02 | Artikler om haven, Blomsterløg, Vinter
Læg afblomstrede løg i haven
Når hyacinterne ikke længere er pæne
Når hyacinternes blomster er færdige og ser triste ud, så behøver de ikke komme på komposten.
- Lad planten og de grønne dele hvile i et køligt rum eller udenfor (ikke når det fryser)
- Når de grønne blade er lidt mere visne, så kan du tage dem med ud til havens bede
- Løget skal lægges så dybt, at det kommer ned i en dybde, der svarer til løgets højde x 3. Et hyacintløg er ca. 4 cm højt og skal derfor ned i 12 cm dybde
- Løg, som du lægger her i foråret 2020 vil højst sandsynligt nå at danne nye blomster til foråret 2021
PS Det samme gælder for andre blomsterløg – når du har nydt dem i en potte eller et glas, så kan de plantes i haven bagefter
02 | Artikler om haven, Planter, Vinter
Forspiring kan begynde
Dagene er blevet længere og energien er ved at vende tilbage til både planter og havens flittige grønne fingre. Der er stor interesse for at komme i gang med at så afgrøder til det nye år, og man kan så småt gå i gang med nogle planter.
DE NEMME
De første frø, som jeg kommer i små potter er tomatfrø og peberfrugter (herunder chili). Især peberfrugter og chili er lang tid om at spire, så de skal sættes til forspiring i god tid. Tomatfrøene er lidt hurtigere, men for at sikre hurtig høst til sommer, så skal planterne startes op her i det spæde forår. Både tomatfrø og frø til peber og chili skal spire ved stuetemperatur.
Når de spirer frem af pottens muld, så skal de have masser af lys. Hvis de ikke skal strække sig meget, så kræver det tilskudslys med en speciel plantelyspære. Jeg benytter mig af små potter eller bakker, så de ikke fylder alle husets vindueskarme, men når de spirer frem skal de prikles i større potter. Har planterne først dannet rod og flere blade, så er de mere robuste for lavere temperaturer og lysmangel.
Fortsætter det lune forår, så kan de måske komme ud i drivhuset omkring 1. april. Indtil da må de stå indenfor.
DE LIDT MERE BESVÆRLIGE
Der er heldigvis også nogle frø, som kræver lidt mere snilde. Vi er mange, som ikke helt er i den kategori, men nævnes skal de – det lidt mere besværlige. Her tænker jeg på de frø som har en frøhvile, der skal ophæves for at kunne spire. Det betyder, at frøene, når de er sået, skal stå ved stuetemperatur i nogle uger for så at komme på køl (køleskab) eller ud i et baghus. Her i kulden ophæves frøhvilen, og når frøene igen kommer ud i varmen, så spirer de. Det er frø som går under betegnelsen kuldekimerfrø, og nogle af de mest almindelige er:
- Julerose og påskeklokker, Helleborus niger H. orientalis, som først skal have 2 måneders varme og derefter 2 måneders kulde
- Alunrod, Heuchera, som skal i 2 – 4 ugers kulde udenfor (dog ikke i frostvejr)
- Stjerneskærm, Astrantia, som skal stå i 4 uger udenfor her i det tidlige forår (dog ikke i frostvejr)
- Violstjerne, Thalictrum, som skal have 2 – 4 ugers kulde efter såning i februar-marts
Andre stauder skal sås i august-september for derefter at skulle i kulde i 2 – 3 måneder. Det klarer naturen ofte selv, men længerevarende frostperioder skader frøene.
- Lodden løvefod, Alchemilla mollis
- Lungeurt, Pulmonaria
- Valmuesøster, Meconopsis betonicifolia
FÅ SUCCES MED FORSPIRRING
Der er ikke mange forholdsregler, som skal opfyldes for at få succes med forspirring. Hvis du tager hensyn til disse få anvisninger, så skal du nok lykkes med at starte din egen lille planteskole op.
- Rene potter/bakker. Genanvendelse er godt, men materialerne skal være rene
- God såjord. Ved god jord forstås ensartet jord med god krumme, der ikke klasker helt sammen. Jorden må ikke være næringsberiget
- Frø, der spirer. Er du usikker på, om dine frø er spiredygtige, så lav en spiretest på lidt vat (vatrondeller er gode)
- Placeres lyst og i en konstant temperatur. Ikke alle frø kræver stuetemperatur, men mange af de frø, som skal sås tidligt behøver varme
- Pas på udtørring. En vindueskarm over radiatoren giver ekstra udtørring. Potter og bakker med frø kan godt stå med låg, men lufttætte plastposer er ikke altid en god løsning. Husk at holde øje og vand, når det er nødvendigt
Der er mange løsningsmodeller på såbakker og minidrivhuse i dit lokale havecenter
02 | Artikler om haven, Gøremål i haven, Græsplæne, Kalkning, Vinter
Hvornår skal plænen have kalk?
Kalk til græsplænen er en god investering, men hvorfor?
Når man beskæftiger sig med have og planter, så risikerer man at få orakelstatus, når man møder op til en fejring af fødselsdag eller i andre forsamlinger, hvor samtalen nemt går i retning af, hvad man beskæftiger sig med. Sådan var det også i sidste weekend til familiefesten. Det milde vejr blev der selvsagt talt om, og så faldt snakken på græsplænen (nogle af gæsterne spiller nemlig golf). Og jeg behøver ikke finde luppen frem for at konstatere, at vores græsplæne ikke kun består af græs!
Mos er igen i år et kæmpeproblem, og mit “middags” råd lød på at få kalket plænen.
SUR JORD
Uden at komme med det store foredrag om planternes ernæring og pH-værdier, så er det et faktum, at jorden, hvor græsset vokser mister lidt af pusten. Jorden bliver mere og mere sur, og netop de lidt sure forhold fremmer mosvæksten. Når jorden er sur, så er pH-værdien lavere end 7, mens den vil være basisk, når værdien er over 7. Når jordens surhedsgrad falder over årene, er det derfor ikke noget, som du gør forkert – det er almindeligt at græsvækst får jordens “kemi” til at indeholde flere ioner, der er + ladede og derfor bliver jorden sur.
KALK
For at rette op på jordens surhed, så kan man tildele den kalk. Kalken snupper de frie + ladninger, og nu er jorden mere neutral. Det hæmmer mængden af mos, men det slår ikke mosset ihjel. Kalk kan du med fordel strø ud på din græsplæne her i det tidlige forår inden du skal i gang med at klippe den. Har du allerede givet plænen kalk i efteråret, så er du bare foran på point.
FLERE TYPER KALK
Der findes flere forskellige typer kalk. I dit havecenter kan du få vejledning i dosering og høre mere om forskellen mellem de enkelte typer. Selv synes jeg at det forholdsvis nye produkt Aqua kalk, som er granuleret og derfor ikke støver, er lettere at anvende. Det er nemmere at fordele, og man kan færdes på græsplænen uden at få kalken på fodtøjet. Fordelen ved Aqua kalk er også, at det virker over en længere periode og produktet indeholder desuden lidt mikroorganismer, der er med til at øge livet i jorden under græsdækket.
SÅDAN FINDER DU DIN PLÆNES PH-VÆRDI
Hvis du er i tvivl om, hvor din egen plænes surhedsgrad ligger, så er det muligt at måle den. Dit havecenter kan hjælpe dig med at få det målt eller vejlede dig i at gøre det med en simpel pH test. Når man har givet plænen kalk vil der gå 1 – 2 måneder inden effekten af kalkningen igen kan måles.
NÆSTE SKRIDT I KAMPEN OM EN FLOT GRÆSPLÆNE
Nu løste det jo ikke udfordringen med mos i plænen, men lige nu er der ikke så meget mere man kan gøre for at rette op på problemet. Mosset må vi vente lidt endnu med inden det skal fjernes. Græsset er endnu i en sårbar fase, så går du hårdhændet til værks med vertikalskærer og mosrive, så skader det mere end godt er.
Fortsætter det lune vintervejr og er temperaturen i jorden oppe og ramme de 7 – 10 grader, så er det tid til at sprede den første portion gødning.
Hvis du vil vide, hvor høj jordtemperaturen er i dit område, så kan du selvfølgelig selv måle det, men du kan også søge dit postnummer i landbrugets måling og prognose – prøv at klikke her
02 | Artikler om haven, Vinter
Julens kranse kan genbruges
Smid ikke din brugte krans væk
Julens pynt er måske så småt luget væk fra din bolig, men de brugte kranse kan du sagtens genanvende.
- Find frem til den tråd, som grenene er bundet fast med
- Klip den over
- Vikl nu tråden af og smid gran og grene på komposten eller ud i havens bede
- Tråden er lavet af metal og kan sorteres til genbrug
- Mine kranse er bundet af halm og jeg gemmer dem år efter år
02 | Buske, Månedens Plante 2020, Vinter
Enestående ene
Ene, Juniperus communis ’Repanda’
Når vinteren hviler over landet, spiller de stedsegrønne planter en fornem rolle i havesceneriet. De er garanter for, at verden aldrig bliver grå og trist. Derfor er ene ’Repanda’ Månedens Plante i februar. Den trives og danner en smuk, grøn ramme Kong Vinter til trods.
Ene, Juniperus communis, har i årtusinder været en nyttig plante for danskerne. Den har været brugt til hegnspæle, kurveflet og røgelse. Kloge koner har tilskrevet den uforlignelig virkning mod alt fra sindssyge til dårlig ånde, og den dag i dag anvendes enebær som et skattet krydderi til vildtretter samt stærke drikke. Oven i de nyttige anvendelsesmuligheder kommer enens mange gode egenskaber som haveplante. Ene er nemlig både robust, nem at dyrke og smuk uanset årstiden.
Ene kan følges langt tilbage i danskernes historie. Den indvandrede sammen med de første mennesker for 10.000 år siden, og siden har den vokset vildt i naturen. Den naturlige udbredelse er baggrunden for, at ene er så velegnet som haveplante. Planten trives netop med de danske vækstbetingelser. Derfor er ene let at dyrke. Den giver hverken op overfor frost eller vind og trives på de fleste jordtyper, blot jorden ikke er fugtig og meget kalkholdig. Fuldt sollys giver den smukkeste udvikling.
Ene ’Repanda’ er blot en af de mange sorter, der findes. Nogle er høje, smalle vækster, andre er nærmest pyramideformede. Nogle har blågrønne, andre gulgrønne og andre igen friskgrønne nåle. ’Repanda’ har en tæt, flad vækstform, der gør sorten velegnet som bunddækkeplante. Den breder sig fladt og dækker jorden som et tæt, grønt tæppe, der ikke levner ukrudtet mange chancer. ’Repanda’ bliver ikke meget over 30 cm høj, men dækker let et areal på 1,5 meter i diameter. Den danner en rolig, grøn flade som smuk forgrund i bedene eller langs havegangene, ikke mindst i forhaven, hvor det er dejligt at have noget grønt at se på året rundt.
Sammen med andre stedsegrønne væver den en smuk kollage i grønne farver, som havens småfugle ynder at putte sig i.
Fælles for alle ene sorterne er de korte, spidse nåle, samlet i fine små kranse, og den lille blåsorte bærkogle, vi kalder enebær. Bærrene er flere år om at udvikle sig og skifter undervejs farve fra grøn til blåsort. Det kan vare nogle år, før planten begynder at bære enebær, og da han- og hunblomster ofte findes på hver deres plante, er det ikke alle planter, der udvikler bær. Til gengæld udvikler både han- og hunplanter sig til smukke, stedsegrønne buske, der er en pryd og en fryd i haven hele året rundt – ikke mindst i januar, når vi trænger allermest til noget smukt og grønt at lade øjnene hvile ved. Derfor er ene ’Repanda’ valgt som Månedens Plante i februar.
