Jeg så, at en af haveejerne i mit nærområde i sidste weekend var i gang med at forberede jorden i køkkenhaven ved at dække den med plastik. Han ”varmer” jorden op, så kartoflerne snart kan komme i jorden. Jeg ved godt, at han sælger nogle af de tidligste kartofler i vejboden, og så gælder det jo om at være først for at få den bedste pris.
Læggekartofler
Det mindede mig om, at jeg skal i havecentret for at se efter spændende sorter af kartofler til lægning. Det er sjovt at eksperimentere med blå kartofler, rosafarvede kartofler og hvad jeg ellers kan være heldig at få. En enkelt pose læggekartofler giver mange måltider med faste velsmagende hjemmedyrkede kartofler. Her i huset dyrker vi kun dem, vi selv kan spise – og det gør vi med største velbehag.
Vi forbereder læggekartoflerne ved at forspire dem. Det kan du læse mere om i Haveglæders blogindlæg om emnet. Klik på dette link
Andre forårssysler
Ramsløg er klar til salaten, men tilvæksten er stadig lille, så den store høst til pesto og kryddersalt må vente lidt endnu.
Forspiring begynder først i marts hos os. Vi kan ikke nå at få passet de små bakker godt nok, hvis de spirer for tidligt. Marts måned er også fin til forspiring af de fleste grøntsager og blomster.
Vinterens beskæring af for store træer og buske har været gøremål, som nu må afsluttes, så der kan blive tid til at klippe stauder, græsser og bregner ned.
Drivhuset er ryddet, men det mangler stadig at blive rengjort. Ikke just en fornøjelse i processen, men bestemt en fornøjelse bagefter.
Havemøblerne skal snart ud, så måske skal de kigges efter for manglende vedligeholdelse med maling eller olie.
Meget af ukrudtet er frosset væk, men der vil helt sikkert dukke tuer af græs og andet godt frem, når stauderne er klippet ned.
Ønsket om en kanelbusk, en papirbarkløn, den gule magnolie eller det opstammede japanske kirsebærtræ kan du også nå at få opfyldt inden havetravlheden for alvor tager fart. Marts måned er en god måned til plantning i haven.
Jeg venter med
At beskære roser
At beskære lavendler
At beskære sommerfuglebusken
Lad dig inspirere af beskæring
Vinterbeskæring af prydbuske kan med fordel udføres som en foryngelsesbeskæring. Derved opretholder man buskens naturlige vækstform og samtidig sikrer man sig, at busken hele tiden producerer nye grene med masser af blomster. Vinter er en god tid at lave denne beskæring, da det er meget nemmere at se, hvilke grene, der skal fjernes.
Vi har taget hul på den sidste officielle vintermåned og om kun 22 dage er vinteren ovre. Gårsdagens temperaturer nåede 8 – 9 grader, og meteorologerne melder om temperaturer over gennemsnittet de næste mange uger.
Jeg besøgte en staudegartner i går. Han havde sandsække og vinterdække klar, for når vi rammer slutningen af februar og starten af marts, så var han sikker på, at vinteren kommer forbi med frost døgnet rundt. En sådan periode er udfordrende for staudegartneren, som har potterne stående oven på jorden. Derfor er han klar til at dække planterne til.
Men kunne han ikke bare dække dem til nu?
Stauder er urteagtige planter, som ikke bryder sig om at være pakket ind i fiberdug og plastik. De vil ofte få svamp og rådne. Planterne har meget bedre af at stå under åben himmel, hvor luftskiftet er højt og svampene ikke generer de smæde nye blade, som helt uundgåeligt dukker op, når vinteren er så mild, som den (også) er i år.
Skal roserne og stauderne allerede klippes ned i februar i år?
Da haveeksperten Louise Møller fra Haveselskabet var på landsdækkende TV den anden aften under vejrudsigten, sagde hun, at beskæringstidspunktet faktisk er flyttet. Vi har i mange år haft reglen om, at roser først skal klippes ned, når Dronning Margrethe fylder år, hvilket er d. 16. april. Den dato mente Louise Møller godt kunne rykke en måned. Fint for mig, for her i huset fylder yngste manden år d. 16. marts, så det er let at huske.
Da jeg så stødte ind i min gode rosenekspert Ole Hviid i sidste uge, så var han noget forbavset over, at flere og flere allerede havde klippet roserne ned i januar! I snakken kom vi ind på, at roser jo ikke blot er roser. Der er de kraftige historiske store rosenbuske, slyngroser, dem med buket- og storblomstrede hoveder og så er der de bunddækkende samt dem i krukker. Ole Hviid havde den holdning, at jo kraftigere roserne er, des tidligere kan de klippes tilbage. Til gengæld mener han stadig, at det er for tidligt at klippe buket- og storblomstrede roser ned i januar og februar.
Jeg vil heller ikke klippe hverken lavendler eller sommerfuglebuske ned før midt marts – hvis altså vinteren stadig holder sig væk.
Når det kribler for at komme ud og gøre haven fin
Jeg kan godt leve med, at haven ser lidt upoleret ud her i vinteren/tidlige forår. Dog har jeg saksen med og klipper eks. sankthansurt ned, for de nye grønne skud er allerede fremme. Til gengæld lader jeg de visne toppe på elefantgræs stå, for det varer rigtig længe inde de får nye grønne skud. I bede med forårsblomster som vintergækker og erantis, fjerner jeg nedfaldne blade, hvis jeg synes de tynger de spæde planter. Jeg er også i gang med at fjerne de bregner, som visner ned og hvor toppen dækker jorden omkring dem.
De ekstra to timer, som dagens længde er øget med, kan bruges til:
De løvfældende træer har holdt fast på bladene ekstra længe i år. Det lune efterårsvejr har skubbet planterne naturlige tidspunkt for afmodning – deres vækstsæson har været længere. Det betyder, at der stadig sidder lidt blade tilbage på enkelte af havens planter, men frostvejret får dem til at slippe de sidste vedholdende blade.
Lander bladene på græsplænen, så skub dem ind under træerne eller saml dem sammen i en stak, så de kan kompostere. Har du en køkkenhave, så er det en god idé at dække den med de våde visne blade. Det giver god næring til regnorme og andre mikroorganismer, som til foråret skal hjælpe dig med at dyrke planterne optimalt.
Klip lidt af haven ind til julens dekorationer
Brug havens klip til dekorationer
Advent nærmer sig og det vrimler med inspirerende dekorationer og julede kranse på alle sociale medier og i butikker. De grønne grene fra gran, cypres, ene og cypres blander sig med kogler, nødder og frø fra træer. Der er lagt op til fri leg med de nålebærende planter i blanding med tørrede blomster, smukke bånd og flotte lys.
De fleste kan binde en krans eller sammensætte en dekoration på en klump ler – det kan både børn, børnebørn, onkler eller oldemødre. Det er tid til at mindes vores kære, som ligger på kirkegården, og her kan du selv binde eller dekorere med en bid fra din have.
Mangler du noget at binde med og af, så har havecentrene et bredt udvalg af alt, hvad du skal bruge. De har også færdige kranse og dekorationer.
Her beskyttes “abernes skræk”
Beskyt de sarte planter
Du har forhåbentligt flyttet dine urteagtige pelargonier, nerie og lignende eksotiske planter ind i frostfrie omgivelser. Middelhavsplanter som oliven er relativt hårdføre, men alle planter der er i citrusfamilien bør stå i temperaturer over 8 grader. Hørpalmer klarer også ”den smule” vinter vi er udsat for i denne uge, men bør beskyttes, når det igen bliver koldt.
Flyt planterne på plantehotel
Gartnerier, havecentre og planteskoler rundt om i landet tilbyder at passe på dine sarte planter vinteren igennem. Det er en god løsning for især de meget store og dyre eksotiske planter.
Flyt dem i uopvarmet drivhus
Det er også en løsning, hvis du isolerer dit drivhus og evt. varmer det op, når temperaturen dykker under frysepunktet.
Pak dem ind i isolerende materiale
Det er også en mulighed at rykke de store krukker eller baljer ind mod husmuren, ind i carporten eller et udhus. De fleste eksotiske planter klarer sig ok uden lys vinteren igennem. Kom isolerende materiale omkring rodklumpen (evt. en vintermåtte) og investér i en isolerende hætte, som toppen kan beskyttes med, når kolde vinde truer med at skade planten.
Når græsset gror skal plænen fortsat klippes. Hvor længe det er nødvendigt afhænger først og fremmes af temperaturen, men du kan selv være med til at signalere, at sæsonen for græsklipningen er ved at være ovre.
Græsplænen skal slås så længe græsset fortsat gror. Det må ikke blive så langt, at det lægger sig ned, for så opstår risikoen for, at der går svampesygdomme i græsset, som så går ud.
Hvorfor skal klippehøjden justeres?
Når du hæver klippehøjden, er det et signal til græsplanterne om, at de ikke længere behøver at have vanvittigt travlt med at kompensere for beskæringen – de vokser langsommere.
Nogle justerer allerede klippehøjden i september, mens andre fortsat ønsker en tæt og kort plæne frem mod november.
Har du ikke allerede sat klippehøjden op, så gør det endelig nu!
Hvor vigtigt er det at fjerne blade fra plænen?
Drejer det sig om nogle få blade, så hjælper græsslåmaskinen med at findele bladene. De mindre stykker blade er føde for mange mikroorganismer i jorden og for regnormene. Regnorme og mikroorganismer hjælper til med at sikre iltningen af jorden omkring græsrødderne.
Igen – hvis din plæne kan sammenlignes med en golfgreen, så ønsker du ikke en masse ”ormehuller”, og så skal de mindste nedfaldne blade væk fra plænen.
Større mængder nedfaldne blade skal fjernes så græsset får lys og luft. Lader du dynger af blade ligge på plænen, vil græsset blive gult og i værste fald gå ud.
Brug nedfaldne blade i komposten eller dæk køkkenhavens bare jord med et tykt lag.
Kan jeg stadig nå at så græsfrø?
Jordens temperatur ligger lige nu på ca. 12 grader og er for nedadgående.
Du kan tjekke jordtemperaturen i dit område på dette link:
En tommelfingerregel siger, at jordens temperatur minimum skal være 7 grader for at græsfrøene kan spire. Det optimale tidspunkt for såning er april – maj og igen fra august til oktober.
Skal jeg fjerne mos fra plænen nu?
Helst ikke.
Græsplænen har brug for ro og hvile, så planternes rødder og skud ikke forstyrres til vinteren. Vent med at rense plænen for mos til det bliver forår. Til gengæld kan du stadig nå at kalke din plæne. Kalken er med til at hæve jordens surhedsgrad, hvilket giver bedre betingelser for græsset og mindre gode betingelser for mos.
Hver uge henter vi hvidløg ind fra udhuset, hvor de ligger køligt og mørkt. Hvidløgene gravede jeg op i juli måned, da toppene blev gule og dermed meddelte, at nu var løgene blevet store nok. De lå til tørre i nogle uger inden de blev lagt på lager. Saften og kraften fra de hjemmedyrkede hvidløg kan på ingen måde sammenlignes med de importerede hvidløg, som mange supermarkeder sælger. Og det er faktisk nemt at dyrke egne hvidløg.
Først skal de i jorden
Her i oktober måned skal fed af hvidløg i jorden. I Danmark er vi så heldige, at der er dygtige hvidløgsdyrkere, der producerer sætteløg til os. Dem kan du altid få i dit lokale havecenter (også økologisk dyrkede). De findes i flere forskellige sorter – tror at mine på billedet her hedder ’Germidour’.
Nogle af de allerførste blomster i haven kommer fra løg nede i jorden. Vintergækker, erantis, krokus, perlehyacinter, tulipaner, vibeæg og et væld af narcisser. Kan du heller ikke få nok forårsløg i haven, så er det lige nu du skal ud og lægge dem. Forårsløg skal nemlig i jorden, så de kan nå at danne lidt rødder og ikke mindst få ophævet den naturlige hvile, som det løg du får i en pose, netop har.
Halvårige planter
Mange af vores blomsterløg har deres naturlige blomstring i det tidlige forår. Efter blomstringen visner de langsomt ned og er helt usynlige henover sommeren og efteråret. Først når det igen bliver forår, har de samlet nok kræfter til en ny blomstring.
På Haveglæders hjemmeside ligger artikler, der handler om forårsløg
Jeg burde nok gøre et ihærdigt forsøg på at udrydde min skovranke, som er i gang med at dække en stor kirsebærlaurbær og nu har fået fat på tempeltræet, som står ved siden af. Clematis vitalba er en meget kraftigvoksende slyngplante som lige nu blomstrer så smukt og sender masser af sød duft ud i haverummet og tiltrækker en masse insekter med rigelige mængder af nektar.
Når blomsterne visner dannes fine sølvfarvede frøstande. Frugterne/frøene spredes med vinden – lidt ligesom mælkebøtten, der hjælpes på vej med støvfang. Spredningen er ret effektiv, hvilket godt kan foranledige bekymring hos mange.
Landskabet prydes – eller gør det?
Der vil altid være en diskussion om en plante gavner eller invaderer. Den diskussion er jeg ikke i stand til at bære igennem, men jeg nyder synet af de op til 10 m høje skovrankeplanter, som vokser op i de levende hegn langs motorvejenes skråninger. De danner en korridor af nektar, som insekter kan lave pitstop i, og blomsterne er ”vildt” smukke.
I nogle områder – kan være i byerne – vil Clematis vitalba være for vild og måske kvæle andre planter og dermed være mere invaderende end godt er. Den kan også risikere at invadere mine haveplanter, men det kan jeg jo blot gøre noget ved. Jeg har selv valgt at plante den smukke plante her i haven, og jeg må sige at den gror godt, men jeg oplever ikke, at den frøsår sig i hele haven. Måske har jeg luget en enkelt plante op hist og her, men invasiv vil jeg ikke kalde den.
Andre skovranker
Hvis du også gerne vil plante kraftigtvoksende klematis i haven, så er der et stort udvalg i dit lokale havecenter eller planteskole. Nogle af de kraftigtvoksende klematis blomstrer tidligt hver forår og i juni, mens andre først blomstrer fra slutningen af juli og i august.
Sorten ’Paul Farges Summer Snow’ kan jeg stærkt anbefale. Den vokser kraftigt, men er knap så aggressiv som Clematis vitalba. Blomsterne er næsten identiske med den almindelige skovranke og blomstringstidspunktet her fra juli – september passer også til denne sort.
