Et udvalg af de planter fra haven, som kan bruges til dekorationer
Haven er et godt sted – også om vinteren
Det begynder at dufte lidt af gran og måske danser der et par snefnug fra himlen de nærmeste dage. Dekorationer, kranse og pynt, der byder gæster velkommen ved døren – måske med en lyskrans eller to. De levende lys med nedtælling melder snart deres ankomst, og der er mange, som tænder adventslys.
Jeg har været en tur i haven for at supplere bundter med gran med frøstande og andre bladstedsegrønne planter. Fandt også lidt røde bær på kristtorn og et par hyben.
Det har jeg lavet en video om, og du er velkommen til at blive inspireret til selv at gå en tur i din have og finde lidt friske skud og tørrede frøstande til dine kreativiteter.
Videoen varer 10 min, og jeg har tekstet den, så du kan se den uden lyd.
Agapanthus – afrikansk skærmlilje skal beskyttes mod hård frost
Sne og frost på vej
Det kan nærmest lyde som en overskrift fra de kulørte dagblade, men faktum er, at den første (tø)sne er faldet, og at nattens temperatur de næste uger flere gange lander under nul-punktet. Det lune efterår er trukket i mere vinterlige klæder, og det betyder, at du skal i gang med at sikre planter, der er frostfølsomme.
I denne artikel har jeg listet en række planter, som skal i ly for den lave temperatur. Graden af frostfølsomhed og din geografiske placering i landet er faktorer, som er meget individuelle. Listen kan du bruge som inspiration – det er ikke en af havens ”love”, der skal overholdes.
Hvor skal jeg gøre af mine eksotiske planter?
Der er havecentre og gartnerier rundt omkring i landet, der hjælper private haveejere med at opbevare deres kostbare frostfølsomme planter. De såkaldte ”plantehoteller” stiller plads og gartner til rådighed vinteren over, så planterne kommer sikkert gennem vinteren og vokser flot igen året efter.
Fuchsia er blandt de frostfølsomme planter, der skal beskyttes mod overvanding og minusgrader
Drivhuse, orangerier og carporte
Er du den glade haveejer af et drivhus, så kan du langt henad vejen klare overvintringen i dit eget drivhus. Det er især ly for nedbør, der sikrer overvintringen. De eksotiske planter er ofte aktive i rødderne selvom det er koldt, så deres rodsystem rådner let. Står de under tag (kan også være et tagudhæng eller carport) så klarer de sig ofte ret godt.
Du kan også indrette et frostsikret rum med bobleplast og vintermåtter. Dog skal du være opmærksom på, at al plastik er med til at holde luftfugtigheden høj og derved fremmer skimmelsvampe. Det er derfor bedst kun at frostsikre de nætter/dage, hvor det er nødvendigt. Resten af tiden skal planterne ”bare” stå i det fri.
Når du planter træer og buske er du med til at dræne overskydende vand væk fra haven
Foranderlige tider
Det er næsten ikke til at forstå, at vi tilbage i maj og juni sukkede efter regn. Danmarkskortet var glødende rødt med høje tørkeindekser. Europas store floder tørrede ud og afgrøderne på markerne kunne ikke finde vand til fremspiring.
Nu er det nærmest lige stik modsat. Alt er gennemvandet, vådt, mudret, klistret og ganske ubehageligt. Hvis man ikke lige trækker vejret dybt og ser alting lidt på afstand, minder det rigtig meget om kaos. Apropos kaos, så læste jeg en kommentar fra trendvirksomheden PEJ-gruppen. Teksten egner sig ikke direkte til et nyhedsbrev om haven, men essensen af Louise Byg Kongsholms ord er, at vi skal navigere i kaos, som søfarerne navigerede med kompas, når de befandt sig på ukendte farvande. Vi skal lære at se muligheder midt i alt det uoverskuelige. For man kan godt blive lidt havefrustreret, når vejret i den grad udfordrer havelivet.
På kort sigt
Lige nu er det vigtigt at undlade at trampe alt for meget rundt i haven, hvis den er total vandmættet. Lad endelig jorden opsuge og dræne al nedbøren i ro og mag. Der er plads til vandet og det skal nok fordele sig ned gennem jordlagene, det tager bare tid. Vent lidt med at rive bladene af plænen – den tager ikke skade af nogle dage med bladdække.
Har du et sted på plænen, hvor du ofte går – hvor jorden er sammenpresset og nu står under vand, så kan du med fordel bruge en spidsgreb og bore lodrette huller ned i den komprimerede jord.
På længere sigt
Er der områder i din have, hvor der kun er jord, og står jorden gentagne gange under vand, så er det en god idé at overveje, om der ikke skal planter i jorden. Planternes rødder fungerer nemlig som vandledende kanaler. Rødderne åbner jorden og sikrer, at der kan passere vand – også her uden for sæsonen, hvor planternes vandforbrug er minimalt.
Samme gode råd gælder også, hvis du på plænen har gentagne oplevelser med vand, der ikke kan trænge ned. Græsplænens planter har ikke et særlig dybdegående rodnet, og færdsel på plænen er med til at hindre dybdegående dræn. Det vil derfor være mere givtigt at plante buske eller træer for at bryde jordens dybere jordlag.
Hvad med planterne – tager de skade af for meget vand?
Ja nogle vil tage skade, hvis de står 100% vandmættet over længere tid. Slemt bliver det, hvis vandet også når at fryse til is, og planten derfor står i en stor isterning – det er ikke godt.
Her i haven har vi gennem årene mistet planter i den del af vores have, hvor der er mest vandmættet. Nogle planter tåler bedre fugtigheden end andre, men jo flere år de står under ikke optimale forhold, des mere svækkede bliver de.
Den bedste navigering i havens fugtige kaos var, da vi besluttede at få gravet et aflangt lille vandhul eller dam, der aftager en del af det overskydende vand. Det har både gavnet planterne, græsplænen og ikke mindst hjulpet både insekter og fugle (og husets kat), at der er adgang til vand.
Der er en lang række stauder, buske, træer og klatreplanter som klarer sig godt på fugtige jorde. Hvis du har brug for vejledning, så tag forbi dit lokale havecenter og få mere at vide.
Jeg har tidligere skrevet om kalkning af græsplænen, og du kan bl.a. se dette indlæg, hvor jeg til en familiemiddag med golfspillere havde en længere snak om, hvorfor de kan undgå at få mos på greenen, men at mos nemt får mulighed for at etablere sig i haverne.
Hvad sker der, hvis man undlader at kalke?
Vi nåede det ikke lige – eller vejret var ikke lige til havearbejde. Sådan er der nok mange, som har det lige nu. Det er ellers netop lige nu det er optimalt at få kalket plænen. Kalken skal nemlig ned til rødderne, og her er nedbøren en stor hjælp. Selve processen med at hæve pH-værdien og gøre jorden mindre sur (som mos ikke kan lide) tager tid, så hvis du drømmer om en mere tæt plæne til foråret, så gælder det om at kalke her i efteråret/vinteren.
Der findes forskellige kalkprodukter, og du kan på produktet se den anbefalede mængde.
Robotklippede plæner har mindre mos
Jeg har ikke selv erfaring med robotklippere, men har hørt fra flere, at netop denne form for vedligeholdelse af plænen er med til mindske mosdannelsen. Forklaringen skal måske findes i, at den kontinuerlige klipning holder græsset i god kondition og det derfor er vanskeligt for mos at etablere sig.
Skyggede forhold
I vores have har vi også græsplæne med mos. Vi har også arealer med græs og store træer, og det skaber skygge. Netop skyggen fremmer mængden af mos, og mindsker græsplanternes vækst. Er det også tilfældet i din have, så vil kalkning ikke løse hele problemstillingen med mos.
Du kan:
Beskære træerne, så der kommer mere lys
Så en blanding af græs, der er egnet til skyggede forhold
Plante i arealet og gøre plænen mindre
Lev med det
I de mest skyggede arealer i vores have benytter jeg mig af at kunne samle mos ind til julens dekorationer eller som fint dække i krukkerne. Vi nænner ikke at beskære de store træer, så vi lever med, at der er mere mos end græs under de tætte kroner. Vi har dog indskrænket plænen flere steder og plantet skyggetålende buske og stauder i stedet for.
Mest irriterende er mosset i det tidlige forår, hvor det er brunligt og grimt. Her kan jeg godt finde på at vertikalskære og rense op i plænen med eftersåning. Hvis det ikke er så slemt, får det lov til at passe sig selv.
Har du spørgsmål til din græsplæne, så står gartneren klar til at hjælpe dig i dit lokale havecenter.
I drivhuset er det ved at være tid til at rydde op. Tomatplanterne begynder at få gråskimmel, og har du stadig agurkeplanter, er det sikkert det samme billede, du ser. I mit lille drivhus dyrker vi mange forskellige tomater som billedet herover viser. Nogle af de sidste tomater var næsten modne, mens andre stadig er helt hårde og grønne.
Vigtig oprydning
De mange svampesporer kildrer i næsen, når tomattoppene vikles ud af snorene, som de har støttet sig til i løbet af sommeren. Mange af bladene er nemlig fyldt med gråskimmelsporer. Sådan reagerer naturen, når plantevæv skal nedbrydes, og det er hverken overraskende eller forkert. Alligevel har jeg det bedst med at tomattoppen fjernes fra drivhuset, så mængden af gråskimmel reduceres.
I samme drivhus vokser også en vinstok. Dens blade er så småt begyndt at få efterårsfarver, men bladene er langt fra faldet af. Gråskimlen skal nok også få fat på dem – ligesom den har sit indtog i tomattoppene. Igen er der ingen alarmklokker, der ringer.
Oprydning og forberedelse til vinteropbevaring
Tomaterne er høstet, toppen er kørt på komposten og næste step er at få fjernet de selvvandingskasser, som tomaterne har groet i. Plantesækkene tømmes i højbedet eller køkkenhaven. De groveste rødder i poserne rystes fri og følger toppenes vej på komposten.
Når vinstokkens blade er løsnet, samles de sammen og nu kan jeg komme til at gøre rent. Jeg vasker huset ned indvendigt, men venter med at skrubbe glas og sprosser udvendigt til det bliver forår.
Det rengjorte hus er nu klar til at modtage krukker med planter, som ikke er helt hårdføre nok til at stå ude i vinter. Jeg kan også finde på at sætte krukker med nylagte tulipanløg ind i huset. Krukkerne kan stå i ly for regn og sne (måske). Når de starter deres vækst inde i huset, så vil de også være lidt længere fremme til foråret.
Huset vil muligvis også få selskab af et par havestole, som jo skal ind i weekenden😊
Tilbage til tomaterne i vindueskarmen
De modne tomater her på tærsklen til november er ikke så smagfulde, som de har været. De bruges til salater eller kommer med i pastasovsen. Dem, der er semimodne og helt grønne får lov til at eftermodne i en uges tid. Næste, og sidste, stadie handler om at få syltet de umodne tomater.
Det har jeg tidligere lavet et indlæg om – især tomatmarmeladen er et stort hit her i huset😊
I meget gamle dage fik børnene fri midt i oktober, for der var brug for ekstra hænder, når kartoflerne skulle tages op og sikre familierne deres føde vinteren igennem. Traditionen med at holde en uges ferie i uge 42 er heldigvis bevaret, og har du selv kartofler, som du endnu ikke har gravet op, så brug endelig anledningen til at få høstet dem nu.
Andre gøremål i haven lige nu
Ud over afslapning, familiehygge, læsetid og friske traveture i naturen, så er det oplagt at bruge ugen til at få plantet, beskåret, sået græs og flytte stauder rundt. Det er ofte arbejdsopgaver, der passer godt ind, når man trænger til lidt frisk luft – trænger til at få bevæget sig og brændt energi af.
Børnene kan sagtens være med. En lille sav eller saks til at hjælpe med at beskære eller klippe grene i mindre stykker, en trillebør til at flytte jord eller planter eller en tur i skov og strand for at samle dekorative sten, nødder, kastanjer og mos sammen. Inde i stuens varme kan naturens forunderlige frugter og grene forvandles til fantasilandskaber.
I dette tidligere oplæg har jeg uddybet nogle af de mange aktiviteter, som efteråret byder på.
