fbpx
Nyttigt haveaffald

Nyttigt haveaffald

Behold selv de nedfaldne blade


Store mængder nedfaldne blade skal væk fra græsplænen. En presenning kan flytte mange blade på komposten eller i køkkenhaven

BLADFALD 
De løvfældende træers blade er i fuld gang med at løsne sig og falde til jorden. Nogle af træerne og buskene har først brilleret med smukke løvfarver, men faktum er, at bladene nu har fundet et nyt sted at opholde sig. På en dejlig frostklar dag er en tur i haven med rive og trillebør et dejligt job. Vær dog opmærksom på, at bladene har en dejlig beskyttende rolle, når de ligger i rosenbedet, staudebedet og i køkkenhaven. Der er længe til forårets komme, så bladene vil i mellemtiden være til gavn både for planter og dyr.

ØKOSYSTEM
Haven er egentlig et stort økosystem, hvor naturen selv tager sig af at nedbryde det biologiske affald. Således vil bladene også roligt, men sikkert blive nedbrudt til gavn for planterne, men bestemt også til gavn for insekter og dyr. Blade er den bedste regnormemad, og regnorme har vi i den grad brug for, så jordens struktur ikke klasker helt sammen (især i de meget lange våde perioder). Dertil er der alle de usynlige mikroorganismer, der sørger for øget liv i jorden. At vi opretholder livet i jorden giver samtidig sunde planter, så havens økosystem kører i cirkler og giver en god balance.

GRÆSPLÆNEN
Der er dog nogle steder, hvor bladene ikke har en positiv virkning. Ligger de i tykke lag på græsplænen, så skygger de så meget, at græsset bliver gult og får svamp. I sådanne situationer må vi ud med bladriven, trillebøren eller haveaffaldsposen. Bladene behøver dog ikke at få adgangsforbud i haven, de kan med fordel komme på den bare jord i køkkenhaven, ligge under frugtbuskene eller komme på komposten.

Er bladlaget minimalt, så kan plæneklipperen gøre en stor forskel. En tur med de roterende skarpe knive findeler bladene, så græsset igen kan få lys og luft. De fint snitdelte blade falder ned gennem græslaget, hvor regnormene er klar til at gnaske løs.

November Amaryllis

November Amaryllis

Amaryllis er faktisk Ridderstjerner

Det er nu, du skal starte ”de fire årstider” op for at få dem i blomst til jul

Vintertiden nærmer sig, og vi søger ly for kraftige vinde og dage med regn og diset havevejr. Mørket slutter sig om os på årstidens korte dage, så hjernens dopaminproduktion trænger til et boost med smukke blomster. Én af årstidens dejligste blomster er Amaryllis.

Egentlig betyder det jo ikke noget, når vi kalder planterne ved et mindre korrekt navn. Dog skal du ikke snydes for sandheden omkring Amaryllis. Det latinske navn er Hippeastrum, og er en planteslægt med ca. 75 arter fra Sydamerikas græs- og skovområder. Det danske navn for Hippeastrum er ridderstjerne. Amaryllis – eller på dansk belladonnalilje er en anden løgplante med en mere kompakt blomsterstængel og mindre, men flere blomster. De to forskellige løgplanter minder om hinanden, og det er højst sandsynligt derfor navneforvirringen er opstået.

Månedens Plante i november er Ridderstjerner, men fortvivl ikke, når havecentrene rundt i landet sælger dem under navnet Amaryllis.

Vidste du at…

De fire verdenshjørner er et andet folkeligt navn for ridderstjerne? Kært barn har mange navne, og derfor vil nogen også nikke genkendende til ”grammofonlilje”, som jo nok er associeret med de gammeldags grammofoner med store tragtformede højtalere.

Ridderstjerner har meget store løg, der godt kan være 8 – 12 cm i diameter. Løgene er på denne årstid plantet i potter, hvor rødderne sørger for at opretholde saftspændingen. Når man køber en potte med Ridderstjerne, så er blomsten som regel stadig skjult i løget, og efter nogle uger strækker blomsterstænglen sig og fremtryller den store smukke blomst.

Som noget forholdsvis nyt, så har man fundet en metode til at svøbe løget i voks og beklæde det med dekorative farver. Helt uden vanding og jord kan man så efter nogle uger se, hvordan løget udvikler den fineste blomst.

Sådan gør du

Plantning af løg i potter er en fin måde at starte ridderstjerner op. Brug en god pottemuld og vand den fyldte potte godt op. Placér løget, så det står så højt i potten, at kun halvdelen er dækket af jord.

Vandes jævnligt, så pottejorden ikke tørre ud. Omvendt må jorden ikke være vandlidende så løget rådner.

Blomstring sker, når rødderne er udviklet og løget er klar til at danne den 40 – 80 cm høje blomsterstængel, hvorpå de 2 – 4 store tragtformede blomster dannes. Blomsterfarven kan være ensfarvet, men sorter med stribede og tofarvede blomster findes også. Når de første blomster er færdige med blomstringen, så kan de største løg faktisk præstere endnu en fin, men lidt lavere blomst.

Gemmeæbler plukkes nu

Gemmeæbler plukkes nu

Gemmeæbler skal plukkes og samles nu

Disse Ildrød Pigeonæbler dækker smukt græsset under det store træ, men vil du sikre dig flotte røde pigeonæbler på julebordet, så skal du sørge for at få samlet dem op i en fart og lagre dem 

De sent modnede æblesorter som Cox Holstein, Elstar, Lobo, Filippa, Rød Ingrid Marie og Belle Boskoop er klar til høst. De skal helst plukkes direkte fra træet, så de ikke bliver stødte – det forlænger holdbarheden.

Afhængigt af sorten, kan man lagre æblerne i kortere eller længere periode.

SE EKSEMPELVIS DISSE SORTERS HOLDBARHED:

Cox Holstein høstes i ugerne 40-42 og kan lagres frem til uge 48.
Rød Ingrid Marie høstes i ugerne 42-45 og kan lagres frem til uge 4 i 2020
Belle Boskoop høstes i ugerne 44-46 og kan lagres frem til uge 10 i 2020

DEN BEDSTE LAGRING

  1. Høst æblerne direkte fra træet
  2. Sørg for at æblerne er rene og fri for blade og snegle
  3. Overfladen behøver ikke være tør – fugtigheden øger lagringstiden
  4. Læg æblerne i et lag, og vend dem så stilken er oppe (som på træet)
  5. Stil dem frostfrit, men så køligt som muligt (i efteråret er carporten eller under et udhæng et godt sted)
  6. Du kan godt stable kasser, men sørg for at der er god ventilation, så det modningshormon (ethylen), som frugterne danner kan komme væk
  7. Efterse kasserne jævnligt og fjern rådne frugter 

Står du og mangler et god æblesort til lagring, så er sortimentet stort og bredt i dit lokale havecenter.

Kastanjetid

Kastanjetid

Hvilke kastanjer kan spises?

HESTEKASTANJER
Vi har nok alle boret kødnåle og tandstikker i de hårde kastanjer, der for tiden dratter ned fra de store hestekastanjetræer. Hyggeligt er det at samle de flotte skinnende runde frugter op og bruge dem til pynt og leg. Egentlig er det træets frø vi samler og gennem vinteren og næste forår vil de spire og danne nye kastanjetræer.

Det danske navn “heste” kastanje er fremkommet af den græske betydning af det botaniske navn for hestekastanjer – Aesculus hippocastanum. Hippo kommer fra det græske ord Hippos og betyder hest.

Hestekastanjer er ikke giftige, men det er nærmest umuligt at spise frugterne. I krigstider har man forsøgt at tilberede den næringsrige frugt, men den endte ofte som foder til husdyrene.

PS De store flotte hestekastanjetræer er desværre udfordrede med især kastanjemøllet, som bor i bladene, der hurtigt får et vissent og trist udseende. De aggressive møl går specifikt på hestekastanjetræet, og der er altid kun et minimalt angreb i den rødblomstrende version Aesculus carnea. Til gengæld er mængden af frugter både mindre i størrelse og antal hos den rødblomstrende hestekastanje.

SPISEKASTANJE
Kaldes også for ægte kastanje, og nu er vi i den botaniske verden et godt stykke væk fra hestekastanjen. Spisekastanjens botaniske navn er Castanea sativa og er nært beslægtet med vores bøgetræ. Bladene er aflangt lancetformede og i juli ses op til 25 cm lange hanrakler med små hvidgule blomster. Frugtstanden er meget karakteristisk kuglerund med et stort antal skarpe pigge. Når frugterne modner åbner den flotte frugtstand og de modne kastanjer falder ud. Spisekastanjer vokser naturligt i Sydeuropa, hvor de kæmpestore lækre kastanjer høstes og spises med stor fryd – nogle af den bringes op til vores grøntsagsmarkeder, men du kan sagtens selv dyrke spisekastanjer i din egen have.

Spisekastanje er et rigtig fint prydtræ, der med de blanke mørkegrønne blade og de kuglerunde lysegrønne frugtstande er ret flot. Når blot du sørger for at plante en podet sort, så vil træet hurtigt danne frugter – og det er vel at mærke frugter, som er fyldt med den dejligste friske nøddelignende smag, som både kan spises rå og bagt i ovnen.
 

Husk at du her i efteråret sagtens kan nå at plante i din have. De spiselige kastanjetræer finder du i dit lokale havecenter.

Du finder oversigten over havecentre og planteskoler her

Paradisiske æbler

Paradisiske æbler

Paradisæbler

Nysgerrige plantejægere hentede allerede for tusinde år siden nye spændende æblearter til Europa. Man kendte godt til spiseæblet, men de nye krydsninger gav spændende resultater. Det blev besluttet at samle dem alle under betegnelsen paradisæbler.

Paradistræer kategoriseres som små træer, der især er velegnede i mindre haver. Træernes naturlige vækst er relativt moderat, så derfor bliver paradisæbletræer ikke så kraftige og voldsomme. I tillæg, så er paradisæbletræer nemme at beskære, så hvis du f.eks. kun har begrænset plads, så kan du klippe den søjleformet eller flad som espalier.

Der findes en række forskellige sorter med større eller mindre frugter i forskellige farver. Nogle paradisæblesorter har purpurfarvede blade. 

Lige nu er æblerne klar til høst – hvis du da ikke blot vil nyde dem på træet og se, hvordan havens småfugle guffer i sig, når kulden for alvor tager fat.

Skulle du få lyst til at lave en fantastisk smagende paradisæblegele, så er det ganske enkelt:

Høst 1 kg paradisæbler og rengør dem grundigt.
375 g sukker
50 ml æbleeddike

Skær paradisæblerne i mindre stykker, men behold skræl, stilk og skrog. Kog i vand, der dækker mængden i ca. 30-40 min. til æblerne er kogt godt igennem.
På et syltestativ skal du nu hænge et rent og skoldet klæde op. Den varme æblemasse hældes op i klædet, hvor fra saften nu kan løbe igennem – gerne natten over.

Mål saften op. Til ½ l saft skal du bruge 375 g sukker.
I en ren gryde hældes nu æblesaften, sukkeret og æbleeddiken. Lad blandingen koge i mindst 10 min. Test om geleringspunktet er nået og kog evt. videre indtil konsistensen er god. Hæld på rene glas og opbevar geléen køligt.

Æblegelé er god til æblekage, bagte æbler, smagsgiver i sovs, sammen med brieost, til and, lam og vildt.

Du finder oversigten over havecentre og planteskoler her