fbpx

Lækker ramsløgspesto

 

Ramsløg

De første blomster er sprunget ud

Længe har vi haft glæde af at pifte salaten op med ramsløgblade, men snart er det slut – det er de hvide blomster, som minder os om, at planterne snart visner ned. Vil du forlænge glæden ved ramsløg, så er det en god idé at lave ramsløgspesto.

Sådan laver du pesto af ramsløg

Den friskgrønne pesto er velsmagende og holder i lang tid, hvis du opbevarer den i køleskab i tætsluttede glas.

Du får en fin portion ud af denne mængde:

5 håndfulde rensede ramsløgblade
50 g cashewnødder (eller solsikkekerner)
60 g grovhakket parmasanost
ca. 5 spsk. olivenolie
Saften fra en lille citron
Salt og peber

Ramsløgblade, nødder eller kerner, parmasanost, olie og citronsaft blændes og smages til med salt og peber. Hæld på rengjorte glas og stil i køleskab. Pestoen kan også fryses ned.