Om syv uger er året gået, og om 20 dage begynder den første vintermåned. Jordtemperaturen ligger stadig omkring 10 grader og det regner. Jeg talte med en planteskolemand den anden dag, og han undrede sig over, at trods den høje temperatur og det manglende løvfald, så vokser græsplænerne faktisk ikke ret meget. Vi blev enige om, at det er al nedbøren, som stresser græsrødderne så de bliver inaktive.
Ser jeg tilbage i min fotos fra samme tidspunkt sidste år, så er der kun få dages forskel på løvfaldet, så alt er nok som det plejer at være.
Gråt i gråt
Kigger man ud gennem vinduet, så kan en regnvejrsdag godt virke noget tung at komme igennem. Tager man derimod regnjakke og gummistøvler på og konfronterer det grå, så opdager man hurtigt, at der er mange brune, orange, røde og gule farver i efteråret.
På mine bilture gennem landskabet møder jeg de mest maleriske scenerier, hvor der er plantet skov. Især bøgetræerne er imponerende flotte lige nu. Havernes bøgehække lader sig da heller ikke fornægte, når det gælder om at vække opmærksomhed, men hvordan er det muligt for planterne sådan at skifte farve?
Høstfarverne er gemt væk
Idet træer, buske og stauder springer ud i foråret, så er alle efterårets farver allerede dannet i bladene. Først når vi rammer jævndøgn og dagene bliver korte, bremses væksten og planterne trækker deres sukkerstoffer tilbage til grene, knopper, stamme og rod. Vi ser denne forandring tydeligst hos de løvfældende planter, men det er faktisk ens for alle planter – de går i hvile.
Klorofylmolekyler giver bladene den grønne farve. Planternes fotosyntese udføres med klorofyl som motor. Fotosyntesen danner energi og får plantens vækst i gang. Der er også klorofyl i planter med mørke blade og planter med gule blade, men her er mængden ikke så stor – den grønne farve dominerer ikke.
Klorofylindholdet falder
Når årets vækstperiode lakker mod enden, så produceres der færre klorofylmolekyler. De sidste rester af klorofyl nedbrydes af solens stråler, og når klorofylindholdet falder i bladene, så bliver de bagvedliggende orange, brune og røde pigmenter synlige.
Gule pigmenter hedder Xantofyller.
Orange pigmenter er Carotener.
Røde og lilla farver dannes af Anthocyaniner.
Brune farver er tanniner.
De gule, orange og røde pigmenter bliver også langsomt nedbrudt af solens stråler – det er kun de brune farver, tanniner, der forbliver brune vinteren over.
Det er vigtigt at overfladetørre nyhøstede valnødder for at undgå svampe og råd
Det bugner med valnødder
Nogle frø er meget små – tænk på de små birkefrø, der dukker op mange steder, hvis man bor tæt på et træ. Andre træer har temmelig store frø. Et godt eksempel er valnøddetræet, hvorfra der lige nu dratter store mængder frø ned. Under træets store krone ligger de flotte lyse valnødder, som for det meste er løsnet fra deres tykke grønne skal, men som i nogle tilfælde skal hjælpes på vej det sidste stykke.
Jamen tager det ikke mange år?
Valnøddetræer findes groft sagt i to versioner. Dem, der er frembragt fra et frø (en valnød) og som derfor er en frøplante. De fleste frøformerede valnødder har en forholdsvis tynd skal, hvilket gør, at kernen hurtigere tørrer ud. Den anden version er en podet valnød. De udvalgte sorter har ofte tykkere skal, større bæring og bedre kvalitet af nødder. De udvalgte sorter er podet på en grundstamme.
Et frøformeret valnøddetræ skal være omkring 7 – 10 år gammel, inden den danner valnødder. Et træ med en podet sort af valnød giver ofte nødder allerede efter 2 – 3 år. Du kan derfor ret hurtigt få fornøjelsen af at knække en frisk moden valnød og opleve den meget intense og sprøde smag af valnød.
Gavnligt træ
Almindelig valnød, Juglans regia, stammer oprindeligt fra Balkan, Afghanistan og Kashmir. I Danmark trives træet bedst i lune egne. Det bærer ikke altid nødder, men er et smukt træ, der formår at give masser af skygge. Den sorte valnød, Juglans nigra, er af og til plantet i skoven til tømmer.
I folkemedicinen nød man godt af bladenes store indhold af karotin, vitaminer, garvestoffer og farvestoffet juglon, der også er bakteriedræbende. Måler man indholdet af C-vitamin i de grønne umodne frugter, så er der næsten lige så meget indhold, som i hyben.
Ønsker du at udvinde de smagsfulde stoffer på umodne valnødder, så kan du lave valnøddesnaps.
Det er langt fra hvert år, at valnødder bærer så rigt, som de gør i år. Valnøddetræer plantet i Danmark ligger klimatisk på den nordligste breddegrad, er der er ikke garanti for frugtsætning hvert år. Klimaet spiller en stor rolle – især forårets lunefulde vejr er lidt af en joker.
Jeg er lige hjemvendt efter en faglig studierejse i Holland. På en planteskole kunne ejeren berette om, at de slet ingen frø kan høste på stilkeg og vintereg i år. I foråret fik de netop nattefrost, da bestøvningen fandt sted. I Danmark har vi i nogle år ikke haft mulighed for at høste frø fra bøgen. Vi antager både ege- og bøgetræer for at være særdeles robuste og klimastærke, men selv vores sikre kort på hånden, viser sig at være usikre.
Heldigvis er der i år både frø på bøge- og egetræer i Danmark.
Vil du sikre dig sunde æbler, så er beskæring en god idé
Svampevejr – i mere end en forstand
Jagten efter lækre svampe i skove og hegn hører årstiden til, og jeg har selv haft fornøjelsen af at følges med en kyndig naturvejleder for et par år siden. En dejlig oplevelse. De hardcore svampejægere jubler over det varme fugtige vejr, men det gør jeg ikke!
Ikke al havearbejde er rart
Klamt og ulækkert er ord, som jeg forbinder med det havearbejde, der foregår under æbletræerne lige nu. Al den nedfaldne frugt skal samles og køres væk fra træerne. Mange af æblerne falder nemlig ned, fordi de rådner på træet. Desværre vil især svampen monilia ødelægge en del af frugterne, men der er også andre rådsvampe, som ødelægger glæden af lækre hjemmedyrkede æbler. Svampene smitter, når betingelserne er optimale, og det er de, når luftfugtigheden er høj. Septembers meget varme vejr er også fugtigt vejr. Luften indeholder rigtig meget fugt (det ses som morgendug, når nattens temperatur er lav). Netop denne vejrtype er guf for svampe på frugter og blade. Sådan finder naturen sin balance, for svampene er med til at nedbryde organisk materiale (blade, blomster og frugter).
Bedre luftskifte
En anden faktor, som øger svampenes mulighed for at nedbryde æblerne på træerne handler om luftskifte. Hvis vinden kan komme ind og tørre luften omkring frugterne, så hindres svampen i at angribe frugterne.
Beskæring er løsningen.
Mister jeg så frugt?
Jo færre grene, der er i træet, des færre æbler giver træet. MEN, frugterne, som de tilbageblivende grene giver, er i en supergod kvalitet. De er sundere, større og sødere. Træet skal nemlig ikke bruge kræfter på at modne et stort antal frugter, og der er større solindstråling, som sikrer sødmen i æblerne.
I denne video viser jeg, hvordan jeg reducerer mængden og ikke mindst længden af grene på mine æbletræer. Et arbejde, som traditionelt ofte udføres om vinteren, når træerne står uden løv, men som sagtens kan gøres nu.
I forbindelse med kampagnen ”Havens Dag”, som hvert år finder sted d. 2 søndag i september, har jeg bidraget med min opskrift på disse solide muffins. Pak en i børnenes madpakke – nyd dem nybagte og gem resten i fryseren og servér dem til gæster, der dukker uventet op.
Opskrift på grove æblemuffins
3 æg
1½ dl sukker
2 dl grahamsmel eller grov spelt
2 dl hvedemel
2 dl havregryn
3 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
2 tsk. kanel
2 dl valnøddekerner – eller hasselnøddekerner
3 dl skyr
2 dl solsikkeolie/rapsolie
2 æbler (revet)
2 æbler (skåret i små tern)
Start med at rive og skære æbler ud. Hak valnøddekernerne i grove stykker.
Bland de tørre ingredienser i en skål (grahamsmel, hvedemel, havregryn, bagepulver, vaniljesukker og kanel).
Pist æg og sukker lyse, bland skyr og olie i. Rør indholdet af skålen med de tørre ingredienser i og kom til sidst æbler og valnøddekerne i blandingen. Sørg for, at det hele er rørt godt sammen.
Blandingen giver ca. 16 mellemstore muffins, som bages i en 180 graders ovn i 25 – 30 min.
Det er næsten som slangen i paradisets have – bedst som man tror alt er godt, så dukker der alligevel en potentiel skadelig svamp frem.
Det handler om de æbler, som på denne årstid ligger under vores træer. Æbler, som enten er blevet fuldt modne eller er faldet af i et kraftigt vindstød. De skal helst ikke gå til spilde, men hvornår skal du holde dig fra dem?
Patulin
Det er navnet på det giftstof som rådpletter, der naturligt nedbryder æblerne, kan udvikle.
”- Hvis æblet har cirkulære og rådne pletter, så skal det smides væk. Hvis det er en sygdom, som udskiller patulin, kan det være en kræftrisiko”, siger David B. Collinge, som er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Har de nedfaldne æbler friske stødpletter, så kan du blot skære dem af og spise resten – er æblet begyndt at rådne, så er der ikke noget at gøre. Hele æblet skal kasseres.
Gem nedfaldsfrugten til havens dyr
Nedfaldsfrugten giver både pindsvin, fugle og insekter vigtig næring, så glæd dig over, at dine ubrugelige æbler gør nytte hos andre levende væsener. I vores have har vi mange dræbersnegle, og de er også fan af æblerne. De velvoksne snegle er nemme at få øje på, så med en skarp saks klipper jeg den lige over hovedet – de døde kadavere virker som lokkemiddel, og dagen efter er der endnu flere snegle, som jeg kan aflive. Ved hvert mord tænker jeg på, at der til næste forår er potentielt 400 færre snegle i haven – sådan!
Bor du i et område, hvor der er rotter, så vil det være bedst at skaffe æblerne af vejen. Rotter er nemlig svært glade for rådden frugt!
Fjern frugten under træerne
Når der ikke er flere frugter tilbage på mit træ, så rydder jeg op. Alle nedfaldne mere eller mindre rådne æbler samles sammen. Det gør jeg især fordi, der nemt kommer orm i æblerne. De små hvide larver kommer bl.a. fra æbleviklere, som overvintrer i frugterne under træerne. Oprydning hindrer – eller mindsker – angreb året efter.
Udvid frugtsæsonen i din egen have
Planter du forskellige frugttræer med forskudt modningstidspunkt, så har du over en længere periode frisk frugt. Tidlige – middeltidlige og sene sorter af både blommer, æbler og pærer kan du få råd og vejledning til i dit lokale havecenter
Den overdådige blomstring hos mange af vores frugttræer er ovre og nu vil de bestøvede frugtanlæg svulme op og danne de æbler, som vi til august eller efteråret kan mæske os i. Æbletræerne er lige nu i gang med at abortere et stort antal frugter. De løsnes fra planten og dratter ned under træet, og det ser faktisk noget dramatisk ud. Junifald er betegnelsen for de frugter, der falder til jorden netop her i juni måned. Både kirsebær, blommer, ferskner, abrikoser, nektariner, pærer og æbler “kaster” en del af de små frugter.
Udtynding kan blive nødvendigt
Når de små aborterede frugter er faldet af, så sidder der stadig en del frugter tilbage på træet. Mod slutningen af måneden er det derfor smart at kigge træet igennem og tynde ud, hvis frugterne sidder meget tæt. Har du et stort gammelt frugttræ, så betyder det ikke så meget, men er du den glade haveejer af et træ, der er få år gammelt, så gør du dit træ en kæmpetjeneste ved at fjerne nogle af frugterne.
Som jeg viser i billedserien øverst i indlægget, så fjerner jeg så mange frugter, at de sidder enkeltvis tilbage. Du kan også sigte efter at “nøjes” med 50 æbler på dit træ (hvis det er 2 – 5 år gammelt). De færre frugter giver flottere frugter med bedre solchance og derved ekstra meget frugtsukker. En anden fordel ved at udtynde frugter er, at træet ikke bliver overbelastet. Både vægtmæssigt, så grenene risikerer at brække, men også vækstmæssigt, for frugtdannelse kræver mange ressourcer.
Her er det sorten ‘Rød Aroma’ som giver store flotte røde æbler, når frugterne udtyndes efter junifald
