Når du skal i gang med at planlægge, hvilke blomster du skal så, hvilke stauder du skal plante, og om du skal skifte hækken med planter, der gavner biodiversiteten, så er denne nye opdaterede biplantekalender en solid guide til at træffe det rigtige valg.
Du kan enten klikke på billedet eller hente kalenderen her
Indrømmet – mit pyntegen er ikke voldsomt udviklet, men jeg er glad for planter, der byder mig velkommen ved indgangen til hjemmet. Det gælder året rundt – også om vinteren. Jeg vil også helst undgå at krukkeplanterne går til, så derfor investerer jeg gerne i robuste planter, som kan leve videre et sted i haven bagefter.
Derfor er et besøg i havecentret nyttigt
Netop udvalget af planter til udendørskrukkerne i vinterhalvåret, kan jeg få vejledning i hos gartneren i havecentret. Ikke mindst inspirationen til at vælge relevante planter til krukkerne er vigtigt og er svært at finde andre steder. Gartneren, der har produceret og gartneren i havecentret parrer udbud og efterspørgsel, så der er friske planter til mine krukker, og det sætter jeg stor pris på.
Jeg læste en tysk artikel, hvor man havde undersøgt, hvor mange gange vi besøger et havecenter eller planteskole hvert år. Den var opgjort på aldersgrupper, og det er tydeligt, at kunder over 56 år er de flittigste forbrugere af produkter til haven. Faktisk besøger de et havecenter mellem 16 – 23 gange om året.
I den anden ende af aldersskalaen (26 – 40 årige) er frekvensen nede på 8 – 10 gange og her foregår en del af handlen på internettet. Undersøgelsen viste også, at andelen af husstande, der køber haveprodukter udgør 60 – 73% for de unge og mellem 83 – 93% for de ældre aldersgrupper.
De røde blomsterstande er faktisk blomsterknopper, som først til foråret springer ud. Til den tid vil det summe med bier og andre insekter, der nyder godt af nektar og pollen. Skimmia hører til surbundsbedet og derfor skal den plantes i en god portion surbundsjord, når den skal ud af krukken og i dit bed. Den bliver en fin kuglerund kompakt busk på ca. 1 m i højde og bredde.
Juleroser og påskeklokker er stauder, der året rundt formår at beholde deres blade, som dog skiftes ud, når plantens blomstring er overstået i foråret. På en lun vinterdag bidrager blomsterne til biernes fødeindtag, men når frosten er meget hård, så lægger hele planten sig fladt ned. Når det igen bliver tøvejr formår den at rejse sig igen, som var intet hændt. Plant den i skygge eller halvskygge under buske eller løvfældende træer.
Der er mange muligheder for at tyvstarte julen, når du planter små grantræer i krukker. Og det skønne ved denne øvelse er, at når du får plantet planten ud i haven, så kan du i princippet grave den op året efter og gentage glæden med et lidt større træ. Cedertræerne med de smukke blågrå nåle er også oplagte at bruge – det giver et fint farvespil blandt de mange grønnålede juletræer.
De mørkegrønne svagt stikkende blade, der er så hårde og stærke, at man næsten ikke kan tro, at det er ægte blade, egner sig fortrinligt til julekrukkerne. Når de tilmed står med flotte røde bær, så er det let at finde smilet frem. De små “træer” passer fint ind i samlingen af krukker, men vil også gøre sig godt i en altankasse, julesammenplantning eller i et køligt lokale sammen med de lidt mere sarte juleblomsterløg som amaryllis, hyacinter og juletulipaner.
Små stammede træer (60 – 100 cm høje) er rigtig fine til en gruppe af planter foran hjemmets indgang eller ved en bænk i haven. De små LED lyskæder er fine at sno rundt om grenene og giver et fint udtryk, når mørket sænker sig. Her er det Fuji-kirsebær, men det kunne også være dværgpil, småblomstrende syren eller måske endda en stedsegrøn laurbærkirsebær på stamme?
Juleroser og påskeklokker koster en del, men glæden over planten kan du jo have i mange, mange år. Når du selv har nydt planterne på terrassen eller ved din indgangsdør, i drivhuset eller et helt fjerde sted, hvor du daglig færdes, så kan du til foråret plante den ud i din have og nyde den hvert eneste år.
PS Skulle du blive fristet til at klippe et par blomster af til en vase på bordet, så lad stilken stå helt dækket af vand og rids gerne stilken, så vandmætningen er mest optimal – blomsterne har det nemlig med at blive helt slappe efter et par timer i varmen
Plantetid
Få et godt råd
Er du i tvivl om, hvordan du griber det an med plantningen og beslutning om, hvilken størrelse, som du skal gå i gang med, så er det altid muligt at få et godt råd hos din gartner i dit lokale havecenter. Hun/han vil også kunne vejlede i, hvor mange planter du skal bruge. Sammen kan I planlægge, hvornår du skal i gang med at grave huller til din nye hæk.
I denne artikel kan du få råd om, hvilke regler der gælder, når hegnsloven skal overholdes. Artiklen ligger på www.haveglæder.dk, hvor der også er mange andre nyttige artikler.
Hvorfor skal man beskære?
I videoen herunder har jeg valgt at mit ferskentræ skal være et espaliertræ på gavlvæggen af mit drivhus. Det står plantet inde i drivhuset, da sen nattefrost her i vores område gør, at det er usikkert at få frugt på træet, hvis det står plantet ude.
Det betyder ikke, at du vil kunne opnå god frugtsætning ude, hvis du bor et lunt sted. Dog anbefaler vi, at træet skal stå solrigt, gerne ved en sydvendt mur, hvor sen nattefrost ikke så let når at ødelægge de følsomme blomster i det tidlige forår.
Du behøver ikke beskære dit sydfrugtstræ. Du kan vælge at lade det udvikle sig, som det træ, du har købt og så nyde frugterne. Ønsker du at sikre dig, at træet har en god grenopbygning, så det kan bære al den tunge frugt, så er det en god idé at beskære træet. Hvis du vil have et træ med gennemgående stamme, så skal sidegrenene standses, så de ikke tager over og konkurrerer med topskuddet, og hvis du vil lave et espaliertræ, så er det især vigtigt at få klippet de grene, som peger i de uønskede retninger væk.
 |
| Beskæring og opbinding af fersken espalier, der ikke er det smukkeste træ – se også, hvordan et helt nyt træ i potte ser ud |
Det er nemt og hurtigt at så nye græsfrø, så din plæne bliver ekstra tæt og grøn. Har du meget mos eller døde græsplanter, så kan du med fordel anvende en vertikalskærer, der løsner de løse visne dele. Derefter er det godt at sprede lidt harpet muld for at udjævne de huller, som processen giver. Nu kan du sprede nye græsfrø, som snart vil spire frem.
Du kan se hvordan hele processen foregår i denne video
Ingen planter trives på komprimeret jord – heller ikke græs. Sørg for, at jorden er gravet godt igennem eller kørt over med en jordfræser. Store sten, rodrester og lignende fjernes fra jorden og overfladen jævnes ud. Brug en græstromle eller træk en tung europalle på kryds og tværs henover stykket. Nu er jorden næsten klar. Lige inden såning skal du rive ganske let henover jorden, så den kommer til at ligne groft rugbrød. Græsfrø sås ovenpå jorden, og du skal bagefter rive endnu engang henover stykket – ganske lidt.
Er din jord for tør, skal du vande, INDEN du sår græsfrøene. Bliver det nødvendigt at vande efter såningen, så vent til arealet har et svagt grønt skær.
Afhængigt af, om du ønsker en tæt plæne eller en mere grov plæne, er græsblandingerne forskelligt sammensat. Danmark er et græsfrøland, så de mange kvalitetsblandinger har gennemgået adskillige undersøgelser, så du får en god plæne med masser af græs og mindre mos og ukrudt.
Du finder de mange forskellige græsblandinger i dit lokale havecenter.