Juli – Kirsebær

Juli – Kirsebær

Undskyld herr, må jeg byde Dem et kirsebær?

 


Sommerens søde og forfriskende bær fås i mange forskellige sorter

-et, der er sødt, et der er blødt, et der er rosenrødt. Sådan lyder omkvædet på den velkendte vise fra filmen Landmandsliv, hvor kirsebærret bliver en del af legen mellem en ung kvinde og en mand.

Sommerens lækre kirsebær er det nemt at holde af, og en skål friske kirsebær på terrassens bord tømmes hurtigt. Skønt er det også at hoppe op efter bærrene på grene, der er tynget af perlerækker af fuldt modne kirsebær. Sirligt hænger de som øreringe i en lang stilk – lige til at gribe om og proppe i munden.

De sure og de søde

Surkirsebær er små og meget saftige. Smagen er syrlig, og surkirsebær bruges enten til at lave saft på eller til at sylte. Hvis du ynder at spise risalamande til jul, så er kirsebærsovsen lavet på surkirsebær.

De søde kirsebær bærer større bær, og de er så søde, at du ikke behøver at sylte dem først.

Kirsebær og moreller

Der findes mange forskellige opfattelser af, hvorfor nogen anvender ordet morel, mens andre bruger betegnelsen kirsebær. Der er stor forskel på betegnelserne fra egn til egn. I mange egne kalder man de gule sødkirsebær for moreller, mens de mørkerøde og næsten sorte sødkirsebær får lov til at hedde kirsebær. Helt galt bliver det, når man køber en skyggemorel – det er et surkirsebærtræ!

Faktum er, at der i hovedtræk findes to forskellige typer kirsebær. Surkirsebær og sødkirsebær.

Sådan får du succes med at dyrke kirsebær

Kirsebærtræer bliver store. Alle sorter af kirsebær er podet på en grundstamme. I dit havecenter eller planteskole ved de, hvilke grundstammer, som træerne er podet på, og det har betydning for, hvor stort dit træ bliver. Grundstammen Colt bliver således 80% af et træ, som er podet på vildstamme, og grundstammen G5 kan sikre halv størrelse i forhold til vildstammen.

Kirsebær skal stå solrigt og plantes i almindelig havejord – gerne med et højt lerindhold.

Bestøvning

Du kan vælge mellem sorter, der kræver en anden sort for at sikre god høst, eller du kan vælge sorter, der er selvbestøvende og derfor klarer frugtsætningen selv. Måske har naboen et stort og flot kirsebærtræ, for så sikres bestøvningen helt af sig selv, og du kan frit vælge mellem mange sorter.

Nogle af de mest almindelige sorter og deres modningstid

’Merton Glory’ – store rødgule kirsebær fra slutningen af juni. Kræver bestøversort.

’Stella’ – store mørkerøde bær i juli. Er selvbestøvende

’Sunburst’ – store mørkerøde bær fra sidste halvdel af juli. Er selvbestøvende.

’Lapins’ – store mørkerøde bær fra slutningen af juli. Er selvbestøvende.

’Merton Late’ – middelstore rødgule bær i august. Kræver bestøversort.

Beskæring af kirsebær

Efter høst og inden træet får høstfarver kan du beskære kirsebær. Det mest optimale tidspunkt er slutningen af august og første halvdel af september.

Juni – Bio krydderurter

Juni – Bio krydderurter

Dyrk dine egne krydderurter

Plant forskellige krydderurter i en krukke eller anden flytbar beholder – så har du altid friskt grønt lige ved hånden

Nybagt pizza med frisk oregano, fisk på grillen med frisk estragon, nye kartofler med dild og persille, æggemad med frisk purløg – og melisse eller citronverbena til kanden med postevand. Mynte knust med is og sukker til Mojito-drikken, en frisk kvist rosmarin til gin og tonic eller friske solbærsalvieblomster på den hjemmelavede is. Skønne dressinger, krydrede olier og velsmagende te.

Der er uendelige muligheder for at booste gastronomien, når du kan række ud efter friske krydderurter. Nyplukkede har de det højeste indhold af æteriske olier, og når du dyrker dem i dit højbed, køkkenhave eller i krukker, så er de tilpasset det danske klima.

De traditionelle
Persille, purløg og dild. Så er du godt i gang. Purløg er flerårig, og du behøver kun at plante én gang. Kruspersille er toårig, hvorefter den går i blomst og dør. Bredbladet persille og dild er etårige urter, som du skal så eller plante ud hvert år.

De nemme
Oregano eller merian er nemme og robuste flerårige krydderurter. Citronmelisse er også nem, men pas på med de afblomstrede blomsterstandes frø – de kan nemt invadere dit bed med nye planter. Mynter gror godt; for godt vil nogen mene. De breder sig med udløbere, så mynter gør sig bedst i en nedgravet spand eller i krukker. Alle mynter er nemme at dyrke. Salvie er både smuk og spændende i madlavningen, og den almindelige grågrønbladede er som regel fint hårdfør og nem at dyrke. Ramsløg er supernem. Pluk bladene fra marts – maj, for herefter takker den af og visner ned. Løvstikke redder din sammenkogte ret og kaldes da også for maggi-urt.

De lidt mere specielle
Rosmarin kender vi alle, men planten er ikke hårdfør i alle egne af landet. Dog trives den fint i et uopvarmet drivhus eller i en krukke, der kan sættes i ly om vinteren. Det samme gælder citronverbena, som bliver en lille træagtig busk – den klarer ikke en hård vinter. Vintersar, Satureja, er ikke så almindelig, men er fuldt hårdfør og en dejlig krydderurt til mange retter og dressinger. Fransk estragon er helt speciel, men planten er ikke altid nem at overvintre. Timian burde alle plante. Når du sørger for godt dræn, så overlever timian vinteren, men den tåler ikke våd jord. Anisisop til te-drikkerne, kvan til desserten, basilikum, som altid klæder noget med tomater, koriander til salaten og de lidt stærke urter som lakridstagetes, vietnamesisk koriander, olivenurt og japansk mynte er spændende at prøve kræfter med.

Sol og sommer
De flerårige krydderurter har en lang sæson. De vintergrønne (eks. rosmarin, salvie, timian) kan du høste året rundt, mens andre tér sig som stauder, der først dukker op i foråret. Solen og varmen øger planternes indhold af smagsstoffer, så husk at høste masser af krydderurter, når sommerhalvårets mange retter skal tilberedes. Alle krydderurter elsker sol, og få kan vokse i halvskygge.

Høst og gem
Det er oplagt at høste de friske krydderurter til senere brug. Det optimale tidspunkt er lige inden planterne begynder at blomstre. På dette stadie er smagen den allerbedste. Du kan fryse de friske urter, lave pesto af dem, blande dem i eddike eller olie samt tørre dem. Tørring kan nemt klares ved at hænge planterne med toppen nedad et sted, hvor luftskiftet er stort, men hvor det ikke regner. Tørring kan også klares i en dehydrator, ovn eller mikrobølgeovn. De tørrede urter skal opbevares i lufttætte beholdere, så aromaen bevares.

 

Maj – Løjtnantshjerte

Maj – Løjtnantshjerte

Kærlighedsblomst

Glæd din kæreste, mor eller bedste ven med en fin hjerteblomstrende staude, der både kan plantes i en krukke eller i havens bed

Løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis, er en skattet staude med blomstring fra maj måned. Den hjerteformede blomst symboliserer kærlighed – især de sorter, hvor blomsten er rød. Har man kærestesorg, så mener man, at den hvide sort ’Alba’ er en bedre gave.

 

Mor skal have blomster til Mors Dag, og løjtnantshjerte er en velvalgt plante til hende. De nikkende hjerteformede blomster, som sidder vandret på plantens blomsterstængler, er en klassiker i Cottage haven, men gør sig bestemt også godt, hvis den plantes i en fin krukke foran husets indgang eller på terrassen.

Løjtnantens blomst
Det officielle danske navn på Dicentra spectabilis er løjtnantshjerte, men mange ynder at kalde den for hjerteblomst. Hvis du vender hjerteblomsten på hovedet, så ligner den hvide dråbelignende del af blomsten en kvinde (eller en flaske champagne) – begge dele noget, som en løjtnant kan lide.

En plante fra skovbrynet
Løjtnantshjerte kommer oprindeligt fra lyse skovegne i det sydøstlige Asien. Den vil derfor gerne stå relativt fugtigt. Opnår den god fugtighed, så trives den fint i fuld sol. Planten har et fint forgrenet løv, og sættes den sammen med bregner og hosta, så står den ofte rigtig fint. Du kan også plante den som bund sammen med større prydbuske som klokkeblomst, forsytia, hortensia, stjernetop eller blærespiræa.

Ibland gerne lidt plantemuld, når du planter dine løjtnantshjerter.

Robust og vedvarende
Løjtnantshjerte er en staude, der hvert år bryder tidligt frem. Sen nattefrost kan skade bladene, men planten danner hurtigt nye. Planten er hårdfør og robust. År efter år pryder den din have, og den skal hverken deles eller bindes op. Løjtnantshjerte er en nem staude, der topper i maj og juni måned, hvorefter den langsomt trækker næring ned til de underjordiske plantedele og varmer op til næste års blomstring. Toppen visner ned i det tidlige efterår.

De mest almindelige sorter:

Dicentra spectabilis
80 cm høj med røde/hvide nikkende hjerteblomster fra maj – juni

Dicentra spectabilis ’Alba’
80 cm høj med hvide nikkende hjerteblomster fra maj – juni

Dicentra spectabilis ’Valentine’
60 cm høj med mørke stængler og mørkerøde/hvide nikkende hjerteblomster fra april – juni

Dicentra spectabilis ’Cupid’ – NYHED
60 cm høj med fint grønt løv og sarte rosa nikkende hjerteblomster fra april – juni

Krukkede hjerter
Især sorterne ’Valentine’ og ’Cupid’ er med deres kompakte vækstform egnede til at stå i krukker. Husk at holde jorden fugtig hele tiden – så vil du få masser af hjertevarm haveglæde.

April – Kærmindesøster

April – Kærmindesøster

Dekorativ effektiv bunddækkende staude

De små fine himmelblå blomster på kærmindesøster kan nydes fra april – juni

Kærmindesøster er en gammel velkendt staude, som de fleste nok har set plantet under høje træer og store prydbuske. Kærmindesøster har fået en renæssance, for der er de senere år kommet flere nye og særdeles dekorative sorter på markedet. De nye sorters prydværdi ligger mest i bladene. De store ovale og runde lettere hårede blade fås med sølvfarvede eller grågrønne tegninger, og det gør planten interessant.

 

Højde og drøjde
Forædlerne har været opsatte på at gøre kærmindesøster til en attraktiv staude, som ikke bare er grøn og blomstrer i foråret. De nye sorter har større blade, hvilket giver planterne mere volumen. Højden varierer fra 30 – 50 cm, og bladenes tætte lag hindrer al ukrudt i at blande sig. Når du planter ca. 4 – 5 planter pr. m2 vil bunden hurtigt være dækket. Du kan også mikse dit bunddække af kærmindesøster med bregner og bispehue.

Spændende krukkeplante
Kærmindesøsters anvendelsesmuligheder er mange. Den kan med fordel kommes i en krukke, hvor den enten alene eller sammen med andre stauder eller højstammede træer, vil danne en fin base. Hvis du betragter den som en blad-dekorativ plante, så vil du sagtens kunne bruge den sammen med hosta i krukker, allunrod i krukker og iblandet krukker med blomstrende sommerblomster.

Vi anbefaler, at de sorter med meget lyse blade stilles i let skygge, så bladene ikke svides af stærk sol og bliver brune.

Mange forskellige sorter
Nye spændende sorter har udvidet sortimentet:

Brunnera macrophylla ’Betty Bowring’
Hvide blomster på en bund af grønne blade.

Brunnera macrophylla ’Jack Frost’
Himmelblå blomster og har flotte hvidmarmorerede blade.

Brunnera macrophylla ’Jack of Diamonds’
Er en helt ny sort, som har meget store dekorative blade med flotte grågrønne tegninger på bladene. Blomsterne er himmelblå

Brunnera macrophylla ’Mr. Morse’
Nok den laveste sort – 30 cm høj. Har fine sølvfarvede blade og hvide blomster.

Plantetid og sted
Kærmindesøster kan plantes det meste af året, når blot jorden ikke er frossen. Placeres i sol, halvskygge eller skygge og plantes i sand- eller lerblandet veldrænet havejord. Jorden skal fugtes, hvis sommeren er varm og tør.

I dit lokale havecenter kan du få masser af inspiration til din haves bund eller krukkernes indhold. 

Vibeæg – Månedens Plante i marts

Vibeæg – Månedens Plante i marts

Vibens æg – en populær forårsbebuder

Vibeæg kaldes sådan, fordi blomsternes mønster er ternet som et æg fra viben

Blandt primula, perlehyacinter og narcisser skiller vibeæg sig markant ud. Rank med lange, tynde og elegante blomsterstængler bærer den de nikkende blomsterhoveder på næsten majestætisk vis. Blomsterfarven har den helt for sig selv – ingen andre af forårsløgene får denne farve. Plantens sarte udtryk gør den til noget helt særligt i krukker, eller når den dukker frem af havens jord i marts og blomstrer i april.

Formidabel i krukker

Vibeæg er en dejlig plante til at pynte op med. Der skal ikke mange rekvisitter til, før planten gør sig godt. Sat i en rustik urtepotte i en trækasse eller sammen med zink eller cortenstål, er det i al sin enkelthed smukt. Planten bliver omkring 30 cm høj og vil derfor fylde godt i højden, når du bruger den som krukkeplante. Den er ligeledes nem at dekorere med i sammenplantninger, hvor dens rolige farveudtryk passer godt sammen med andre forårsbebudere.

 

Tiltrækker bier

Sammen med mange andre forårsløg er vibeæg med til at sikre biernes overlevelse. De klokkeformede blomster gemmer på både pollen og nektar, som bierne lystigt indtager. Blomsternes holdbarhed er forholdsvis lang, og over en periode på 3 – 4 uger vil blomsterne stå flot.
Årstidens drevne krukkevibeægs holdbarhed er også lang, når de sættes udenfor – i stuerne holder de ca. 2 uger.

 

Plant dem i haven

Vibeæg er et blomsterløg, som vokser vildt i store dele af Europa. I Danmark kan man støde på dem i naturen, men de kommer fra tilplantninger. Løget er ca. 2,5 cm bredt, og vibeæg kan så sig selv. Har du vibeæg plantet i din have, vil du derfor opleve, at planterne godt kan dukke op andre steder i haven. Når vibeæg vokser fra frø, tager det 4 – 5 år, inden de kommer i blomst.

Forårsblomstrende blomsterløg skal lægges om efteråret, og vibeæg bør lægges i grupper med min. 5 – 7 blomsterløg. Der skal være ca. 10 cm mellem hvert løg, og de skal lægges i en dybde på ca. 8 – 10 cm.

 

Sådan genbruger du pottede vibeæg

Når du fristes af små potter med drevne vibeæg her i marts måned, kan du sagtens nyde dem inde som ude. Når deres blomster visner, så genbrug planten.

  • Stil de afblomstrede vibeæg et køligt sted, hvor der er frostfrit
  • Sørg for at jorden, de vokser i, er fugtig
  • I løbet af 3 – 4 uger er alle overjordiske dele af planten visnet ned
  • Nu kan du grave løgene ned i din have – husk de skal 8 – 10 cm ned

Så kan løget få tid til at gro fast og gøre sig klar til en ny sæson til næste forår, hvor din have igen vil prydes med smukke blomster.

Vibeæg trives i skovbundsbedet, hvor jorden er forholdsvis muldrig og veldrænet uden at tørre ud.