02 | Artikler om haven, Video guides til haven, Vinter
De første frø bliver sået
Ærteblomster
Fra slutningen af februar – eller måske i den kommende vinterferie, kan du begynde at forspire ærteblomster. Nogle af de hard core haveejere i mit netværk synes det er spild af tid, når man forspirer ærteblomster, som også nemt kan spire frem direkte på såstedet ude i haven. Selv synes jeg det er en hyggelig opgave, der er med til at sparke foråret i gang.
Jeg lægger frøene i blød i lunkent vand ca. 24 timer før jeg sår. Så ser frøene ud som på billedet. De åbner sig ganske lidt og er klar til at sende deres første kimrod ned i så- og priklejorden.
Imens jeg venter på at frøene bliver opblødte, så forbereder jeg såbakken med så- og priklejord. Den skal nemlig fugtes op uden at være for våd. Jeg har før anvendt små briketter, men synes faktisk at såjorden giver et ret godt resultat. Du kan enten så i bakker, der er beregnet til opgaven eller blot tage en bakke fra husholdningen (kødbakke, grøntsagsbakke eller andet) og lægge jord i den. Hvis bakken er helt tæt, skal du lige prikke nogle huller, så overskydende vand kan løbe ud, så frøene ikke rådner. Jeg har også før sået direkte i en urtepotte – det kan man også gøre.
Såning af de store ærteblomstfrø er en god beskæftigelse for selv små børn – og du kan jo så nogle spiselige ærter på samme tid – her vil høst at spirer være et godt bidrag til salatskålen.
Spiringen tager ca. 14 – 21 dage.
Mørke og lys
I starten har frøene ikke brug for lys, men de har brug for varme. Sæt dem ved stuetemperatur og hold øje med, at jorden ikke tørrer ud. Du kan godt sætte et plastlåg eller pose over, men prik hul i, så der kan komme ilt ind til processen. En opfugtet avis vil også sørge for fugten de første dage.
Når de første spirer begynder at bryde frem, så skal bakken eller potten sættes frem, hvor der er lys. Jo mere lys, des stærkere og mere kompakte bliver de nye forspirede planter.
Tidspunkt for såning
Netop den lidt lange spiringstid gør, at du godt kan starte dine ærteblomster op tidligt. Dog skal du have mulighed for at stille dem lyst, for ellers bliver de meget lange og ranglede. Hvis du har mulighed for at afhærde planterne i et drivhus er det en rigtig god idé. Husk dog på, at de spæde planter ikke tåler frost – meldes der om nattefrost, skal du lægge et beskyttende klæde over planterne eller evt. bære dem ind i varmen.
De små spirer af ærteblomster vidner om, at det snart er forår
 |
| I denne korte video viser jeg, hvordan man sår ærteblomster |
|
02 | Artikler om haven, Beskæring, Forår, Vinter
Skal bladene klippes af?
Påskeklokker blomstrer så fint
Påskeklokker og deres grønne blade
Jeg får ofte stillet spørgsmålet om, hvornår jeg klipper de grønne blade af påskeklokkerne – og om det er vigtigt at gøre det. Vi har efterhånden en del planter i haven, for der findes så mange smukke sorter, og der er dejligt med blomster i vintermånederne.
I mange år undlod jeg – lidt i protest – at fjerne de grønne blade omkring havens påskeklokker. Min protest gik ud på, at det jo er helt skørt at fjerne maskinrummet for planternes overlevelse – grønkornene, som skal lave fotosyntese – omdanne solens stråler til mere plantevækst og lagring af CO2. Hvorfor dog fjerne dem?
Jeg har nu i nogle år været mere ude med saksen og fjeret helt raske blade på nogle af mine planter. Mest for at se, om min teori om, at bladene er vigtige og ikke bør fjernes er rigtig.
Konklusionen er, at der ikke er synlig forskel på, om bladene får lov at sidde/ligge omkring de oprette blomster, eller om de klippes af. Jeg vil dog anbefale, at man ved helt unge og nyudplantede påskeklokker beholder bladene de første år i haven.
Sygdom i bladene
I vores haves ældste bede står nogle meget gamle påskeklokker. De blomstrer ikke så flittigt som planten på billedet, men de er ret fine og lidt sjældne. Her er bladene altid sorte på bladstilkene og ser lidt usunde ud. Her har jeg altid fjernet bladene og resultatet er så fint – øjet finder de smukke blomster og forstyrres ikke af grimme blade.
Der er nemlig en sygdom som går i planter af familien Helleborus. Sygdommen kan mindskes, hvis man fjerner bladene og øger hygiejnen i bedet. Her giver det god mening at beskære og fjerne de sygdomsramte blade.
Hos sorter af påskeklokker, hvor bladene er mørkegrønne og raske, behøver du ikke fjerne de gamle blade – med mindre du bare synes, at det ser pænere ud!
02 | Artikler om haven, Vinter
Grav foråret frem
De gemmer sig under bladene
I efteråret fik de nedfaldne blade lov til at dække den bare jord i blomsterbedene. Her gør de gavn gennem dage med nedbør og temperaturer, der af og til har været under nulpunktet. Regnorme og andre insekter har “spist” af bladene og de har tilført muld til jorden. Det går ikke længere – bladdækket er for kraftigt. De små forårsbebudere gemmer sig under bladene og har svært ved at udvikle sig, for lyset mangler.
Nu gælder det om at løfte de tunge klumper af blade ud af bedet uden at skade de spæde erantis – vintergækkerne er stærkere og gror bare op gennem bladdyngerne. Jeg forsøger stadig at efterlade en god del smågrene og halvopløste blade, for der skal stadig være mad til mikrolivet. Bladene lægger jeg på komposten sammen med de grene, der er blæst af træerne i de mange stormfulde dage, som vi har oplevet her på det seneste. Er grenene lange klipper jeg dem i lidt mindre stykker, så de nemmere kan komposteres.
De opretvoksende vintergækker i tætte klynger kan nemmere klare, at der er mange visne blade over dem
Vi er nu nået over halvvejs
Kyndelmisse faldt i år d. 2. februar, og vi er derfor over halvvejs med vinterens dage. I gamle dage brugte man kyndelmisse til at opgøre forrådet og derved få en fornemmelse af, om der var mad nok til resten af vinteren, eller om det var nødvendigt at rationalisere for at strække føden til det igen er muligt at høste nyt.
02 | Artikler om haven, Vinter
Hvorfor er det så vigtigt at bruge den rigtige jord?
De indledende øvelser til forårets nye planter er i gang
Jord til at så i
Når emnet falder på forspiring og jordtype, så kommer der for alvor gang i debatten. Det er nærmest religion for haveejere, når det drejer sig om, hvilken jord der er bedst til formålet. Nogen foretrækker at lave deres egen jord med en blanding af kompost. Det kræver erfaring og for mit eget vedkommende, har jeg aldrig brugt egen kompost til at så frø i, men jeg ved, at det kan lade sig gøre. Jeg bruger færdige jordblandinger, når jeg forspirer planter til en ny sæson.
Så- og priklejord fås i mange udgaver. Jeg sværger ikke til et bestemt produkt, men jeg sørger altid for at bruge netop så- og priklejord. Årsagen til, at det er vigtigt at bruge netop denne jordblanding er, at den er meget svagt gødet. De små nye spirer af chili, salat, kål, ærter m.v. tåler nemlig ikke jord med højt gødningsindhold. Det bliver simpelthen for stærkt.
Spagnumfri eller…
Et af de mest diskuterede emner i øjeblikket handler om spagnum. I England sælger de ikke rene jordtyper med spagnum. Enten er det stærkt reduceret eller helt uden spagnum. Årsagen er, at man politisk ikke mener, at der bør høstes spagnum fra moserne. Spagnum er et naturprodukt, der gennem tusinde år er blevet til det, som vi kender. Nogle politikere mener, at vi høster af jordens ressourcer – lidt ligesom fossile brændstoffer. Lande som eks. Sverige, der har mange naturlige moser med spagnum, har brugt klyner til at opvarme huse. Det er ikke længere tilladt. Om det netop er derfor, at vi som haveforbrugere oplever en modstand mod spagnum, skal jeg ikke kunne sige, men faktum er, at der højst sandsynligt de næste år kommer flere og flere jordtyper, hvor mængden af spagnum er reduceret eller helt udeladt.
Det betyder, at vi skal være mere opmærksomme på den jord vi bruger. Den vil ikke have de samme egenskaber, som vi kender, hvilket betyder, at vi f.eks. skal vande vores planter på en anden måde. Jeg har for to år siden forsøgt at forspire i jord helt uden spagnum. Det lykkedes ikke særlig godt.
Mit råd er derfor: Skifter du jordtype, så vær ekstra opmærksom på, hvornår og hvor meget du vander dine små nyspirede planter.
01 | Artikler om haven, Vinter
Det lysner derude
Sol står op og sol går ned
Som en god ven sagde en dag, så er dagens længde måske nok ens for os alle, men der er forskel på, hvornår solen står op i Østdanmark og Vestdanmark. Indrømmet – først skulle jeg lige tygge lidt på den. Google kom mig til undsætning, for på Bornholm stod solen op denne morgen kl. 8.01, og i Esbjerg skulle de vente til kl. 8.28. Til gengæld vil de i Esbjerg først se solnedgangen 27 minutter senere, end den går ned på Bornholm.
Foråret er lige rundt om hjørnet
Det bedste ved denne årstid er, at de dage, hvor solen ikke generes af tunge skyer, så har den så meget positiv energi med sig. Du kan mærke dens energi og varme, når du vender ansigtet direkte mod den, og er du den type, der bare tager en ekstra sweater på, så kan kaffen sagtens komme med ud i haven – der hvor der er godt med læ og solen kan skinne. Dagen er nu 8 timer og 17 minutter lang. Den er tiltaget 1 time og 17 minutter siden vintersolhverv d. 21. december 2022.
Kom foråret i møde
Noget af det bedste ved en tur rundt i haven er at se, hvordan knopperne på buske og træer forbereder sig på foråret. Nogle af planterne er klar med de blomstrende knopper først, mens andre springer ud med grønne blade. Det er meget nemt at få de tidligst blomstrende grene til at springe ud i en vase, når de kommer ind i varmen. Klip grenene med et skråt snit og fyld vasen godt op med vand, så grenene bedre kan optage vandet.
Grene, der egner sig til drivning:
- Forsythia – vårguld
- Kirsebærkornel
- Mirabel
- Magnolie
- Birkegrene, fjeldribs og haslens flotte frøstande er også dekorative til vasen
01 | Artikler om haven, Vinter
Så salat nu
Mens vi venter på sommerens salater…
Brug drivhuset
Har du et drivhus, hvor det er muligt at så i jorden, så er det helt ligetil at sprede frøene fra salatposer med Baby Leaf salat og nyde de små blade, som i løbet af de næste måneder spirer frem. Det er en dejlig havegerning af passe de små spirede planter med lidt vand, når flere dages solskinsvejr har sørget for både varme og lys til de små nye planter. Spiring og tilvækst afhænger selvfølgelig af vintervejret, men selvom det bliver frostvejr om natten, så når planterne i huset ikke at tage skade af de få timers kulde på den anden side af glasset. Skulle fimbul vinteren overfalde os, så skal de små planter dækkes mod frost.
Tidlig høst
Billedet her er taget i vores drivhus d. 6. marts. Såtidspunktet har jeg ikke helt styr på, men vi kan godt finde på at benyttes os af, at denne januar måneds milde vejr kan forvandle drivhusets jordbede til dejlig velsmagende salat.
Frøposerne er klar til salg i dit havecenter, så det gælder blot om at nyde lyset og en stille stund – så er frøene lagt til et tæppe af salat.
PS har du ikke jordbede i dit drivhus, så køb en pose så- og priklejord. Klip plasten af den ene side og brug så posen som såbed.
