fbpx
Vissen græsplæne

Vissen græsplæne

Er græsplænen helt død?

Vissen græsplæne
Du har måske før oplevet, at komme hjem fra ferie og så se, at græsplænen ser noget død ud? Sommeren 2022 har været ideel for de mange landmænd, der har travlt med at høste korn. De mange tørre dage har modnet kornet og man kan næsten dufte de tørre kornaks, når man kører forbi markerne. Store støvskyer stiger op, når mejetærskerne høster de vigtige afgrøder.

Nå, tilbage til havens græsplæner, som der ikke er meget vækst i, og derfor trænger den nok heller ikke til at blive klippet. Og netop det gør, at den kan få fred og ro til at komme sig. Den skal nok vende tilbage til sin grønne stil, men det kan godt tage noget tid.

Tænk som græs

Går man fagligt til værks, så vil øvelsen i at tænke som planten, det drejer sig om, være nyttig. Hvis jeg skulle sætte mig ind i, hvordan jeg som en græstue vil reagere på de ydre omstændigheder, som jeg lige nu sidder i, så vil jeg gøre følgende:
 
  • da der ingen vand er til at holde bladene saftspændte, så lukker jeg af for transporten til de dele af planten, som fordamper mest
  • I “hjertet”, hvor nye blade udvikles, er det vigtigt, at der stadig er saftspænding. Her må der ikke lukkes af for vandtilførsel
  • Under jorden vil det være svært at danne nye rødder. Jeg vil bevare mit rodnet og især de rødder, hvor der er energi og ressourcer til at bygge nyt rodsystem op. Nogle af de mindre og tynde rødder vil der nok ikke være kræfter til at beholde 

Ny vækst på vej

Når det har regnet nogle gange, så vil rødderne kunne transportere vand til græssets top. De visne blade vil ikke kunne genoplives, men der vil komme nye grønne blade frem fra “hjertet”. De grønne blade kan danne fotosyntese og ny energi kommer retur til græsplanten og især til rodsystemet, som igen kan bygges op.

Det værste kan også ske

Hvis der ikke kommer regn, vil nogle af de svageste græsplanter på særligt udsatte steder (sandjord) helt gå tabt. Er der stærkere græs omkring, vil det brede sig og lappe hullerne sammen, men i værste fald, vil det være nødvendigt at lappe på plænen. Vent med at så nyt græs til september/oktober. Her er der lidt mere fugtighed i jorden, og det er stadig varmt nok til, at græsfrø kan spire frem.
Sådan fjerner du mos fra plænen

Sådan fjerner du mos fra plænen

Fiks din plæne

Mos i græsplænen

Græsset skal slås og plænen er måske også fyldt med mos?

Nu er det rette tidspunkt

Fra midten af april er din græsplæne klar til forårsrenovering. Nu er græsset så stærkt, at det kan tåle, at du er lidt hård med redskaber. Det er tid til at rette op på eventuelle vinterskader og tid til at fjerne mos.

Brug en vertikalskærer
 

Du kan leje en vertikalskærer (eller købe en). En vertikalskærer “lufter” plænen, løsner mosset og giver ilt til græsset og får det til at gro og blive tæt. På en jævn plæne skal skæredybden være 3 mm, mens den skal være 5 mm, hvis plænen er lidt mere ujævn.

HUSK at din plæne skal være min. tre år gammel før du kan bruge en vertikalskære
HUSK at plænen skal være relativt tør, når du kører med en vertikalskærer

Saml mos sammen

Når du har skåret på kryds og tværs skal du rive al det løse mos og græs top sammen. De mange fulde trillebøre af mos kan med fordel komme på komposten. Nu er din plæne noget tynd og pjevset. I de næste uger skal du værne om din plæne, for nu er den lidt sårbar.

Ingen fodboldturneringer lige nu.

Eftersåning og gødskning

Du kan med fordel efterså din plæne med ca. 3 kg frø pr. 100 kvm. Har du mulighed for at sprede et tyndt lag harpet muldjord inden du sår, giver det et endnu bedre resultat. Vand med en vippevander, så græsset får god kontakt med jorden – eller så lige før der kommer lidt regn fra oven.

Gødning i det tidlige forår er altafgørende for at få en flot og tæt græsplæne. Når du gøder, vil mosset forsvinde og du kan nyde en tæt og grøn plæne. 

Vejledende gødningsplan

Antal kg pr. 100 kvm plæne

Naturgødning 3 kg primo april, 3 kg midt maj og 3 kg primo august

Kunstgødning 2 kg primo april, 2 kg midt maj, 2 kg primo juli og 2 kg primo september

VIDEO


For et år siden brugte min søskende og ægtefæller en dejlig forårsdag for at hjælpe mine forældre, så de kunne få frisket deres græsplæne op. Det er godt at være mange om det lidt tunge arbejde, som det er at vertikalskære og fjerne mos. Jeg filmede processen og har samlet klippene i denne 2 min. lange video.

Græsplænen blev rigtig fint, men det varede nogen tid inden frøene spirede, for sidste års maj måned var kold og nedbørsfattig.

 

Sådan fjerner du mos i plænen
Sådan klipper du græsser ned | VIDEO

Sådan klipper du græsser ned | VIDEO

Klip havens græsser ned

Prydgræsser klippes ned i marts

Til sommer vil en græs som denne (rørhvene) pryde havens bede med dejlige frøstande

Saksen skal i brug

 

Det er forår og alting klippes ned. Povl Dissing og Benny Andersens forårsvise passer perfekt til dage i haven i marts. Staudebedet, græsserne og frugtbuskene. (roserne venter vi lige lidt med endnu)

Da jeg i sidste uge var forbi på Danmarks flotteste græsplanteskole, Overdam Planteskole i Hørsholm, var de i fuld gang med at klippe alle deres græsser ned. Den store græssamling har hele vinteren stået brun og flot, men nu skal toppen af for at lave plads til de nye skud.

Red dyrelivet

Sådan en stor flot græs med vissen top gemmer på rigtig mange insekter og spindlere. Der er ly og læ nede mellem stråene, og derfor er det en rigtig god idé at lade lidt af toppen blive tilbage. For år tilbage klippede jeg min haves græsser helt ned til jordoverfladen, men det er jeg holdt op med. Nu lever jeg med de visne skud, der står tilbage. Toppen fjerner jeg, men jeg undlader at rydde alt for meget op, for der er masser af mikroliv i bunden af tuen, hvor forrige års visne skud er i fuld gang med at blive omsat. Et lille stykke natur midt i haven skal have lov til at stå urørt.
 

Vintergrønne græsser

Det er rimelig simpelt at klippe de visne toppe af græsser, som visner ned hvert efterår, men hvad gør man så ved de vintergrønne græsser? Der er et stort sortiment af skønne græsser, som hele vinteren beholder bladene. En af de mest almindelige er japansk star ‘Ice Dance’. En god effektiv bunddækkende græs med fine aflange hvide striber på bladene. Gennem vinteren vil disse græsser ofte få en del visne spidser, og dem kan du sagtens studse lige nu. 
 

Ny video

Se med i denne helt nye video (5.29 min), hvor jeg har været ude og klippe elefantgræs, rørhvene, japansk star og bronzestar ned. 

 

Køkkensaksen er kommet i brug
Gror græsset stadigvæk?

Gror græsset stadigvæk?

Hvor længe skal græsset klippes?

Blade på græs

Under bladene vokser græsset stadig

Havejob i november

 

Når haven er fyldt med løvfældende træer og buske – og der er græsplæne, så kan man altid finde lidt at gøre her i november måned. Dette efterår er forholdsvis lunt, og det har endnu ikke været massiv frostvejr, og derfor sidder mange af bladene stadig på træerne. 

Det betyder så, at det samme havearbejde skal udføres mere end én gang. Bladene skygger nemlig for lyset, som i forvejen er sparsomt, og det har græsplænen ikke godt af. Jeg trøster mig dog med, at det er nogle nye blade, som jeg samler sammen – sidste uges blade er kørt væk.

Du behøver ikke smide bladene på genbrugsstationen

Når vi gerne vil dyrke haven bæredygtigt, så gælder det om at beholde alt fra haven inde bag havelågen. Havens affald er faktisk lidt af en guldgrube. Nedfaldne grene, frugt og især blade er næringskilder, så tænk over, om du ikke kan få anvendelse af bladene andre steder i haven.

Sådan gør jeg

  • Når bladene på græsplænen støder op til et blomsterbed med forårsløg og stauder, så skubber jeg blot bladene ind over bedet. Nu vil bladene danne et isolerende lag vinteren over. Til foråret skal jeg så være lidt tidligt ude, så tæppet af blade ikke ødelægger og trykker de første spirer fra blomsterløg og stauder
  • Kompostbeholderen kan fyldes op. Jeg har mange blade, så kompostbeholderen fyldes hurtigt op. Jeg presser dog bladene lidt sammen, så de ikke fylder så meget. Jeg har også planer om at tømme et par af mine “kompost-rum”. Den færdige kompost er god at lægge mellem jordbærplanterne og under frugtbuskene
  • I køkkenhaven er der stadig mad at hente. Rødbeder, bladbeder, vinterporrer, kål, knoldselleri og bladselleri. Resten af køkkenhaven er jeg ved at luge for ukrudt, for vi graver ikke jorden. Når det værste ukrudt er væk, så dynger jeg bladene ovenpå den bare jord og dækker også et godt isolerende lag omkring de grøntsager, som stadig ikke er høstet. Til foråret vil en del af bladene være omsat – resten rives sammen og ryger i komposten sammen med staudetoppe
  • Blade, der ligger sporadisk på græsplænen fjerner jeg ikke. Når græsset skal klippes en sidste gang, vil de blive snittet i mindre stykker, og regnormene vil hurtigt snuppe dem. Regnormene lever nemlig af bl.a. blade, og regnorme i græsplænen er med til at ilte jorden og give gode betingelser for rodvækst

Hvornår stopper græsset med at gro?

Har du ikke evnen til at høre, når græsset gror, så kan du tjekke jordtemperaturen. Helt lavpraktisk kan du måle temperaturen med et jordtermometer. Har du ikke sådan et, så kan du tjekke temperaturen på landbrugets hjemmeside (link herunder).

I mit postnummer er temperaturen stadig 10 grader, og det fortæller mig, at der stadig er vækst i græsset. Først når jordtemperaturen når under 8 grader, går græsset i stå.

Er man lidt rationel anlagt, så kan man godt få den tanke, at en tæt klipning kan gøre jobbet, så man kan få pakket græsslåmaskinen væk for i år.

Det skal man IKKE!

Klipper du græsset helt tæt (lav klippehøjde), så reagerer græsset med ekstra vækst – det føler sig truet og gør alt for at overleve. Klipper du derimod græsset med forholdsvis høj klippehøjde, så påvirkes rod/top forholdet næsten ikke, og nu kan græsset langsomt gå i dvale for vinteren.

Undlader du at klippe græsset, så bliver det så langt, at de lægger sig ned. Disse “kager” af græs har stor risiko for at blive angrebet af svampe, der skader og derved opstår bare pletter, som du skal ud og reparere til foråret.

Du kan finde jordtemperaturen i dit eget postnummer via dette link

Græsplænen er sur

Græsplænen er sur

Mos i plænen

Efteråret et et velegnet tidspunkt at få kalket plænen

 

SUR JORD

Hvad vil det egentlig sige, at man har en ”sur” jord? Ja, det betyder ikke, at humøret i jorden er dårligt, men at surhedsgraden er lav. Surhedsgraden betegnes som pH, og er pH 7, så er der tale om et neutralt surhedsniveau. Ved værdien 7, er det hverken surt eller basisk. Viser det sig, at surhedsgraden falder til omkring 5 – 5,5, så er der tale om en sur plæne. Symptomer på en sur græsplæne er ofte stor forekomst af mos.

 
NEDBRYDNING AF JORDENS MINERALER

Det er af afgørende betydning, at pH ikke er helt skæv, når jordens mineraler og derved frigørelsen af næringsstoffer til planterne sker. Hvis pH kommer under 5, så har planterne sværere ved at optage den kvælstof, de har brug for.

HVORFOR BLIVER JORDEN SUR?

Det er der flere forskellige årsager til. Den kemiske forklaring på at en jord bliver sur er, at mængden af brintioner H+ stiger. Følgende forhold bidrager til, at der kommer flere brintioner:

  • Når planterne vokser, udskilles en kulsyre, der er medvirkende til, at mængden af H+ stiger
  • Omsætningen af humussyre øger H+
  • En mindre del kommer fra vores forurening med fossile brændstoffer (syreregn)

 
OPTIMALE FORHOLD FOR DIN PLÆNE

Surhedsgraden i jorden under din græsplæne bør være pH 6,0 – 6,5. Hvis du vil tjekke din plænes surhedsgrad, så skal du huske at udtage en jordprøve i det jordlag, hvor græssets rødder vokser. En relativ nem metode er at bruge en spade og grave et snit ud af plænen. Den mest repræsentative jordprøve får du, hvis du (iført handsker) udtager en mængde jord, der svarer til en spiseskefuld 8 – 10 steder i haven. De små snit, du graver op, lægger du blot ned i plænen igen.
Hvis du hælder ca. 100 g af din jordprøve i et glas med låg og fylder det med 1 dl demineraliseret vand (pH 7) og ryster glasset, vil jordvæsken blande sig med væsken. Når vandet er blevet næsten klart, kan man aflæse værdien. Nogle havecentre kan hjælpe dig eller du kan rekvirere et pH kit eller lakmuspapir. 
 

HVORNÅR SKAL MAN KALKE?

Kalkning af jorden virker i princippet hele året, og sænkningen af pH sker uafhængigt af temperaturen. Processen er meget langsom, så kalk skal tildeles plænen 2 – 3 måneder før, du ser effekten. Kalkning sent efterår eller vinter er derfor optimalt for græsplænen.
 

HVOR MEGET?

Der findes flere forskellige kalkprodukter. Dolomitkalk har et stort indhold af magnesium, havekalk eller perlekalk er mere almindelige. Kalk sviner en del, så et forholdsvis nyt produkt er blevet vel modtaget – det hedder AQUA kalk og det støver stort set ikke. Du kan se doseringen af kalken på produkterne, men der er ofte tale om en dosering på 20 – 30 kg pr. 100 m2 plæne, så det er ikke et ”lille drys”.

 
KAN MAN KALKE FOR MEGET?

Ja, det kan man let komme til. Fordi vi så gerne vil gøre forholdene i haven optimale, så risikerer vi at gøre noget ”for godt”. Det er derfor helt afgørende at få udtaget en jordprøve til pH test.
 

P.S. husk at fjerne nedfaldne æbler og blade, inden du kalker plænen

Gødning til haven

Gødning til haven

Hvor længe skal haven gødes?

Afrikanske skærmliljer skal gødes NU – gøder du om foråret får du ikke ret mange blomster

GRÆSPLÆNEN

Hvorfor er naboens plæne altid grønnere? Mange kigger “over hækken” og måske er plænen sundere og mere vital at se på? Her i september bør græsplænen være helt tæt og fri for mos – hvis den altså er blevet passet godt hele sommeren. Det varer ikke så længe inden plænen skal igennem flere måneder, hvor vi ikke “passer” den med samme omsorg, som vi kan gøre nu. Efterårets måneder er ofte fugtige og græsset for vådt til, at plæneklippere sådan lige suser over den. Græssets tilvækst aftager også, så behovet for klipninger aftager. 

Vil du sikre dig en stærk, tæt og sund græsplæne hele vinteren, så bør du tildele den en sidste gang gødning her i september. Sæt doseringen ned til ca. 50% – det svarer til 1,2 kg/100 m2. Du kan med fordel vælge en naturgødning, som frigiver gødningen langsommere. Læs på produktet, hvor meget producenten anbefaler.

DRIVHUSET

Vindruerne modner, tomater kan man svælge i, peberfrugter og chili er klar til høst, og har du krydderurter, meloner eller andre gode sager, så er september en måned, hvor både madpakken og aftensmåltidet kan suppleres med friske grøntsager. Udover at modne frugterne, så vokser planterne stadig. Det betyder også, at de har brug for andet end vand. I princippet kan man sige, at så længe planterne gror, så skal de gødes. Mængden af gødning kan reguleres i takt med, at tilvæksten mindskes.

Frem til 1. oktober bør du derfor stadig tilsætte flydende gødning, når du vander i drivhuset.

I år er vejret så lunt og solen bidrager til smagsdannelsen i frugterne. Alligevel så opnår du en bedre smag, hvis du har mulighed for at vande mindre. Dyrker du i kapillærkasser, så vand dem ovenfra og undlad at fylde kasserne helt op. Da rødderne ligger nede i kassen, så skal der være en smule vand i bunden, så de ikke udtørrer og dør.

KØKKENHAVEN

Langt de fleste afgrøder i køkkenhaven er enten allerede høstet eller skal høstes. Har du i din køkkenhave rækker med jordbær, så skal de gødes nu. Jordbær danner nemlig deres blomsteranlæg nu, og det kræver ekstra gødning. Jordbær kvitterer for tilførsel af naturgødning, som ikke udvaskes i regnen, men bliver i rodzonen over en længere periode.

KRUKKERNE

Har du lige plantet dine krukker til med ny frisk gødet jord og skønne sensommer planter, så behøver du ikke gøre mere. Står dine krukker med eks. hortensia eller opstammede planter fra foråret eller sidste år, så er det en god idé at gøde dem måneden ud. Måske har du i foråret tildelt dem gødningstabletter – i så fald behøver du ikke gøde ekstra.
Er du den glade ejer af krukker med afrikanske skærmliljer (Agapanthus), så skal du her efter blomstringen gøde dem godt – de skal KUN gødes om efteråret.

FORÅRSLØG

Forårsløg har fart på, og selvom mange af bedets andre planter (stauder og buske) er på retur, så er det en god idé at gøde de arealer, hvor forårsløgene kommer op. Spørg i dit havecenter som har et bredt udvalg af forskellige gødninger.