fbpx
Planterne har det godt

Planterne har det godt

Planterne har det godt

 


Træhortensia med høje stauder i baggrunden

Gartnerens sommer

Forleden var jeg sammen med en ung mand, der er ved at uddanne sig som gartner. Han arbejder som gartnerlærling i en planteskole, men har ikke selv nogen baggrund i den grønne branche. Vi talte om, hvordan planterne faktisk nyder at gro i det ellers så kølige vejr. Det gælder ikke kun planterne i de små potter, som han er med til at passe i planteskolen – det gælder også for planterne i haverne. Den unge gartnerspire fortalte, at han aldrig i sit 25 år lange liv har kigget så meget på vejrprognoser, som i år. Når man hver dag arbejder under åben himmel er det nemlig ikke helt ligegyldigt hvordan man er klædt. Det fik mig til at tænke på, at der jo egentlig ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning.

En kølig sommer

Ingen er vist i tvivl om, at sommeren anno 2020 vil blive husket som noget af det køligste. Synd, at de ferierende danskere ikke står tilbage med en fornemmelse af, at sommer i Danmark faktisk er en mulighed. Et mindre godt vejr er helt sikkert godt for nogen, og mon ikke vi alle kan unde rejsebranchen lidt medvind?
Heldigvis trodser de fleste familier efterårsblæsten og regnbygerne og drager ud på opdagelse på Danmarks mange øer og fjernere egne. De danske turister på cykelture, sejlture og vandreture er ikke sådan at kue, og når man finder en krog i ly for regn og læ for blæst, så er der såmænd alligevel lidt sommerlige toner at finde.

Planterne i haverne

Forårets skønne havevejr og Coronatid fik mange ud i haverne. Planter blev fyldt i bedene, hække blev plantet og krukkerne fik nyt liv. Alt det dejlige arbejde med at fylde haven op med skønne planter er blevet til ægte haveglæde uden en masse bøvl med at få vandet. Juli måneds kølige og fugtige vejr har sikret planterne en god start – også selvom man ikke har været hjemme for at holde øje med dem. Faktisk synes haverne at stå utroligt frodige og grønne, og der er måske færre stauder med visne blomster, for også stauderne kvitterer for det plantevenlige vejr.

Du kan sagtens fortsætte med at plante

I havecentrene landet over meldes der om stor interesse fra kundernes ønske om at plante nyt, men mange er usikre på, om det nu også er så god en idé. Til det kan vi kun sige – plant endelig, for jorden er både fugtig og lun, så nye planter vil hurtigt etablere sig og få en god start. 

Tag forbi og få en snak med gartneren, som har lidt bedre tid til at rådgive, end i foråret, hvor al ting gik meget stærkt.

Du finder det nærmeste havecenter her

Noget om lavendler

Noget om lavendler

Noget om lavendler

 


Rosa lavendel er ikke så almindelig, men flotte er de

Sommerblomstrende staude

En tur rundt i det brogede sommervejr giver masser af inspiration til at plante i egen have. I denne forhave har man fravalgt den dominerende blå lavendel og plantet den rosafarvede i stedet for. Den blomstrer mindst lige så meget og ser ud til at trives lige så godt som naboens blå.

Som du måske kan se på billedet, så vokser de begge helt ud til vejen med en beton-støttemur. De står faktisk lidt klemt og det er nok egentlig meget godt. Lavendler er nemlig temmelig nøjsomme og må gerne være lidt pressede på plads og vand.

Bag lavendelhækken har husenes ejere plantet flotte hortensia, og de har det nærmest modsat lavendler – de skal have masser af vand. Lavendler er også ofte plantet sammen med roser, og igen er det faktisk lidt modsatrettede behov de to plantetyper har.

Flerårig lavendel latinske navn er Lavandula angustifolia, og de blå sorter hedder ofte ‘Hidcote Blue’ eller ‘Munstead’. Den rosa hedder ‘Rosea’ og der findes også en hvid, med det klingende navn ‘Edelweiss’.

Nyere sorter kan du sikkert også støde på, og så længe artsnavnet er angustifolia, så er der stor sandsynlighed for, at lavendelplanten kommer igen år efter år.

Hold lavendelplanterne i god form

For at opnå en tæt og kompakt vækstform, skal du beskære lavendelbusken. Undlader du at klippe i dine lavendelplanter, så vil de ad åre blive helt bare i bunden og vælte rundt. Lavendel hører til i staudesortimentet, men er egentlig en halvbusk, der danner træagtige grene. Planten har svært ved at danne blade på gammelt ved, så du må aldrig klippe for dybt i dine gamle lavendelplanter.

Tidspunkt

Der er mange, som gerne vil studse lavendelplanterne i den sene sommer. Her fjerner man de afblomstrede stængler og retter planterne til i den ønskede form.
Hører du til dem, der ikke lige får lavet denne studsning – så tøv ikke. Forårsbeskæring er den vigtigste, og tidspunktet er det samme, som når roserne beskæres i april måned.

Sådan klipper du

Lavendel må aldrig klippes længere ned, end der stadig er synlige grønne blade. Vigtigt er det dog at finde lige præcis det sted, hvor du kan klippe så meget, som muligt af – kun derved opnår du en tæt og kompakt blomstring og undgår, at planten bliver åben og vælter rundt.

Lavendelblade og blomster dufter dejligt, og selvom hele planten er spiselig, så er smagen af de grålige blade ret besk – derimod er blomsterne dejligt aromatiske og lidt søde.

Pluk blomster

Pluk blomster

Pluk blomster

 

De første georgineblomster er korte i blomsterstilken og passer til en vase med huller i låget

Hvem vil ikke gerne plukke løs af havens blomster?

Det er nu engang en sand fornøjelse at gå ud i haven for at høste blomster til en kreativ stund og flotte buketter som resultat. Enten til at give væk eller til at pynte op på eget havebord eller i stuen.

Du SKAL plukke
Når man så ligefrem bliver beordret til at plukke, så er det måske ekstra fornøjeligt. Sådan er det faktisk. For de første blomster på georginerne er godt nok tit lidt korte i stænglerne, men ikke desto mindre skal de klippes af planterne. Det sender nemlig et vigtigt signal til planten om at danne nye sideskud, hvorfra endnu flere blomster bliver dannet.

Det samme gør sig gældende for ærteblomsterne. Hvis du lader de første blomster sidde, så går væksten nærmest i stå, og blomsterne danner frøkapsler. Når du i stedet for klipper blomsterne af til buketter, så finder planten nye kræfter til at danne nye blomster i de andre bladhjørner.

Har du også været i gang med at så sommerasters, frøkenhat og stolt kavaler, så har de det på samme måde – skønt ikke?

Juli – Kirsebær

Juli – Kirsebær

Undskyld herr, må jeg byde Dem et kirsebær?

 


Sommerens søde og forfriskende bær fås i mange forskellige sorter

-et, der er sødt, et der er blødt, et der er rosenrødt. Sådan lyder omkvædet på den velkendte vise fra filmen Landmandsliv, hvor kirsebærret bliver en del af legen mellem en ung kvinde og en mand.

Sommerens lækre kirsebær er det nemt at holde af, og en skål friske kirsebær på terrassens bord tømmes hurtigt. Skønt er det også at hoppe op efter bærrene på grene, der er tynget af perlerækker af fuldt modne kirsebær. Sirligt hænger de som øreringe i en lang stilk – lige til at gribe om og proppe i munden.

De sure og de søde

Surkirsebær er små og meget saftige. Smagen er syrlig, og surkirsebær bruges enten til at lave saft på eller til at sylte. Hvis du ynder at spise risalamande til jul, så er kirsebærsovsen lavet på surkirsebær.

De søde kirsebær bærer større bær, og de er så søde, at du ikke behøver at sylte dem først.

Kirsebær og moreller

Der findes mange forskellige opfattelser af, hvorfor nogen anvender ordet morel, mens andre bruger betegnelsen kirsebær. Der er stor forskel på betegnelserne fra egn til egn. I mange egne kalder man de gule sødkirsebær for moreller, mens de mørkerøde og næsten sorte sødkirsebær får lov til at hedde kirsebær. Helt galt bliver det, når man køber en skyggemorel – det er et surkirsebærtræ!

Faktum er, at der i hovedtræk findes to forskellige typer kirsebær. Surkirsebær og sødkirsebær.

Sådan får du succes med at dyrke kirsebær

Kirsebærtræer bliver store. Alle sorter af kirsebær er podet på en grundstamme. I dit havecenter eller planteskole ved de, hvilke grundstammer, som træerne er podet på, og det har betydning for, hvor stort dit træ bliver. Grundstammen Colt bliver således 80% af et træ, som er podet på vildstamme, og grundstammen G5 kan sikre halv størrelse i forhold til vildstammen.

Kirsebær skal stå solrigt og plantes i almindelig havejord – gerne med et højt lerindhold.

Bestøvning

Du kan vælge mellem sorter, der kræver en anden sort for at sikre god høst, eller du kan vælge sorter, der er selvbestøvende og derfor klarer frugtsætningen selv. Måske har naboen et stort og flot kirsebærtræ, for så sikres bestøvningen helt af sig selv, og du kan frit vælge mellem mange sorter.

Nogle af de mest almindelige sorter og deres modningstid

’Merton Glory’ – store rødgule kirsebær fra slutningen af juni. Kræver bestøversort.

’Stella’ – store mørkerøde bær i juli. Er selvbestøvende

’Sunburst’ – store mørkerøde bær fra sidste halvdel af juli. Er selvbestøvende.

’Lapins’ – store mørkerøde bær fra slutningen af juli. Er selvbestøvende.

’Merton Late’ – middelstore rødgule bær i august. Kræver bestøversort.

Beskæring af kirsebær

Efter høst og inden træet får høstfarver kan du beskære kirsebær. Det mest optimale tidspunkt er slutningen af august og første halvdel af september.

Bag med duftende roser

Bag med duftende roser

Rosenduft og rosenbrød

 

JUNI MÅNEDS ROSER DUFTER BEDST

Sådan havde jeg for nogle år siden en samtale med en herlig gartner, der havde arbejdet med roser i mange, mange år. Han mente, at de “gamle” historiske roser, der blomster overdådigt her i juni måned, besad de bedste duftegenskaber. “De nymodens rosers duft er krydset ind fra disse, men den oprindelige duft er nu den bedste”, påstod han.

Mange historiske roser blomstrer kun én gang – her i juni måned. Har du plads i haven, så bør du plante et par af de historiske roser, der dufter helt vidunderligt lige nu.

BRUG DUFTEN SOM SMAGSFORSTÆRKER
Syrenduft kan blive til syrensaft og lige nu er rigtig mange i gang med at lave saft af hyldeblomsterne, som også har en vidunderlig duft, der bliver til en skøn sommerdrik.

Lidt på samme måde kan man udvinde duften af rosenblade og få glæde af den som smagsforstærker.
 
Sådan gør du: 
Rosensaft – rosenvand Høst 1 l kronblade af duftende roser. Tilsæt 1 l vand og lad blandingen koge i ca. 10 min. Hældes gennem en sigte og opvarmes på ny tilsat ca. 150 g sukker, kornene fra 1 stang vanilje og saften af 1 citron

HVAD SKAL ROSENVANDET SÅ ANVENDES TIL?
Jeg har flere gange haft fornøjelsen af at servere rosenbrød:
 

  • 4 dl lunken mælk,
  • 100 g smør
  • 50 g gær
  • lidt salt
  • ca. 500 g hvedemel

Smørret smeltes og blandes i den lune mælk. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes og stilles til hævning i 30 min. Dejen rulles ud til to lange brød og trykkes flade, så de ca. er 12 cm brede. Pensles med sammenpisket æg, efterhæves i 10 min. og bages ved 200 g i ca. 15 min. Når brødene er kølet af, skæres de skrå og dekoreres med flormelis rørt med rosenvand. Pyntes med friske rosenblade inden servering.

DRIK ROSENTE
Pluk duftende rosenblade og fordel dem i et tyndt lag på en avis i et varmt lokale. Når de er helt tørre, kan de opbevares i tætsluttede glas. Hæld kogende vand over en portion tørrede rosenblade og smag eventuelt til med lidt honning. Er også velegnet som iste.

Gød havens planter

Gød havens planter

Derfor skal du gøde dine planter lige nu

Sommerblomsterne og planterne i krukken har brug for din indsats

ET FRODIGT FORÅR

Foråret 2020 har vist sig fra sin smukkeste side med en frodighed og blomsterrigdom, som har løftet humøret hos mange mennesker. Både i haverne og i naturen er der fart på med pragteksemplarer af blomstrende planter. De offentlige vejrabatter har været vilde og smukke, men mange steder bliver de nu klippet, så trafiksikkerheden ikke nedsættes – men desværre går det ud over så meget af samspillet i naturen.

Så drastiske metoder behøver du ikke tage i din egen have, og nu skulle det jo handle om at gøde planterne, så tilbage på sporet. Derfor skal du gøde dine planter lige nu…

SOMMERBLOMSTER

De fleste planter sommerblomster i krukker eller ampler. Planterne er ivrige og vokser hurtigt til og danner nye blomster hele tiden. Rødderne breder sig i den friske krukkemuld, og her søger de både vand og næring. Hver enkelt plante når at gro sin egen størrelse flere gange, og det kræver altså mad – og gødning er mad for planter.

TO MULIGHEDER

Krukker med sommerblomster, roser, stauder, små træer eller frugtbuske kan gødes:

  1. ved at lægge gødningstabletter ned i krukken, som du planter i
  2. ved at du hver anden gang, du vander, iblander flydende gødning til din vandkande

Brug dette vejledende skema, som viser hvor mange tabletter du skal bruge:
 

Diameter på potten Volumen Antal tabletter
14-15 cm 1l 1
17 cm 2 l 1
19 cm 3 l 2
21 cm 4 l 2
24 cm 6 l 3
27 cm 9 l 4-5
10 l 5
15 l 8
20 l 10

SURBUNDSBEDET

Når du går en tur gennem haven og tager en spand med god organisk gødning med, så tænk over, hvilke planter der allerede har blomstret og som nu er i gang med at gro nye skud og blade. Her tænker jeg især på rododendron, syrener, stedsegrønne planter, magnolie og så skal roserne også gødes op til månedsskiftet.

DRIVHUSET

Egne dyrkede agurker, tomater, chili, peber, auberginer og meloner er altid en stor fornøjelse. Mange dyrker i selvvandingskasser, nogle dyrker i krukker, mens andre planter ud i drivhusets bund. Alle nævnte planter elsker varme, vand og gødning. HUSK derfor at tildele planterne gødning hver gang du vander. Koncentrationen skal være lav – en hættefuld til 10 l vand, og når du giver gødningen hver gang, så løber planterne ikke tør for næring.

I selvvandingskasser kan det være lidt mere vanskeligt at dosere gødningen, for ofte er det haveslangen, som fylder kassen. Nogle kasser indeholder 40 l, mens andre er oppe over 60 l. Hvis du typisk fylder op, når kassen er halvtom, skal der således mellem 2 og 3 hættefulde flydende gødning i hver kasse.

GØDNING

Du bør købe en flydende gødning, hvor der er mikronæringsstoffer iblandet. Nogle opløser selv lidt NPK gødning, men her er der ingen mikronæringstoffer, så planterne vil ofte få mangelsymptomer. Du kan få mange gode råd om gødning af dine planter i haven, hvis du besøger dit havecenter og får en snak med gartneren.