Det hører jeg fra rigtig mange og kan også se de mange skønne roser, som der deles på sociale medier – især på Instagram.
Jeg hører desværre også om flere, som opgiver at have roser i deres have, fordi de er besværlige.
Det synes jeg er synd.
De mange regler
Rosenentusiaster er måske lidt nørdede – det ligger ligesom i betegnelsen. I selv små haver formår de at plante og passe et stort antal roser i mange sorter og størrelser. De bruger mange timer på at kræse for planterne og deler gerne ud af alle deres gode råd.
Resultatet er imponerende, men kan det virkelig passe, at man skal bruge så mange kræfter for at kunne nyde havens roser?
Ja – og nej
Emnet omkring roser i haven kan godt dele vandene, men det er mit indtryk, at selv garvede haveejere har et lidt mere afslappet forhold til pletter på bladene og lus omkring rosenknopperne. Når jeg iblander min egne erfaringer, så tør jeg godt liste disse ganske få anvisninger for at sikre succes med roser i haven:
Plant dine roser med omhu og kærlighed. Grav jorden godt igennem og grav rosen så dybt ned, at selve podestedet er 7 – 10 cm under jorden
Ibland gerne lidt rosenjord til den jord du graver op og dækker rosen til med
Sørg for at dine roser har optimale forhold i din have
Sol og godt med luft, så bladene ikke er fugtige hele tiden
Beskær alle døde og syge grene væk i det tidlige forår
Vand, når de mangler og dræn, hvis de får for meget nedbør
Gød roserne hver måned fra april – august
Sunde roser
Der er forskel på, hvilke rosensorter, der er mest modstandsdygtige overfor svampesygdomme. Det er min erfaring, at de kraftigtvoksende roser – historiske buskroser, slyngroser, bunddækkende roser og buketroser nærmest vokser sig fra nedslag af svampesygdomme, mens de flotte storblomstrede roser oftest er dem, der skal have lidt mere kærlighed for at holde sig sunde.
Jeg går også ofte efter de roser, der har gode tykke læderagtige blade. Hvis bladene er meget tynde, så er risikoen for angreb større.
Roser i potter er for mange en udfordring, og med tanken om optimale vækstbetingelser, passer det måske meget godt. Begrænsningen af jord og minimal plads til rodudvikling fordrer ikke væksten. Mangler roserne vand, så går der ikke mange dage før plantens immunsystem svækkes og fugtigt vejr og varme vil hurtigt fremme svampesporernes betingelser for et angreb.
Giv ikke op – lev med pletterne
Jeg håber du får lyst til at give roserne en chance i din have. Hvis du ikke orker at se på roser med ”bare ben” (grene uden blade), så bland roserne ind i dit staudebed eller plant lave buske foran.
Der er så mange glæder ved at se, hvordan rosenblomsten udvikler sig fra knop til fuldt udviklet blomst – de mange dufte, der er forskellige fra sort til sort. Den store diversitet som de mange sorter og typer giver dig mulighed for. De høje slyngroser, de lave bunddækkende roser, de voluminøse buskroser og de klassiske buket- og storblomstrede.
Har du roser i haven, som du er træt af ikke lykkes, så grav dem op og kassér dem. Der findes andre gode sorter, som du kan glæde dig til.
Tag fat i gartneren i dit havecenter og få en snak om hvilke roser, der passer til dit temperament og forholdene i din have.
I drivhusets lys og varme gror vinstokkens lange skud lystigt. Sensommerens saftige og søde druer er allerede dannet, og efter klaserne fortsætter skuddene deres vækst og dækker hurtigt et stort areal med skyggende blade.
Gavner druerne
Ligesom vinbonden hele tiden klipper og beskærer, så kan du med fordel beskære og forkorte skuddene.
find de skud, hvorpå der er dannet en klase – der behøver blot være én pr. skud
tæl nu to blade efter klasen og klip resten af skuddet af
tynd ud i antallet af skud, der bryder fra basis af vinstokken – de må ikke sidde for tæt
efter nogle uger vil der dannes nye sideskud på skuddene, som du har klippet. Disse sideskud kan du brække af med to fingre, hvis du er hurtig og ikke lader dem blive for kraftige
Med denne beskæring giver du din vindrueklaser optimale forhold og sikrer samtidig, at dit drivhus ikke udvikler sig til en grøn jungle med alt for mange skud, der skygger for både klaserne og andre planter, som du har stående.
Se eller gense videoen, hvor jeg forklarer processen
Juni måneds have er fyldt med nye blomster blandt stauderne, roserne, buskene og træer. De nærmest kæmper om opmærksomhed lige nu.
De mange forårsbebudende planter er på retræte og står visne tilbage. Tulipanerne har tabt kronbladene og bør få klippet toppen af, narcisserne står med de lidt kedelige blade og vi venter på at få lov til at fjerne dem, prydbuske som vårguld og blodribs har dannet nye blade og skud – de visne blomster er væk. Juleroser og påskeklokker står med de lidt finurlige frøstande og har dannet et nyt friskt hold grønne blade.
Forårslyng har visne og brune blomster.
Lynggartneren
Jeg har en god ven – Ole fra Gl. Sunds Planteskole. Han producerer bl.a. en masse lyngplanter og sælger dem udelukkende engros til danske planteskoler og havecentre. Han har arbejdet med lyng det meste af sit liv og har selv en stor samling omkring boligen i planteskolen.
”Du skal bare samle grenene sammen og klippe alle de visne blomster af”, fortalte han mig den anden dag, da jeg klagede min nød over de lidt triste planter i haven, så gav han mig – udover beskæringen – et råd om at forme og samle mine lyngplanter ved at komme frisk jord omkring dem.
Det har jeg lavet en video om, og du kan se den her på Haveglæders Youtubekanal.
Varme dage, regnfulde dage og varme dage igen. Vejret er rigtig ”gro-vejr” og der er grønt og frodigt på markerne, i haverne – alle steder, hvor der er plantet planter eller hvor planter får lov at gro. Det gælder også for de planter, som vi ikke altid selv ønsker – ukrudtet.
Ukrudt = uønskede planter, og det kan jo godt være kimen til en større diskussion, som jeg ikke skal starte her i Haveglæders forum.
Er du glad for dit ukrudt, så skal du jo blot lade det stå og nyde det.
Træflis
Det må meget gerne være nemt at dyrke have. Når der skal luges lidt ukrudt er det ok, men hvis det massivt bryder frem igen og igen, så vil et lag flis hæmme ukrudtet. Træflis er det billigste og mest anvendte (måske pga. prisen). Barkflis findes også og der er stor forskel på de to typer af flisdække.
Barkflis er fra naturens side ”omsat” og fyldt med naturens egne konserverende elementer.
Træflis er ”råt” træ, der ikke er beskyttet og derfor vil blive omsat og formulde efter en relativt kort periode. Træflis kan enten komme fra nåletræer eller løvtræer – igen udgør det en forskel i nedbrydningshastigheden.
Nyplantede planter bør ikke dækkes til med flis
Når naturens bakterier og svampe nedbryder træflis, så ”stjæler” bakterierne næring fra jorden for at udføre processen. Derfor er det ikke en god idé at dække nye planter med træflis.
En stor dynge træflis hindrer ukrudtet i at vokse omkring planterne og er med til at sænke fordampningen, så planterne ikke skal vandes så ofte. Til gengæld er det meget svært at finde ud af, om planterne mangler vand, for man kan ikke holde øje med jorden, når den er dækket til med flis.
Vent med at anvende træflis omkring havens planter
Når nye planter er vokset godt til – eks. når du har klippet din nye hæk i et par år og du sjældent vander den, så kan du anvende træflis som ukrudtshæmmer. Gød hækken ekstra godt, så du ikke kommer i underskud – begynder bladene at blive gule og blege, er det fordi de mangler gødning.
Hvis du insisterer…
Skal der dækkes til med flis omkring dine nyplantede planter, så anvend barkflis og hold ekstra øje med, om planterne mangler vand.
Der findes også naturlige dækkematerialer som pilekompost, træfiber og jordforbedring. De er også fine at anvende som ukrudtshæmmende dække, men sørg for at ”stikke fingeren” i jorden og mærk, om jorden er for tør.
Det er næsten som slangen i paradisets have – bedst som man tror alt er godt, så dukker der alligevel en potentiel skadelig svamp frem.
Det handler om de æbler, som på denne årstid ligger under vores træer. Æbler, som enten er blevet fuldt modne eller er faldet af i et kraftigt vindstød. De skal helst ikke gå til spilde, men hvornår skal du holde dig fra dem?
Patulin
Det er navnet på det giftstof som rådpletter, der naturligt nedbryder æblerne, kan udvikle.
”- Hvis æblet har cirkulære og rådne pletter, så skal det smides væk. Hvis det er en sygdom, som udskiller patulin, kan det være en kræftrisiko”, siger David B. Collinge, som er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Har de nedfaldne æbler friske stødpletter, så kan du blot skære dem af og spise resten – er æblet begyndt at rådne, så er der ikke noget at gøre. Hele æblet skal kasseres.
Gem nedfaldsfrugten til havens dyr
Nedfaldsfrugten giver både pindsvin, fugle og insekter vigtig næring, så glæd dig over, at dine ubrugelige æbler gør nytte hos andre levende væsener. I vores have har vi mange dræbersnegle, og de er også fan af æblerne. De velvoksne snegle er nemme at få øje på, så med en skarp saks klipper jeg den lige over hovedet – de døde kadavere virker som lokkemiddel, og dagen efter er der endnu flere snegle, som jeg kan aflive. Ved hvert mord tænker jeg på, at der til næste forår er potentielt 400 færre snegle i haven – sådan!
Bor du i et område, hvor der er rotter, så vil det være bedst at skaffe æblerne af vejen. Rotter er nemlig svært glade for rådden frugt!
Fjern frugten under træerne
Når der ikke er flere frugter tilbage på mit træ, så rydder jeg op. Alle nedfaldne mere eller mindre rådne æbler samles sammen. Det gør jeg især fordi, der nemt kommer orm i æblerne. De små hvide larver kommer bl.a. fra æbleviklere, som overvintrer i frugterne under træerne. Oprydning hindrer – eller mindsker – angreb året efter.
Udvid frugtsæsonen i din egen have
Planter du forskellige frugttræer med forskudt modningstidspunkt, så har du over en længere periode frisk frugt. Tidlige – middeltidlige og sene sorter af både blommer, æbler og pærer kan du få råd og vejledning til i dit lokale havecenter
De helt gule dagliljer, Hemerocallis citrina, har en frisk og lidt limeagtig smag, mens sorter med rosa og rødlige toner har toner af peber og chili. De smager bedst lige inden de åbner blomsten helt – faktisk smager de anderledes i knopstadiet.
Lidt om dagliljer
Dagliljer hører til i gruppen af stauder, der er længelevende, robuste og nemme at have med at gøre. Man kan spore deres oprindelse tilbage til antikken, for kineserne har 2.500 år gamle tegninger af den meget smukke blomst. Faktisk kender man mest til dagliljen som en slags grøntsag i Kina. Blomsterne og blomsterknopperne er velsmagende, og kan sammen med helt nyudsprungne blade nydes til mange måltider – enten friske eller som dampede grøntsager. Plantens smertelindrende egenskaber er ligeledes blevet anvendt medicinsk.
I midten af det 1600 århundrede kommer dagliljerne til Europa. Her bringer de handelsrejsende planterne til Venedig og Lissabon. Mens man dengang havde fokus på plantens spiselige karakterer, så har vi i dag mere fokus på de mange fine krydsninger, som har resulteret i skønne sorter med masser af farvespil og ynde.
Også til den naturprægede have
Holder man sig til rene arter, så er dagliljens blomst mindre i størrelsen og ofte i rene farver. Netop fordi dagliljer er temmelig robuste, så egner de sig også til at vokse på mere naturprægede arealer. Her klæder de lidt mindre blomster bedre landskabet.
Hemmerocallis lilioasphodelus (flava)
80 cm høj med lysegule relativt små blomster, som holder sig flot. Duftende blomster. Blomstrer fra juni – juli
Hemerocallis citrina
80 cm høj med limegule relativt små blomster, der har en fin duft om aftenen. Lidt grove blade, der passer fint til den vilde have. Blomstrer fra juli – august.
Masser af pryd
Elsker du farver og store blomster er navnesorterne oplagte at plante. Farvespektret er stort, så du kan nemt få dem til at passe ind flere steder i haven.
Nemme planter
Jorden du planter i, skal være veldrænede, men ellers er der ingen krav til, hvilken jordtype dagliljer bedst vokser i. Hvis det er en meget let og sandblandet jord, så bliver planterne ikke helt så store, og er jorden meget næringsrig, så bliver de højere og mere ”løse” i væksten.
Dagliljer kan både tåle en tørkeramt sommer og et nedbørsrigt efterår. Det forudsætter dog, at planterne er veletablerede og har et fuldt udviklet rodnet.
Dagliljer har tubeformede rødder, som planten formerer sig med. Hvert år danner den en ny mængde små planter, i umiddelbar nærhed af ”moderplanten”. Efter adskillige år kan pladsen godt blive lidt trang, og det kan gå ud over blomstringen. Du kan redde blomstringen ved at grave planten op i efteråret eller foråret inden den springer ud igen. Løsn plantens massive vækst og del den lidt ud, inden du igen sætter planten ned.
Placering i fuld sol eller halvskygge. De ”vilde” typer er mest tolerante overfor skyggede forhold, mens de forædlede sorter er smukkest i fuld sol.
Pasning med vand de første år efter plantning er nødvendig. Fjern den nedvisnede top i det tidlige forår og gød, når væksten starter.
Dagliljens blomst holder – som navnet antyder – en dag. Planten danner heldigvis et stort antal blomster, så der er ofte fine blomster i planterne over en lang periode fra juni – august. Det kan være nødvendigt at rense planterne for visne blomster for at bevare et fint udtryk.
