få færre bær, der sidder og rådner under et væld af mørkegrønne blade. Planten bruger den ekstra næring på at vokse i stedet for at sætte frugter.
Du skal vente med at gøde jordbærplanterne til der ikke høstes på dem længere. Planterne tager så en omgang tilvækst og slutter af med at danne blomsteranlæg til næste års bærhøst.
VAND
I maj måned blomstrer jordbærplanterne, og nu er det vigtigt at jorden er godt fugtig. Da maj måned ofte er meget nedbørsfattig, og da april måned ligeledes var tør, så er det en god idé at vande jordbærplanterne.
Du kan nedsætte mængden af vand ved at dække jorden mellem rækkerne med halm, tørt græs eller andet – jorddække mindsker fordampningen.
Når du vander jordbær fra tiden hvor de blomstrer frem mod høst, så får du større bær.
YNDLINGSSORTER
Hvilken jordbærsort smager bedst? Smag er meget svær at diskutere, og der er flere faktorer, der gør sig gældende, når smag udvikles i et bær. Mængden af vand og især antallet af solskinstimer er afgørende for, hvor søde og smagfulde bærrene bliver.
Når jordbærbedet skal plantes til, er det måske vigtigere at plante sorter, der er tidlige, middeltidlige og sene. På den måde vil der, over en længere periode, være friske bær at hente i egen have.
HVOR KOMMER JORDBÆRRET EGENTLIGT FRA?
Handelsrejsende bragte tilbage i 1600 – 1700 tallet mange forskellige planter med til Europa fra hele verden. Fra den østlige del af Amerika blev to forskellige arter af jordbær bragt til Europa, hvor der skete en helt naturlig krydsning mellem dem. Det resulterede i de planter, som vi i dag kender som jordbær, Fragaria x ananassa. Gennem årene er der videreudviklet på krydsningen, og det er der kommet en lang række spændende sorter ud af.
Det store sortsudvalg finder du i dit lokale havecenter.
TIPS
Skift dine jordbærplanter ud med nye friske og sygdomsfrie planter hvert 3. år, så sikrer du dig de bedste bær hvert år