03 | Artikler om haven, Forår, Græsplæne, Video guides til haven
Klip havens græsser ned
Til sommer vil en græs som denne (rørhvene) pryde havens bede med dejlige frøstande
Saksen skal i brug
Det er forår og alting klippes ned. Povl Dissing og Benny Andersens forårsvise passer perfekt til dage i haven i marts. Staudebedet, græsserne og frugtbuskene. (roserne venter vi lige lidt med endnu)
Da jeg i sidste uge var forbi på Danmarks flotteste græsplanteskole, Overdam Planteskole i Hørsholm, var de i fuld gang med at klippe alle deres græsser ned. Den store græssamling har hele vinteren stået brun og flot, men nu skal toppen af for at lave plads til de nye skud.
Red dyrelivet
Sådan en stor flot græs med vissen top gemmer på rigtig mange insekter og spindlere. Der er ly og læ nede mellem stråene, og derfor er det en rigtig god idé at lade lidt af toppen blive tilbage. For år tilbage klippede jeg min haves græsser helt ned til jordoverfladen, men det er jeg holdt op med. Nu lever jeg med de visne skud, der står tilbage. Toppen fjerner jeg, men jeg undlader at rydde alt for meget op, for der er masser af mikroliv i bunden af tuen, hvor forrige års visne skud er i fuld gang med at blive omsat. Et lille stykke natur midt i haven skal have lov til at stå urørt.
Vintergrønne græsser
Det er rimelig simpelt at klippe de visne toppe af græsser, som visner ned hvert efterår, men hvad gør man så ved de vintergrønne græsser? Der er et stort sortiment af skønne græsser, som hele vinteren beholder bladene. En af de mest almindelige er japansk star ‘Ice Dance’. En god effektiv bunddækkende græs med fine aflange hvide striber på bladene. Gennem vinteren vil disse græsser ofte få en del visne spidser, og dem kan du sagtens studse lige nu.
Ny video
Se med i denne helt nye video (5.29 min), hvor jeg har været ude og klippe elefantgræs, rørhvene, japansk star og bronzestar ned.
 |
| Køkkensaksen er kommet i brug |
11 | Artikler om haven, Efterår, Græsplæne, Planter
Hvor længe skal græsset klippes?
Under bladene vokser græsset stadig
Havejob i november
Når haven er fyldt med løvfældende træer og buske – og der er græsplæne, så kan man altid finde lidt at gøre her i november måned. Dette efterår er forholdsvis lunt, og det har endnu ikke været massiv frostvejr, og derfor sidder mange af bladene stadig på træerne.
Det betyder så, at det samme havearbejde skal udføres mere end én gang. Bladene skygger nemlig for lyset, som i forvejen er sparsomt, og det har græsplænen ikke godt af. Jeg trøster mig dog med, at det er nogle nye blade, som jeg samler sammen – sidste uges blade er kørt væk.
Du behøver ikke smide bladene på genbrugsstationen
Når vi gerne vil dyrke haven bæredygtigt, så gælder det om at beholde alt fra haven inde bag havelågen. Havens affald er faktisk lidt af en guldgrube. Nedfaldne grene, frugt og især blade er næringskilder, så tænk over, om du ikke kan få anvendelse af bladene andre steder i haven.
Sådan gør jeg
- Når bladene på græsplænen støder op til et blomsterbed med forårsløg og stauder, så skubber jeg blot bladene ind over bedet. Nu vil bladene danne et isolerende lag vinteren over. Til foråret skal jeg så være lidt tidligt ude, så tæppet af blade ikke ødelægger og trykker de første spirer fra blomsterløg og stauder
- Kompostbeholderen kan fyldes op. Jeg har mange blade, så kompostbeholderen fyldes hurtigt op. Jeg presser dog bladene lidt sammen, så de ikke fylder så meget. Jeg har også planer om at tømme et par af mine “kompost-rum”. Den færdige kompost er god at lægge mellem jordbærplanterne og under frugtbuskene
- I køkkenhaven er der stadig mad at hente. Rødbeder, bladbeder, vinterporrer, kål, knoldselleri og bladselleri. Resten af køkkenhaven er jeg ved at luge for ukrudt, for vi graver ikke jorden. Når det værste ukrudt er væk, så dynger jeg bladene ovenpå den bare jord og dækker også et godt isolerende lag omkring de grøntsager, som stadig ikke er høstet. Til foråret vil en del af bladene være omsat – resten rives sammen og ryger i komposten sammen med staudetoppe
- Blade, der ligger sporadisk på græsplænen fjerner jeg ikke. Når græsset skal klippes en sidste gang, vil de blive snittet i mindre stykker, og regnormene vil hurtigt snuppe dem. Regnormene lever nemlig af bl.a. blade, og regnorme i græsplænen er med til at ilte jorden og give gode betingelser for rodvækst
Hvornår stopper græsset med at gro?
Har du ikke evnen til at høre, når græsset gror, så kan du tjekke jordtemperaturen. Helt lavpraktisk kan du måle temperaturen med et jordtermometer. Har du ikke sådan et, så kan du tjekke temperaturen på landbrugets hjemmeside (link herunder).
I mit postnummer er temperaturen stadig 10 grader, og det fortæller mig, at der stadig er vækst i græsset. Først når jordtemperaturen når under 8 grader, går græsset i stå.
Er man lidt rationel anlagt, så kan man godt få den tanke, at en tæt klipning kan gøre jobbet, så man kan få pakket græsslåmaskinen væk for i år.
Det skal man IKKE!
Klipper du græsset helt tæt (lav klippehøjde), så reagerer græsset med ekstra vækst – det føler sig truet og gør alt for at overleve. Klipper du derimod græsset med forholdsvis høj klippehøjde, så påvirkes rod/top forholdet næsten ikke, og nu kan græsset langsomt gå i dvale for vinteren.
Undlader du at klippe græsset, så bliver det så langt, at de lægger sig ned. Disse “kager” af græs har stor risiko for at blive angrebet af svampe, der skader og derved opstår bare pletter, som du skal ud og reparere til foråret.
Du kan finde jordtemperaturen i dit eget postnummer via dette link
09 | Artikler om haven, Efterår, Græsplæne, Planter
Mos i plænen
Efteråret et et velegnet tidspunkt at få kalket plænen
SUR JORD
Hvad vil det egentlig sige, at man har en ”sur” jord? Ja, det betyder ikke, at humøret i jorden er dårligt, men at surhedsgraden er lav. Surhedsgraden betegnes som pH, og er pH 7, så er der tale om et neutralt surhedsniveau. Ved værdien 7, er det hverken surt eller basisk. Viser det sig, at surhedsgraden falder til omkring 5 – 5,5, så er der tale om en sur plæne. Symptomer på en sur græsplæne er ofte stor forekomst af mos.
NEDBRYDNING AF JORDENS MINERALER
Det er af afgørende betydning, at pH ikke er helt skæv, når jordens mineraler og derved frigørelsen af næringsstoffer til planterne sker. Hvis pH kommer under 5, så har planterne sværere ved at optage den kvælstof, de har brug for.
HVORFOR BLIVER JORDEN SUR?
Det er der flere forskellige årsager til. Den kemiske forklaring på at en jord bliver sur er, at mængden af brintioner H+ stiger. Følgende forhold bidrager til, at der kommer flere brintioner:
- Når planterne vokser, udskilles en kulsyre, der er medvirkende til, at mængden af H+ stiger
- Omsætningen af humussyre øger H+
- En mindre del kommer fra vores forurening med fossile brændstoffer (syreregn)
OPTIMALE FORHOLD FOR DIN PLÆNE
Surhedsgraden i jorden under din græsplæne bør være pH 6,0 – 6,5. Hvis du vil tjekke din plænes surhedsgrad, så skal du huske at udtage en jordprøve i det jordlag, hvor græssets rødder vokser. En relativ nem metode er at bruge en spade og grave et snit ud af plænen. Den mest repræsentative jordprøve får du, hvis du (iført handsker) udtager en mængde jord, der svarer til en spiseskefuld 8 – 10 steder i haven. De små snit, du graver op, lægger du blot ned i plænen igen.
Hvis du hælder ca. 100 g af din jordprøve i et glas med låg og fylder det med 1 dl demineraliseret vand (pH 7) og ryster glasset, vil jordvæsken blande sig med væsken. Når vandet er blevet næsten klart, kan man aflæse værdien. Nogle havecentre kan hjælpe dig eller du kan rekvirere et pH kit eller lakmuspapir.
HVORNÅR SKAL MAN KALKE?
Kalkning af jorden virker i princippet hele året, og sænkningen af pH sker uafhængigt af temperaturen. Processen er meget langsom, så kalk skal tildeles plænen 2 – 3 måneder før, du ser effekten. Kalkning sent efterår eller vinter er derfor optimalt for græsplænen.
HVOR MEGET?
Der findes flere forskellige kalkprodukter. Dolomitkalk har et stort indhold af magnesium, havekalk eller perlekalk er mere almindelige. Kalk sviner en del, så et forholdsvis nyt produkt er blevet vel modtaget – det hedder AQUA kalk og det støver stort set ikke. Du kan se doseringen af kalken på produkterne, men der er ofte tale om en dosering på 20 – 30 kg pr. 100 m2 plæne, så det er ikke et ”lille drys”.
KAN MAN KALKE FOR MEGET?
Ja, det kan man let komme til. Fordi vi så gerne vil gøre forholdene i haven optimale, så risikerer vi at gøre noget ”for godt”. Det er derfor helt afgørende at få udtaget en jordprøve til pH test.
P.S. husk at fjerne nedfaldne æbler og blade, inden du kalker plænen
09 | Artikler om haven, Efterår, Gødning, Gøremål i haven, Græsplæne, Planter
Hvor længe skal haven gødes?
Afrikanske skærmliljer skal gødes NU – gøder du om foråret får du ikke ret mange blomster
GRÆSPLÆNEN
Hvorfor er naboens plæne altid grønnere? Mange kigger “over hækken” og måske er plænen sundere og mere vital at se på? Her i september bør græsplænen være helt tæt og fri for mos – hvis den altså er blevet passet godt hele sommeren. Det varer ikke så længe inden plænen skal igennem flere måneder, hvor vi ikke “passer” den med samme omsorg, som vi kan gøre nu. Efterårets måneder er ofte fugtige og græsset for vådt til, at plæneklippere sådan lige suser over den. Græssets tilvækst aftager også, så behovet for klipninger aftager.
Vil du sikre dig en stærk, tæt og sund græsplæne hele vinteren, så bør du tildele den en sidste gang gødning her i september. Sæt doseringen ned til ca. 50% – det svarer til 1,2 kg/100 m2. Du kan med fordel vælge en naturgødning, som frigiver gødningen langsommere. Læs på produktet, hvor meget producenten anbefaler.
DRIVHUSET
Vindruerne modner, tomater kan man svælge i, peberfrugter og chili er klar til høst, og har du krydderurter, meloner eller andre gode sager, så er september en måned, hvor både madpakken og aftensmåltidet kan suppleres med friske grøntsager. Udover at modne frugterne, så vokser planterne stadig. Det betyder også, at de har brug for andet end vand. I princippet kan man sige, at så længe planterne gror, så skal de gødes. Mængden af gødning kan reguleres i takt med, at tilvæksten mindskes.
Frem til 1. oktober bør du derfor stadig tilsætte flydende gødning, når du vander i drivhuset.
I år er vejret så lunt og solen bidrager til smagsdannelsen i frugterne. Alligevel så opnår du en bedre smag, hvis du har mulighed for at vande mindre. Dyrker du i kapillærkasser, så vand dem ovenfra og undlad at fylde kasserne helt op. Da rødderne ligger nede i kassen, så skal der være en smule vand i bunden, så de ikke udtørrer og dør.
KØKKENHAVEN
Langt de fleste afgrøder i køkkenhaven er enten allerede høstet eller skal høstes. Har du i din køkkenhave rækker med jordbær, så skal de gødes nu. Jordbær danner nemlig deres blomsteranlæg nu, og det kræver ekstra gødning. Jordbær kvitterer for tilførsel af naturgødning, som ikke udvaskes i regnen, men bliver i rodzonen over en længere periode.
KRUKKERNE
Har du lige plantet dine krukker til med ny frisk gødet jord og skønne sensommer planter, så behøver du ikke gøre mere. Står dine krukker med eks. hortensia eller opstammede planter fra foråret eller sidste år, så er det en god idé at gøde dem måneden ud. Måske har du i foråret tildelt dem gødningstabletter – i så fald behøver du ikke gøde ekstra.
Er du den glade ejer af krukker med afrikanske skærmliljer (Agapanthus), så skal du her efter blomstringen gøde dem godt – de skal KUN gødes om efteråret.
FORÅRSLØG
Forårsløg har fart på, og selvom mange af bedets andre planter (stauder og buske) er på retur, så er det en god idé at gøde de arealer, hvor forårsløgene kommer op. Spørg i dit havecenter som har et bredt udvalg af forskellige gødninger.
02 | Artikler om haven, Gøremål i haven, Græsplæne, Kalkning, Vinter
Hvornår skal plænen have kalk?
Kalk til græsplænen er en god investering, men hvorfor?
Når man beskæftiger sig med have og planter, så risikerer man at få orakelstatus, når man møder op til en fejring af fødselsdag eller i andre forsamlinger, hvor samtalen nemt går i retning af, hvad man beskæftiger sig med. Sådan var det også i sidste weekend til familiefesten. Det milde vejr blev der selvsagt talt om, og så faldt snakken på græsplænen (nogle af gæsterne spiller nemlig golf). Og jeg behøver ikke finde luppen frem for at konstatere, at vores græsplæne ikke kun består af græs!
Mos er igen i år et kæmpeproblem, og mit “middags” råd lød på at få kalket plænen.
SUR JORD
Uden at komme med det store foredrag om planternes ernæring og pH-værdier, så er det et faktum, at jorden, hvor græsset vokser mister lidt af pusten. Jorden bliver mere og mere sur, og netop de lidt sure forhold fremmer mosvæksten. Når jorden er sur, så er pH-værdien lavere end 7, mens den vil være basisk, når værdien er over 7. Når jordens surhedsgrad falder over årene, er det derfor ikke noget, som du gør forkert – det er almindeligt at græsvækst får jordens “kemi” til at indeholde flere ioner, der er + ladede og derfor bliver jorden sur.
KALK
For at rette op på jordens surhed, så kan man tildele den kalk. Kalken snupper de frie + ladninger, og nu er jorden mere neutral. Det hæmmer mængden af mos, men det slår ikke mosset ihjel. Kalk kan du med fordel strø ud på din græsplæne her i det tidlige forår inden du skal i gang med at klippe den. Har du allerede givet plænen kalk i efteråret, så er du bare foran på point.
FLERE TYPER KALK
Der findes flere forskellige typer kalk. I dit havecenter kan du få vejledning i dosering og høre mere om forskellen mellem de enkelte typer. Selv synes jeg at det forholdsvis nye produkt Aqua kalk, som er granuleret og derfor ikke støver, er lettere at anvende. Det er nemmere at fordele, og man kan færdes på græsplænen uden at få kalken på fodtøjet. Fordelen ved Aqua kalk er også, at det virker over en længere periode og produktet indeholder desuden lidt mikroorganismer, der er med til at øge livet i jorden under græsdækket.
SÅDAN FINDER DU DIN PLÆNES PH-VÆRDI
Hvis du er i tvivl om, hvor din egen plænes surhedsgrad ligger, så er det muligt at måle den. Dit havecenter kan hjælpe dig med at få det målt eller vejlede dig i at gøre det med en simpel pH test. Når man har givet plænen kalk vil der gå 1 – 2 måneder inden effekten af kalkningen igen kan måles.
NÆSTE SKRIDT I KAMPEN OM EN FLOT GRÆSPLÆNE
Nu løste det jo ikke udfordringen med mos i plænen, men lige nu er der ikke så meget mere man kan gøre for at rette op på problemet. Mosset må vi vente lidt endnu med inden det skal fjernes. Græsset er endnu i en sårbar fase, så går du hårdhændet til værks med vertikalskærer og mosrive, så skader det mere end godt er.
Fortsætter det lune vintervejr og er temperaturen i jorden oppe og ramme de 7 – 10 grader, så er det tid til at sprede den første portion gødning.
Hvis du vil vide, hvor høj jordtemperaturen er i dit område, så kan du selvfølgelig selv måle det, men du kan også søge dit postnummer i landbrugets måling og prognose – prøv at klikke her
07 | Artikler om haven, Gøremål i haven, Græsplæne, Hæk, Planter, Sommer
Feriestemning i haven
Tæt plantning hindrer ukrudtet i at få fat – og sikrer ferie i haven
Mange holder ferie i både 3 og 4 uger, så der er tid til at nyde egen eller andres have
Sommerferiegæster valfarter til lufthavne eller pakker bilen med tagboks og kører i alle mulige retninger for at komme lidt væk fra hverdagens trummerum og for at opleve noget nyt – eller det kendte fra tidligere rejser. Ferien vil også, for manges vedkommende, delvist blive afholdt på egen matrikel – nok med dagsudflugter eller ture til stranden.I min have forbereder vi os på at drage i sommerhus, så her skal vi igennem adskillige forberedelser, så haven også bliver dejlig at vende tilbage til.
KØKKENHAVEN
Her bliver luget, hakket, sået nyt salat og et nyt hold ærter, og til slut dækkes det hele med et lag jordforbedringsmateriale. Det består af organisk materiale, der er komposteret. Der er lidt gødning i produktet, men først og fremmest hindrer det nye frø fra ukrudtplanter i at spire frem og omdanne køkkenhaven til et sandt inferno.
ROSENHAVEN
Vi holder af roser, og har dem i mange afskygninger. De klarer sig ofte helt selv, men der er en del lange skud, som vi lige binder op – eller ind, hvis de står op af et træ eller stativ. I det lange rosenbed, hvor der i foråret var krokus, er der ingen plantebund. Derfor har vi også her anvendt jordforbedringsmateriale i et godt tykt lag. Det hjælper også med at holde roserne sunde, hæmmer fordampningen, så der ikke bliver for tørt og så pynter jorddækningen rigtig meget.
GRÆSPLÆNEN
Er altid lidt af en udfordring, og vi diskuterer stadig om der skal investeres i en robot. Faktum er, at plænen skal klippes mindst én gang om ugen, og hvis du ikke vil have en masse græsafklip liggende, så skal der klippes med græsopsamler. Lige inden afgang klippes plænerne, og så er det rart med en hjælpende hånd fra familie eller naboer, hvis man er væk længere end en uge ad gangen.
HÆKKENE KLIPPES
Vi har mange hække, og de fleste er bøgehække. De har nu stået i en længere periode og lignet pjuskede budskadser, men alle hækkene skal lige klippes, inden vi drager på ferie. Feriebarnet hjælper til med at samle affald sammen – lidt ekstra lommepenge til ferien kan vi vist alle have fornøjelse af at have.
DRIVHUSENE
Her vandes der godt igennem – kapillærkasserne fyldes op med vand og gødning, krukkerne sættes ud i skyggen bag hækken, og naboerne bliver instrueret i at holde øje med eventuelle udtørringer, hvis vejret bliver nedbørsfattigt. Vi har nogle bakker, som vi kan fylde med vand og sætte eks. stueplanterne i. Det giver automatisk vanding i adskillige dage. En balje er også værdifuld, så planterne ikke tørrer ud.
BLOMSTERHAVEN
Især staudebedet er blevet renoveret inden ferien. Visne blomster fra akelejer, akelejefrøstjerne, natviol og digitalis er klippes af de fleste steder – det pynter, giver plads til nye blomstrende stauder, og hindrer overflod af nye selvsåede planter til næste år.
UKRUDTET
Vokser ret godt i år. De bede i haven, hvor der er plantet så tæt, at jorden ikke er synlig, er der ikke meget ukrudt at se. Der kan lige titte et par enkelte ukrudtsplanter op – dem fjerner jeg selvfølgelig. Ukrudtet får ført og fremmest plads i køkkenhaven (her dækkes med jordforbedring), under frugtbuskene (her hakkes det væk), i flisesprækkerne (her luger vi det værste, mens resten får lov at stå). Dertil kommer turen med buskryderen, som hos os er et uundværligt redskab. Ved at slå toppen af ukrudtet i hegnet mod naboen, og i randen, hvor haven går over i natur, så hindrer vi frøspredning til den kultiverede del – uden at slå planterne ihjel, men så vi ikke overmandes af en masse frøspredning. Det levner stadig rigeligt af muligheder for havens fugle og insekter, for der er masser af brændenældeblade, som sommerfuglene kan lægge deres æg på, græs, som pindsvinet kan gemme sig i, og vilde blomster, hvor bierne kan hente nektar. Under de meget høje træer vokser de vilde brombær, som vi sjældent får plukket, men som sikkert giver glæde til mange andre beboere på vores matrikel.
