I drivhuset er det ved at være tid til at rydde op. Tomatplanterne begynder at få gråskimmel, og har du stadig agurkeplanter, er det sikkert det samme billede, du ser. I mit lille drivhus dyrker vi mange forskellige tomater som billedet herover viser. Nogle af de sidste tomater var næsten modne, mens andre stadig er helt hårde og grønne.
Vigtig oprydning
De mange svampesporer kildrer i næsen, når tomattoppene vikles ud af snorene, som de har støttet sig til i løbet af sommeren. Mange af bladene er nemlig fyldt med gråskimmelsporer. Sådan reagerer naturen, når plantevæv skal nedbrydes, og det er hverken overraskende eller forkert. Alligevel har jeg det bedst med at tomattoppen fjernes fra drivhuset, så mængden af gråskimmel reduceres.
I samme drivhus vokser også en vinstok. Dens blade er så småt begyndt at få efterårsfarver, men bladene er langt fra faldet af. Gråskimlen skal nok også få fat på dem – ligesom den har sit indtog i tomattoppene. Igen er der ingen alarmklokker, der ringer.
Oprydning og forberedelse til vinteropbevaring
Tomaterne er høstet, toppen er kørt på komposten og næste step er at få fjernet de selvvandingskasser, som tomaterne har groet i. Plantesækkene tømmes i højbedet eller køkkenhaven. De groveste rødder i poserne rystes fri og følger toppenes vej på komposten.
Når vinstokkens blade er løsnet, samles de sammen og nu kan jeg komme til at gøre rent. Jeg vasker huset ned indvendigt, men venter med at skrubbe glas og sprosser udvendigt til det bliver forår.
Det rengjorte hus er nu klar til at modtage krukker med planter, som ikke er helt hårdføre nok til at stå ude i vinter. Jeg kan også finde på at sætte krukker med nylagte tulipanløg ind i huset. Krukkerne kan stå i ly for regn og sne (måske). Når de starter deres vækst inde i huset, så vil de også være lidt længere fremme til foråret.
Huset vil muligvis også få selskab af et par havestole, som jo skal ind i weekenden😊
Tilbage til tomaterne i vindueskarmen
De modne tomater her på tærsklen til november er ikke så smagfulde, som de har været. De bruges til salater eller kommer med i pastasovsen. Dem, der er semimodne og helt grønne får lov til at eftermodne i en uges tid. Næste, og sidste, stadie handler om at få syltet de umodne tomater.
Det har jeg tidligere lavet et indlæg om – især tomatmarmeladen er et stort hit her i huset😊
I meget gamle dage fik børnene fri midt i oktober, for der var brug for ekstra hænder, når kartoflerne skulle tages op og sikre familierne deres føde vinteren igennem. Traditionen med at holde en uges ferie i uge 42 er heldigvis bevaret, og har du selv kartofler, som du endnu ikke har gravet op, så brug endelig anledningen til at få høstet dem nu.
Andre gøremål i haven lige nu
Ud over afslapning, familiehygge, læsetid og friske traveture i naturen, så er det oplagt at bruge ugen til at få plantet, beskåret, sået græs og flytte stauder rundt. Det er ofte arbejdsopgaver, der passer godt ind, når man trænger til lidt frisk luft – trænger til at få bevæget sig og brændt energi af.
Børnene kan sagtens være med. En lille sav eller saks til at hjælpe med at beskære eller klippe grene i mindre stykker, en trillebør til at flytte jord eller planter eller en tur i skov og strand for at samle dekorative sten, nødder, kastanjer og mos sammen. Inde i stuens varme kan naturens forunderlige frugter og grene forvandles til fantasilandskaber.
I dette tidligere oplæg har jeg uddybet nogle af de mange aktiviteter, som efteråret byder på.
Det er vigtigt at overfladetørre nyhøstede valnødder for at undgå svampe og råd
Det bugner med valnødder
Nogle frø er meget små – tænk på de små birkefrø, der dukker op mange steder, hvis man bor tæt på et træ. Andre træer har temmelig store frø. Et godt eksempel er valnøddetræet, hvorfra der lige nu dratter store mængder frø ned. Under træets store krone ligger de flotte lyse valnødder, som for det meste er løsnet fra deres tykke grønne skal, men som i nogle tilfælde skal hjælpes på vej det sidste stykke.
Jamen tager det ikke mange år?
Valnøddetræer findes groft sagt i to versioner. Dem, der er frembragt fra et frø (en valnød) og som derfor er en frøplante. De fleste frøformerede valnødder har en forholdsvis tynd skal, hvilket gør, at kernen hurtigere tørrer ud. Den anden version er en podet valnød. De udvalgte sorter har ofte tykkere skal, større bæring og bedre kvalitet af nødder. De udvalgte sorter er podet på en grundstamme.
Et frøformeret valnøddetræ skal være omkring 7 – 10 år gammel, inden den danner valnødder. Et træ med en podet sort af valnød giver ofte nødder allerede efter 2 – 3 år. Du kan derfor ret hurtigt få fornøjelsen af at knække en frisk moden valnød og opleve den meget intense og sprøde smag af valnød.
Gavnligt træ
Almindelig valnød, Juglans regia, stammer oprindeligt fra Balkan, Afghanistan og Kashmir. I Danmark trives træet bedst i lune egne. Det bærer ikke altid nødder, men er et smukt træ, der formår at give masser af skygge. Den sorte valnød, Juglans nigra, er af og til plantet i skoven til tømmer.
I folkemedicinen nød man godt af bladenes store indhold af karotin, vitaminer, garvestoffer og farvestoffet juglon, der også er bakteriedræbende. Måler man indholdet af C-vitamin i de grønne umodne frugter, så er der næsten lige så meget indhold, som i hyben.
Ønsker du at udvinde de smagsfulde stoffer på umodne valnødder, så kan du lave valnøddesnaps.
Det er langt fra hvert år, at valnødder bærer så rigt, som de gør i år. Valnøddetræer plantet i Danmark ligger klimatisk på den nordligste breddegrad, er der er ikke garanti for frugtsætning hvert år. Klimaet spiller en stor rolle – især forårets lunefulde vejr er lidt af en joker.
Jeg er lige hjemvendt efter en faglig studierejse i Holland. På en planteskole kunne ejeren berette om, at de slet ingen frø kan høste på stilkeg og vintereg i år. I foråret fik de netop nattefrost, da bestøvningen fandt sted. I Danmark har vi i nogle år ikke haft mulighed for at høste frø fra bøgen. Vi antager både ege- og bøgetræer for at være særdeles robuste og klimastærke, men selv vores sikre kort på hånden, viser sig at være usikre.
Heldigvis er der i år både frø på bøge- og egetræer i Danmark.
Der er ikke så mange blomstrende planter i haven på denne årstid. I gamle landbohaver (som den jeg bor i) er asters en vigtig efterårsblomst. Dels til buketter, men også til de nektarhungrende insekter. Lige nu er det admiral sommerfuglene, der mæsker sig i den livgivende nektar. Dejligt er det også at plukke et par blomsterstængler til en buket. Asters har en lang holdbarhed som afskåren, og selvom blomsterne bliver lidt bløde, er de stadig smukke. En anden god egenskab er, at der sjældent er drys fra en buket asters.
Asters er en spiselig staude
Forundret var jeg, da jeg fik læst i bogen ”Spiselige Stauder”, som Anette Hougaard Nielsen har skrevet og som er udgivet i år. Hun spiser de friske nye skud fra asters om foråret. Hun anbefaler sorten ’Asran’, men oplyser, at der sagtens kan være andre sorter, som smager godt.
Hun høster de unge skud i foråret og bruger dem som grønt fyld i salater og i bogen giver hun sin opskrift på en asterslasagne med løg, tomat og krydderurter.
Det er virkelig en ny måde at tænke grønne dage med stauder fra haven.
Asters betyder stjerne
Navnet er græsk og hentyder til blomstens stjerneform. Mange kender asters som lidt af en mormor-plante, og den har været dyrket som prydplante i Danmark siden slutningen af 1700-tallet. De japanske asters stammer fra asien, og det er en traditionel køkkenurt i Korea og Japan. Jeg synes denne stjerneplante fortjener større opmærksomhed i haven – når den sågar i tillæg er spiselig.
Plant asters i haven
Du vil ikke fortryde, hvis du kan finde plads til et par asters i din have – også selvom du ikke ønsker at spise dem. Der findes et væld af forskellige sorter. Nogle er høje, andre lave. Blomsterfarven varierer og det gør størrelsen på blomsten også.
Placeres i fuld sol og plantes i almindelig veldrænet havejord.
Dyrkning af egne hvidløg er supernemt og glæden ved at se olien sprøjte ud af hvidløgspressen, når de friske løg fra egen have giver smag til maden er stor. Det er nemlig ikke let at få helt frisk dyrkede hvidløg i butikkerne. Ofte kommer løgene helt fra Kina og er muligvis behandlet med produkter, der forlænger holdbarheden.
Det er nu du skal handle
Hvidløg skal i jorden her i efteråret. Hvidløg formeres ved deling, og hvert fed repræsenterer en ny plante. De skal lægges i den lune og fugtige jord, hvor de når at etablere rødder og lidt top inden vinter. Til næste forår vokser feddene videre, danner et helt hvidløg, som du så kan høste til sommer.
Flet hvidløg med blød nakke
Der findes i princippet ikke sorter af hvidløg, men kloner. Nogle kloner blomstrer, og når blomsterne falder dannes et antal topløg. Kloner med blomst danner en hård stængel midt i løget.
Ikke blomstrende kloner danner ikke denne hårde stængel og kan derfor flettes.
Du kan spørge efter kloner med blød (ikke blomstrende) eller hård (blomstrende) nakke i dit havecenter.
Kan man ikke bare lægge sine egne fed?
Hvidløgene fra vores have har en god og intens smag. Jeg har flere gange lagt fed fra egenproduktionen og det går også ok. Dog må jeg sige, at resultatet fra indkøbte hvidløg til lægning gør en stor forskel. På billedet (i min hånd) kan du se de ekstra store fed, som de professionelle løgdyrkere formår at fremdyrke. Jeg bruger gerne 50 kr. på nye læggehvidløg hvert efterår – det rækker fint til familiens behov for hvidløg i et helt år.
PS Du kan lægge hvidløgene frem til midten af november, hvis ikke det bliver MEGET koldt. Når du ikke at få dem i jorden her i efteråret, så vent med at lægge dem til marts måned. Du vil stadig kunne nå at få fine løg – dog ikke nær så store, som hvis du kommer i gang nu.
Jeg har for nogle år siden lavet en video, hvor jeg viser, hvordan løgene lægges. Den kan du se eller gense her.
Vil du sikre dig sunde æbler, så er beskæring en god idé
Svampevejr – i mere end en forstand
Jagten efter lækre svampe i skove og hegn hører årstiden til, og jeg har selv haft fornøjelsen af at følges med en kyndig naturvejleder for et par år siden. En dejlig oplevelse. De hardcore svampejægere jubler over det varme fugtige vejr, men det gør jeg ikke!
Ikke al havearbejde er rart
Klamt og ulækkert er ord, som jeg forbinder med det havearbejde, der foregår under æbletræerne lige nu. Al den nedfaldne frugt skal samles og køres væk fra træerne. Mange af æblerne falder nemlig ned, fordi de rådner på træet. Desværre vil især svampen monilia ødelægge en del af frugterne, men der er også andre rådsvampe, som ødelægger glæden af lækre hjemmedyrkede æbler. Svampene smitter, når betingelserne er optimale, og det er de, når luftfugtigheden er høj. Septembers meget varme vejr er også fugtigt vejr. Luften indeholder rigtig meget fugt (det ses som morgendug, når nattens temperatur er lav). Netop denne vejrtype er guf for svampe på frugter og blade. Sådan finder naturen sin balance, for svampene er med til at nedbryde organisk materiale (blade, blomster og frugter).
Bedre luftskifte
En anden faktor, som øger svampenes mulighed for at nedbryde æblerne på træerne handler om luftskifte. Hvis vinden kan komme ind og tørre luften omkring frugterne, så hindres svampen i at angribe frugterne.
Beskæring er løsningen.
Mister jeg så frugt?
Jo færre grene, der er i træet, des færre æbler giver træet. MEN, frugterne, som de tilbageblivende grene giver, er i en supergod kvalitet. De er sundere, større og sødere. Træet skal nemlig ikke bruge kræfter på at modne et stort antal frugter, og der er større solindstråling, som sikrer sødmen i æblerne.
I denne video viser jeg, hvordan jeg reducerer mængden og ikke mindst længden af grene på mine æbletræer. Et arbejde, som traditionelt ofte udføres om vinteren, når træerne står uden løv, men som sagtens kan gøres nu.
