Det er vigtigt at overfladetørre nyhøstede valnødder for at undgå svampe og råd
Det bugner med valnødder
Nogle frø er meget små – tænk på de små birkefrø, der dukker op mange steder, hvis man bor tæt på et træ. Andre træer har temmelig store frø. Et godt eksempel er valnøddetræet, hvorfra der lige nu dratter store mængder frø ned. Under træets store krone ligger de flotte lyse valnødder, som for det meste er løsnet fra deres tykke grønne skal, men som i nogle tilfælde skal hjælpes på vej det sidste stykke.
Jamen tager det ikke mange år?
Valnøddetræer findes groft sagt i to versioner. Dem, der er frembragt fra et frø (en valnød) og som derfor er en frøplante. De fleste frøformerede valnødder har en forholdsvis tynd skal, hvilket gør, at kernen hurtigere tørrer ud. Den anden version er en podet valnød. De udvalgte sorter har ofte tykkere skal, større bæring og bedre kvalitet af nødder. De udvalgte sorter er podet på en grundstamme.
Et frøformeret valnøddetræ skal være omkring 7 – 10 år gammel, inden den danner valnødder. Et træ med en podet sort af valnød giver ofte nødder allerede efter 2 – 3 år. Du kan derfor ret hurtigt få fornøjelsen af at knække en frisk moden valnød og opleve den meget intense og sprøde smag af valnød.
Gavnligt træ
Almindelig valnød, Juglans regia, stammer oprindeligt fra Balkan, Afghanistan og Kashmir. I Danmark trives træet bedst i lune egne. Det bærer ikke altid nødder, men er et smukt træ, der formår at give masser af skygge. Den sorte valnød, Juglans nigra, er af og til plantet i skoven til tømmer.
I folkemedicinen nød man godt af bladenes store indhold af karotin, vitaminer, garvestoffer og farvestoffet juglon, der også er bakteriedræbende. Måler man indholdet af C-vitamin i de grønne umodne frugter, så er der næsten lige så meget indhold, som i hyben.
Ønsker du at udvinde de smagsfulde stoffer på umodne valnødder, så kan du lave valnøddesnaps.
Det er langt fra hvert år, at valnødder bærer så rigt, som de gør i år. Valnøddetræer plantet i Danmark ligger klimatisk på den nordligste breddegrad, er der er ikke garanti for frugtsætning hvert år. Klimaet spiller en stor rolle – især forårets lunefulde vejr er lidt af en joker.
Jeg er lige hjemvendt efter en faglig studierejse i Holland. På en planteskole kunne ejeren berette om, at de slet ingen frø kan høste på stilkeg og vintereg i år. I foråret fik de netop nattefrost, da bestøvningen fandt sted. I Danmark har vi i nogle år ikke haft mulighed for at høste frø fra bøgen. Vi antager både ege- og bøgetræer for at være særdeles robuste og klimastærke, men selv vores sikre kort på hånden, viser sig at være usikre.
Heldigvis er der i år både frø på bøge- og egetræer i Danmark.
Der er ikke så mange blomstrende planter i haven på denne årstid. I gamle landbohaver (som den jeg bor i) er asters en vigtig efterårsblomst. Dels til buketter, men også til de nektarhungrende insekter. Lige nu er det admiral sommerfuglene, der mæsker sig i den livgivende nektar. Dejligt er det også at plukke et par blomsterstængler til en buket. Asters har en lang holdbarhed som afskåren, og selvom blomsterne bliver lidt bløde, er de stadig smukke. En anden god egenskab er, at der sjældent er drys fra en buket asters.
Asters er en spiselig staude
Forundret var jeg, da jeg fik læst i bogen ”Spiselige Stauder”, som Anette Hougaard Nielsen har skrevet og som er udgivet i år. Hun spiser de friske nye skud fra asters om foråret. Hun anbefaler sorten ’Asran’, men oplyser, at der sagtens kan være andre sorter, som smager godt.
Hun høster de unge skud i foråret og bruger dem som grønt fyld i salater og i bogen giver hun sin opskrift på en asterslasagne med løg, tomat og krydderurter.
Det er virkelig en ny måde at tænke grønne dage med stauder fra haven.
Asters betyder stjerne
Navnet er græsk og hentyder til blomstens stjerneform. Mange kender asters som lidt af en mormor-plante, og den har været dyrket som prydplante i Danmark siden slutningen af 1700-tallet. De japanske asters stammer fra asien, og det er en traditionel køkkenurt i Korea og Japan. Jeg synes denne stjerneplante fortjener større opmærksomhed i haven – når den sågar i tillæg er spiselig.
Plant asters i haven
Du vil ikke fortryde, hvis du kan finde plads til et par asters i din have – også selvom du ikke ønsker at spise dem. Der findes et væld af forskellige sorter. Nogle er høje, andre lave. Blomsterfarven varierer og det gør størrelsen på blomsten også.
Placeres i fuld sol og plantes i almindelig veldrænet havejord.
Dyrkning af egne hvidløg er supernemt og glæden ved at se olien sprøjte ud af hvidløgspressen, når de friske løg fra egen have giver smag til maden er stor. Det er nemlig ikke let at få helt frisk dyrkede hvidløg i butikkerne. Ofte kommer løgene helt fra Kina og er muligvis behandlet med produkter, der forlænger holdbarheden.
Det er nu du skal handle
Hvidløg skal i jorden her i efteråret. Hvidløg formeres ved deling, og hvert fed repræsenterer en ny plante. De skal lægges i den lune og fugtige jord, hvor de når at etablere rødder og lidt top inden vinter. Til næste forår vokser feddene videre, danner et helt hvidløg, som du så kan høste til sommer.
Flet hvidløg med blød nakke
Der findes i princippet ikke sorter af hvidløg, men kloner. Nogle kloner blomstrer, og når blomsterne falder dannes et antal topløg. Kloner med blomst danner en hård stængel midt i løget.
Ikke blomstrende kloner danner ikke denne hårde stængel og kan derfor flettes.
Du kan spørge efter kloner med blød (ikke blomstrende) eller hård (blomstrende) nakke i dit havecenter.
Kan man ikke bare lægge sine egne fed?
Hvidløgene fra vores have har en god og intens smag. Jeg har flere gange lagt fed fra egenproduktionen og det går også ok. Dog må jeg sige, at resultatet fra indkøbte hvidløg til lægning gør en stor forskel. På billedet (i min hånd) kan du se de ekstra store fed, som de professionelle løgdyrkere formår at fremdyrke. Jeg bruger gerne 50 kr. på nye læggehvidløg hvert efterår – det rækker fint til familiens behov for hvidløg i et helt år.
PS Du kan lægge hvidløgene frem til midten af november, hvis ikke det bliver MEGET koldt. Når du ikke at få dem i jorden her i efteråret, så vent med at lægge dem til marts måned. Du vil stadig kunne nå at få fine løg – dog ikke nær så store, som hvis du kommer i gang nu.
Jeg har for nogle år siden lavet en video, hvor jeg viser, hvordan løgene lægges. Den kan du se eller gense her.
Vil du sikre dig sunde æbler, så er beskæring en god idé
Svampevejr – i mere end en forstand
Jagten efter lækre svampe i skove og hegn hører årstiden til, og jeg har selv haft fornøjelsen af at følges med en kyndig naturvejleder for et par år siden. En dejlig oplevelse. De hardcore svampejægere jubler over det varme fugtige vejr, men det gør jeg ikke!
Ikke al havearbejde er rart
Klamt og ulækkert er ord, som jeg forbinder med det havearbejde, der foregår under æbletræerne lige nu. Al den nedfaldne frugt skal samles og køres væk fra træerne. Mange af æblerne falder nemlig ned, fordi de rådner på træet. Desværre vil især svampen monilia ødelægge en del af frugterne, men der er også andre rådsvampe, som ødelægger glæden af lækre hjemmedyrkede æbler. Svampene smitter, når betingelserne er optimale, og det er de, når luftfugtigheden er høj. Septembers meget varme vejr er også fugtigt vejr. Luften indeholder rigtig meget fugt (det ses som morgendug, når nattens temperatur er lav). Netop denne vejrtype er guf for svampe på frugter og blade. Sådan finder naturen sin balance, for svampene er med til at nedbryde organisk materiale (blade, blomster og frugter).
Bedre luftskifte
En anden faktor, som øger svampenes mulighed for at nedbryde æblerne på træerne handler om luftskifte. Hvis vinden kan komme ind og tørre luften omkring frugterne, så hindres svampen i at angribe frugterne.
Beskæring er løsningen.
Mister jeg så frugt?
Jo færre grene, der er i træet, des færre æbler giver træet. MEN, frugterne, som de tilbageblivende grene giver, er i en supergod kvalitet. De er sundere, større og sødere. Træet skal nemlig ikke bruge kræfter på at modne et stort antal frugter, og der er større solindstråling, som sikrer sødmen i æblerne.
I denne video viser jeg, hvordan jeg reducerer mængden og ikke mindst længden af grene på mine æbletræer. Et arbejde, som traditionelt ofte udføres om vinteren, når træerne står uden løv, men som sagtens kan gøres nu.
Til venstre er det nødder samlet i et vildt nøddehegn. De øvrige nødder er fra podede sorter af hasselnødder – udvalgt for at være større og mere rigtbærende
Nøddetid
En anden af årstidens gøremål foregår under nøddebuskene. Jeg forsøger at mindske nøddesnudebillens angreb i nødderne. Jeg har før skrevet om nøddesnudebillen, da mange er ret trætte af at knække en nød, der allerede er spist. Allerede i foråret lægger den voksne bille sine æg i de helt nye hasselnødder. Henover sommeren vokser både nødder og larver, der sammen falder til jorden under buskene 3 – 4 uger før de ikke angrebne nødder modner.
Nøddesnudebillens larver borer sig ned i jorden under buskene. Her kan de ligge i dvale i op til flere år, inden de forpupper og bliver til voksne snudebiller.
Det nye er, at jeg har erfaret, at der er forskel på, hvor tykke skallen er på de enkelte sorter af hassel – altså dem, der er podede. Den tykkere skal gør, at nøddesnudebillen ikke magter at lægge æg. De er så at sige resistente overfor orm i nødderne. For at være helt sikker på min påstand, så har jeg kontaktet pometmester Lasse Lose, der bl.a. er med til at teste en lang række frugter og nødder på Pometet, der ligger i Høje Tåstrup.
Han fortæller, at sorterne ’Atlas’, ’Halleske Kæmpe’, ’Emoa 1’ og ’Corabel’ er sorter, der har så tykke skaller, at risikoen for angreb af nøddesnudebillen ikke sker. Måske er der også nye sorter på vej fra Oregon, Lasse Lose og hans team skal i gang med at teste 12 sorter, som kan blive potentielle nyt til sortimentet af hasselnødder.
’Halleske Kæmpe’ er almindelig i sortiment, mens de øvrige sorter, som Lasse Lose nævner, stadig er i test hos de danske professionelle nøddeavlere og derfor ikke er så nemme at anskaffe. Du kan altid spørge i dit lokale havecenter, hvis du er interesseret i forskellige sorter af hasselnødder.
Friske nødder – TIPS
Er der i din have hasselnødder, eller kender du et sted, hvor der er nødder i et hegn, så kan du indenfor de næste uger høste nødder fra buskene. De modner, når de slipper i hasen ved berøring. I skallen er der en helt frisk og saftig nød, som smager helt fantastisk.
Det er ikke alle havebilleder, der er lige smukke. På billedet ser du et æble angrebet af svampen Gul monilia
Haveskrald
De fine sommerdage her i begyndelsen af september har motiveret mange til at komme i haven, hvilket jo altid er rigtig dejligt og nyttigt. I sidste weekend var jeg til familiefødselsdag i et boligkvarter nord for København. På næsten hver villavej stod der en affaldscontainer, der var i gang med at blive fyldt op med grene, hækaffald og nedfalden frugt.
For planterne gror og selvom vores haver er skønne at færdes i og leve med, så er en trimning altså indimellem nødvendig.
Tidspunktet er helt perfekt. Planterne er stadig i vækst og der er endnu en månedstid til de første høstfarver dukker op. Når man klipper og saver grene af her i september måned, så kan planterne forholdsvis let ”reparere” sig selv – netop fordi de stadig har saftstrømninger op og ned i planten.
Værdifuldt affald
Som de gode affaldssorterende borgere vi er, sorterer vi også haveaffaldet. MEN burde affaldet ikke bare blive i haven? Da min forbavselse over de mange store containere på villavejene havde lagt sig, så tænkte jeg alligevel positivt over situationen. Det er nemlig ikke altid muligt at få plads til store grene, afklippet efeu og hækaffald på en forholdsvis lille grund. Alternativet til den store container er bil med trailer i rutefart til genbrugspladsen – noget mere behageligt og praktisk med containeren ved fortovskanten. (og måske også mere bæredygtigt?)
Jeg formoder, at de mange kubikmeter haveaffald bliver fliset, formuldet og indgår i et bæredygtigt kredsløb, hvor det returnerer til moder jord i en komposteret version.
I min egen have
Her er saksen, saven og ørnenæbet også fundet frem. Buksbom er blevet klippet, de sidste hække justeret og nogle af de store træer er blevet beskåret. Tilbage mangler æbletræerne. Frugten skal lige modne, inden stigen sættes med retning mod kronen og de lange lodrette vanris klippes af (det har jeg nemlig ikke nået endnu). Desværre har jeg konstateret sygdom i nogle af grenene – de skal også beskæres mens der stadig er blade på grenene.
Desværre rådner en del af æblerne på mine træer. Det er svampen gul monilia, der er på spil. Jeg forsøger at rydde op under træerne og fjerner også ”mumierne”, der tørrer ind uden at falde ned. Alligevel er der alt for mange frugter, som ikke kan spises!
Derfor har jeg også besluttet at tynde mere ud i krongrenene i træerne – simpelthen for at give noget lys og et bedre luftskifte, der giver svampen forringede muligheder for at etablere sig. Beskæringsarbejdet kan jeg enten gøre nu eller vente til bladene er faldet af. Fordelen ved vinterbeskæringen er nemlig, at det er lettere at se, hvilke grene, der skygger for hinanden og derved gør kronen for tæt.
Og hvad så med haveskraldet i vores have?
Det meste bliver i haven, for både pindsvin, småfugle og en masse insekter har stor glæde af at boldtre sig i dyngerne. Det finere haveskrald kommer på komposten, mens grenene ligger under nogle af de store træer, hvor der alligevel ikke kan gro noget. Det skal dog siges, at haven omkring vores hus er temmelig stor og kan derfor ikke sammenlignes med villaerne i kvarteret nord for København.
