fbpx

Fiks din plæne

Mos i græsplænen

Græsset skal slås og plænen er måske også fyldt med mos?

Nu er det rette tidspunkt

Fra midten af april er din græsplæne klar til forårsrenovering. Nu er græsset så stærkt, at det kan tåle, at du er lidt hård med redskaber. Det er tid til at rette op på eventuelle vinterskader og tid til at fjerne mos.

Brug en vertikalskærer
 

Du kan leje en vertikalskærer (eller købe en). En vertikalskærer “lufter” plænen, løsner mosset og giver ilt til græsset og får det til at gro og blive tæt. På en jævn plæne skal skæredybden være 3 mm, mens den skal være 5 mm, hvis plænen er lidt mere ujævn.

HUSK at din plæne skal være min. tre år gammel før du kan bruge en vertikalskære
HUSK at plænen skal være relativt tør, når du kører med en vertikalskærer

Saml mos sammen

Når du har skåret på kryds og tværs skal du rive al det løse mos og græs top sammen. De mange fulde trillebøre af mos kan med fordel komme på komposten. Nu er din plæne noget tynd og pjevset. I de næste uger skal du værne om din plæne, for nu er den lidt sårbar.

Ingen fodboldturneringer lige nu.

Eftersåning og gødskning

Du kan med fordel efterså din plæne med ca. 3 kg frø pr. 100 kvm. Har du mulighed for at sprede et tyndt lag harpet muldjord inden du sår, giver det et endnu bedre resultat. Vand med en vippevander, så græsset får god kontakt med jorden – eller så lige før der kommer lidt regn fra oven.

Gødning i det tidlige forår er altafgørende for at få en flot og tæt græsplæne. Når du gøder, vil mosset forsvinde og du kan nyde en tæt og grøn plæne. 

Vejledende gødningsplan

Antal kg pr. 100 kvm plæne

Naturgødning 3 kg primo april, 3 kg midt maj og 3 kg primo august

Kunstgødning 2 kg primo april, 2 kg midt maj, 2 kg primo juli og 2 kg primo september

VIDEO


For et år siden brugte min søskende og ægtefæller en dejlig forårsdag for at hjælpe mine forældre, så de kunne få frisket deres græsplæne op. Det er godt at være mange om det lidt tunge arbejde, som det er at vertikalskære og fjerne mos. Jeg filmede processen og har samlet klippene i denne 2 min. lange video.

Græsplænen blev rigtig fint, men det varede nogen tid inden frøene spirede, for sidste års maj måned var kold og nedbørsfattig.

 

Sådan fjerner du mos i plænen