02 | Artikler om haven, Gøremål i haven, Græsplæne, Kalkning, Vinter
Hvornår skal plænen have kalk?
Kalk til græsplænen er en god investering, men hvorfor?
Når man beskæftiger sig med have og planter, så risikerer man at få orakelstatus, når man møder op til en fejring af fødselsdag eller i andre forsamlinger, hvor samtalen nemt går i retning af, hvad man beskæftiger sig med. Sådan var det også i sidste weekend til familiefesten. Det milde vejr blev der selvsagt talt om, og så faldt snakken på græsplænen (nogle af gæsterne spiller nemlig golf). Og jeg behøver ikke finde luppen frem for at konstatere, at vores græsplæne ikke kun består af græs!
Mos er igen i år et kæmpeproblem, og mit “middags” råd lød på at få kalket plænen.
SUR JORD
Uden at komme med det store foredrag om planternes ernæring og pH-værdier, så er det et faktum, at jorden, hvor græsset vokser mister lidt af pusten. Jorden bliver mere og mere sur, og netop de lidt sure forhold fremmer mosvæksten. Når jorden er sur, så er pH-værdien lavere end 7, mens den vil være basisk, når værdien er over 7. Når jordens surhedsgrad falder over årene, er det derfor ikke noget, som du gør forkert – det er almindeligt at græsvækst får jordens “kemi” til at indeholde flere ioner, der er + ladede og derfor bliver jorden sur.
KALK
For at rette op på jordens surhed, så kan man tildele den kalk. Kalken snupper de frie + ladninger, og nu er jorden mere neutral. Det hæmmer mængden af mos, men det slår ikke mosset ihjel. Kalk kan du med fordel strø ud på din græsplæne her i det tidlige forår inden du skal i gang med at klippe den. Har du allerede givet plænen kalk i efteråret, så er du bare foran på point.
FLERE TYPER KALK
Der findes flere forskellige typer kalk. I dit havecenter kan du få vejledning i dosering og høre mere om forskellen mellem de enkelte typer. Selv synes jeg at det forholdsvis nye produkt Aqua kalk, som er granuleret og derfor ikke støver, er lettere at anvende. Det er nemmere at fordele, og man kan færdes på græsplænen uden at få kalken på fodtøjet. Fordelen ved Aqua kalk er også, at det virker over en længere periode og produktet indeholder desuden lidt mikroorganismer, der er med til at øge livet i jorden under græsdækket.
SÅDAN FINDER DU DIN PLÆNES PH-VÆRDI
Hvis du er i tvivl om, hvor din egen plænes surhedsgrad ligger, så er det muligt at måle den. Dit havecenter kan hjælpe dig med at få det målt eller vejlede dig i at gøre det med en simpel pH test. Når man har givet plænen kalk vil der gå 1 – 2 måneder inden effekten af kalkningen igen kan måles.
NÆSTE SKRIDT I KAMPEN OM EN FLOT GRÆSPLÆNE
Nu løste det jo ikke udfordringen med mos i plænen, men lige nu er der ikke så meget mere man kan gøre for at rette op på problemet. Mosset må vi vente lidt endnu med inden det skal fjernes. Græsset er endnu i en sårbar fase, så går du hårdhændet til værks med vertikalskærer og mosrive, så skader det mere end godt er.
Fortsætter det lune vintervejr og er temperaturen i jorden oppe og ramme de 7 – 10 grader, så er det tid til at sprede den første portion gødning.
Hvis du vil vide, hvor høj jordtemperaturen er i dit område, så kan du selvfølgelig selv måle det, men du kan også søge dit postnummer i landbrugets måling og prognose – prøv at klikke her
02 | Artikler om haven, Vinter
Julens kranse kan genbruges
Smid ikke din brugte krans væk
Julens pynt er måske så småt luget væk fra din bolig, men de brugte kranse kan du sagtens genanvende.
- Find frem til den tråd, som grenene er bundet fast med
- Klip den over
- Vikl nu tråden af og smid gran og grene på komposten eller ud i havens bede
- Tråden er lavet af metal og kan sorteres til genbrug
- Mine kranse er bundet af halm og jeg gemmer dem år efter år
02 | Buske, Månedens Plante 2020, Vinter
Enestående ene
Ene, Juniperus communis ’Repanda’
Når vinteren hviler over landet, spiller de stedsegrønne planter en fornem rolle i havesceneriet. De er garanter for, at verden aldrig bliver grå og trist. Derfor er ene ’Repanda’ Månedens Plante i februar. Den trives og danner en smuk, grøn ramme Kong Vinter til trods.
Ene, Juniperus communis, har i årtusinder været en nyttig plante for danskerne. Den har været brugt til hegnspæle, kurveflet og røgelse. Kloge koner har tilskrevet den uforlignelig virkning mod alt fra sindssyge til dårlig ånde, og den dag i dag anvendes enebær som et skattet krydderi til vildtretter samt stærke drikke. Oven i de nyttige anvendelsesmuligheder kommer enens mange gode egenskaber som haveplante. Ene er nemlig både robust, nem at dyrke og smuk uanset årstiden.
Ene kan følges langt tilbage i danskernes historie. Den indvandrede sammen med de første mennesker for 10.000 år siden, og siden har den vokset vildt i naturen. Den naturlige udbredelse er baggrunden for, at ene er så velegnet som haveplante. Planten trives netop med de danske vækstbetingelser. Derfor er ene let at dyrke. Den giver hverken op overfor frost eller vind og trives på de fleste jordtyper, blot jorden ikke er fugtig og meget kalkholdig. Fuldt sollys giver den smukkeste udvikling.
Ene ’Repanda’ er blot en af de mange sorter, der findes. Nogle er høje, smalle vækster, andre er nærmest pyramideformede. Nogle har blågrønne, andre gulgrønne og andre igen friskgrønne nåle. ’Repanda’ har en tæt, flad vækstform, der gør sorten velegnet som bunddækkeplante. Den breder sig fladt og dækker jorden som et tæt, grønt tæppe, der ikke levner ukrudtet mange chancer. ’Repanda’ bliver ikke meget over 30 cm høj, men dækker let et areal på 1,5 meter i diameter. Den danner en rolig, grøn flade som smuk forgrund i bedene eller langs havegangene, ikke mindst i forhaven, hvor det er dejligt at have noget grønt at se på året rundt.
Sammen med andre stedsegrønne væver den en smuk kollage i grønne farver, som havens småfugle ynder at putte sig i.
Fælles for alle ene sorterne er de korte, spidse nåle, samlet i fine små kranse, og den lille blåsorte bærkogle, vi kalder enebær. Bærrene er flere år om at udvikle sig og skifter undervejs farve fra grøn til blåsort. Det kan vare nogle år, før planten begynder at bære enebær, og da han- og hunblomster ofte findes på hver deres plante, er det ikke alle planter, der udvikler bær. Til gengæld udvikler både han- og hunplanter sig til smukke, stedsegrønne buske, der er en pryd og en fryd i haven hele året rundt – ikke mindst i januar, når vi trænger allermest til noget smukt og grønt at lade øjnene hvile ved. Derfor er ene ’Repanda’ valgt som Månedens Plante i februar.
01 | Artikler om haven, Vinter
Invitér foråret ind
Forår er nok den årstid, som vi skatter højest. Længere periode med gråt vejr og korte dage bliver heldigvis udskiftet med lune solrige dage og lyse aftener. Har du også erantis og vintergækker i din have, så ved du, at foråret er godt på vej. Påskeliljerne står klar med deres blomsterknopper, men jeg håber da, at de lader vente lidt endnu – der er jo længe til påske.
BLOMSTERGRENE
Når man er en lykkelig haveejer, så er det muligt at plante de planter, som blomstrer meget tidligt. Afklippede grene med blomster er en rigtig god metode til at kickstarte foråret indenfor. Måske har du også hørt, at de japanske kirsebær har svært ved at holde deres blomstring tilbage? Netop japanske kirsebær er forholdsvis nemme at få til at blomstre før tid, når du klipper grene ind.
Disse planters grene har forårsappellerende effekt:
- Vårguld, Forsythia
- Kirsebærkornel, Cornus mas
- Pil, Salix
- Birk, Betula
- Rød ribes, Ribes sanguinea
- Japanske kirsebær
- Mirabelle
- Magnolie
Husk også at der er planter, som naturligt blomstrer i haven om vinteren. Her tænker jeg især på kejserbusken, hasselbror og troldnød.
LØG I GLAS
Vi kommer ikke uden om de skønne blomsterløg, som er nemme at drive frem til blomst i glas. Hyacinter har vi set siden november måned, så det er på tide at finde på noget nyt.
Krokus kan du faktisk godt få til at lykkes, og har du mod på at grave lidt erantis op, så fungerer det også fint.
Sidst, men ikke mindst, så er det også muligt at få inspiration i dit lokale havecenter. Her er der et større udvalg af vintergækker, vibeæg, skilla – alle drevet frem fra løg, som du kan skylle rene og sætte i glas – på samme måde, som du gør med hyacinter.
Find dit lokale havecenter her
01 | Artikler om haven, Gøremål i haven, Vinter
Vinterhavearbejde
Der er ingen undskyldning! Havearbejdet kan sagtens komme i gang selvom vi kalendermæssigt er i en vintermåned.
En runde i haven her i slutningen af januar måned kunne nærmest godt være en tur i haven første uge i marts!
Årstiden synes at være byttet helt rundt, og måske slår vi endnu en klimarekord, når denne vinter er ovre. Statistisk set er der dog altid større risiko for, at den sidste halvdel af vinteren bliver koldere, end den første.
HAVEARBEJDE
Temperaturen på udetermometret er i et område, hvor vi sagtens kan holde os varme – især hvis man vælger at bruge lidt kræfter på at arbejde i haven. Hvis vinteren helt udebliver, så får vi et meget tidligt forår, og har man ikke taget hul på arbejdsopgaverne, så får man godt nok travlt.
Nogle holder af at planlægge gøremålene. Det er jeg ikke nødvendigvis tilhænger af, men når man er flere aktører med i processen, så er det en god idé at forventningsafstemme aktiviteterne. Til inspiration for dig og din familie, så er her nogle af de opgaver, som vi i vores have skal have kigget på her i vinter:
- Tømme kompostbeholderen
- Beskære frugtbuskene
- Binde brombærgrene til snor
- Fjerne vanris på kvædetræet og æbleespalierhækken
- Kante græsset af
- Lære vores kompostkværn at kende, så vi ikke skal flytte grene ud af haven
- Klippe påskeklokkernes gamle blade af
- Beskære noget af bøgehækken, som er blevet for bred
- Lave belægning til en ny “plet”, hvor man kan nyde en kop kaffe
- Tjekke frøbeholdningen og evt. lave spiretest
- Indkøbe frø til den nye sæson
- Beslutte hvilke blomster, der skal i skærehaven
- Fjerne en stor gren på kastanjetræet, som skygger i frugthaven
- Binde den vilde rose, som er plantet ved det store egetræ op
- Vaske drivhuset
- Sætte drivklokker på rabarber
Mon ikke du også kan lave en liste over nyttige gøremål, som minimerer forårets havearbejde.
01 | Artikler om haven, Blomsterløg, Vinter
Foråret er på vej
Forårsfornemmelser er lette at finde, når du kommer tæt på blomsterbedets bund og roder lidt op i bladene, som har dannet et beskyttende lag. Nu er erantis og vintergækker klar til at byde en ny havesæson velkommen. Vi har prøvet det før – at både erantis og vintergækker blomstrer lige ved juletid, men det er godt nok tidligt.
FORLÆNGER BLOMSTRINGEN
Vi kan kun glæde os over, at vi allerede nu kan nyde godt af de livsbekræftende blomster. Når de står i det forholdsvis kølige vintervejr, så holder deres blomstring i månedsvis. Bliver det frostvejr, så vil de lægge sig ned, men når der igen er plusgrader, vil de vågne op igen.
IKKE KUN ERANTIS OG VINTERGÆKKER
Krokus, påskeliljer, pinseliljer, dorotealilje, tulipaner og andre forårsløg er der fuld fart på, men blomstringen har vi heldigvis stadig tilgode. Er du den heldige ejer af påskeklokker, der i modsætning til juleroserne, først blomstrer senere, så kan du sikkert finde flotte blomster i disse planter også.
SKAL – SKAL IKKE
Jeg er altid lidt i syv sind, når foråret kommer væltende før frost og vintervejr. Skal jeg fjerne de visne blade, så blomsterne kan få lov at udvikle sig, eller risikerer jeg, at der så sker ødelæggelser, når frosten kommer – for det skal den nu nok. Efter ugers tøven, så har jeg nu besluttet mig for at fjerne bladene i de bede, hvor jeg ved der er mange erantis og vintergækker. De store blade fra mine lindetræer, som naturligt dækker bedet med forårsbebuderne må samles sammen og lægges på komposten.
Et andet svært valg er beslutningen om at fjerne de gamle vintergrønne blade fra juleroser og påskeklokker. Jeg synes altid, det er så voldsomt et indgreb, og vil helst beholde bladene, så planten har noget energi at trække på. Omvendt, så ved jeg også godt, at bladene kan dække for blomster fra naboplanten eller i værste fald være sygdomsbærer. Der findes flere forskellige sygdomme, som Helleborus kan få. De er desværre ofte helt ødelæggende for planten, så man skal straks fjerne blade og blomster, der ser syge ud.
Når jeg ikke længere kan holde den skarpe saks i lommen, så klippes bladene af og lægges i affaldsbeholderen – blade fra Helleborus-familien skal ikke på komposten og sprede eventuel smitte.
